Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK
Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK
Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Jubilæum<br />
<strong>JAK</strong> 8O år<br />
Af uffe MADsen<br />
Landsforeningen <strong>JAK</strong>’s formål<br />
er ”gennem oplysning at rejse<br />
en bevægelse for gennemførelse<br />
af folkets menneskelige<br />
og økonomiske frigørelse –<br />
samt arbejde for oprettelse af<br />
praktiske funktioner til gennemførelse<br />
af dette formål”.<br />
Det er hovedsageligt i den sidste<br />
sætning af formålsparagraffen for<br />
Landsforeningen <strong>JAK</strong>, at Landsforeningen<br />
udskiller sig fra mange<br />
andre idealistiske foreninger. Netop<br />
det at iværksætte et praktisk arbejde<br />
for at gennemføre et idealistisk<br />
formål er en væsentlig styrke<br />
i Landsforeningen <strong>JAK</strong>. Og dette<br />
praktiske arbejde har også ved flere<br />
lejligheder været hovedårsagen til,<br />
at Landsforeningen <strong>JAK</strong> nu kan fejre<br />
80 års jubilæum.<br />
De praktiske funktioner har gennem<br />
de 80 år været meget forskelligartede,<br />
men de har alle haft det<br />
samme formål – på en praktisk<br />
måde at arbejde med penge, der<br />
ikke er pålagt rente. Den mest spektakulære<br />
funktion var nok udstedelse<br />
af <strong>JAK</strong>’s egne penge i de første<br />
år. Dengang var det ikke forbudt<br />
at udstede sine egne pengesedler,<br />
men da omløbet af <strong>JAK</strong>’s pengesedler<br />
blev omfattende, opstod der en<br />
frygt hos regeringen, og det blev<br />
forbudt at udstede pengesedler. Kun<br />
Danmarks Nationalbank blev bemyndiget<br />
til at udstede penge.<br />
En stor og kendt aktivitet blev oprettelsen<br />
af <strong>JAK</strong>-Banken A/S i 1958<br />
med hovedkontor i Middelfart. Banken<br />
fik en stærk vækst, og gennem<br />
<strong>14</strong> <strong>JAK</strong> BLADET JANUAR <strong>2011</strong><br />
60’erne blev der etableret afdelinger<br />
af banken over det meste af landet.<br />
Som følge af vanskeligheder med<br />
at overholde lovgivningens krav til<br />
likviditet blev banken i 1972 overtaget<br />
af den københavnske sparekasse<br />
Bikuben, som dermed blev landsdækkende<br />
og derudover fik omkring<br />
200 bankuddannede medarbejdere<br />
samt rigtig mange gode og loyale<br />
kunder. uden for emnet kan man så<br />
tænke på, at Bikuben senere blev til<br />
BG Bank, som blev opslugt af Danske<br />
Bank. På denne måde var <strong>JAK</strong>-<br />
Banken A/S på forunderlig vis medvirkende<br />
årsag til, at Danske Bank i<br />
dag er landsdækkende!!!<br />
Efter tabet af <strong>JAK</strong>-Banken A/S havde<br />
Landsforeningen <strong>JAK</strong> behov for<br />
en ny praktisk funktion, og i 1973<br />
begyndte de små lokale <strong>JAK</strong> fælleskasser<br />
at dukke op. Den første<br />
fælleskasse blev oprettet i rødding.<br />
Fælleskasserne var helt lokale økonomiske<br />
foreninger, som kun måtte<br />
have medlemmer i eget kirkesogn<br />
og tilgrænsende sogne. Medlemmerne<br />
hæftede solidarisk for hinanden,<br />
hvilket var acceptabelt i den<br />
udstrækning, medlemmerne kendte<br />
hinanden, men det satte naturligvis<br />
en begrænsning i udviklingen. Alligevel<br />
blev der i årene fra 1973 til<br />
1983 oprettet 55 fælleskasser landet<br />
over. Alle var selvstændige enheder<br />
med egen ledelse, men med det<br />
fælles formål at modtage indlån<br />
uden rente og igen låne pengene<br />
ud til medlemmerne uden rente.<br />
Fælleskasserne var oprettet under de<br />
samme lovmæssige rammer, som<br />
også omfattede landets traditionelle<br />
andelskasser, og de var ikke underlagt<br />
Finanstilsynet. Netop dette<br />
forhold ønskede myndighederne<br />
gøre noget ved, og i 1985 fik fælleskasser<br />
og andelskasser tilbudt at<br />
blive ”rigtige” pengeinstitutter på<br />
lige fod med banker og sparekasser,<br />
men samtidig skulle de underkaste<br />
sig Finanstilsynet og operere inden<br />
for pengeinstitutternes lovgivning.<br />
Med undtagelse af et par fælleskasser<br />
gjorde <strong>JAK</strong> fælleskasserne brug af<br />
denne mulighed og blev dermed til<br />
<strong>JAK</strong> andelskasser. De snærende geografiske<br />
krav til medlemskredsens<br />
bopæl blev ophævet, og den solidariske<br />
hæftelse blev fjernet. Dette gav<br />
mulighed for større kundetilgang,<br />
og samtidig kunne der ske sammenlægninger<br />
af andelskasserne.<br />
De efterfølgende år viste en pæn<br />
kundetilgang til <strong>JAK</strong> andelskasserne,<br />
hvor antallet af kasser til gengæld<br />
blev reduceret. Ved udgangen af<br />
1992 var der 19 <strong>JAK</strong> andelskasser og<br />
en enkelt fælleskasse. Den samlede<br />
balance var 2<strong>14</strong> mio. kr. 10 år efter<br />
– dvs. ved udgangen af 2002 – var<br />
der 15 <strong>JAK</strong> andelskasser og stadig<br />
en enkelt fælleskasse. Den samlede<br />
balance var nu steget til 504 mio.<br />
kr. På nuværende tidspunkt, dvs.<br />
ved udgangen af 2010, er der 6 <strong>JAK</strong><br />
andelskasser tilbage, og de har en<br />
balance på tilsammen 971 mio. kr.<br />
ud over andelskasserne skal Folkesparekassen<br />
i Silkeborg også nævnes<br />
som en af <strong>JAK</strong>’s praktiske funktioner.<br />
Sparekassen blev oprettet i 1983<br />
med det formål at servicere fælleskasserne<br />
og deres kunder. Gennem<br />
årene har Folkesparekassen også væ-