ANMÄLAN - Nordisk Museologi

More documents

Recommendations

Info

JØRGEN JENSEN 26 stilfærdige samarbejde mellem alle datidens forskere om at udrede udviklingens enkeltheder langsomt frem til et udviklingssyn, der lod verden begynde med det enkle, usammensatte og derfra hæve sig til mere komplicerede former. I guldalderens København, denne ejendommelige lilleby med det store udsyn, fik disse tanker deres særegne form. Man har kaldt det organismetænkningen, den kritiske romantik eller slet og ret den danske idélære. Den betegnede romantikkens udvidelse af klassicismens idéverden. Fornuften var blevet til sjæl, og ud af den forvandling var opstået en samlet verdensfortolkning, som omfattede kunst, religion og videnskab. Hver af disse tre elementer angav en mulig vej til den højeste indsigt i tilværelsen: Videnskaben ledte til det sande, religionen til det gode og kunsten til det skønne. I sin forening af disse tre elementer var det naturligt, at museet kom til at stå som noget centralt i det borgerlige dannelsessystem. Denne helhedstænkning, som navnlig var fremherskende i Centraleuropa og Norden, havde historien som et af sine centralbegreber. Sådan kom det til udtryk i H.C. Ørsteds skrifter, hvor han fandt, at hver enkelt levende organisme rummer, forstået som proces, nøglen til verdensgådens løsning. Og ikke blot mennesker, dyr og planter, men også den samlede natur og de menneskelige samfund forstås som individer og fortolkes historisk som livsløb. NYE TIDER Dette fornemme helhedssyn, som Thomsen lige som mange af sine jævnaldrende var bærer af, gennemgik i enevældens sidste år nogle radikale ændringer. Igennem 1830rne og 1840rne var den politiske temperatur steget overalt i Europa. Den nationalpolitiske bevægelse, der nu blev båret af en generation af yngre liberale, formulerede deres krav langt mere vidtgående end den ældre generation - som til gengæld mistede sin centrale position i offentligheden. For den yngre generation var kunsten og historien et medium for folkeoplysning. Thomsens 10 år yngre ven, kunsthistorikeren Høyen, sluttede sig f.eks. til den nye bevægelse, som krævede at kunstnerne skulle være folkeoplysere og at kunsten skulle formidles til "folket" i nationale værker. Udbredelsen af dannelsen blev nu til et forhold mellem en elite af formyndere og en modtagende masse. Det tidlige industrisamfunds massekultur er ved at slå igennem, I museernes verden kan man også se, hvordan de nye tanker kommer til udtryk i dannelsen af de nye nationale museer: Musée Cluny i Paris, 10 Germanisches Nationalmuseum i Niirnberg, 21 Römisch- Germanisches Zentralmuseum i Mainz" osv., som i hele deres form afviger fuldstændigt fra museumstemplerne fra 1820rneog I830rne. Over for dette nye syn på kulturformidlingen stod Thomsen helt fremmed. Hans samfundsyn var i egentligste forstand patriarkalsk og faldt helt i tråd med det kendte landsfaderlige i den dansk-tyske helstat. Han forstod sig ikke på det nye, nationalt orienterede samfund bestående af indbyrdes konkurrerende grupper, der var under fremvækst. Og selv om han af al magt søger at undgå konflikterne, viser de sig alligevel med tydelighed i hans komplicerede forhold til eleven J.J.A. Worsaae (1821- 1885), der netop i 1840rne støttede sig til de nationalliberale. I 1849 afskaffes enevælden, og den frie
