Bag henget - Plantning og Landskab

More documents

Recommendations

Info

Frugten Den unge planteavlskonsulent Thomas Madsen-Mygdal besværede sig i 1906 over, at han på læplantningsmøder ofte blev mødt med et »hvad skal det nytte«. 563 Antimilitaristiske radikalere, der jo var kendte for at anvende det retoriske spørgsmål i andre sammenhænge, var der nok af i jyske husmandskredse. Og ifølge den senere statsministers totalitært liberalistiske sind var det vel logisk, at når de alligevel agtede at føje sig for tyskerne, opgav de nok også på forhånd kampen mod blæsten. Men hvorfor var det egentlig, at den kamp overhovedet skulle udkæmpes? Og hvad kom der ud af den? Nyttede det? I en tid hvor evaluering, kvalitetsstempling og benchmarking fortrænger dømmekraft og ansvarsfølelse, må man for at besvare sådanne spørgsmål først finde ud af, hvad hensigten egentlig var. Hvad var læplantningens succeskriterier? Og det viser sig hurtigt, at plantningens – og ikke mindst statstilskuddets – sigte har ændret sig markant gennem tiden; men også at flere hensyn ofte har haft betydning samtidig. For Dalgas var sagen klar. Småplantninger (herunder hegn) havde »betydning ved at give ly for huse, gårde og haver, ved at skaffe småbrændsel, ved at bryde vinden for kvæget, ved at tiltrække de så nyttige og livlige småfugle, ved at yde beboerne sunde og fornøjelige adspredelser, ved at skabe hygge i hjemmet og derved udvikle familielivet på en gavnlig måde, og ved at fremkalde lysten til det mest intensive jord- brug, havebruget«. 564 I hans plantningssag gik klimaforbedring, naturpleje, arbejdsomhed, produktionsfremgang, skønhed og mentalhygiejne altså op i en højere enhed. Men hans efterkommere har ofte haft tendens til at splitte faktorerne op. Der er således næppe tvivl om, at brede kredse først og fremmest opfattede hegnsplantning som en foranstaltning, der havde til hensigt at fremme markafgrødernes vækstbetingelser. 565 Så sent som i 1966 kunne Hedeselskabets direktør således konstatere, at læplantningsarbejdet »når alt kommer til alt, kun [har] et formål: at forbedre vilkårene for landbrugets planteproduktion«. 566 Overfor denne snævre driftsøkonomiske opfattelse, der ikke mindst var stærkt repræsenteret indenfor landbrugets organisationer, stod visionen om en mere generel klimaforbedring gennem etablering af ‘landskabelig læ’. Som klitplantør Vilhelm Pinholt i 1907 formulerede sit motto: »ved at plante langs vejene, i markskellene, ved huse og gårde og på udyrkede arealer, gavner man sig selv og tillige samfundet«. 567 Dette bredere perspektiv måtte altså lede til den ikke uvæsentlige (økonomiske) følgeslutning, at plantningssagen ikke kun angik den enkelte. Den var et samfundsanliggende. Ydermere kan læhegnenes mere håndgribelige afkast ikke kun måles i form af markafgrøder. Med deres blomstrende træer og buske, der jævnlig skal beskæres og udtyndes, repræ- 145
Kort- og Matrikelstyrelsens digitale kortlægning af levende hegn baseret på 2-cm-kort i 1:50.000 fra 1980erne. Kortet viser samtlige ved flyfotografering registrerede hegn, men i denne målestok smelter signaturerne sammen til en fladesignatur: jo mere tæt grøn signatur, desto højere hegnstæthed. Kort- og Matrikelstyrelsen. senterer hegnene også en række biprodukter, som lokalt kan have driftsøkonomisk værdi. Det var for eksempel ikke uden grund, at Fællesudvalget 146 i 1995 modtog Dansk Biavlerforenings Miljøpris. 568 Som allerede Dalgas’ overvejelser antydede, repræsenterede plantnings-
Page 1 and 2:
Bag hegnet Historien om levende heg
Page 4 and 5:
Bo Fritzbøger B A G H E G N E T Hi
Page 6:
Indhold Forord · 7 Landskabet · 9
Page 9 and 10:
Jyske Ås set fra luften. De levend
Page 11 and 12:
Ejeren af Horselundgård ved Hilles
Page 13 and 14:
der blev plantet op imod 50.000 heg
Page 15 and 16:
agtes her idel skov at have været
Page 17 and 18:
1880 afsatte staten en årlig men v
Page 19 and 20:
udbredt landskabselement. Her blev
Page 21 and 22:
To unge arbejdsløse fra Det Flyven
Page 23 and 24:
Sandfygning i marts 1969 afslører
