Dec 2003 - Ballerup Kommune
Dec 2003 - Ballerup Kommune
Dec 2003 - Ballerup Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Ballerup</strong> Miljøavis<br />
Nr. 1, december <strong>2003</strong><br />
Ny Miljøavis -<br />
Affaldskontrol -<br />
Grønne regnskaber -<br />
Miljømærker -<br />
EU’s kemikaliestrategi -<br />
Dogme 2000 -<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s Miljøavis<br />
nr. 1, <strong>2003</strong>, 1. årgang.<br />
Udgiver: Miljøavisen udgives af<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Redaktion: <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />
Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen<br />
Tlf.: 4477 2327<br />
Fax: 4477 2717<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Heidi K. Stranddorf<br />
Kontaktperson: Lill Dueholm<br />
Redaktionen modtager gerne indlæg<br />
til Miljøavisen<br />
Miljøavisens indhold tilrettelægges i<br />
et samarbejde mellem <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
og Brøndby, Glostrup, Herlev,<br />
Hvidovre, Roskilde og Solrød <strong>Kommune</strong>r<br />
samt Carl Bro as.<br />
Lay-out: Mette Holm<br />
Oplag: 500 eksemplarer<br />
Tryk: Kailow Tryk, miljøcertificeret<br />
efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret<br />
efter OHSAS 18001<br />
Avisen er trykt på svanemærket<br />
genbrugspapir.<br />
2<br />
Nyt fra <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
• Introduktion til Miljøavisen .................................................. 3<br />
• Ophævelse af madaffaldsbekendtgørelsen ........................ 3<br />
• Affaldskontrol på I/S Vestforbrænding................................ 4<br />
• Brug miljømærker i de daglige indkøb ............................... 5<br />
• Tusinder af stoffer skal under kontrol .................................... 6<br />
• Når uheldet er ude, og skaden er sket ................................. 8<br />
• Kort nyt ............................................................................... 10<br />
• Litteraturnyt ...................................................................... 12<br />
• Grønne regnskaber i <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>........................... 13<br />
• Er det tilladt at bygge på en forurening? ............................ 14<br />
• Samarbejdspartnere ........................................................... 14<br />
• Dogme 2000-samarbejdet .................................................. 15<br />
• <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s miljøgruppe ....................................... 16<br />
Nummer 1, <strong>2003</strong>
Nummer 1, <strong>2003</strong><br />
Nyt fra <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Introduktion til Miljøavisen<br />
Velkommen til <strong>Ballerup</strong>s nye miljøavis. Miljøavisen udkommer<br />
4 gange om året, og du sidder netop nu med det første<br />
nummer i hånden. Miljøavisen indeholder artikler om nye<br />
eller eksisterende aktiviteter inden for miljøområdet. Vores<br />
mål med Miljøavisen er dels at give information om, hvad<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong> arbejder med indenfor miljøområdet, og<br />
dels at orientere om tiltag som kan have betydning indenfor<br />
virksomhedens arbejdsområde.<br />
Af Heidi K. Stranddorf, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Miljøavisen indeholder denne<br />
gang orientering om Dogmearbejdet,<br />
om <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
Grønne Regnskaber, en kort gennemgang<br />
af nogle af vores samarbejdspartnere<br />
inden for spildevandsbehandling,<br />
forbrænding af<br />
Det var formålet med bekendtgørelsen<br />
at indsamle madaffald, som<br />
kunne anvendes til svinefoder. I<br />
november 2002 blev der indført et<br />
forbud mod denne anvendelse for<br />
at reducere risikoen for spredning<br />
af sygdomme.<br />
dagrenovation m.m. samt håndtering<br />
af farligt affald via Storkøbenhavns<br />
modtageanlæg for olie<br />
og kemikalieaffald og <strong>Kommune</strong>kemi.<br />
Nogle gange vil vi også<br />
bringe artikler, som andre har<br />
skrevet, se fx side 13.<br />
Hvert nummer af Miljøavisen indeholder<br />
korte nyheder, hvor miljø-<br />
og arbejdsmiljøinformation<br />
om lovgivning, debatoplæg, hjemmesider<br />
bliver videregivet. Miljøavisen<br />
vil også præsentere ny litteratur<br />
inden for miljøområdet.<br />
Vi er meget interesserede i løbende<br />
at forbedre at vores arbejde.<br />
Derfor er tilbagemeldinger<br />
omkring din og dine kollegers<br />
brug af Miljøavisen vigtige for os.<br />
Tilbagemeldinger kan blandt andet<br />
dreje sig om form og indhold i<br />
Miljøavisen eller om ønsker til<br />
konkrete emner.<br />
Kontakt Miljøgruppen v/ Lill Dueholm.<br />
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •<br />
Ophævelse af<br />
madaffaldsbekendtgørelsen<br />
Miljøministeriet har pr. 1 august <strong>2003</strong> ophævet bekendtgørelsen<br />
nr. 883 af 11. december 1986 om ”kommunal indsamling<br />
af madaffald fra storkøkkener”.<br />
Af Winnie Løbner, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Miljøministeriet har valgt at<br />
ophæve den tvungne indsamlingsordning<br />
efter, der er gennemført<br />
en miljøvurdering, der har vist en<br />
lille miljøgevinst ved fortsat at<br />
indsamle madaffaldet.<br />
For fremtiden skal madaffald fra<br />
storkøkkener i <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
