You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Stockholm. Herfra gik turen videre gennem<br />
Finland, ned gennem det vestlige Rusland til<br />
Ukraine, hvor blandt andet Tjernobyl-regionen<br />
blev besøgt. Og videre, selvfølgelig stadig på cykel,<br />
til Moldova og den ikke-anerkendte<br />
udbryderrepublik Trans-nistrien. Herfra til<br />
Odessa og med båd til Georgien, hvorfra turen<br />
Badenymfer på Krim. ©Bjørn Harvig.<br />
De enkelte episoder, der skildres i Igors<br />
Æblehave, drejer sig primært om mødet med de<br />
lokale. Ikke borgmestrene, fabriksejerne eller<br />
andre af de lokale spidser. Derimod mødet med de<br />
rastløse knægte, der hænger foran den lokale<br />
kiosk, kassedamen med al for megen make-up<br />
eller fårehyrden i bjergene. Men det forbliver<br />
heldigvis ikke ved en ren deskriptiv karakteristik.<br />
For Harvig bliver gang på gang budt på vodka,<br />
middag, overnatning eller udflugter. Og hver gang<br />
bliver oplevelsen krydret med fortællinger om<br />
hverdagslivet, familieintriger, lommefilosofi og<br />
umættelige forsøg på at få Harvig til at forstå,<br />
hvorfor verden ser ud, som den gør. Det er<br />
Oxus<br />
Oxus 2009, Nr. 2<br />
fortsatte sydpå gennem de kaukasiske bjerge<br />
igennem Armenien for at ende i Irans hovedstad,<br />
Teheran. Og oftest med korte såvel som lange<br />
afstikkere væk fra ruten i en bestræbelse på at få<br />
lidt flere oplevelser med.<br />
genfortællingerne af mødet med disse mennesker,<br />
der er bogens egentlige force. For det er denne<br />
mosaik af humoristiske, underfundige eller<br />
hjerteskærende skæbneberetninger, der løfter<br />
bogen op og gør den til samtidshistorie af første<br />
skuffe – historien set fra menigmandsperspektiv.<br />
Fortællingerne er suppleret med Harvigs egne<br />
fotos fra turen. Som hverdagsdokumentar er<br />
billedsiden lige så vellykket som det skrevne, og<br />
den er med til at gøre bogen så nærværende, at<br />
man som læser næsten føler, at man også selv har<br />
mødt Victoria, Dmitry, Parisa, Bodi – og<br />
selvfølgelig den festglade Igor med æblehaven.<br />
32