Undervisningsmaterialet Cornelius Nobertus Gijsbrecht (pdf)

Gijsbrechts
Cornelius Norbertus
Gijsbrechts
Vi ved ikke så meget
om Gijsbrechts. Han
kom sikkert fra det, vi
i dag kalder Belgien.
Nogle af de billeder,
han har malet, står der
årstal på, så vi kan regne
ud, at han boede
her i landet fra omkring
1668 til 1672.
Han arbejdede for kongerne
Frederik den
Tredje og Christian
den Femte. Kongerne
opbevarede billederne
i Kunstkammeret.
Mange af de billeder,
han malede i Danmark,
hænger i
dag på Statens
Museum for
Kunst.
Trompe l´oeil-staffeli
med frugtstykke.
Udskåret i træ. Olie på
egetræ. 226 x 123 cm.
At male, så det ligner
Engang for længe siden i Grækenland levede to malere, Zeuxis og Parrhasios. De
kappedes om, hvem der var den bedste maler.
Zeuxis havde malet en klase vindruer. Det lignede rigtige vindruer så meget, at
nogle fugle fløj ned for at spise af druerne. Det kunne de naturligvis ikke, fordi
det var et maleri.
Så var det Parrhasios’ tur til at vise sit maleri. Zeuxis troede, at Parrhasios havde
gemt maleriet bag et forhæng og ventede spændt på, at han skulle trække forhænget
til side. Men dét, Zeuxis troede var et forhæng, viste sig at være et maleri. På
den måde havde Parrhasios narret ikke bare nogle fugle, men selveste Zeuxis.
Statens Museum for Kunst ■ Nr.13 ■ 1999
Trompe l´oeil
– eller, dette er ikke et staffeli!
Ordene “trompe l’oeil” er franske og betyder at
snyde eller bedrage øjet. Den græske maler Zeuxis’
maleri snød fuglenes øjne, og Parrhasios’
maleri snød Zeuxis øjne. Nu kan du selv se, om
Gijsbrechts malerier snyder dine øjne.
Her ser du et staffeli. Eller rettere – et maleri,
der forestiller et staffeli. Maleriet er ikke firkantet,
som malerier ofte er. Det er savet ud efter
motivet. Alle tingene er malet; staffeliet, rammen
under staffeliet, paletten med farverne der
løber, penslerne og den lille malerkasse, malerstokken,
det ovale portræt af Christian den
Femte og naturligvis også selve maleriet med
frugter og kostbare genstande.
Det ser ud, som om maleren lige har stået og
malet. Når vi står foran staffeliet, kan vi næsten
tro, at det er os, der er maleren. Vi kan gribe
efter en af penslerne, dyppe den i farve på
paletten og dog, for det er jo et maleri, og
desuden er det de færreste af os, der er så
dygtige til at male som Gijsbrechts.
Hvorfor har Gijsbrechts gjort sig så stor
umage og brugt så meget tid på at male
alle tingene så nøjagtigt? Hvorfor har han
ikke bare stillet et rigtigt staffeli op? Gijsbrechts
vil have os til at tænke over, at
det er et maleri, og hvor svært det har
været at lave det. Vi skal beundre maleren
og synes, at maleriet er en helt særlig
kunstart.
På gulvet foran staffeliet er der malet
et billede med bagsiden vendt frem.
Hvad tror du, billedet forestiller?
Hvis du lader dig narre af billedet,
går du måske hen for at vende det
om for at se den anden side. På den
anden side er den rigtige bagside –
så billedet har faktisk to bagsider!
På staffeliet står et billede af nogle frugter. Den
slags billeder hedder “stilleben”, og det betyder stille
liv. Det er billeder af ting, der ikke bevæger sig. Stilleben-malerier
kan forestille mange forskellige ting:
frugter, blomster, et måltid mad, jagtbytte, musikinstrumenter
eller kunstgenstande. Nogen gange forestiller
det noget helt ubetydeligt og hverdagsagtigt,
andre gange er det meget kostbare ting. Et maleri
kan godt både være trompe l’oeil og stilleben på en
gang.

Et maleri af et maleri
På et maleri af en bræddevæg er der malet en lille
hylde. På hylden står et maleri, og også på maleriet
er der en hylde. På den nederste hylde er der
nogle redskaber til at male med, ligesom i billedet
af staffeliet. På den anden hylde er der et stilleben
indrammet af en niche. Se godt efter om
du kan se, hvad der ligger på hylden. Alle tingene
på hylden har symbolsk betydning – kan du
gætte, hvad nogle af dem betyder? Kraniet er sikkert
let nok. Foran det ligger der et timeglas.
