Dec 2003 - Ballerup Kommune

Ballerup Miljøavis
Nr. 1, december 2003
Ny Miljøavis -
Affaldskontrol -
Grønne regnskaber -
Miljømærker -
EU’s kemikaliestrategi -
Dogme 2000 -
Ballerup Kommune

Ballerup Kommunes Miljøavis
nr. 1, 2003, 1. årgang.
Udgiver: Miljøavisen udgives af
Ballerup Kommune
Redaktion: Ballerup Kommune,
Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen
Tlf.: 4477 2327
Fax: 4477 2717
Ansvarshavende redaktør:
Heidi K. Stranddorf
Kontaktperson: Lill Dueholm
Redaktionen modtager gerne indlæg
til Miljøavisen
Miljøavisens indhold tilrettelægges i
et samarbejde mellem Ballerup Kommune
og Brøndby, Glostrup, Herlev,
Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner
samt Carl Bro as.
Lay-out: Mette Holm
Oplag: 500 eksemplarer
Tryk: Kailow Tryk, miljøcertificeret
efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
Avisen er trykt på svanemærket
genbrugspapir.
2
Nyt fra Ballerup Kommune
• Introduktion til Miljøavisen .................................................. 3
• Ophævelse af madaffaldsbekendtgørelsen ........................ 3
• Affaldskontrol på I/S Vestforbrænding................................ 4
• Brug miljømærker i de daglige indkøb ............................... 5
• Tusinder af stoffer skal under kontrol .................................... 6
• Når uheldet er ude, og skaden er sket ................................. 8
• Kort nyt ............................................................................... 10
• Litteraturnyt ...................................................................... 12
• Grønne regnskaber i Ballerup Kommune........................... 13
• Er det tilladt at bygge på en forurening? ............................ 14
• Samarbejdspartnere ........................................................... 14
• Dogme 2000-samarbejdet .................................................. 15
• Ballerup Kommunes miljøgruppe ....................................... 16
Nummer 1, 2003

Nummer 1, 2003
Nyt fra Ballerup Kommune
Introduktion til Miljøavisen
Velkommen til Ballerups nye miljøavis. Miljøavisen udkommer
4 gange om året, og du sidder netop nu med det første
nummer i hånden. Miljøavisen indeholder artikler om nye
eller eksisterende aktiviteter inden for miljøområdet. Vores
mål med Miljøavisen er dels at give information om, hvad
Ballerup Kommune arbejder med indenfor miljøområdet, og
dels at orientere om tiltag som kan have betydning indenfor
virksomhedens arbejdsområde.
Af Heidi K. Stranddorf, Ballerup Kommune
Miljøavisen indeholder denne
gang orientering om Dogmearbejdet,
om Ballerup Kommunes
Grønne Regnskaber, en kort gennemgang
af nogle af vores samarbejdspartnere
inden for spildevandsbehandling,
forbrænding af
Det var formålet med bekendtgørelsen
at indsamle madaffald, som
kunne anvendes til svinefoder. I
november 2002 blev der indført et
forbud mod denne anvendelse for
at reducere risikoen for spredning
af sygdomme.
dagrenovation m.m. samt håndtering
af farligt affald via Storkøbenhavns
modtageanlæg for olie
og kemikalieaffald og Kommunekemi.
Nogle gange vil vi også
bringe artikler, som andre har
skrevet, se fx side 13.
Hvert nummer af Miljøavisen indeholder
korte nyheder, hvor miljø-
og arbejdsmiljøinformation
om lovgivning, debatoplæg, hjemmesider
bliver videregivet. Miljøavisen
vil også præsentere ny litteratur
inden for miljøområdet.
Vi er meget interesserede i løbende
at forbedre at vores arbejde.
Derfor er tilbagemeldinger
omkring din og dine kollegers
brug af Miljøavisen vigtige for os.
Tilbagemeldinger kan blandt andet
dreje sig om form og indhold i
Miljøavisen eller om ønsker til
konkrete emner.
Kontakt Miljøgruppen v/ Lill Dueholm.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Ophævelse af
madaffaldsbekendtgørelsen
Miljøministeriet har pr. 1 august 2003 ophævet bekendtgørelsen
nr. 883 af 11. december 1986 om ”kommunal indsamling
af madaffald fra storkøkkener”.
Af Winnie Løbner, Ballerup Kommune
Miljøministeriet har valgt at
ophæve den tvungne indsamlingsordning
efter, der er gennemført
en miljøvurdering, der har vist en
lille miljøgevinst ved fortsat at
indsamle madaffaldet.
For fremtiden skal madaffald fra
storkøkkener i Ballerup Kommune
enten afleveres som
dagrenovationslignende affald til
forbrænding, eller afleveres til
videre bearbejdning på et
modtageanlæg, der anvises af
kommunen.
3