enten afleveres som<br />
dagrenovationslignende affald til<br />
forbrænding, eller afleveres til<br />
videre bearbejdning på et<br />
modtageanlæg, der anvises af<br />
kommunen.<br />
3
I/S Vestforbrænding (VF) har opført et anlæg til kontrol af<br />
affaldet, før det forbrændes. Formålet med anlægget er at<br />
få uønsket affald væk fra forbrændingen, og at få det genanvendelige<br />
affald sorteret fra det brændbare affald. For<br />
virksomhederne vil det blive dyrt, hvis de ikke lever op til<br />
VF´s modtagekrav og til <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s sorteringsregler.<br />
4<br />
Nyt fra <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Affaldskontrol<br />
på I/S Vestforbrænding<br />
Af Winnie Løbner, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Hver dag indvejes ca. 148 læs affald<br />
på VF, og ca. 10 % af de læs<br />
vil blive udtaget til kontrol. Kontrollen<br />
omfatter alt erhvervsaffald<br />
samt affald fra kommunernes<br />
storskraldsordninger og genbrugsstationer.<br />
Det eneste affald, der<br />
ikke kontrolleres, er dagrenovation<br />
af hensyn til personalets arbejdsmiljø.<br />
Hvordan kontrol?<br />
Udtages transportørens læs til<br />
kontrol, vil personalet i vejeboden<br />
give besked om, at affaldet aflæsses<br />
på kontrolrampen. Affaldet<br />
kører gennem et rystebord og i<br />
kontrolkabinen vil VF´s personale<br />
tjekke affaldet for fx genanvendelige<br />
materialer, farligt affald, eller<br />
affald der forhindrer forbræn-<br />
dingsanlægget i at fungere og<br />
dermed giver driftsstop.<br />
Gebyr for fejlsortering<br />
Hvis læsset ikke lever op til VF’s<br />
modtageregler eller til <strong>Ballerup</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s sorteringsregler udarbejdes<br />
en rapport, der vedlægges<br />
fakturaen, og der pålægges et gebyr<br />
på kr. 2.000. Efterfølgende vil<br />
virksomheden eller transportøren<br />
blive kontaktet af <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
Miljøgruppe med henblik<br />
på at blive vejledt i at sortere affaldet<br />
korrekt.<br />
Kontrol af affaldet udføres vilkårligt<br />
eller på baggrund af gentagne<br />
fejlsorteringer på virksomhederne.<br />
Affaldet kan også efter kommunens<br />
ønske blive kontrolleret, hvis det<br />
skønnes, at der er problemer.<br />
Der skal sorteres<br />
Sortering af affald er et lovkrav,<br />
og reglerne for, hvordan sorteringen<br />
skal foregå, kan ses i <strong>Ballerup</strong><br />
<strong>Kommune</strong>s regulativer for<br />
håndtering af affald. Økonomisk<br />
kan det som regel være en gevinst<br />
at sortere affaldet, da det er dyrere<br />
at behandle usorteret affald end<br />
sorteret affald. Afhængig af markedspriserne<br />
kan genanvendelige<br />
materialer som pap, papir, plast<br />
samt jern og metal give en mindre<br />
fortjeneste ved salg.<br />
Hvis I er i tvivl om, hvordan<br />
affaldet skal sorteres, så kontakt:<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s Miljøgruppe<br />
på telefon 4477 2000 eller Erhvervstjenesten<br />
på I/S Vestforbrænding<br />
på telefon 4485 7000.<br />
Nummer 1, <strong>2003</strong>
Miljømærker<br />
Brug miljømærker<br />
i de daglige indkøb<br />
Virksomheder er også store forbrugere af en række almindelige<br />
varer. Alle varer påvirker miljøet i større eller mindre<br />
grad. Når de produceres, bruges og smides væk. Miljømærkerne<br />
viser hvilke varer, der er blandt de mest skånsomme<br />
over for miljøet.<br />
Af Tanja Jerlang, Herlev <strong>Kommune</strong><br />
I Danmark er der to officielle miljømærker:<br />
Blomsten og Svanen.<br />
Betingelsen for, at en vare - et<br />
produkt eller en tjenesteydelse -<br />
kan mærkes, er, at der findes kriterier<br />
for den pågældende varegruppe.<br />
Med kriterier menes en<br />
række miljøkrav, der stilles til varen.<br />
Kriterierne samles i såkaldte<br />
kriteriedokumenter, som så skal<br />
opfyldes for, at varen kan anprises<br />
og markedsføres som mere<br />
miljøvenlig end andre varer.<br />
Kriterier<br />
Kriterierne er fastsat ud fra et<br />
vugge-til-grav princip, hvor miljøbelastningen<br />
kortlægges fra varen<br />
bliver til, til den bliver anvendt og<br />
ender som affald eller eventuelt<br />
genbruges. Kortlægningen omfatter<br />
fem faser:<br />
• Anvendte råmaterialer<br />
• Produktion<br />
• Distribution<br />
• Emballage<br />
• Brug og bortskaffelse<br />
Eksempler på kriterier kan være:<br />
Ingen brug af stoffer, der nedbryder<br />
ozonlaget, intet eller lavt indhold<br />
af tungmetaller, energibesparelser<br />
eller genanvendelse og<br />
minimering af affald. Kriterierne<br />
varierer fra varegruppe til varegruppe,<br />
således at de er relevante.<br />
Hvorfor købe miljømærkede<br />
produkter?<br />
Fordi man ved køb af en miljømærket<br />
vare opfordrer producenterne<br />
til at udvikle varer, der lever<br />
op til høje miljøkrav. Samtidig<br />
sikrer man, at kvalitet og sundhed<br />
er okay, da dette også sikres i<br />
vurderingen. Man bidrager til både<br />
en omlægning af produktion<br />
såvel som forbrug i en mere miljøvenlig<br />
og dermed mere samfundsmæssig<br />
bæredygtig retning.<br />
Derudover er det nemt. Se efter<br />
mærket eller spørg hos leverandørerne<br />
af dine daglige varer.<br />
Hvad findes der af<br />
miljømærkede varer?<br />
Udvalget af miljømærkede varer<br />