CHRISTIAN JORGENSEN THOMSENS MUSEUM - KN c u IDA i. or. REVISION forfatning indføres. Thomsen bliver nu stillet over for kravet om at flytte hovedparten af sine samlinger til én bygning, Prinsens Palæ. Alt skal samles under ét tag. Og han foretager nu den sidste store kraftudladning: I løbet af få år, frem til 1855 gennemfører han flytningen og stiller samlingerne op, den etnografiske samling, Antik cabinettet og oldsagssamlingen, så de samlet belyser den vision, han havde om menneskehedens udvikling og om, at de menneskelige kulturer overalt i verden er én. Folkestyret havde modtaget en fornem arv fra den danske guldalder. FOLKESTYRET OG MUSEET Hvordan modtog det unge folkestyre så denne arv? Ja, her må man konstatere, at enevældens ophør og folkestyrets indførelse straks betød en kraftig nedgang i det offentliges støtte til kunsten og videnskaben. 23 Nedskæringerne skete, uden at der i Rigsdagen blev givet nogen virkelig motivering herfor. Men baggrunden var sikkert, at det nyoprettede kultusministerium under filologen J.N. Madvigs (1804-86) ledelse havde den opfattelse, at det ville være klogt at gå forsigtigt frem over for den på sparsommelighed indstillede Rigsdag. Primens PaLi, som det så ud, efteråt C.J Thomsen i 1850eme havde flyttet sine samlinger dertil. Tegning af H.G.F. Holm 1857, Nationalmuseet. m, 27
Page 1 and 2: ANMÄLAN NORDISK MUSEOLOGI 1993-1,
Page 3 and 4: NORDISK MUSEOLOGI 1993-1, s. 3-1 e
Page 5 and 6: MUSEERNE OG VERDENSORDENEN KUNSTKAM
Page 13 and 14: MUSEERNE OG VERDENSORDENEN K u N s
Page 15 and 16: MUSEERNE OG VERDENSORDENEN. KUNSTKA
Page 17 and 18: NORDISK MUSEOLOGI 1993-1, s.17-30 C
Page 19 and 20: CHRISTIAN JORGENSEN THOMSENS MUSEUM
Page 21 and 22: CHRISTIAN JORGE NS K N THOMSENS MUS
Page 23 and 24: CHRISTIAN JORCENSEN THOMSENS MUSEUM
Page 25: Arkitekten G. R Hetsch's aldrig udf
Page 29 and 30: CHRISTIAN JORGENSEN THOMSENS MUSEUM
Page 31 and 32: KUNSTENS MUSEER, MUSEERNES KUNST? E
Page 33 and 34: ailerede selve ordet kunst så mang
Page 35 and 36: nelige behov. Mon ikke det var den
Page 37 and 38: VI For Danmarks vedkommende begyndt
Page 39 and 40: nere blev synliggjort overalt i lan
Page 41 and 42: X Vejen til den statistisk målelig
Page 43 and 44: Hvad alt det angår er kunst nok bl
Page 45 and 46: NORDISK MUSEOLOGI 1993-1, s. 45-59
Page 47 and 48: REALISMEN OG DET MODERNE MUSEET Utg
Page 49 and 50: eksisterer noen enighet om fortida
Page 51 and 52: dukt av funksjon, adferd til et pro
Page 53 and 54: ikke skapt av noen, men som ved til
Page 55 and 56: dardisering, selve stikkordet for k
Page 57 and 58: diller, strutseegg, musikkautomater
Page 59: LITTERATUR Adolfson, G. 1987. Männ
Page 62 and 63: PER-UNO ÅGREN 62 ligheten genom ti
Page 64 and 65: PER-UNO ÅGREN 64 stämmer program
Page 67 and 68: MUSEOLOGI i FINLAND Janne Vilkuna O
Page 69 and 70: talen organiserade universitetets o
Page 71 and 72: museets kompetensbehov - oavsett sa
Page 73 and 74: Klassikern: NORDISK MUSF.OLOGI 1993
Page 75 and 76: OM FR] LUFTMUSEER OCH BVGDEMUSEER i
Page 77 and 78:
Jonas Anshelm (red), Modernisering
Page 79 and 80:
prövning omkring nationalhistorien
show all

ANMÄLAN - Nordisk Museologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?