I/S Vestforbrænding (VF) har opført et anlæg til kontrol af
affaldet, før det forbrændes. Formålet med anlægget er at
få uønsket affald væk fra forbrændingen, og at få det genanvendelige
affald sorteret fra det brændbare affald. For
virksomhederne vil det blive dyrt, hvis de ikke lever op til
VF´s modtagekrav og til Ballerup Kommunes sorteringsregler.
4
Nyt fra Ballerup Kommune
Affaldskontrol
på I/S Vestforbrænding
Af Winnie Løbner, Ballerup Kommune
Hver dag indvejes ca. 148 læs affald
på VF, og ca. 10 % af de læs
vil blive udtaget til kontrol. Kontrollen
omfatter alt erhvervsaffald
samt affald fra kommunernes
storskraldsordninger og genbrugsstationer.
Det eneste affald, der
ikke kontrolleres, er dagrenovation
af hensyn til personalets arbejdsmiljø.
Hvordan kontrol?
Udtages transportørens læs til
kontrol, vil personalet i vejeboden
give besked om, at affaldet aflæsses
på kontrolrampen. Affaldet
kører gennem et rystebord og i
kontrolkabinen vil VF´s personale
tjekke affaldet for fx genanvendelige
materialer, farligt affald, eller
affald der forhindrer forbræn-
dingsanlægget i at fungere og
dermed giver driftsstop.
Gebyr for fejlsortering
Hvis læsset ikke lever op til VF’s
modtageregler eller til Ballerup
Kommunes sorteringsregler udarbejdes
en rapport, der vedlægges
fakturaen, og der pålægges et gebyr
på kr. 2.000. Efterfølgende vil
virksomheden eller transportøren
blive kontaktet af Ballerup Kommunes
Miljøgruppe med henblik
på at blive vejledt i at sortere affaldet
korrekt.
Kontrol af affaldet udføres vilkårligt
eller på baggrund af gentagne
fejlsorteringer på virksomhederne.
Affaldet kan også efter kommunens
ønske blive kontrolleret, hvis det
skønnes, at der er problemer.
Der skal sorteres
Sortering af affald er et lovkrav,
og reglerne for, hvordan sorteringen
skal foregå, kan ses i Ballerup
Kommunes regulativer for
håndtering af affald. Økonomisk
kan det som regel være en gevinst
at sortere affaldet, da det er dyrere
at behandle usorteret affald end
sorteret affald. Afhængig af markedspriserne
kan genanvendelige
materialer som pap, papir, plast
samt jern og metal give en mindre
fortjeneste ved salg.
Hvis I er i tvivl om, hvordan
affaldet skal sorteres, så kontakt:
Ballerup Kommunes Miljøgruppe
på telefon 4477 2000 eller Erhvervstjenesten
på I/S Vestforbrænding
på telefon 4485 7000.
Nummer 1, 2003

Miljømærker
Brug miljømærker
i de daglige indkøb
Virksomheder er også store forbrugere af en række almindelige
varer. Alle varer påvirker miljøet i større eller mindre
grad. Når de produceres, bruges og smides væk. Miljømærkerne
viser hvilke varer, der er blandt de mest skånsomme
over for miljøet.
Af Tanja Jerlang, Herlev Kommune
I Danmark er der to officielle miljømærker:
Blomsten og Svanen.
Betingelsen for, at en vare - et
produkt eller en tjenesteydelse -
kan mærkes, er, at der findes kriterier
for den pågældende varegruppe.
Med kriterier menes en
række miljøkrav, der stilles til varen.
Kriterierne samles i såkaldte
kriteriedokumenter, som så skal
opfyldes for, at varen kan anprises
og markedsføres som mere
miljøvenlig end andre varer.
Kriterier
Kriterierne er fastsat ud fra et
vugge-til-grav princip, hvor miljøbelastningen
kortlægges fra varen
bliver til, til den bliver anvendt og
ender som affald eller eventuelt
genbruges. Kortlægningen omfatter
fem faser:
• Anvendte råmaterialer
• Produktion
• Distribution
• Emballage
• Brug og bortskaffelse
Eksempler på kriterier kan være:
Ingen brug af stoffer, der nedbryder
ozonlaget, intet eller lavt indhold
af tungmetaller, energibesparelser
eller genanvendelse og
minimering af affald. Kriterierne
varierer fra varegruppe til varegruppe,
således at de er relevante.
Hvorfor købe miljømærkede
produkter?
Fordi man ved køb af en miljømærket
vare opfordrer producenterne
til at udvikle varer, der lever
op til høje miljøkrav. Samtidig
sikrer man, at kvalitet og sundhed
er okay, da dette også sikres i
vurderingen. Man bidrager til både
en omlægning af produktion
såvel som forbrug i en mere miljøvenlig
og dermed mere samfundsmæssig
bæredygtig retning.
Derudover er det nemt. Se efter
mærket eller spørg hos leverandørerne
af dine daglige varer.
Hvad findes der af
miljømærkede varer?
Udvalget af miljømærkede varer
udvides hele tiden. På Miljømærkesekretariatets
hjemmeside
www.ecolabel.dk findes en opdateret
oversigt over alle producenter
med miljømærkede produkter.
For tiden findes der miljømærkede
varer indenfor 74 produktgrupper.
Der er givet 11.000 licenser i
Norden og EU, og der er givet
385 til danske produkter.
Af eksempler på varegrupper,
med miljømærkede produkter kan
nævnes:
• Alt inden for papirvarer
• Kontorudstyr
• Industrielle rengørings- og
affedtningsmidler
• Maling og lak
• Lyskilder
• Toilet- og vaskeartikler
• Møbler
Derudover er der ydelsesområdet.
Når du skal have trykt materiale/
foldere/reklamer/kataloger eller
andet, så lad det være svanemærket.
Der findes 122 trykkerier i
Danmark, der har licens til at producere
svanemærkede tryksager.
Sådan får du miljømærket et
produkt
Hvis du som virksomhed ønsker
at få miljømærket et produkt, skal
du henvende dig i Miljømærkesekretariatet.
Betingelsen for at
kunne få et miljømærke på en vare
er, at der er udarbejdet kriterier
for produktet, som er sammenfattet
i kriteriedokumentet. Ud fra
dette indsendes en ansøgning til
sekretariatet.
Der er et ansøgningsgebyr på
3.500 kroner for hvert mærke.
Derudover et årligt anvendelsesgebyr
på 0,4 procent af omsætningen
for det svanemærkede produkt,
dog maksimalt 250.000 kr.
For blomsten er gebyret 0,15 %
og maksimalt 25.000 euro.
Reglerne for miljømærkning er
beskrevet på Miljøsekretariatets
hjemmeside.
5