udvides hele tiden. På Miljømærkesekretariatets<br />
hjemmeside<br />
www.ecolabel.dk findes en opdateret<br />
oversigt over alle producenter<br />
med miljømærkede produkter.<br />
For tiden findes der miljømærkede<br />
varer indenfor 74 produktgrupper.<br />
Der er givet 11.000 licenser i<br />
Norden og EU, og der er givet<br />
385 til danske produkter.<br />
Af eksempler på varegrupper,<br />
med miljømærkede produkter kan<br />
nævnes:<br />
• Alt inden for papirvarer<br />
• Kontorudstyr<br />
• Industrielle rengørings- og<br />
affedtningsmidler<br />
• Maling og lak<br />
• Lyskilder<br />
• Toilet- og vaskeartikler<br />
• Møbler<br />
Derudover er der ydelsesområdet.<br />
Når du skal have trykt materiale/<br />
foldere/reklamer/kataloger eller<br />
andet, så lad det være svanemærket.<br />
Der findes 122 trykkerier i<br />
Danmark, der har licens til at producere<br />
svanemærkede tryksager.<br />
Sådan får du miljømærket et<br />
produkt<br />
Hvis du som virksomhed ønsker<br />
at få miljømærket et produkt, skal<br />
du henvende dig i Miljømærkesekretariatet.<br />
Betingelsen for at<br />
kunne få et miljømærke på en vare<br />
er, at der er udarbejdet kriterier<br />
for produktet, som er sammenfattet<br />
i kriteriedokumentet. Ud fra<br />
dette indsendes en ansøgning til<br />
sekretariatet.<br />
Der er et ansøgningsgebyr på<br />
3.500 kroner for hvert mærke.<br />
Derudover et årligt anvendelsesgebyr<br />
på 0,4 procent af omsætningen<br />
for det svanemærkede produkt,<br />
dog maksimalt 250.000 kr.<br />
For blomsten er gebyret 0,15 %<br />
og maksimalt 25.000 euro.<br />
Reglerne for miljømærkning er<br />
beskrevet på Miljøsekretariatets<br />
hjemmeside.<br />
5
6<br />
Kemiske stoffer<br />
Tusinder af stoffer skal under<br />
kontrol<br />
Et nyt direktiv-forslag fra EU-kommissionen skal få de kemiske<br />
stoffer under kontrol. Målet er at sikre en bedre beskyttelse<br />
af menneskers sundhed og miljø, men uden at<br />
det går ud over industriens konkurrenceevne. Det er noget<br />
af en balancegang.<br />
Af Dorthe Fredsgaard Svendsen<br />
Kemikalieindustrien er en af EU’s<br />
største industrier. Med en årlig<br />
omsætning på omkring 400 milliarder<br />
euro, 4 mio. beskæftigede<br />
og en verdensmarkedsandel på<br />
lidt over 30% ligger industriens<br />
ve og vel forståeligt nok EU-kommissionen<br />
på sinde.<br />
Kemikalieindustrien er imidlertid<br />
også en industri med et kedeligt<br />
image. Koblingen mellem asbest<br />
og lungekræft, mellem benzen og<br />
leukæmi, mellem DDT og reproduktionsproblemer<br />
er velkendt,<br />
og kontrol med produktion og<br />
brug af kemikalier er derfor påkrævet.<br />
Da EU-kommissionen for nogle<br />
år siden tog kemikaliereguleringen<br />
op til revision, var målet derfor<br />
at sikre en bedre beskyttelse af<br />
miljø og sundhed, men også at<br />
styrke industriens konkurrenceevne.<br />
En revision af reglerne er<br />
påkrævet<br />
Flere forhold gør, at en revision af<br />
reglerne er påkrævet. For det<br />
første ved vi ikke særlig meget om<br />
de kemiske stoffers påvirkning af<br />
miljø og sundhed, da det kun er et<br />
fåtal af de 100.000 kemiske stoffer,<br />
der er på markedet i dag, der<br />
er blevet risikovurderet. Det skyldes<br />
bl.a. at vurderingsprocesserne<br />
er meget lange, men også at myndighederne,<br />
som bærer ansvaret<br />
for risikovurderingerne, har svært<br />
ved at få de nødvendige oplysninger<br />
fra virksomhederne.<br />
For det andet hæmmer den nuværende<br />
regulering innovation i<br />
branchen, idet der stilles større<br />
undersøgelseskrav til stoffer, der<br />
er kommet på markedet efter september<br />
1981 end til de stoffer, der<br />
var på markedet på det tidspunkt.<br />
REACH - Registrering,<br />
vurdering og godkendelse<br />
EU-kommission har efter en høringsperiode<br />
i foråret sendt et direktivforslag<br />
til behandling i Europa-parlamentet<br />
og Ministerrådet.<br />
Et forslag som skal forenkle,<br />
men også skærpe reguleringen af<br />
de kemiske stoffer.<br />
Det centrale element i kommissionens<br />
forslag er et nyt system til<br />
at registrere, evaluere og godkende<br />
brugen af kemiske stoffer. Systemet<br />
kaldes REACH - ud fra<br />
begyndelsesbogstaverne i Registration,<br />
Evaluation and Authorisation<br />
of CHemicals - og stiller de<br />
samme krav til eksisterende og<br />
nye stoffer.<br />
Virksomheder, der fremstiller, importerer<br />
eller anvender kemikalier,<br />
skal inden for rammerne af<br />
dette system vurdere de risici, der<br />
er forbundet med anvendelsen af<br />
kemikalierne. På den måde flyttes<br />
bevisbyrden fra de offentlige<br />
myndigheder til virksomhederne,<br />
der skal kunne dokumentere, at de<br />
kemikalier, der markedsføres, er<br />
sikre. Ingen data, ingen markedsføring.<br />
REACH-systemet går i hovedtræk<br />
ud på følgende:<br />
Registrering: Producenter og importører<br />
skal indgive oplysninger<br />
om kemiske stoffer til en central<br />
instans som fx det Europæiske
Kemiske stoffer<br />
Kemikaliebureau. Der skal formodentlig<br />
oplyses om forhold<br />
som mængder, mulige sundhedsog<br />
miljøskadelige effekter, stoffets<br />
brug og håndteringen af eventuelle<br />
risici ved stoffet.<br />
Evaluering: Medlemsstaterne forestår<br />
kontrol og vurdering af disse<br />
oplysninger og kan kræve<br />
eventuel yderligere dokumentation.<br />