Page 25 and 26:
I juni 1936 anskueliggjorde Hedesel
Page 27 and 28:
Hundrede års landskabsændringer.
Page 29 and 30:
Udviklingen i udlevering af hegnspl
Page 31 and 32:
Pløjemark en sen eftermiddag i feb
Page 33 and 34:
Forslidt 30-årigt hvidtjørnehegn
Page 36 and 37:
til, at der blev skabt en stilling
Page 38 and 39:
Rekonstruktion af Poul la Cours for
Page 40 and 41:
Christian Nøkkentveds håndtegnede
Page 42 and 43:
menhænge på Landbohøjskolens for
Page 44 and 45:
get til denne del af vidensformidli
Page 46 and 47:
Træerne Som andre fysiske barriere
Page 48 and 49:
Enrico Mylius Dalgas engang i 1880e
Page 50 and 51:
spørgsmål om danskhed. Allerede i
Page 52 and 53:
Den relative fordeling af nåletræ
Page 54 and 55:
delig del af dens plads. Hvidtjørn
Page 56 and 57:
Allerede ved århundredskiftet var
Page 58 and 59:
Almindelig hæg (Prunus padus), hvi
Page 60 and 61:
Enkeltrækkede hvidgranhegn omgiver
Page 62 and 63:
Selskabet Forvandlingen af midt- og
Page 64 and 65:
Småplantningsdistrikternes i alt 4
Page 66 and 67:
Provst Emil Thyssen fra Ølgod var
Page 68 and 69:
spørgsmål som plantevalg, jordbeh
Page 70 and 71:
andet og bedre spor«. 242 På bagg
Page 72 and 73:
Harald Skodshøj, der under mærket
Page 74 and 75:
ministration henlagdes derfor i ste
Page 76 and 77:
Sagen Læhegnenes netværk er skabt
Page 78 and 79:
get i 1949, nåede ud til et størr
Page 80 and 81:
stinktiv fornemmelse af, at gevinst
Page 82 and 83:
Syvplettet mariehøne (Coccinella s
Page 84 and 85:
Plantningssagen opstod i begyndelse
Page 86 and 87:
Læplantningsforeningerne fordelt e
Page 88 and 89:
erne samarbejde med den hurtigt vok
Page 90 and 91:
Men præmieringen kunne gå for vid
Page 92 and 93:
strakte organisation havde disse fo
Page 94 and 95:
Plantningslav stiftet til og med 19
Page 96 and 97: Den gennemsnitlige, årlige hegnspl
Page 98 and 99: Det var ikke kun plantningsaktivite
Page 100 and 101: Samvirket De fælles mål og den n
Page 102 and 103: i almindelighed også har været me
Page 104 and 105: Formanden for DSP i perioden 1962-7
Page 106 and 107: Prikling o. 1920 efter en meget tid
Page 108 and 109: Ekskursion omkring Nr. Snede og Ejs
Page 110 and 111: Fællesudvalget for Læplantning op
Page 112 and 113: Et lille udsnit af de i alt cirka 4
Page 114 and 115: LDDPs bestyrelse i jubilæumsåret
Page 116 and 117: Arbejdet ke. 443 Hvert eneste af de
Page 118 and 119: Det træløse Jylland. Enken Ane Ma
Page 120 and 121: Prisliste fra indvandrede svenske g
Page 122 and 123: Planter pakket og klar til levering
Page 124 and 125: hurtigst muligt er overskygget af e
Page 126 and 127: Ikke desto mindre skabte det bekymr
Page 128 and 129: Forstkandidaten Knud Oldenburg, der
Page 130 and 131: Udviklingen i Danmarks arbejdsløsh
Page 132 and 133: hegn andre steder, og allerede i 19
Page 134 and 135: Staten Plantningssagen blev fostret
Page 136 and 137: stadig mere på ulemperne end på f
Page 138 and 139: Udviklingen i statstilskuddets ande
Page 140 and 141: perioden 1974-82 gav fonden i alt 4
Page 142 and 143: Fordelingen af udgifter til anlæg
Page 144 and 145: første Læplantningslov i 1976 og
Page 148 and 149: arbejdet også netop et ikke ubetyd
Page 150 and 151: havde brugt 1 million til oprensnin
Page 152 and 153: Tegnet plan for hegnsagtig vildtpla
Page 154 and 155: Fremtiden De levende hegns fremtræ
Page 156 and 157: før den kollektive plantning igen
Page 158 and 159: duktionsenheder, får stadig størr
Page 160 and 161: Den lokale konsulent Jens Jørgen J
Page 162 and 163: 33 K. Olwig 1984: Nature’s Ideolo
Page 164 and 165: 105 For nyere oversigter over hegn
Page 166 and 167: mers 1976: Plantesygdomme i læhegn
Page 168 and 169: hegn Hedeselskabets Tidsskrift 1893
Page 170 and 171: 387 H. Skodshøj 1941: Det Danske H
Page 172 and 173: historie ca. 1680-1980, København,
Page 174 and 175: daries. Consequences for Biotic Div
Page 176 and 177: Personregister Aakjær, Jeppe 16, 3
Page 178: ISBN 87-89205-63-4
show all

Bag henget - Plantning og Landskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?