6
Kemiske stoffer
Tusinder af stoffer skal under
kontrol
Et nyt direktiv-forslag fra EU-kommissionen skal få de kemiske
stoffer under kontrol. Målet er at sikre en bedre beskyttelse
af menneskers sundhed og miljø, men uden at
det går ud over industriens konkurrenceevne. Det er noget
af en balancegang.
Af Dorthe Fredsgaard Svendsen
Kemikalieindustrien er en af EU’s
største industrier. Med en årlig
omsætning på omkring 400 milliarder
euro, 4 mio. beskæftigede
og en verdensmarkedsandel på
lidt over 30% ligger industriens
ve og vel forståeligt nok EU-kommissionen
på sinde.
Kemikalieindustrien er imidlertid
også en industri med et kedeligt
image. Koblingen mellem asbest
og lungekræft, mellem benzen og
leukæmi, mellem DDT og reproduktionsproblemer
er velkendt,
og kontrol med produktion og
brug af kemikalier er derfor påkrævet.
Da EU-kommissionen for nogle
år siden tog kemikaliereguleringen
op til revision, var målet derfor
at sikre en bedre beskyttelse af
miljø og sundhed, men også at
styrke industriens konkurrenceevne.
En revision af reglerne er
påkrævet
Flere forhold gør, at en revision af
reglerne er påkrævet. For det
første ved vi ikke særlig meget om
de kemiske stoffers påvirkning af
miljø og sundhed, da det kun er et
fåtal af de 100.000 kemiske stoffer,
der er på markedet i dag, der
er blevet risikovurderet. Det skyldes
bl.a. at vurderingsprocesserne
er meget lange, men også at myndighederne,
som bærer ansvaret
for risikovurderingerne, har svært
ved at få de nødvendige oplysninger
fra virksomhederne.
For det andet hæmmer den nuværende
regulering innovation i
branchen, idet der stilles større
undersøgelseskrav til stoffer, der
er kommet på markedet efter september
1981 end til de stoffer, der
var på markedet på det tidspunkt.
REACH - Registrering,
vurdering og godkendelse
EU-kommission har efter en høringsperiode
i foråret sendt et direktivforslag
til behandling i Europa-parlamentet
og Ministerrådet.
Et forslag som skal forenkle,
men også skærpe reguleringen af
de kemiske stoffer.
Det centrale element i kommissionens
forslag er et nyt system til
at registrere, evaluere og godkende
brugen af kemiske stoffer. Systemet
kaldes REACH - ud fra
begyndelsesbogstaverne i Registration,
Evaluation and Authorisation
of CHemicals - og stiller de
samme krav til eksisterende og
nye stoffer.
Virksomheder, der fremstiller, importerer
eller anvender kemikalier,
skal inden for rammerne af
dette system vurdere de risici, der
er forbundet med anvendelsen af
kemikalierne. På den måde flyttes
bevisbyrden fra de offentlige
myndigheder til virksomhederne,
der skal kunne dokumentere, at de
kemikalier, der markedsføres, er
sikre. Ingen data, ingen markedsføring.
REACH-systemet går i hovedtræk
ud på følgende:
Registrering: Producenter og importører
skal indgive oplysninger
om kemiske stoffer til en central
instans som fx det Europæiske

Kemiske stoffer
Kemikaliebureau. Der skal formodentlig
oplyses om forhold
som mængder, mulige sundhedsog
miljøskadelige effekter, stoffets
brug og håndteringen af eventuelle
risici ved stoffet.
Evaluering: Medlemsstaterne forestår
kontrol og vurdering af disse
oplysninger og kan kræve
eventuel yderligere dokumentation.
Vurderingerne koncentreres
om stoffer, der produceres i en vis
mængde eller er særligt problematiske.
Autorisation: EU-kommissionen
enten godkender eller forbyder
produktion og import af de skade-
ligste kemiske stoffer. Det gælder
kræftfremkaldende, mutagene eller
reproduktionsskadelige stoffer
(CMR-stoffer) og persistente organiske
miljøgifte (POP).
Målet er at sikre, at de fleste stoffer
registreres, at de mere problematiske
stoffer vurderes, og at de
værste enten godkendes under
særlige forhold eller forbydes.
EU-kommissionen foreslår, at der
indføres en minimumsmængde
for hvilke stoffer, der skal registreres.
Det oprindelige forslag
lød, at stoffer, der produceres eller
importeres i et omfang af mere
end 1 ton pr. virksomhed pr. år,
skal registreres. Efter høringsperioden
og forhandlinger med
industrien er grænsen imidlertid
blevet hævet til 10 ton pr. virksomhed
pr. år.
De eksisterende stoffer vil blive
gennemgået over en periode på
11 år, startende med de stoffer,
der sælges i de største kvanta.
Registreringen af kræftfremkaldende,
mutagene, reproduktionsskadelige
og svært nedbrydelige
stoffer vil dog blive opprioriteret.
Industriens omkostninger
Den oprindelige vurdering af industriens
omkostninger ved gennemførelse
af forslaget, lød på
omkring 13 mia. euro. Efter at
forslaget har været til høring hos
de berørte parter, ser det imidlertid
ud til, at EU-kommissionen
slækker så meget på kravene, så
industriens omkostninger kan
bringes ned på et sted mellem 2,8
og 5,2 mia. euro over en periode
på 11 år. De fremtidige omkostninger
udgør således 1 promille af
industriens forventede omsætning.
Kommissionen har også regnet på
de sundhedsrelaterede omkostninger
og vurderer, at den nye regulering
vil reducere sundhedsudgifterne
med 50 mia. euro over de
næste 30 år. Man har ikke haft tilstrækkelig
information om de miljømæssige
effekter til at kunne
foretage en tilsvarende miljøøkonomisk
vurdering.
Hvad nu?
Direktivforslaget har givet anledning
til en meget heftig debat, om
hvordan man skal afveje hensynet
til industriens konkurrenceevne
over for hensynet til miljø og
sundhed. Senest er ansvaret for
behandlingen af direktivet flyttet
fra miljøministrene over til erhvervsministrene,
hvilket peger
på, at EU trods alt prioriterer hensynet
til konkurrenceevnen højest.
De kommende forhandlinger i EU
vil vise, om dette holder stik.
Ønsker man at følge med i udviklingen
fremover, kan det fx ske
via EU-kommissionens hjemmeside:
http://europa.eu.int/comm/
enterprise/chemicals/index.htm.
7