Vurderingerne koncentreres<br />
om stoffer, der produceres i en vis<br />
mængde eller er særligt problematiske.<br />
Autorisation: EU-kommissionen<br />
enten godkender eller forbyder<br />
produktion og import af de skade-<br />
ligste kemiske stoffer. Det gælder<br />
kræftfremkaldende, mutagene eller<br />
reproduktionsskadelige stoffer<br />
(CMR-stoffer) og persistente organiske<br />
miljøgifte (POP).<br />
Målet er at sikre, at de fleste stoffer<br />
registreres, at de mere problematiske<br />
stoffer vurderes, og at de<br />
værste enten godkendes under<br />
særlige forhold eller forbydes.<br />
EU-kommissionen foreslår, at der<br />
indføres en minimumsmængde<br />
for hvilke stoffer, der skal registreres.<br />
Det oprindelige forslag<br />
lød, at stoffer, der produceres eller<br />
importeres i et omfang af mere<br />
end 1 ton pr. virksomhed pr. år,<br />
skal registreres. Efter høringsperioden<br />
og forhandlinger med<br />
industrien er grænsen imidlertid<br />
blevet hævet til 10 ton pr. virksomhed<br />
pr. år.<br />
De eksisterende stoffer vil blive<br />
gennemgået over en periode på<br />
11 år, startende med de stoffer,<br />
der sælges i de største kvanta.<br />
Registreringen af kræftfremkaldende,<br />
mutagene, reproduktionsskadelige<br />
og svært nedbrydelige<br />
stoffer vil dog blive opprioriteret.<br />
Industriens omkostninger<br />
Den oprindelige vurdering af industriens<br />
omkostninger ved gennemførelse<br />
af forslaget, lød på<br />
omkring 13 mia. euro. Efter at<br />
forslaget har været til høring hos<br />
de berørte parter, ser det imidlertid<br />
ud til, at EU-kommissionen<br />
slækker så meget på kravene, så<br />
industriens omkostninger kan<br />
bringes ned på et sted mellem 2,8<br />
og 5,2 mia. euro over en periode<br />
på 11 år. De fremtidige omkostninger<br />
udgør således 1 promille af<br />
industriens forventede omsætning.<br />
Kommissionen har også regnet på<br />
de sundhedsrelaterede omkostninger<br />
og vurderer, at den nye regulering<br />
vil reducere sundhedsudgifterne<br />
med 50 mia. euro over de<br />
næste 30 år. Man har ikke haft tilstrækkelig<br />
information om de miljømæssige<br />
effekter til at kunne<br />
foretage en tilsvarende miljøøkonomisk<br />
vurdering.<br />
Hvad nu?<br />
Direktivforslaget har givet anledning<br />
til en meget heftig debat, om<br />
hvordan man skal afveje hensynet<br />
til industriens konkurrenceevne<br />
over for hensynet til miljø og<br />
sundhed. Senest er ansvaret for<br />
behandlingen af direktivet flyttet<br />
fra miljøministrene over til erhvervsministrene,<br />
hvilket peger<br />
på, at EU trods alt prioriterer hensynet<br />
til konkurrenceevnen højest.<br />
De kommende forhandlinger i EU<br />
vil vise, om dette holder stik.<br />
Ønsker man at følge med i udviklingen<br />
fremover, kan det fx ske<br />
via EU-kommissionens hjemmeside:<br />
http://europa.eu.int/comm/<br />
enterprise/chemicals/index.htm.<br />
7
8<br />
Miljøvagter<br />
Når uheldet er ude, og skaden er sket<br />
Miljøvagterne i Københavns Amt bistår det kommunale beredskab ved uheld, hvor der er<br />
akut forureningsfare. Miljøavisen har talt med Poul Vang Nielsen, biolog og miljøvagt i<br />
Københavns Amt, om hans opgaver og oplevelser som miljøvagt.<br />
Af Dorthe Fredsgaard Svendsen<br />
Med op mod 100 udkald om året<br />
må du have set lidt af hvert. Er<br />
der et udkald, som du husker særlig<br />
godt?<br />
Ja, der var et uheld, jeg blev kaldt<br />
ud til kort efter, at jeg var startet<br />
som miljøvagt. Jeg fik en melding<br />
ind om, at en lastvogn med 18<br />
tons kemikalier var væltet på Helsingør-motorvejen.<br />
Og det var ikke<br />
én type kemikalier, men blandet<br />
stykgods. Da jeg kom ud på<br />
stedet var brandvæsenets røgdykkere<br />
gået i gang med at tømme<br />
lastbilen, og kemikalierne lå blandet<br />
rundt mellem hinanden. Lastbilen<br />
var øjensynligt skredet ud<br />
og væltet.<br />
Hvad gjorde du så?<br />
På fragtbrevet, som lå i førerhuset,<br />
og som en transportør skal have<br />
med, når han kører med farligt<br />
gods, var der noteret en række<br />
produktnavne, men jeg kunne ikke<br />
se, hvilke kemiske stoffer produkterne<br />
indeholdt. Jeg kontaktede<br />
derfor det firma, der stod for<br />
transporten for at finde ud, hvilke<br />
kemikalier vi havde med at gøre.<br />
Firmaet kunne oplyse, at ladningen<br />
bl.a. bestod af 30.000 klortabletter,<br />
natriumhydroxid og<br />
nogle tons fosforsyre. Det er en<br />
Helsingør-motorvejen måtte spærres af i begge retninger, mens politi, brandvæsen og miljøvagt<br />
arbejdede på at afværge eksplosionsfare og udvikling af giftgasser<br />
farlig cocktail, for blander man<br />
klor og fosforsyre udvikles giftgas.<br />
Ydermere indeholdt ladningen<br />
hydrogenperoxid og propanol,<br />
som kan eksplodere ved blanding.<br />
Hvad gjorde I for at afværge<br />
faren?<br />
Først og fremmest blev motorvejen<br />
spærret af, da der jo var eksplosionsfare.<br />
Forestil dig Helsingør-motorvejen<br />
spærret af en fredag<br />
eftermiddag i begge retninger.<br />
Bilisterne søgte selvfølgelig ud til<br />
Strandvejen, og det blev et rent<br />
kaos, som tilmed førte til, at der<br />
skete et trafikuheld derude, så<br />
Strandvejen til sidst også måtte<br />
spærres af.<br />
Men vi fik tømt lastbilen, og det<br />
viste sig så, at der heldigvis kun<br />
