Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK

More documents

Recommendations

Info

Priserne vil falde til et naturligt niveau, nemlig til det, som det koster at producere og distribuere (de faktiske omkostninger uden renter i alle led). Pengenes rette værdi Der er ikke noget område af økonomien, hvor begreberne er så forkvaklede, som når talen er om pengenes værdi. Meget kort kan det siges, at det er, når spekulationens prisfordyrende indgreb er ophørt, at produktionsudgifterne alene udgør varens pris. Hermed er også pengenes værdi fastsat. Pengene kommer på deres rette plads - som et rentefrit omsætningsmiddel. Man kan næsten høre økonomernes råb: Inflation. Efter JAKs opfattelse er inflation blot noget, der har sin årsag i et forfejlet system. Inflation behøver ikke at være afhængig af få eller mange penge, men har vi et dårligt system, skal vi have pengenød, samtidig med at vi får inflation. renteudgifter og skatter lægges på produktionen. Derved stiger priserne, og høje priser på grund af unødige omkostninger er og bliver inflation. Altså er det rentesystemet, der skaber inflation i bestræbelsen på at holde renten oppe og holde systemet gående. Det, der afgør prisen for varerne - 12 JAK BLADET JANUAR 2011 og dermed spørgsmålet om inflation - er og bliver vore produktionsudgifter, og i produktionsprisen har vi den faste ankerplads for pengeværdien. Der kan skrives (og er skrevet) store bøger om begrebet inflation. Derfor kan de få linjer i denne artikel kun blive en kort beskrivelse af JAKs overvejelser om dette emne. Konklusion om Samfundsbanken Hvad er så konklusionen på JAKs ideer om Samfundsbanken? Et kort resume kan i punktform opstilles således: - At Samfundsbanken kan være en realitet i samme øjeblik, alle forstår betydningen heraf. - At vort fælles eje (jorden) stilles som garant for vore penge og herved gøres “likvid” ved, at Samfundsbanken “køber” al jord ved at behæfte den med et første-prioritetslån, som er rente- og afdragsfrit. - At alle menneskeskabte værdier finansieres med et anden-prioritetslån, som er rentefrit, men med afdrag. - At alle samfundsmæssige opgaver finansieres af Samfundsbanken. - At al skattebetaling kan ske som en grundskyldsskat. - At pengenes købekraft forøges i samme tempo, som produktionen billiggøres. JAK arbejder for økonomisk og menneskelig frigørelse I denne artikel har jeg søgt at fremlægge Landsforeningen JAKs tanker om en mulig etablering af et rentefrit samfund og anvist nogle praktiske veje til gennemførelsen heraf. JAK vil ikke postulere, at vi har alle svar, men opfordrer til en udveksling af ideer mellem organisationer og privatpersoner, der ligesom JAK er af den opfattelse, at der er noget fundamentalt forkert ved den nuværende økonomiske tænkning. Landsforeningen JAK har et videre sigte, nemlig at skabe muligheder for, at vi mennesker kan leve en friere tilværelse uden unødvendige bindinger. En sådan “unødvendig” binding er efter vor opfattelse et forkert økonomisk system, hvor renten stiller os over for en umulig opgave: Vi kan aldrig slippe af med den evige gældsætning! JAK indbyder til samarbejde om “økonomisk frigørelse”, der kan bane vejen for en “menneskelig frigørelse”, hvor vi - i stedet for at lade et rentesystem tyrannisere os - bruger vor fornuft og følelse til at berige hinanden menneskeligt og kulturelt.