8
Miljøvagter
Når uheldet er ude, og skaden er sket
Miljøvagterne i Københavns Amt bistår det kommunale beredskab ved uheld, hvor der er
akut forureningsfare. Miljøavisen har talt med Poul Vang Nielsen, biolog og miljøvagt i
Københavns Amt, om hans opgaver og oplevelser som miljøvagt.
Af Dorthe Fredsgaard Svendsen
Med op mod 100 udkald om året
må du have set lidt af hvert. Er
der et udkald, som du husker særlig
godt?
Ja, der var et uheld, jeg blev kaldt
ud til kort efter, at jeg var startet
som miljøvagt. Jeg fik en melding
ind om, at en lastvogn med 18
tons kemikalier var væltet på Helsingør-motorvejen.
Og det var ikke
én type kemikalier, men blandet
stykgods. Da jeg kom ud på
stedet var brandvæsenets røgdykkere
gået i gang med at tømme
lastbilen, og kemikalierne lå blandet
rundt mellem hinanden. Lastbilen
var øjensynligt skredet ud
og væltet.
Hvad gjorde du så?
På fragtbrevet, som lå i førerhuset,
og som en transportør skal have
med, når han kører med farligt
gods, var der noteret en række
produktnavne, men jeg kunne ikke
se, hvilke kemiske stoffer produkterne
indeholdt. Jeg kontaktede
derfor det firma, der stod for
transporten for at finde ud, hvilke
kemikalier vi havde med at gøre.
Firmaet kunne oplyse, at ladningen
bl.a. bestod af 30.000 klortabletter,
natriumhydroxid og
nogle tons fosforsyre. Det er en
Helsingør-motorvejen måtte spærres af i begge retninger, mens politi, brandvæsen og miljøvagt
arbejdede på at afværge eksplosionsfare og udvikling af giftgasser
farlig cocktail, for blander man
klor og fosforsyre udvikles giftgas.
Ydermere indeholdt ladningen
hydrogenperoxid og propanol,
som kan eksplodere ved blanding.
Hvad gjorde I for at afværge
faren?
Først og fremmest blev motorvejen
spærret af, da der jo var eksplosionsfare.
Forestil dig Helsingør-motorvejen
spærret af en fredag
eftermiddag i begge retninger.
Bilisterne søgte selvfølgelig ud til
Strandvejen, og det blev et rent
kaos, som tilmed førte til, at der
skete et trafikuheld derude, så
Strandvejen til sidst også måtte
spærres af.
Men vi fik tømt lastbilen, og det
viste sig så, at der heldigvis kun
var gået hul på meget få emballager,
og at der følgelig var løbet
noget syre i kloakken. Kloakvandet
ledtes til et regnvandsbassin,
som vi satte prop i, og der
blev også hældt 10 m 3 slukningsvand
i kloakken for at fortynde
syren. Vi målte på bassinet samme
dag og de efterfølgende dage,
og ifølge målingerne var der ikke
særlige problemer. Men dagen
efter uheldet gik to kloakarbejdere
i kloakken, for at se om den
var blevet ødelagt, og de røg altså

Miljøvagter
på skadestuen. De burde have haft
åndedrætsværn på.
Hvad nu hvis du ikke havde fået
fat i producenten af kemikalierne?
Hvordan havde du så fundet
ud af, hvilke kemikalier der var
tale om?
Beredskabsstyrelsen har en døgnvagt,
hvor der sidder en kemiker
ved telefonen døgnet rundt. Så
man har mulighed for at gå den
vej, hvis man har brug for hjælp
til at vurdere problemet.
Sådan en oprydning må koste en
del. Hvem betaler?
Det gør skadevolder selvfølgelig.
Men det er ikke altid muligt at
finde en skadevolder, og så hænger
myndighederne på regningen.
Når en hundelufter fx har opdaget
olie i et vandløb, kan det være et
større detektivarbejde at opspore
kilden. Men her har vi heldigvis
et godt samarbejde med kommunerne,
som kender deres industrikvarterer
bedre end os, og derfor
nemmere kan udpege mulige kilder.
Nogle gange er der slet ikke
en skadevolder, fordi det, der ligner
et uheld, egentlig er noget helt
naturligt. Som når døde fisk
ligger og skvulper rundt i et vandløb
pga. manglende ilt. De dårlige
iltforhold opstår typisk om sommeren
efter en lang, varm og
vindstille periode. Der kan vi finde
døde fisk i småsøer og store
stillestående vandløb.
Kan du ikke blive bange i en situation
som den på Helsingørmotorvejen,
hvor der både er eksplosionsfare
og fare for udvikling
af giftgasser?
Altså, man synker lige en gang,
når man kommer til stedet. Man
kan jo se, at alle de blå blink er
ude. Men det er min opgave at gå
ind og se på sagen som den professionelle
medarbejder. Hvad har
vi af problemer? Hvilke oplysninger
er der brug for, og hvordan
skaffer jeg dem? Man skal både
have is i maven, være kreativ og
kunne bevare roen. De andre folk
på stedet, politiet og indsatslederen,
er vant til at have det kølige
overblik, og folk går egentlig
stille og roligt rundt, diskuterer og
løser problemerne.
Men når jeg bliver ringet op en
lørdag nat, er det da altid spændende,
om det blot er en bagatel,
eller om det er en katastrofe, jeg
bliver kaldt ud til. Og det kan
være svært at sove bagefter!
Om miljøvagterne
Miljøvagterne i Københavns Amt
er syv erfarne miljømedarbejdere
ansat i Teknisk Forvaltning.
Alarmcentralen tilkalder miljøvagten,
når der er sket forurening
af vandløb, søer, kystområder,
luften eller jordoverflader. Miljøvagterne
står til rådighed døgnet
rundt og skal kunne rykke ud inden
for 10 minutter.
Miljøvagtens rolle er primært at
bistå den kommunale indsatsleder
med at bringe forureningen til op-
hør, herunder at bestemme forureningens
karakter og omfang
samt årsag til den. Derudover forsøger
vagten sammen med indsatslederen
at opspore kilden til
forureningen for at skaffe bevismateriale
til brug ved eventuelle
straffe- og erstatningssager.
Inden for de sidste 6 år har miljøvagterne
i Københavns Amt haft
omkring 100 årlige udkald, hvoraf
en fjerdedel alene vedrørte olieog
kemikaliespild, typisk som led
i trafikuheld. Klager fra borgere
over støj- og lugtgener fra virksomheder
og institutioner fylder
også godt i statistikken, men generelt
er der ikke to sager, der er
ens.
Hvis du opdager en forurening,
eller selv er skyld i et miljøuheld,
skal du hurtigst muligt ringe til
alarmcentralen på 112. Alarmcentralen
tilkalder så det fornødne
beredskab, herunder miljøvagten.
En lastbil med en ladning blandede kemikalier
er væltet på Helsingør-motorvejen
9

