ANMÄLAN - Nordisk Museologi

MUSEERNE OG VERDENSORDENEN KUNSTKAMMERETS OPSTÅEN OG GRUNDIDÉ
den fjerde til Kunstkammeret. Et særligt
"Turkenkammer" rummede etnografica.
Den øvrige samling bestod af billedkunst
og grafik, artificialia (naturens materialer i
kunstnerisk bearbejdet form), scientifica,
mirabilia (f. eks. spillekort til giganter og
dværge, portrætter af krøblinge og deforme),
en mindre samling antikker, en møntsamling
og et bibliotek.
Samlingerne blev senere overført til
Wien, men da slottet blev liggende med
kunstkammersalene og deres indretning
urørt, har man i de senere år retableret dette
Kunstkammer, således at det er muligt at
få et indtryk af, hvordan et sådant så ud.
Vi behøver derfor ikke kun skriftlige kilder
for at indse, hvorledes det ideelle
Kunstkammer var opbygget, og hvad det
bør rumme for at opfylde de betingelser,
1500-årene havde udarbejdet. Den basale
idé var, at det skulle være et mikrokosmos
af det samlede verdensbillede. Under et tag
skulle man kunne studere det makrokosmos,
som opdagelsesrejserne havde udvidet,
primært til gavn for pengepungen,
men også for en forskningsmæssig nysgerrighed.
Kunstkammeret var ligesom de
ældre samlinger skabt til fyrstens og landets
ære, det nye vat, at de ud over dette
også var beregnet til udvidelse af ånd og
erkendelse, for fyrsten, men også for en -
begrænset, ganske vist - del af hans folk,
Her kunne man undre sig over naturens
mangfoldighed og over menneskelig snilde,
både inden for kunst og teknik. Til syvende
og sidst kunne man, hvis man havde
den tilbøjelighed, også her falde i forundring
over Guds storhed.
Jeg skal ikke her nævne flere af de tyske
Kunstkamre, kun anføre, at de fleste tyske
fyrster opbyggede sådanne samlinger.
Grundholdningen kunne variere, men alle
skulle de fastholde den oplevelse, at hele
verden var inden for rækkevidde,
England fik aldrig et kongeligt Kunstkammer,
omend en privatsamling blev til
The Ashmolean Museum i Oxford. Det
var dog en englænder, filosoffen Francis
Bacon, der i 1594 nedskrev sin forestilling
om et Kunstkammer, mere altomfattende
end noget andet:
"Først skal man samle et fuldendt og fuldstændigt
bibliotek, med alt, hvad mennesket
i sin snilde har skrevet. Dernæst en stor
og vidunderlig have, med alle planter, der
gror under forskellige klimatiske forhold
og i forskellig jord. Derudenom skal bygges
rum til alle sjældne dyr og fugle, og to
nærliggende søer, den ene med salt- den
anden med ferskvand for en lignende variation
af fisk. Og således har man i lille skala
en model af hele naturen. Det tredie skal
være en passende stort kabinet, der skal
rumme alt, hvad menneskets hånd har
skabt ved udsøgt kunst eller maskine. Alt
enestående, skabt ved tilfældigheder eller
tingenes sammenblanding, og alt, som ved
naturens luner er gjort livagtigt. Det fjerde
skal være et tankens stille sted, således
udstyret med maskiner, instrumenter, ovne
og beholdere, at det kan være et palads,
hvor man kan finde de vises sten." Med
hans egne ord: " - such a still-house, so
furnished with mills, instruments, furnaces,
and vessels as may be a palace fit for a
philosopher's stone."
Til allersidst i denne oversigt over den
internationale udvikling skal nævnes det
Kunstkammer, som Peter d. Store i 1714
etablerede i en selvstændig bygning i S.
Petersborg. I 1708 havde Leibnitz skrevet
således til zaren: Hvad angår museet og
Kunstkammeret er det af største vigtighed,