Det skal fortælle os, at livet er kort. Piben fortæller,
at livet er flygtigt, ligesom røgen er det. Stearinlyset
brænder ned, og violinens toner forsvinder,
ligesom også livet en dag vil være slut.
På hylden kan du også finde en blåmuslingeskal.
I muslingeskallen ligger en sæbeboble. Den
er et symbol på livet. Hvis man synes, livet er som
en sæbeboble, hvordan tror du så, man mener, livet
er? Hvordan er en sæbeboble? Der er en sæbeboble
til på billedet, den kan være lidt svær at
få øje på, men prøv, om du kan.
Vanitas
Lidt dystert kan det måske nok virke med alle de
symboler, der handler om døden. Men læg mærke
til hvad der er omkring kraniet – kornaks, næsten
som en slags krone. Kornaksene symboliserer
genopstandelsen. På samme måde som kornet
“genopstår”, når vi sår det i jorden, vil mennesket
genopstå i himlen.
Lærredet på stilleben-maleriet har løsnet sig
fra rammen i det ene hjørne. Så Gijsbrechts viser,
at den forgængelighed, som billedet handler om,
også gælder for maleriet – det vil også forgå.
Denne slags stilleben kaldes “vanitas”. Ordet “vanitas”
kommer fra sproget latin og betyder forfængelighed.
Vanitas-stilleben skal minde os om,
at alt her på jorden er forgængeligt, at vi kun lever
kort tid, og at livet er skrøbeligt. Til gengæld
lover billedet, at hvis vi giver afkald på materielle
goder i livet, så kommer vi til at leve evigt i Paradis.
Det kan måske virke mærkeligt, at billedet opfordrer
os til ikke at være forfængelige og købe
dyre ting, som vi kan prale af, når maleriet i sig
selv er så kostbart.
Gijsbrechts har malet hele billedet som trompe
l’oeil. For at trompe l’oeil-effekten skal virke, er
der næsten ikke nogen dybde i billederne, det forestiller
altid ting, der er meget tæt på.
Det øverste lille ovale portræt forestiller
kejser Leopold den Første af
Habsburg. I det lille ovale billede
nedenunder kejseren er det kun
omgivelserne, der er malet. Portrættet
mangler. Man kan forestille
sig, at Gijsbrechts havde tænkt
sig at tilføje portrættet senere.
Måske kongen skulle bestemme,
hvem det skulle forestille.
Det nederste af de ovale portrætter,
er der ingen, der ved, hvem
forestiller.
Billedet har rigtig mange vandrette
og lodrette linier – det skaber
ro. Der er dog undtagelser, især
lægger man mærke til den røde
marmorerede malerstok, der danner
en skrå linie i billedet – skrå
linier skaber dynamik. Der er
mange små skrå linier. De går
alle i samme retning som malerstokken.
Prøv at se hvor mange du
kan finde!
VANITAS VA
FORFÆNGELIGHEDERN
Trompe l‘oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben. 1668. Olie på lærred. 152 x 118 c

m.
NITATUM
ES FORFÆNGELIGHED
Sæbeboblen symboliserer, at menneskelivet
er skrøbeligt. Ved den
mindste berøring går den i stykker.
Sæbebobler kan være svære at få øje
på, fordi de består af luft omgivet
af en tynd hinde af sæbe. Når vi
alligevel kan se dem, skyldes det lysets
reflekser. I sæbeboblen kan du
se, hvor lyset kommer fra i malerens
værksted. Prøv at se på det store
billede og læg mærke til, hvordan
lyset spejler sig i alle tingene. Læg
også mærke til, at lyset kun skinner
fra én side i hele billedet.
I stedet for at skrive sit navn nede
i hjørnet af billedet, har Gijsbrechts
malet et brev med sit eget navn
på og stillet det på hylden med
malerredskaber. Med store flotte
bogstaver står der “A Monsuer /
Monsuer Cornelius Norbertus /
Gijsbrechts Conterfeÿer ggl. In /
Coppenhagen” (Til Hr. Cornelius
Norbertus Gijsbrechts, maler i
København). På billedet af staffeliet
på første side er der et tilsvarende
brev. Men der har han desuden
skrevet, at han er “hofmaler
for Hans Majestæt Kongen af
Danmark”.