10
Kort nyt
Ny bank samler viden
om erhvervsaffald
En ny bank har set dagens lys:
Vidensbank for erhvervsaffald.
Virksomheder, affaldstransportører
og erhvervsaffaldskonsulenter
får med denne bank nu nemmere
adgang til viden om erhvervsaffald.
Vidensbanken tilbyder forskellige
ydelser, men først og fremmest viden
om erhvervsaffald fra 20 forskellige
brancher og mere end
20 forskellige affaldsfraktioner.
Banken informerer fx om reguleringen
af den enkelte branches
affaldsforhold og om de gængse
måder at indsamle og behandle
affaldet på. Banken giver også
gode råd til, hvordan man mindsker
affaldsmængderne.
Men man kan også komme i dialog
med andre virksomheder, idet
vidensbanken har en interaktiv
funktion, hvor man kan skrive
kommentarer, stille spørgsmål og
svare på andres indlæg. Har man
gode eksempler fra sin egen virksomhed,
fx på hvordan man lettere
og billigere kommer af med affaldet,
kan man videregive sine
erfaringer i idékataloget.
Vidensbank for erhvervsaffald
kan findes på hjemmesiden for
Videncenter for affald på adressen:www.affaldsinfo.dk/vidensbank.
Kilde: Videncenter for Affalds hjemmeside,
www.affaldsinfo.dk og miljøprojekt
nr. 854 fra Miljøstyrelsen: ”Vidensbank
for erhvervsaffald”.
Flere leverandører stilles
over for etiske krav
Flere leverandører oplever at blive
stillet over for etiske krav fra
andre virksomheder. Det viser en
ny undersøgelse foretaget af Oxford
Research og Dansk Industri.
600 virksomheder har deltaget i
undersøgelsen, og over 50% af
disse oplever, at andre virksomheder
stiller etiske krav til dem som
leverandører. De traditionelle
markedskrav som kvalitet, pris og
levering spiller dog fortsat den
største rolle ved handel virksomhederne
imellem.
Undersøgelsen viser også, at
13 % af virksomhederne mener,
at deres sociale, miljømæssige og
etiske omdømme vil få afgørende
betydning for deres konkurrenceevne
i fremtiden, mens kun 7 %
mener, at det slet ingen betydning
vil have.
De store virksomheder stiller generelt
flere dokumentationskrav
til deres underleverandører end de
mindre virksomheder, og her er
det ikke overraskende især miljøog
arbejdsmiljøforhold, der efterspørges
dokumentation for.
Kilde: Erhvervspolitisk Indsigt nr. 17/
2003, nyhedsbrev fra Dansk Industri. En
uddybende gennemgang af undersøgelsens
resultater kan læses i pjecen
”Globalt engagement – lokal handling”,
som fås gratis hos Dansk Industri.
Pris for utrættelighed
Under DAKOFAs årsmøde uddeltes
traditionen tro årets Rendan-pris
på 25.000 kr. til fremme
af bæredygtig affaldshåndtering
og genanvendelse. Prisen gik i år
til Christian Christensen og hans
firma Solum Gruppen, og begrundedes
i firmaets utrættelige arbejde
for udvikling af biologiske
behandlingsmetoder for organisk
affald. Solum Gruppen rådgiver,
udfører og driver også biologiske
behandlingsanlæg for affald, bl.a.
Nymølle Kompostcenter ved Hedehusene.
Kilde: DAKOFA’s hjemmeside,
www.dakofa.dk

Kort nyt
Internet-guide om
farlige stoffer
Nu kan man via Internettet få adgang
til opdateret og praktisk viden
om sikkerhed og sundhed i
relation til arbejde med farlige
stoffer. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
lancerer nemlig en
ny internet-guide, der informerer
om alt fra risici og grænseværdier
til beskyttelsesudstyr og uheldsforebyggelse
i forbindelse med
arbejde med farlige stoffer. Guiden
indeholder eksempler fra
praksis og har en sektion, der henvender
sig særligt til små og mellemstore
virksomheder.
Guiden indeholder også links til
100 andre europæiske sikkerhedsog
sundhedsinstitutioner, så det
skulle være muligt at finde den
information man søger. Klik ind
på http://europa.osha.eu.int/Good_
practice/risks/dangerous_substances.
Kilde: Pressemeddelelse fra Det Europæiske
Arbejdsmiljøagentur.
Forenklet regulering af
virksomheder
Miljøreguleringen af virksomheder
skal forenkles og virksomheder,
der har styr på miljøforholdene
skal belønnes med administrative
lettelser. Det anbefaler
Virksomhedsudvalget, som blev
nedsat i 2002 af Miljøminister
Hans Christian Schmidt for at undersøge
mulighederne for at forenkle
miljøreguleringen af virksomhederne.
Udvalget består af repræsentanter
fra Dansk Industri, Landbrugsrådet,
Dansk Landbrug, CO-industri,
Danmarks Naturfredningsforening,
Kommuneres Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Finansministeriet
og Økonomi- og
Erhvervsministeriet og Miljøstyrelsen.
De peger på, at godkendelsessystemet
kan forenkles ved,
at der indføres et mere standardiseret
system for omkring 5.200 af
de 6.550 eksisterende godkendelsespligtige
virksomheder. Det
forenklede system skal bl.a. sikre,
at der stilles ensartede krav til
virksomheder inden for samme
branche, så der sikres lige konkurrencevilkår.
Samtidig kan kravene
til forhåndsdokumentation reduceres.
Den nuværende godkendelsesordning
foreslås bibeholdt for
de resterende virksomheder.
Udvalget anbefaler også, at der
indføres et differentieret tilsynssystem,
hvor kræfterne koncentreres
om de mest miljøtunge og
miljøkomplekse virksomheder.
Virksomhederne kategoriseres i
tre niveauer efter deres miljøindsats,
så myndighederne kan målrette
og prioritere deres ressourcer
i tilsynet. Virksomheder med
en høj egenindsats og orden på
miljøforholdene vil med dette system
derfor opleve mindre kontrol
og færre tilsyn end virksomheder
med en lav miljøindsats.
Kilde: Pressemeddelelse fra Miljøministeriet.
Udvalgets anbefalinger kan læses
i ”Rapport fra virksomhedsudvalget” på
Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk/
udgiv/01000000.htm
GaBi afløser UMIP
PC-værktøj
Miljøstyrelsen stoppede 30. september
i år salget og videreudviklingen
af UMIP PC-værktøj,
idet man har fundet et bedre program,
nemlig det tysk udviklede
værktøj, GaBi. GaBi kommer i en
dansk version, hvor UMIP-metoden
og UMIP-databasen er indbygget.
LCA-centret, der har udpeget
GaBi som afløser, opfordrer virksomheder,
der har investeret i Pcværktøjet,
til at skifte det ud. I
forhold til UMIP PC-værktøj er
GaBi ifølge LCA-centret mere
fleksibelt og giver bedre mulighed
for statistik og følsomhedsvurderinger.
Med et PC-baseret værktøj til
livscyklusanalyser kan en virksomhed
løbende inddrage hensyn
til miljøet i produktudviklingen.
Virksomheden får endvidere adgang
til dokumentation af virksomhedens
interne og eksterne
miljøpåvirkninger, hvilket især
gør det nemmere for EMAS-registrerede
virksomheder at imødekomme
kravene til dokumentation.
Kilde: LCA-centrets hjemmeside,
www.lca-center.dk og Miljøstyrelsens
hjemmeside, www.mst.dk.
11

