Bag henget - Plantning og Landskab
Bag henget - Plantning og Landskab
Bag henget - Plantning og Landskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
uske som eg, ask, avnbøg, navr, hassel,<br />
kvalkved, benved, dunet gedeblad<br />
<strong>og</strong> fjeldribs. 15<br />
Gennem det 20. århundrede har anvendelsen<br />
af træer <strong>og</strong> buske endvidere<br />
som vind- <strong>og</strong> støjskærme fundet vej til<br />
byernes planlagte rum <strong>og</strong> forstædernes<br />
landskabsarkitektur. 16 Motorveje<br />
er pakket ind i brede bælter af skov,<br />
hvor de passerer bebyggede områder.<br />
Og udstykninger, der skyder op i byernes<br />
periferi <strong>og</strong> forvandler marker til<br />
klyngehuse, lege- <strong>og</strong> parkeringspladser<br />
eller parcelhushaver omgives af beskyttende<br />
læhegn.<br />
Lævirkning var <strong>og</strong>så i n<strong>og</strong>en grad<br />
baggrunden for anlægget af de talrige<br />
såkaldte ‘småplantninger’, der findes<br />
på mange skråninger <strong>og</strong> andre svært<br />
opdyrkelige eller urentable jorder. 17<br />
Foruden at fungere som vindskærm<br />
betragtes mange d<strong>og</strong> nu først <strong>og</strong> fremmest<br />
som remiser for det vildt, der er<br />
blevet så rigeligt <strong>og</strong> eftertragtet. Andre<br />
er forfaldet til tætte, dårligt voksende<br />
nåleskovskrat der bedst fortjener betegnelsen<br />
‘brakskov’. 18 Endvidere er<br />
mindre plantninger i en del tilfælde<br />
anvendt som en æstetisk betinget afskærmning<br />
af for eksempel forladte<br />
brunkulslejer <strong>og</strong> nyopførte naturgasventilstationer.<br />
19<br />
Danmark er et skovland. Efter sidste istid<br />
bredte skoven sig for ca. 13.000 år<br />
siden langsomt over den tidligere<br />
tundra, <strong>og</strong> hvis ikke mennesket havde<br />
hindret det, ville landet i dag være<br />
dækket af skov; <strong>og</strong>så hele Jylland. Men<br />
siden bondestenalderen blev Midt- <strong>og</strong><br />
Vestjyllands lysåbne skove gradvis ryddet<br />
ved græsning, opdyrkning <strong>og</strong> afbrænding.<br />
20<br />
Høllund Krat nær Vorbasse var oprindelig et egekrat<br />
med purrede, lavstammede træer, som var næsten den<br />
eneste form for trævækst, man indtil 1800-tallet<br />
kendte til i Vestjylland. Ved Dalgas-familiens anlæg<br />
<strong>og</strong> udvidelse af den omgivende Høllund Søgård Plantage<br />
fik krattet imidlertid læ <strong>og</strong> bedre vækstbetingelser,<br />
<strong>og</strong> i dag fremstår dets egetræer næsten som almindelig<br />
produktionsskov. Foto: Bo Fritzbøger.<br />
I stedet vandt ‘den sorte hede’ af<br />
lyng, revling <strong>og</strong> andre dværgbuske<br />
frem. Træets tid var ude. Men mindet<br />
om fortidens skove levede videre både<br />
i folkemunde <strong>og</strong> skjult i jorden. Utallige<br />
stednavne bar trods deres skovløse<br />
omegn vidnesbyrd om tidligere skove. 21<br />
Og i 1638 bemærkede præsten i Grindsted-Hejnsvig<br />
pastorat, at »her er nu ingen<br />
skove i s<strong>og</strong>nene, men [der] findes egerødder<br />
allesteds i markerne, <strong>og</strong> udi moserne<br />
findes fyrre- <strong>og</strong> granrødder, hvoraf kan er-<br />
13
Change language