Redegørelse om Great Greenland A/S' fremtid - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

fangst på helt op til ½ million unge sæler vil stadig være bæredygtig, så en reduktion i den beskedne grønlandske fangst vil stort set ikke spille ind på bestandens udvikling. Medmindre Canada igangsætter en storstilet kommerciel fangst ved ynglefeltet, så må man formode, at bestanden vil bevæge sig imod en størrelse, hvor forskellige naturlige reguleringsmekanismer spiller ind. Den samlede konklusion må derfor være, at en afvikling af sælskindstilskuddet sandsynligvis kun vil have minimal indflydelse på økosystemerne. 10. Uddannelsestiltag eller omskolingsproces for konkrete berørte parter At der foretages undersøgelse af, hvilke konkrete erhvervsmuligheder eller uddannelsesinitiativer der kan tilbydes til personer, der har direkte eller indirekte tilknytning til virksomheden. 10.1 Uddannelse, opkvalificering og omskoling for ansatte ved GG A/S og indhandler såvel som fanger og fanger/fisker Opkvalificerings- og omskolingstiltag i Grønland tilbydes i dag til et bredt udsnit af befolkningen, især med henblik på at sørge for, at befolkningsgrupper, som potentielt er eller kan blive særligt udsat for arbejdsløshed, får mulighed for at bevæge sig over i andre erhverv, fortrinsvist væksterhverv. I Grønland er der i år ca. 2.000 fuldtidsbeskæftigede fangere og fiskere, se figur 13. Der er for en meget stor del af disse tale om en meget dårlig indtjening i forhold til indtjeningen i andre erhverv. Hele denne gruppe står overfor potentiel stigende ledighed, og er i den Politisk Økonomiske Beretning 2010 udpeget som særligt vigtig ift. tiltag, som kan sikre deres beskæftigelse fremover. Antal 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 Antal jagtbeviser 1993-2010 1998 1999 2000 2001 År 2002 Figur 13. Antal jagtbeviser fordelt på erhvervsfangere og fritidsfangere i årene 1993 – 2010. X-akse: Årstal. Yakse: Antal betalte jagtbeviser for hhv. erhvervsbevisindehavere (PIN – grå firkant), fritidsjagtbevisindehavere (FRI – Mørkegrå trekant) og totalt antal jagtbeviser (I ALT – sort streg). Kilde: Jagtdatabasen Piniarneq – APNN. Aldersfordelingen af de erhvervsfangere, der indhandlede til GG A/S i 2008 adskilte sig ikke fra aldersfordelingen blandt landets daværende 2.200 erhvervsjagtbevisindehavere, som illustreret i figur 14. 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 PIN FRI IALT 2010 41
Antal 300 250 200 150 100 50 0 12 16 20 24 Aldersfordeling jagtbeviskategori 2008 28 32 36 40 44 48 Alder 52 56 60 64 68 72 76 80 PIN FRI IALT SÆL Figur 14. Aldersfordelingen for 2.200 erhvervsjagtbevisindehavere og aldersfordelingen af de fangere, som indhandlede til GG A/S i 2008. PIN: erhvervsfangere, FRI: fritidsfangere og SÆL: erhvervsfangere der indhandlede til GG A/S. Kilde: Jagtdatabasen Piniarneq og GG A/S – APNN. Andre lavindkomstgrupper, som bygdebefolkning generelt og befolkning i områder, hvor store virksomheder er lukkede/lukningstruede kan være særligt udsat for ledighed i fremtiden, ligesom ansatte på stærkt subsidierede virksomheder, som ikke bidrager til samfundets økonomi, er en sådan gruppe. Ved hjælp af arbejdsmarkedspolitiske redskaber som Piareersarfiit, PKU-kurser (projekt kompetence udvikling for ufaglærte) og mobilitets-fremmeydelse søger man i dag at påvirke fremtiden for disse mennesker. Grundtanken er, at al opkvalificering er en forbedring af mulighederne for individet, og at opgaven fra centralt hold derfor hovedsageligt er at få befolkningen til at indgå i opkvalificering, uden at skele til, hvem der tager hvilke kurser. Der er brug for alle hænder. Store dele af de ledighedstruede grupper er erhvervsaktive indenfor traditionelle erhverv, hvor livsstil, arbejde