12
Ny litteratur
Miljøhensyn i produktdesign
og -udvikling
Hvordan kan man tage højde for
et produkts belastning af miljøet,
allerede når man designer og udvikler
produktet? Det giver standarden
”Integrering af miljøforhold
i produktdesign og -udvikling”
et bud på. Standarden beskriver
forskellige koncepter og
praksisser, som kan anvendes, når
miljøaspekter skal integreres i design-
og udviklingsprocesser, som
planlægning, konceptudvikling,
detaljeret design, test og lancering
af produktet. Standarden behandler
også spørgsmålet om, hvordan
produktudvikling kan kobles sammen
med miljøledelse i virksomheden.
„Miljøledelse - Integrering af miljøforhold
i produktdesign og -udvikling”,
DS/ISO/TR 14062:2003. Standarden
koster 435,- kr. og kan bestilles hos
Dansk Standard, tlf. 3996 6131.
Rapportering
om bæredygtighed
En ny bog beskriver, hvordan
miljømæssige, sociale og økonomiske
indikatorer kan bruges til
belysning af en virksomheds adfærd
og påvirkning af det omgivende
samfund.
Bogen er blevet til på baggrund af
Global Reporting Initiatives guidelines
og er opdelt i to dele:
Første del består af en beskrivelse
af den historiske udvikling, for at
give læserne en bredere forståelse
af, hvorfor det kan være en god
forretning at arbejde med bæredygtighedsrapportering.
Anden
del er en oversættelse af GRIs retningslinjer.
Retningslinjerne er
meget anvendelsesorienterede og
beskriver, hvilke indikatorer en
virksomhed eller organisation kan
måle på, og hvordan man udarbejder
rapporter om resultatet af disse
målinger.
Bogen kan være med til at skærpe
ledelsens evne til at vurdere virksomhedens
bidrag til ikke-finansielle
områder og betydningen af
at arbejde med den type information
internt og eksternt.
„Rapportering om bæredygtighed” af
Jens Frederiksen, Christian Honoré og
Flemming Tost, Børsens Forlag 2003.
Pris 600,- kr.
Miljørigtig udvikling af
produktfamilier
En række arbejdsrapporter fra
Miljøstyrelsen miljøvurderer produktfamilier
inden for det elektromekaniske
område. En produktfamilie
er en gruppe af produkter
med mange fællesstræk, fx
ved at produkterne er baseret på
samme teknologi eller har samme
funktion. Resultaterne fra en miljøvurdering
for et medlem af en
produktfamilie kan til en vis grad
overføres til andre medlemmer af
produktfamilien.
De udvalgte produktfamilier er
belysningsanlæg, ekspansionsventiler,
køleskabe, mobiltelefoner,
støvsugere og ventilationssystemer.
Rapporterne vurderer også
om de miljømæssige forbedringspotentialer
kan realiseres set ud
fra et forretningsmæssigt og teknisk
synspunkt.
„Miljørigtig udvikling af produktfamilier”,
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
nr. 26-31, 2003.
Styring af jord- og
grundvandsforurening
En ny håndbog fra Miljøstyrelsen
beskriver, hvordan virksomheder
kan arbejde systematisk med at
kortlægge og forebygge forurening
af jord og grundvand.
Håndbogen kan benyttes til:
• At skabe overblik over mulige
kilder til forurening af jorden
og grundvandet
• At vurdere og prioritere de
mulige forureningskilder
• At udarbejde en handlingsplan
• At forebygge fremtidige forureninger.
Håndbogens metoder følger miljøstyringsstandarderne
EMAS og
ISO 14001, men kendskab til miljøstyring
er ikke en forudsætning
for at kunne bruge håndbogen, da
den er for alle virksomheder, der
ønsker at få styr på eventuel jordog
grundvandsforurening.
„Håndbog i miljøstyring af jord- og
grundvandsforurening”, Miljøprojekt nr.
867, Miljøstyrelsen, 2003. Udkommer
kun elektronisk og kan læses på Miljøstyrelsens
hjemmeside: www.mst.dk.