Den lille flaske hører med til Gijsbrechts
malerredskaber. Læg mærke
til hvordan Gijsbrechts har lagt
skygge på fyrretræsvæggen bag flasken.
Skyggen er ikke bare mørk,
Gijsbrechts har malet den, så man
kan se, hvordan lyset skinner gennem
glasflasken. For at narre vores
øjne er det vigtigt, at tingene er
malet så nøjagtigt som muligt.

Trompe l´oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III´s proklamation. 1670. Olie på lærred. 135 x 201 cm.
Med trompet og himmelglobus
Billedet er en slags portræt af kongen. Men han er ikke selv med på maleriet. Portrættet er lavet
af symboler. Tingene på billedet er som et skatkammer. Midt i billedet ligger et stort stykke
papir. På papiret kan du finde Frederik den Tredies kongelige segl, det er ham, der har
skrevet brevet. Der er forskellige måleinstrumenter, der fortæller os, at kongen var videnskabeligt
interesseret. Men også hvor magtfuld og rig kongen var. Du skal huske på, at dengang
Gijsbrechts levede, var det meget dyrt at transportere og købe ting fra fjerne lande. Det persiske
tæppe, korallerne og konkylierne var meget kostbare.
Der er også et vanitassymbol på billedet, kan du finde det? Hvorfor tror du, at det er med?
Rigdom og overflod
På Gijsbrechts tid var det meget
almindeligt, at man hang
et forhæng foran de meget
kostbare billeder for at skåne
dem. Men her er forhænget
malet, ja selv billedets ramme
er malet. Det er et maleri, der
forestiller et maleri. Forhænget,
der ikke dækker hele billedet,
er med til at gøre os
mere interesseret; hvad er det,
der skjuler sig bag det?
Billedet bugner af kunsthåndværk
og madvarer fra
fremmede lande. Forhænget
holder os lidt på afstand; men
madvarerne på bordet er malet
så livagtige, at man næsten
føler trang til at række ud ef- Trompe l´oeil med måltidsstykke med pragtkar. 1672. Olie på lærred. 132 x 183 cm.
ter dem. Nogen har åbenbart
haft citronen i hånden og skrællet den med en kniv, skåret et stykke af melonen og knækket
valnødden. Her er ingen mennesker; men ser man rigtig godt efter, kan man se en lille myre
og en snegl – begge hentyder de til forgængelighed.
Livet – døden og maleriet
Alle billederne, der er fortalt om her, handler om døden og livet, men også
om kunsten. Hvis du selv skulle male et billede, der handler om det samme,
hvilke nutidige symboler ville du så vælge? Er der nogle af de gamle, som du
synes, at man stadig kan bruge?
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
Tlf. 33 74 84 94
Blændværker
Gijsbrechts – kongernes illusionsmester
24. september - 30. december 1999
Større grupper skal tilmeldes på
tlf. 33 74 84 84. Man.- fre. 10-14
Åbningstider:
Tirs.-søn. 10-17.Ons. 10-20. Man. lukket
24.12., 25.12. lukket
Entré:
Børn og skoleklasser: gratis adgang.
Voksne: 40 kr.
Transport:
Bus 10, 14, 40,42, 43, 72E, 79E, 173E,
184. Tog til Østerport og Nørreport.
Diasshow:
Diasshow for voksne om udstillingen
vises i museets biograf.
Omvisninger:
Efter aftale med mindst en uges varsel
på tlf. 33 74 84 84. Man.-fre. 10-14.
Litteratur:
Poul Gammelbo: Cornelius Norbertus
Gijsbrechts og Franciscus Gijsbrechts,
Kunstmuseets Årsskrift XXXIX,
1952-55, København 1956,
pp.125-156.
Norbert Schneider: Stilleben – tingenes
realitet og symbolik, Köln 1990.
Olaf Koester: Vanitas. Filosofiske billeder,udst.
kat. Statens Museum for
Kunst, København, 1995.
Olaf Koester: Blændværker. Gijsbrechts
– kongernes illusionsmester, udst.
Kat. Statens Museum for Kunst,
København, 1999.
Indblik
Kan bestilles, så længe oplag haves, på
tlf. 33 74 84 84 man.- fre. 10-14.
indblik
er udarbejdet i samarbejde med
Skoletjenesten.
Oplag: 9.000.
Tekst:
Anne Grethe Uldall.
Layout::
Jens Erik Larsen/Skoletjenesten.
Foto:
DOWIC Fotografi.
Tryk:
N. Olaf Møller.
ISSN: 0809 5503