I Thisted Dagblad skrev journalist Poul Erik Holm følgende lørdag den 24. april 2010 Andelskasse kæmper mod renten… Filosofien om rentefri ind- og udlån håndhæves stadig i Thisteds mindste pengeinstitut. Tiden er for længst løbet fra den tidligere købmandsforretning på hjørnet af Vestergade og Skolegade i Thisted. Men det gamle hyggelige lokale har bevaret sin egenart, for der handles og byttes stadig i lokalerne. Blot er det nu penge, der handles med, i stedet for mel og sukker. Stedet er Thisted Andelskasse, og der er tid, ro og opmærksomhed, selv om det er en lørdag formiddag. Computeren har holdt sit indtog, men ellers er det gamle købmandsinventar bevaret. Ja, det står faktisk i lejemålet, at det skal være der. Ellers udstråler lokalerne ro, nærmest noget dagligstueagtigt, som er kendetegnende for andelskassebevægelsens idegrundlag. I direktørstolen sidder på sjette år den 50-årige Henning Vognstrup, hvis indfaldsvinkel til pengebranchen er højest usædvanlig. Han havde tidligere kørt mælk til den daværende Mejerigården i Thisted. Når hans Centurion-cykel er parkeret i Vestergade, så er andelskassen åben, selv om den officielle åbningstid ellers kun er 16 timer. Han kører bussen Andelskassens 347 medlemmer giver nemlig ikke basis for mere. Så når Henning Vognstrup ikke forsvarer andelskassens filosofiske baggrund, kan man jævnligt møde ham ved rattet i en af PAN-busserne mellem Thisted og Skive. Et usædvanligt sidejob for en direktør i pengeinstitutbranchen. Men også den del af tilværelsen nyder Henning Vognstrup. ”Jeg har jo hang til store dieselmotorer, og så kan jeg godt lide at møde andre mennesker”, siger han. Ideologien Andelskassens virke er baseret på de gamle JAK tanker – Jord, Arbejde og Kapital står bogstaverne for, og de handler stærkt forenklet om, at man ikke må tjene penge, hverken på jord eller renter. ”Forskellen til de øvrige pengeinstitutter er, at vi vil afskaffe renten. Vi betragter penge som et neutralt byttemiddel, der skal være fri for spekulation”, siger Henning Vogn - strup. ”Derfor bør der ikke gives renter af indestående, og således heller ikke kræves renter for udlån, men kun betales for de faktiske omkostninger ved andelskassens drift” siger Henning Vognstrup videre. Som en ballon ”Mange investerer i viden om, at formuen kan mistes. Det er som en ballon, luften kan sive ud af, så det kan ende med, at der måske kun er få eller ingen aktiver tilbage. Vores rentefilosofi er, at nogle kunder stiller nogle penge til rådighed, som andre kan låne. Vores kunder giver først afkald på rente, men opsparer til gengæld en goodwill, som giver dem mulighed for et efterfølgende rentefrit lån. Vi lægger kortene på bordet. rentesatserne er ikke til forhandling. Ingen kan få fordel på andres bekostning”, siger Henning Vognstrup. 347 kunder ved udgangen af forrige regnskabsår er ikke mange, så Henning Vognstrups fremtidsønske er, at flere slutter op om andelskassens filosofi. Og hvad ellers? Henning Vognstrup er ansat 25 timer om ugen, og hans eneste medhjælper derudover er Jytte Klainberger, som er ansat 12 timer om ugen. ”Vi vil gerne udvide vores nuværende balance på 13 mio. kr., så vi også kan udvide åbningstiden. Vi har nemlig udstyret til at håndtere mange flere kunder”, lyder hans enkle ønske. Det bliver fremsat helt i andelskassens ånd: Store tanker behøver ikke fylde meget. Henning Vognstrup nævner i den forbindelse, at Thisted Andelskasse kan tilbyde præcist det samme, som øvrige og meget større pengeinstitutter kan. Han opremser en håndfuld eksempler og fremhæver en sidste gang: Forskellen er, at vi har rentefri indlån og rentefri udlån. JAK BLADET JANUAR 2011 13
Page 1 and 2: Tidsskrift for bæredygtig økonomi
Page 3 and 4: De mange spæde bække skal samles
Page 5 and 6: K. E. Kristiansen Han talte aldrig
Page 7 and 8: også analyseret baggrunden for JAK
Page 9 and 10: vi i vor dagligdag har gjort penge
Page 11: fundsøkonomien går til grunde, hv

Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?