Nummer 1, 2003
Nyt fra Ballerup Kommune
Grønne regnskaber i Ballerup Kommune
Det er ottende gang Ballerup Kommune udarbejder grønne regnskaber for kommunens
egne institutioner og for den almene boligsektor. Regnskaberne giver et billede af, hvor
meget vi belaster miljøet. Tallene viser, at kommunens virksomheder belaster miljøet mindre
end i 1995. Men det er også klart, at der er grænser for, hvor store forbedringer vi fortsat
kan forvente. Indsatsen for et bedre miljø spiller på mindst to strenge: den tekniske udvikling
og vores adfærd.
Af Birte Kristensen, Ballerup Kommune
Der vil stadig kunne vindes noget
gennem udvikling af mere effektive
varmekilder, installationer,
isoleringsmaterialer osv. Men vi
må også se på vores egne muligheder
for at gøre vores forbrug af
ressourcer mere bæredygtigt.
Kommunen viser vejen
Her vil Ballerup Kommune forsøge
at være et godt eksempel.
Derfor har vi startet en proces,
der skal gøre kommunens drift og
administration bæredygtig.
På samme måde håber vi, at kommunen,
med forskellige initiativer,
kan være med til at mindske
ressourceforbruget andre steder i
lokalområdet. For boligområdernes
vedkommende har vi fx
iværksat en vandsparekampagne i
en række større etagebyggerier.
Hvorfor grønne regnskaber?
Formålet med regelmæssigt at udarbejde
et grønt regnskab er at
skabe overblik over, hvordan en
institution påvirker miljøet. Her
synliggøres effekten af den ressource-
og miljømæssige indsats,
der er udført. Det kan medvirke
til at inspirere ledere og medar-
bejdere til i højere grad at fokusere
på ressourceforbrug og forureningsforhold,
hvilket er en forudsætning
for en bæredygtig udvikling.
Kommunen bruger de grønne
regnskaber som et redskab til at
skabe overblik, åbenhed og debat.
På baggrund af de grønne regnskaber
udvælges de institutioner,
hvor en indsats kan mindske energi-
og/ eller ressourceforbruget i
særlig grad.
Grønne regnskaber for kommunale
ejendomme
Med dette regnskab udgiver Ballerup
Kommune et grønt regnskab
for kommunale ejendomme, som
registrerer udviklingen i ressourceforbruget
over en 5-årig periode.
For at lette overblikket og
sammenligningsmulighederne er
regnskaberne opdelt i kategorierne
skoler, daginstitutioner, plejehjem
og andre kommunale
ejendomme.
Den samlede kuldioxid-udledning
er angivet hidrørende fra varme
og el for ovennævnte kategorier.
Grønt regnskab for boligområder
I grønt regnskab for boliger er
alle boligforeninger med mere
end 50 boliger medtaget. Vand, el,
varme, trafik, affald og kuldioxidudledningen
er angivet for en
5-årig periode.
Der findes ikke som for større
produktionsvirksomheder en lovgivning,
der dikterer, at boligområder
skal udarbejde et grønt
regnskab, men Ballerup Kommune
har valgt at gøre det for at
skabe overblik, åbenhed og debat.
Kontakt Grønt Sekretariat
Grønt Regnskab kan fås hos
Grønt Sekretariat tlf. 4477 2297
eller ses på kommunens hjemmeside
under natur og miljø.
13

14
Nyt fra Ballerup Kommune
Er det tilladt at bygge
oven på en forurening?
Det er ikke umiddelbart tilladt at bygge oven på en forurening.
Men det kan godt lade sig gøre, når bare de nødvendige
tilladelser indhentes, og forholdsregler træffes.
Af Tanja Jerlang & Alex Sønderup, Herlev Kommune
Hvis du har en ejendom med en
forurening og gerne vil bygge på
den, skal du:
1. Anmelde forureningen til
kommunen og amtet.
2. Kortlægge forureningens art
og omfang, udtage jordprøver,
analysere dem og angive koncentrationen
af de forurenende
stoffer, samt udbredelse og
dybde af jordforureningen (Her
er det ofte nødvendigt med en
rådgiver).
3. Resultaterne heraf samt tegninger
over byggeprojektet sendes
til både amtet og kommunen,
med ansøgning om at bygge på
forureningen.
4. På baggrund af oplysningerne
og eventuelt supplerende op-
Samarbejdspartnere
Spildevandscenter Avedøre
(SCA )
SCA I/S modtager 80 % af kommunens
spildevand. Selskabet ejes af
10 kommuner, og det ejer og driver
renseanlægget på Avedøre Holme
lysninger fastsætter amtet vilkår
for foranstaltninger til afværge
af forureningens yderligere
udbredelse, fx at der skal
være mulighed for etablering af
en pumpebrønd. Kommunen
fastsætter vilkår for afværge af
eventuelle indeklimaproblemer
som følge af fx afdampning.
5. Herefter kan byggeriet opstartes.
eller der kan bygges videre.
Et eksempel fra Herlev
I forbindelse med et byggeri på
Herlev Bygade blev der i december
2002 konstateret en gammel
olieforurening 5 meter nede. Det
ville koste ca. 1,5 mio.kr. at bortgrave
forureningen. Bygherren
ansøgte derfor Københavns Amt
Ballerup Kommunes Miljøgruppe benytter sig dagligt af
flere samarbejdspartnere; herunder aktører på spildevandsområdet,
området for affald og for farligt affald. Nedenfor
er nogle af samarbejdspartnernes virke beskrevet.
og pumpestationer i Ejby og Vallensbæk.
SCA forestår en række
koordinerende funktioner for interessentkommunerne
inden for afløbsteknik
og industrispildevand.
og Herlev Kommune om vilkår
for fortsat byggeri oven på forureningen.
Amtet meddelte vilkår om at sikre,
at der fremover kan foretages
en afværgepumpning fra forureningen.
Kommunen stillede vilkår
om, at indeklimaet skulle sikres.
Bygherren etablerede derfor
ventilation og en diffusionstæt
membran i området under kældergulvet,
hvor der er forurenet. Der
er desuden mulighed for etablering
af afværgepumpning lige ved
siden af bygningen. Den valgte
løsning kostede skønsmæssigt ca.
250.000 kr.
Hvis forureningen ikke lige er til
at fjerne, og der er mulighed for
at lave forskellige afværgetiltag,
så kan vejen frem altså være at
bygge på forureningen.
Vil du vide mere, kan du kontakte
kommunens miljøgruppe.
Måløv Rens (MR)
Måløv Renseanlæg, som modtager
20 % af kommunens spildevand,
drives af Ballerup Kommune i fællesskab
med fire andre oplandskommuner.
Vestforbrænding (VF)
VF ejes af 21 oplandskommuner og
har til formål at sikre disse ejere og
andre tilknyttede kunder en effektiv
affaldsbehandling. Dette sker ved
Nummer 1, 2003