var gået hul på meget få emballager,<br />
og at der følgelig var løbet<br />
noget syre i kloakken. Kloakvandet<br />
ledtes til et regnvandsbassin,<br />
som vi satte prop i, og der<br />
blev også hældt 10 m 3 slukningsvand<br />
i kloakken for at fortynde<br />
syren. Vi målte på bassinet samme<br />
dag og de efterfølgende dage,<br />
og ifølge målingerne var der ikke<br />
særlige problemer. Men dagen<br />
efter uheldet gik to kloakarbejdere<br />
i kloakken, for at se om den<br />
var blevet ødelagt, og de røg altså
Miljøvagter<br />
på skadestuen. De burde have haft<br />
åndedrætsværn på.<br />
Hvad nu hvis du ikke havde fået<br />
fat i producenten af kemikalierne?<br />
Hvordan havde du så fundet<br />
ud af, hvilke kemikalier der var<br />
tale om?<br />
Beredskabsstyrelsen har en døgnvagt,<br />
hvor der sidder en kemiker<br />
ved telefonen døgnet rundt. Så<br />
man har mulighed for at gå den<br />
vej, hvis man har brug for hjælp<br />
til at vurdere problemet.<br />
Sådan en oprydning må koste en<br />
del. Hvem betaler?<br />
Det gør skadevolder selvfølgelig.<br />
Men det er ikke altid muligt at<br />
finde en skadevolder, og så hænger<br />
myndighederne på regningen.<br />
Når en hundelufter fx har opdaget<br />
olie i et vandløb, kan det være et<br />
større detektivarbejde at opspore<br />
kilden. Men her har vi heldigvis<br />
et godt samarbejde med kommunerne,<br />
som kender deres industrikvarterer<br />
bedre end os, og derfor<br />
nemmere kan udpege mulige kilder.<br />
Nogle gange er der slet ikke<br />
en skadevolder, fordi det, der ligner<br />
et uheld, egentlig er noget helt<br />
naturligt. Som når døde fisk<br />
ligger og skvulper rundt i et vandløb<br />
pga. manglende ilt. De dårlige<br />
iltforhold opstår typisk om sommeren<br />
efter en lang, varm og<br />
vindstille periode. Der kan vi finde<br />
døde fisk i småsøer og store<br />
stillestående vandløb.<br />
Kan du ikke blive bange i en situation<br />
som den på Helsingørmotorvejen,<br />
hvor der både er eksplosionsfare<br />
og fare for udvikling<br />
af giftgasser?<br />
Altså, man synker lige en gang,<br />
når man kommer til stedet. Man<br />
kan jo se, at alle de blå blink er<br />
ude. Men det er min opgave at gå<br />
ind og se på sagen som den professionelle<br />
medarbejder. Hvad har<br />
vi af problemer? Hvilke oplysninger<br />
er der brug for, og hvordan<br />
skaffer jeg dem? Man skal både<br />
have is i maven, være kreativ og<br />
kunne bevare roen. De andre folk<br />
på stedet, politiet og indsatslederen,<br />
er vant til at have det kølige<br />
overblik, og folk går egentlig<br />
stille og roligt rundt, diskuterer og<br />
løser problemerne.<br />
Men når jeg bliver ringet op en<br />
lørdag nat, er det da altid spændende,<br />
om det blot er en bagatel,<br />
eller om det er en katastrofe, jeg<br />
bliver kaldt ud til. Og det kan<br />
være svært at sove bagefter!<br />
Om miljøvagterne<br />
Miljøvagterne i Københavns Amt<br />
er syv erfarne miljømedarbejdere<br />
ansat i Teknisk Forvaltning.<br />
Alarmcentralen tilkalder miljøvagten,<br />
når der er sket forurening<br />
af vandløb, søer, kystområder,<br />
luften eller jordoverflader. Miljøvagterne<br />
står til rådighed døgnet<br />
rundt og skal kunne rykke ud inden<br />
for 10 minutter.<br />
Miljøvagtens rolle er primært at<br />
bistå den kommunale indsatsleder<br />
med at bringe forureningen til op-<br />
hør, herunder at bestemme forureningens<br />
karakter og omfang<br />
samt årsag til den. Derudover forsøger<br />
vagten sammen med indsatslederen<br />
at opspore kilden til<br />
forureningen for at skaffe bevismateriale<br />
til brug ved eventuelle<br />
straffe- og erstatningssager.<br />
Inden for de sidste 6 år har miljøvagterne<br />
i Københavns Amt haft<br />
omkring 100 årlige udkald, hvoraf<br />
en fjerdedel alene vedrørte olieog<br />
kemikaliespild, typisk som led<br />
i trafikuheld. Klager fra borgere<br />
over støj- og lugtgener fra virksomheder<br />
og institutioner fylder<br />
også godt i statistikken, men generelt<br />
er der ikke to sager, der er<br />
ens.<br />
Hvis du opdager en forurening,<br />
eller selv er skyld i et miljøuheld,<br />
skal du hurtigst muligt ringe til<br />
alarmcentralen på 112. Alarmcentralen<br />
tilkalder så det fornødne<br />
beredskab, herunder miljøvagten.<br />
En lastbil med en ladning blandede kemikalier<br />
er væltet på Helsingør-motorvejen<br />
9
10<br />
Kort nyt<br />
Ny bank samler viden<br />
om erhvervsaffald<br />
En ny bank har set dagens lys:<br />
Vidensbank for erhvervsaffald.<br />
Virksomheder, affaldstransportører<br />
og erhvervsaffaldskonsulenter<br />
får med denne bank nu nemmere<br />
adgang til viden om erhvervsaffald.<br />
Vidensbanken tilbyder forskellige<br />
ydelser, men først og fremmest viden<br />
om erhvervsaffald fra 20 forskellige<br />
brancher og mere end<br />
20 forskellige affaldsfraktioner.<br />
Banken informerer fx om reguleringen<br />
af den enkelte branches<br />
affaldsforhold og om de gængse<br />
måder at indsamle og behandle<br />
affaldet på. Banken giver også<br />
gode råd til, hvordan man mindsker<br />
affaldsmængderne.<br />
Men man kan også komme i dialog<br />
med andre virksomheder, idet<br />
vidensbanken har en interaktiv<br />
funktion, hvor man kan skrive<br />
kommentarer, stille spørgsmål og<br />
svare på andres indlæg. Har man<br />
gode eksempler fra sin egen virksomhed,<br />
fx på hvordan man lettere<br />