og geografisk placering er tæt forbundet. Mobilitetsundersøgelsen peger på forhold, der sandsynliggør, at disse grupper ikke i dag har tilbud, som gør det attraktivt for dem at satse på opkvalificering eller omskoling, og praktisk erfaringer viser også, at fangere og fiskere sjældent deltager i opkvalificeringstiltag, som ikke knytter sig specifikt til deres oprindelige erhverv. I februar 2011 kommer resultatet af en Motivationsundersøgelse, som ISN har igangsat, som vil vise, hvilke motivationsfaktorer, der i særlig grad leder til aktiv deltagelse på opkvalificeringskurser. Dette er vigtig viden, fordi det kan øge mulighederne for at sørge for, at flere og flere deltager i opkvalificering og omskoling, og dermed sikre, at de kompetencer, som der er brug for i fremtiden, findes hos grønlændere. For de medarbejdere, som afskediges i forbindelse med rationaliseringerne eller afviklingen af GG A/S, er omskoling og opkvalificering en mulighed, hvis anden beskæftigelse ikke tilbydes. Muligheden for omskoling via erhvervsuddannelsesområdet er åben for alle, herunder muligheden for voksenuddannelse. I den forbindelse skal de såkaldte væksterhverv nævnes; mineindustri- samt turismeområdet. Med henblik på kursusvirksomhed er mulighederne AMA (arbejdsmarkedsbidrag – dog kun rejser og logi) samt PKU. 42
Page 1 and 2: NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT - GRØN
Page 3 and 4: 8.3 Alternative indhandlingsmulighe
Page 5 and 6: indhandlingstilskuddet. Udfordringe
Page 7 and 8: på årets cyklus i den arktiske na
Page 9 and 10: 3. Diskussioner og anbefalinger Red
Page 11 and 12: • Afhængig af indhandlingens st
Page 13 and 14: • Det vil kun være et begrænset
Page 15 and 16: Uddannelse og omskolingsmuligheder:
Page 17 and 18: 4. Great Greenland A/S og serviceko
Page 19 and 20: 4.1.4 Udformning af servicekontrakt
Page 21 and 22: GG A/S følsomhed over for verdensm
Page 23 and 24: fra 60 i 2006 til 33 i 2010. For en
Page 25 and 26: 5.4 Asien GG A/S prøver på forske
Page 27 and 28: GG A/S vil gerne lave forsøg med h
Page 29 and 30: Tabel 7. Årlige fangsttal samt ind
Page 31 and 32: 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6
Page 33 and 34: 120.000 100.000 80.000 60.000 40.00
Page 35 and 36: Attu Qaasuitsup Kommunia Arctic Gre
Page 37 and 38: 9. Sælerne og økosystemerne - Kon
Page 39 and 40: Ringsæler 100000 90000 80000 70000
Page 41: steget tilsvarende i Ammassalik og
Page 45 and 46: Tabel 13. Antal deltagere og udgift
Page 47 and 48: designuddannelsen er at give alle m
Page 49 and 50: 10.5.2 Fangere og fiskere Fangere k
Page 51 and 52: 11. Anden fordelingsform af tilskud
Page 53 and 54: educere antallet af fangere og indh
Page 55 and 56: Tabel 16 er en oversigt over antall
Page 57 and 58: hvis de bare indhandlede skind. Sam
Page 59 and 60: Bilag 1 - Kommissorium for redegør
Page 61 and 62: • Arbejdsgruppen afleverer et fæ
Page 63 and 64: Bilag 2 - Indhandling per sted og r
Page 65 and 66: Med baggrund i regnskabet for 2008
Page 67 and 68: en beskeden rolle - i størrelsesor
Page 69 and 70: Figur bilag 3-B. Ændring i sælfan
Page 71 and 72: Figur bilag 3-D. Sælfangst 1996 fo
Page 73 and 74: Figur bilag 3-F. Sæljagt fordelt p
Page 75 and 76: Bilag 5 - Antal fangere i indkomstg
Page 77 and 78: Bilag 7 - Totalværdi af den samled
Page 79 and 80: Bilag 9 - Krydstabel mellem indbygg
Page 81 and 82: Åben / Lukket Bilag 11 - Gennemsni
Page 83 and 84: Åben AAS Kitsissuarsuit 18 307 156
Page 85 and 86: Tabel bilag 11-C. Forskellige indha
Page 87 and 88: NORD Upernavik Upernavik by Lukket
Page 89 and 90: SYD Narsaq Narsaq by Åben Ja SYD N
Page 91: Aalisarnermut Piniarnermut Nunaleri

Redegørelse om Great Greenland A/S' fremtid - Nanoq

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?