Nummer 1, 2003
Nyt fra Ballerup Kommune
Dogme 2000 samarbejdet
- miljøledelse for kommuner
Ballerup Kommune har igennem mange år haft miljø på
dagsorden, fx var vi med i Grøn Kommune projektet i begyndelsen
af 90’erne, og vi har længe lavet grønne regnskaber.
Derfor var det naturligt, at Ballerup var blandt stifterne
af Dogme2000 samarbejdet for miljø og kommuner.
Af Karin Langendorf, Ballerup Kommune
Dogme2000 samarbejdet er et
forpligtende miljøsamarbejde, der
har til formål at fremme en bæredygtig
udvikling i de deltagende
kommuner. Samarbejdet bygger
på 3 dogmer nemlig:
• Kommunens, boligområders og
erhvervslivets påvirkninger af
naturen skal måles og hvert år
rapporteres i grønne regnskaber.
• Der skal opstilles mål for ressourceforbrug
og miljøbelastning
– som samles i en Lokal
Agenda 21 plan. Kommunen
skal gå foran i miljøarbejdet.
• Miljøarbejdet skal forankres i
boligområder, virksomheder
og i kommunen selv.
følgende aktiviteter: Forbrænding
af affald til energiudnyttelse (varme
og el-produktion), bortskaffelse af
klinisk risikoaffald, fortroligt affald
og slam fra renseanlæg, fællesordninger
med kommunerne om drift
af bl.a. genbrugsstationer og indsamlingskuber
til glas og papir, deltagelse
i Nymølle Kompostcenter
og AV Miljø (håndtering af deponeringsegnet
affald).
Herudover driver VF sammen med
ejerkommunerne en erhvervstjeneste,
der vejleder virksomheder i
korrekte affaldsløsninger.
Hvert år bliver kommunens miljøarbejde
vurderet af et eksternt revisionsfirma.
Næste revision i
Ballerup finder sted umiddelbart
inden jul 2003.
Dogme-samarbejdet minder meget
om miljøledelse. Formålet er
ligesom i miljøledelse at opnå forbedringer
på miljøområdet, og
ligesom i miljøledelse gør vi status
en gang om året i det grønne
regnskab. Vi sætter mål i Agendaplanen,
og vi bliver revideret af
en ekstern revisor.
Kommunekemi (KK) &
Storkøbenhavns modtagestation
for olie- og kemikalieaffald
(SMOKA)
I Danmark er det primært landets
19 modtagestationer og Kommunekemi,
der i fællesskab tager sig af
indsamling, transport og behandling
af farligt affald. For Ballerup
er det SMOKA, beliggende på
Amager, der modtager (og evt. forbehandler)
og videresender det farlige
affald til KK i Nyborg.
Dogme 2000 og
virksomhederne i Ballerup
Centralt i Dogme2000 samarbejdet
er erfaringsudveksling og
samarbejdsprojekter mellem de
deltagende kommuner. På virksomhedsområdet
har dette ført til
et samarbejdsprojekt mellem
kommunerne Ballerup og Albertslund
om miljøledelse for virksomheder.
Siden 2001 har 18 virksomheder i
Ballerup været på miljøledelseskursus.
I en af de næste udgaver
af miljøavisen vil vi se nærmere
på miljøledelseskurset, og hvad
der kom ud af det.
Følgende kommuner er med i Dogme 2000 samarbejdet:
• Albertslund • København • Herning • Fredericia • Ballerup
Vil du vide mere, se
www.spildevandscenter.dk,
www.vestfor.dk, www.kk.dk
Af Lill Dueholm, Ballerup Kommune
15

Forrest; Henrik Linder, Lill Dueholm og Heidi K. Stranddorf
(afdelingschef, Miljø & Teknik, bagerst Steen
Brøgger-Jensen, Winnie Løbner og Benny W. Jakobsen)
Ballerup Kommunes
Miljøgruppe
Ballerup Kommunes miljø påvirkes bl.a. af:
46.500 borgere, 32.000 arbejdspladser,
21.000 boliger, 1.500 virksomheder, 3.500
tons farligt affald, 75.000 tons andet affald
og ca. 5 mio. m3 spildevand.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Af Benny W. Jakobsen, Ballerup Kommune
Til varetagelse af gruppens arbejdsopgaver (herunder godkendelse, tilsyn og kontrol) medvirker
5 miljømedarbejdere, mindst 50 kg lovstof samt et virksomhedsregister. Vi skulle gerne være
kendte ansigter for mange af virksomhederne.
Fagligt spænder vi meget bredt. Da vi samtidig har stor erfaring i løsningen af mangeartede miljøforhold,
skal vi hermed tilbyde virksomhederne at gøre brug af os.
Afdelingen har i 2002 besøgt 96 industri-, erhvervsvirksomheder, autoværksteder mv. og vi har
planlagt at besøge over 100 virksomheder i indeværende år.
Kommunen har 30 større listevirksomheder, 106 anmeldelsespligtige virksomheder og 75 autobranche
virksomheder. Samlet set er der ca. 750 virksomheder med miljømæssig betydning.
Ca. 200 af disse har fx større udledninger af industrispildevand.
Det traditionelle miljøarbejde udvikles stadig. Der sker et skifte fra fokus på ”svineriet” på og omkring
en virksomhed hen imod den kildeorienterede miljøindsats, en stof- og produktorienteret
indsats, hvor udledninger eller restprodukters videre skæbne i miljøet vurderes og indgår i en
samlet vurdering af produktet og ressourceanvendelsen herved.
En sådan holdningsbearbejdende indsats kan ikke løses alene gennem almindelige tilsyn.
Miljøstyring er et af værktøjerne hertil. Heri skal indgå information, orienteringsmøder, kurser og
dannelse af virksomhedsnetværk.
Men fortiden slipper os ikke. Hvert år anmeldes der en række nye forureninger i forbindelse med
spild eller lækager i tanke eller rørinstallationer, men også i forbindelse med miljøfremmede stoffer
der dukker op i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder.
Andre miljøopgaver er fx gene- og klagesagsbehandling. Røggener fra fyring i brændeovn er
vinterbeskæftigelse, mens støj, lugt samt gener ved dyrehold er i flertal i sommerhalvåret.