og billigere kommer af med affaldet,<br />
kan man videregive sine<br />
erfaringer i idékataloget.<br />
Vidensbank for erhvervsaffald<br />
kan findes på hjemmesiden for<br />
Videncenter for affald på adressen:www.affaldsinfo.dk/vidensbank.<br />
Kilde: Videncenter for Affalds hjemmeside,<br />
www.affaldsinfo.dk og miljøprojekt<br />
nr. 854 fra Miljøstyrelsen: ”Vidensbank<br />
for erhvervsaffald”.<br />
Flere leverandører stilles<br />
over for etiske krav<br />
Flere leverandører oplever at blive<br />
stillet over for etiske krav fra<br />
andre virksomheder. Det viser en<br />
ny undersøgelse foretaget af Oxford<br />
Research og Dansk Industri.<br />
600 virksomheder har deltaget i<br />
undersøgelsen, og over 50% af<br />
disse oplever, at andre virksomheder<br />
stiller etiske krav til dem som<br />
leverandører. De traditionelle<br />
markedskrav som kvalitet, pris og<br />
levering spiller dog fortsat den<br />
største rolle ved handel virksomhederne<br />
imellem.<br />
Undersøgelsen viser også, at<br />
13 % af virksomhederne mener,<br />
at deres sociale, miljømæssige og<br />
etiske omdømme vil få afgørende<br />
betydning for deres konkurrenceevne<br />
i fremtiden, mens kun 7 %<br />
mener, at det slet ingen betydning<br />
vil have.<br />
De store virksomheder stiller generelt<br />
flere dokumentationskrav<br />
til deres underleverandører end de<br />
mindre virksomheder, og her er<br />
det ikke overraskende især miljøog<br />
arbejdsmiljøforhold, der efterspørges<br />
dokumentation for.<br />
Kilde: Erhvervspolitisk Indsigt nr. 17/<br />
<strong>2003</strong>, nyhedsbrev fra Dansk Industri. En<br />
uddybende gennemgang af undersøgelsens<br />
resultater kan læses i pjecen<br />
”Globalt engagement – lokal handling”,<br />
som fås gratis hos Dansk Industri.<br />
Pris for utrættelighed<br />
Under DAKOFAs årsmøde uddeltes<br />
traditionen tro årets Rendan-pris<br />
på 25.000 kr. til fremme<br />
af bæredygtig affaldshåndtering<br />
og genanvendelse. Prisen gik i år<br />
til Christian Christensen og hans<br />
firma Solum Gruppen, og begrundedes<br />
i firmaets utrættelige arbejde<br />
for udvikling af biologiske<br />
behandlingsmetoder for organisk<br />
affald. Solum Gruppen rådgiver,<br />
udfører og driver også biologiske<br />
behandlingsanlæg for affald, bl.a.<br />
Nymølle Kompostcenter ved Hedehusene.<br />
Kilde: DAKOFA’s hjemmeside,<br />
www.dakofa.dk
Kort nyt<br />
Internet-guide om<br />
farlige stoffer<br />
Nu kan man via Internettet få adgang<br />
til opdateret og praktisk viden<br />
om sikkerhed og sundhed i<br />
relation til arbejde med farlige<br />
stoffer. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur<br />
lancerer nemlig en<br />
ny internet-guide, der informerer<br />
om alt fra risici og grænseværdier<br />
til beskyttelsesudstyr og uheldsforebyggelse<br />
i forbindelse med<br />
arbejde med farlige stoffer. Guiden<br />
indeholder eksempler fra<br />
praksis og har en sektion, der henvender<br />
sig særligt til små og mellemstore<br />
virksomheder.<br />
Guiden indeholder også links til<br />
100 andre europæiske sikkerhedsog<br />
sundhedsinstitutioner, så det<br />
skulle være muligt at finde den<br />
information man søger. Klik ind<br />
på http://europa.osha.eu.int/Good_<br />
practice/risks/dangerous_substances.<br />
Kilde: Pressemeddelelse fra Det Europæiske<br />
Arbejdsmiljøagentur.<br />
Forenklet regulering af<br />
virksomheder<br />
Miljøreguleringen af virksomheder<br />
skal forenkles og virksomheder,<br />
der har styr på miljøforholdene<br />
skal belønnes med administrative<br />
lettelser. Det anbefaler<br />
Virksomhedsudvalget, som blev<br />
nedsat i 2002 af Miljøminister<br />
Hans Christian Schmidt for at undersøge<br />
mulighederne for at forenkle<br />
miljøreguleringen af virksomhederne.<br />
Udvalget består af repræsentanter<br />
fra Dansk Industri, Landbrugsrådet,<br />
Dansk Landbrug, CO-industri,<br />
Danmarks Naturfredningsforening,<br />
<strong>Kommune</strong>res Landsforening,<br />
Amtsrådsforeningen, Finansministeriet<br />
og Økonomi- og<br />
Erhvervsministeriet og Miljøstyrelsen.<br />
De peger på, at godkendelsessystemet<br />
kan forenkles ved,<br />
at der indføres et mere standardiseret<br />
system for omkring 5.200 af<br />
de 6.550 eksisterende godkendelsespligtige<br />
virksomheder. Det<br />
forenklede system skal bl.a. sikre,<br />
at der stilles ensartede krav til<br />
virksomheder inden for samme<br />
branche, så der sikres lige konkurrencevilkår.<br />
Samtidig kan kravene<br />
til forhåndsdokumentation reduceres.<br />
Den nuværende godkendelsesordning<br />
foreslås bibeholdt for<br />
de resterende virksomheder.<br />
Udvalget anbefaler også, at der<br />
indføres et differentieret tilsynssystem,<br />
hvor kræfterne koncentreres<br />
om de mest miljøtunge og<br />
miljøkomplekse virksomheder.<br />
Virksomhederne kategoriseres i<br />
tre niveauer efter deres miljøindsats,<br />
så myndighederne kan målrette<br />
og prioritere deres ressourcer<br />
i tilsynet. Virksomheder med<br />
en høj egenindsats og orden på<br />
miljøforholdene vil med dette system<br />
derfor opleve mindre kontrol<br />
og færre tilsyn end virksomheder<br />
med en lav miljøindsats.<br />
Kilde: Pressemeddelelse fra Miljøministeriet.<br />
Udvalgets anbefalinger kan læses<br />
i ”Rapport fra virksomhedsudvalget” på<br />
Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk/<br />
