"En lille bog om Blixen".

Mødet mellem disse to meget forskellige temperamenter,
Wilhelm og Ingeborg, præsenterede tidligt
Blixen for kærlighedens kampplads, og dette har sat sig
spor gennem hele hendes forfatterskab. I Karen Blixens
fortællinger slår kærligheden ofte gnister på en måde,
så den frigiver en voldsom, livgivende kraft, men også
åbner for en mørk og dyb tragedie. Da Wilhelm og Ingeborg
vendte hjem fra deres bryllupsrejse, skal Wilhelm
have sagt: „Hvordan det så end går i fremtiden, vil du så
huske på, at vi kom her den sidste dag i maj, og her var
smukt, og du var lykkelig?“
Wilhelm og Ingeborg flyttede ind på Rungsted lund,
ikke mindst fordi Wilhelm var fascineret af stedets historie.
Det er formentlig det ældste hus mellem København
og Helsingør, og hvis væggene kunne tale, ville de kunne
fortælle de mest fantastiske historier. Murene i kælderen
går helt tilbage til 1500-tallet og fortæller tavst om stedets
alder. Rungstedlund ligger lige ned til Rungsted Havn, og
fra Wilhelm Dinesens arbejdsværelse kan man se over til
øen Hven, hvor Tycho Brahe i 1500-tallet havde sit observatorium
og opdagede, at universet ikke er evigt, men at
også stjerner fødes og dør, præcis som mennesker.
Wilhelm Dinesen kaldte arbejdsværelset for „Ewalds
stue“, fordi den store danske digter Johannes Ewald i
gammel tid havde boet på kroen, og sammen med sin far
opdigtede Karen Blixen den myte, at Ewald havde siddet
19