Bag henget - Plantning og Landskab

En ny sandflugtslov fra 1857 bestemte,
at stat og amt sammen skulle
bekoste den nødvendige kamp mod
sandet, og gennem de følgende år
skød mange nye klitplantager frem.
Firs år senere var knapt 275 km 2 tidligere
klitter således tilplantet med nåletræ,
og deres vandring østover var i
det store og hele stoppet.
Men inde i land, på de lette jorder,
frygtede man fortsat forårets sandknog.
Det var ikke uden grund, at mange
husmødre ventede med hovedrengøringen,
indtil markerne var grønne. 100
Men selv det spæde plantedække, var
ingen garanti mod jordflugt. Som regel
fandt den værste fygning sted fra
april til juni, og i juni 1908 var stormen
så stærk, at det ligefrem føg med småsten.
101
Ligesom mange skovbrugere endnu,
hvor adskillige slægtled er gået, ser
tilbage på Julestormen 1902 med ærefrygt,
står året 1938 som noget særligt i
ældre jyske landmænds erindring. Efter
tre måneders tørke ramtes landet
fra begyndelsen af april og en måned
frem af en række storme. 102 Op imod
9000 bedrifter blev ramt, og en fjerdedel
af det samlede økonomiske tab,
som blev skønnet til 4,3 millioner kr.,
skyldtes sanddækning.
Jordflugten i 1938 var værre end
normalt, og der blev iværksat en storstilet
landsindsamling til hjælp for de
skadelidte. Men som omtalt bidrog
den direkte til, at Det Flyvende Korps
kom til at tage del i arbejdet med læplantning.
Selvom problemet med fygning
siden dengang er reduceret betydeligt,
optræder det stadig fra tid til
anden.
Gentagen jordfygning i perioden
1957-60 var således den direkte årsag
Indsande omkring Skovbjerg Mosestation ved Sønder Felding. Sådanne indlandsklitter, af hvilke der gennem
århundreder opstod adskillige, var alle resultater af menneskelig virksomhed. Særlig stor erosionsrisiko opstod der,
når lyngtørven fjernedes for at gøre gavn som brændsel eller gødning. Efter Hedebogen, Viborg 1909.
33