udgiv/01000000.htm<br />
GaBi afløser UMIP<br />
PC-værktøj<br />
Miljøstyrelsen stoppede 30. september<br />
i år salget og videreudviklingen<br />
af UMIP PC-værktøj,<br />
idet man har fundet et bedre program,<br />
nemlig det tysk udviklede<br />
værktøj, GaBi. GaBi kommer i en<br />
dansk version, hvor UMIP-metoden<br />
og UMIP-databasen er indbygget.<br />
LCA-centret, der har udpeget<br />
GaBi som afløser, opfordrer virksomheder,<br />
der har investeret i Pcværktøjet,<br />
til at skifte det ud. I<br />
forhold til UMIP PC-værktøj er<br />
GaBi ifølge LCA-centret mere<br />
fleksibelt og giver bedre mulighed<br />
for statistik og følsomhedsvurderinger.<br />
Med et PC-baseret værktøj til<br />
livscyklusanalyser kan en virksomhed<br />
løbende inddrage hensyn<br />
til miljøet i produktudviklingen.<br />
Virksomheden får endvidere adgang<br />
til dokumentation af virksomhedens<br />
interne og eksterne<br />
miljøpåvirkninger, hvilket især<br />
gør det nemmere for EMAS-registrerede<br />
virksomheder at imødekomme<br />
kravene til dokumentation.<br />
Kilde: LCA-centrets hjemmeside,<br />
www.lca-center.dk og Miljøstyrelsens<br />
hjemmeside, www.mst.dk.<br />
11
12<br />
Ny litteratur<br />
Miljøhensyn i produktdesign<br />
og -udvikling<br />
Hvordan kan man tage højde for<br />
et produkts belastning af miljøet,<br />
allerede når man designer og udvikler<br />
produktet? Det giver standarden<br />
”Integrering af miljøforhold<br />
i produktdesign og -udvikling”<br />
et bud på. Standarden beskriver<br />
forskellige koncepter og<br />
praksisser, som kan anvendes, når<br />
miljøaspekter skal integreres i design-<br />
og udviklingsprocesser, som<br />
planlægning, konceptudvikling,<br />
detaljeret design, test og lancering<br />
af produktet. Standarden behandler<br />
også spørgsmålet om, hvordan<br />
produktudvikling kan kobles sammen<br />
med miljøledelse i virksomheden.<br />
„Miljøledelse - Integrering af miljøforhold<br />
i produktdesign og -udvikling”,<br />
DS/ISO/TR 14062:<strong>2003</strong>. Standarden<br />
koster 435,- kr. og kan bestilles hos<br />
Dansk Standard, tlf. 3996 6131.<br />
Rapportering<br />
om bæredygtighed<br />
En ny bog beskriver, hvordan<br />
miljømæssige, sociale og økonomiske<br />
indikatorer kan bruges til<br />
belysning af en virksomheds adfærd<br />
og påvirkning af det omgivende<br />
samfund.<br />
Bogen er blevet til på baggrund af<br />
Global Reporting Initiatives guidelines<br />
og er opdelt i to dele:<br />
Første del består af en beskrivelse<br />
af den historiske udvikling, for at<br />
give læserne en bredere forståelse<br />
af, hvorfor det kan være en god<br />
forretning at arbejde med bæredygtighedsrapportering.<br />
Anden<br />
del er en oversættelse af GRIs retningslinjer.<br />
Retningslinjerne er<br />
meget anvendelsesorienterede og<br />
beskriver, hvilke indikatorer en<br />
virksomhed eller organisation kan<br />
måle på, og hvordan man udarbejder<br />
rapporter om resultatet af disse<br />
målinger.<br />
Bogen kan være med til at skærpe<br />
ledelsens evne til at vurdere virksomhedens<br />
bidrag til ikke-finansielle<br />
områder og betydningen af<br />
at arbejde med den type information<br />
internt og eksternt.<br />
„Rapportering om bæredygtighed” af<br />
Jens Frederiksen, Christian Honoré og<br />
Flemming Tost, Børsens Forlag <strong>2003</strong>.<br />
Pris 600,- kr.<br />
Miljørigtig udvikling af<br />
produktfamilier<br />
En række arbejdsrapporter fra<br />
Miljøstyrelsen miljøvurderer produktfamilier<br />
inden for det elektromekaniske<br />
område. En produktfamilie<br />
er en gruppe af produkter<br />
med mange fællesstræk, fx<br />
ved at produkterne er baseret på<br />
samme teknologi eller har samme<br />
funktion. Resultaterne fra en miljøvurdering<br />
for et medlem af en<br />
produktfamilie kan til en vis grad<br />
overføres til andre medlemmer af<br />
produktfamilien.<br />
De udvalgte produktfamilier er<br />
belysningsanlæg, ekspansionsventiler,<br />
køleskabe, mobiltelefoner,<br />
støvsugere og ventilationssystemer.<br />
Rapporterne vurderer også<br />
om de miljømæssige forbedringspotentialer<br />
kan realiseres set ud<br />
fra et forretningsmæssigt og teknisk<br />
synspunkt.<br />
„Miljørigtig udvikling af produktfamilier”,<br />
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen<br />
nr. 26-31, <strong>2003</strong>.<br />
Styring af jord- og<br />
grundvandsforurening<br />
En ny håndbog fra Miljøstyrelsen<br />
beskriver, hvordan virksomheder<br />
kan arbejde systematisk med at<br />
kortlægge og forebygge forurening<br />
af jord og grundvand.<br />
Håndbogen kan benyttes til:<br />
• At skabe overblik over mulige<br />
kilder til forurening af jorden<br />
og grundvandet<br />
• At vurdere og prioritere de<br />
mulige forureningskilder<br />
• At udarbejde en handlingsplan<br />
• At forebygge fremtidige forureninger.<br />
Håndbogens metoder følger miljøstyringsstandarderne<br />
EMAS og<br />
ISO 14001, men kendskab til miljøstyring<br />
er ikke en forudsætning<br />
for at kunne bruge håndbogen, da<br />
den er for alle virksomheder, der<br />
ønsker at få styr på eventuel jordog<br />
grundvandsforurening.<br />
„Håndbog i miljøstyring af jord- og<br />
grundvandsforurening”, Miljøprojekt nr.<br />
867, Miljøstyrelsen, <strong>2003</strong>. Udkommer<br />
kun elektronisk og kan læses på Miljøstyrelsens<br />
hjemmeside: www.mst.dk.
Nummer 1, <strong>2003</strong><br />
Nyt fra <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Grønne regnskaber i <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Det er ottende gang <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong> udarbejder grønne regnskaber for kommunens<br />
egne institutioner og for den almene boligsektor. Regnskaberne giver et billede af, hvor<br />
meget vi belaster miljøet. Tallene viser, at kommunens virksomheder belaster miljøet mindre<br />
end i 1995. Men det er også klart, at der er grænser for, hvor store forbedringer vi fortsat<br />
kan forvente. Indsatsen for et bedre miljø spiller på mindst to strenge: den tekniske udvikling<br />
og vores adfærd.<br />
Af Birte Kristensen, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Der vil stadig kunne vindes noget<br />
gennem udvikling af mere effektive<br />
varmekilder, installationer,<br />
isoleringsmaterialer osv. Men vi<br />
må også se på vores egne muligheder<br />
for at gøre vores forbrug af<br />
ressourcer mere bæredygtigt.<br />
<strong>Kommune</strong>n viser vejen<br />
Her vil <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong> forsøge<br />
at være et godt eksempel.<br />
Derfor har vi startet en proces,<br />
der skal gøre kommunens drift og<br />
administration bæredygtig.<br />
På samme måde håber vi, at kommunen,<br />
med forskellige initiativer,<br />
kan være med til at mindske<br />
ressourceforbruget andre steder i<br />
lokalområdet. For boligområdernes<br />
vedkommende har vi fx<br />
iværksat en vandsparekampagne i<br />
en række større etagebyggerier.<br />
Hvorfor grønne regnskaber?<br />
Formålet med regelmæssigt at udarbejde<br />
et grønt regnskab er at<br />
skabe overblik over, hvordan en<br />
institution påvirker miljøet. Her<br />
synliggøres effekten af den ressource-<br />
og miljømæssige indsats,<br />
der er udført. Det kan medvirke<br />
til at inspirere ledere og medar-<br />
bejdere til i højere grad at fokusere<br />
på ressourceforbrug og forureningsforhold,<br />
hvilket er en forudsætning<br />
for en bæredygtig udvikling.<br />
<strong>Kommune</strong>n bruger de grønne<br />
regnskaber som et redskab til at<br />
skabe overblik, åbenhed og debat.<br />
På baggrund af de grønne regnskaber<br />
udvælges de institutioner,<br />
hvor en indsats kan mindske energi-<br />
og/ eller ressourceforbruget i<br />
særlig grad.<br />
Grønne regnskaber for kommunale<br />
ejendomme<br />
Med dette regnskab udgiver <strong>Ballerup</strong><br />
<strong>Kommune</strong> et grønt regnskab<br />
for kommunale ejendomme, som<br />
registrerer udviklingen i ressourceforbruget<br />
over en 5-årig periode.<br />
For at lette overblikket og<br />
sammenligningsmulighederne er<br />
regnskaberne opdelt i kategorierne<br />
skoler, daginstitutioner, plejehjem<br />
og andre kommunale<br />
ejendomme.<br />
Den samlede kuldioxid-udledning<br />
er angivet hidrørende fra varme<br />
og el for ovennævnte kategorier.<br />
Grønt regnskab for boligområder<br />
I grønt regnskab for boliger er<br />
alle boligforeninger med mere<br />
end 50 boliger medtaget. Vand, el,<br />
varme, trafik, affald og kuldioxidudledningen<br />
er angivet for en<br />
5-årig periode.<br />
Der findes ikke som for større<br />
produktionsvirksomheder en lovgivning,<br />
der dikterer, at boligområder<br />
skal udarbejde et grønt<br />
regnskab, men <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
har valgt at gøre det for at<br />
skabe overblik, åbenhed og debat.<br />
Kontakt Grønt Sekretariat<br />
Grønt Regnskab kan fås hos<br />
Grønt Sekretariat tlf. 4477 2297<br />
eller ses på kommunens hjemmeside<br />
under natur og miljø.<br />
13
14<br />
Nyt fra <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Er det tilladt at bygge<br />
oven på en forurening?<br />
Det er ikke umiddelbart tilladt at bygge oven på en forurening.<br />
Men det kan godt lade sig gøre, når bare de nødvendige<br />
tilladelser indhentes, og forholdsregler træffes.<br />
Af Tanja Jerlang & Alex Sønderup, Herlev <strong>Kommune</strong><br />
Hvis du har en ejendom med en<br />
forurening og gerne vil bygge på<br />
den, skal du:<br />
1. Anmelde forureningen til<br />
kommunen og amtet.<br />
2. Kortlægge forureningens art<br />
og omfang, udtage jordprøver,<br />
analysere dem og angive koncentrationen<br />
af de forurenende<br />
stoffer, samt udbredelse og<br />
dybde af jordforureningen (Her<br />
er det ofte nødvendigt med en<br />
rådgiver).<br />
3. Resultaterne heraf samt tegninger<br />
over byggeprojektet sendes<br />
til både amtet og kommunen,<br />
med ansøgning om at bygge på<br />
forureningen.<br />
4. På baggrund af oplysningerne<br />
og eventuelt supplerende op-<br />
Samarbejdspartnere<br />
Spildevandscenter Avedøre<br />
(SCA )<br />
SCA I/S modtager 80 % af kommunens<br />
spildevand. Selskabet ejes af<br />
10 kommuner, og det ejer og driver<br />
renseanlægget på Avedøre Holme<br />
lysninger fastsætter amtet vilkår<br />
for foranstaltninger til afværge<br />
af forureningens yderligere<br />
udbredelse, fx at der skal<br />
være mulighed for etablering af<br />
en pumpebrønd. <strong>Kommune</strong>n<br />
fastsætter vilkår for afværge af<br />
eventuelle indeklimaproblemer<br />
som følge af fx afdampning.<br />
5. Herefter kan byggeriet opstartes.<br />
eller der kan bygges videre.<br />
Et eksempel fra Herlev<br />
I forbindelse med et byggeri på<br />
Herlev Bygade blev der i december<br />
2002 konstateret en gammel<br />
olieforurening 5 meter nede. Det<br />
ville koste ca. 1,5 mio.kr. at bortgrave<br />
forureningen. Bygherren<br />
ansøgte derfor Københavns Amt<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s Miljøgruppe benytter sig dagligt af<br />
flere samarbejdspartnere; herunder aktører på spildevandsområdet,<br />
området for affald og for farligt affald. Nedenfor<br />
er nogle af samarbejdspartnernes virke beskrevet.<br />
og pumpestationer i Ejby og Vallensbæk.<br />
SCA forestår en række<br />
koordinerende funktioner for interessentkommunerne<br />
inden for afløbsteknik<br />
og industrispildevand.<br />
og Herlev <strong>Kommune</strong> om vilkår<br />
for fortsat byggeri oven på forureningen.<br />
Amtet meddelte vilkår om at sikre,<br />
at der fremover kan foretages<br />
en afværgepumpning fra forureningen.<br />
<strong>Kommune</strong>n stillede vilkår<br />
om, at indeklimaet skulle sikres.<br />
Bygherren etablerede derfor<br />
ventilation og en diffusionstæt<br />
membran i området under kældergulvet,<br />
hvor der er forurenet. Der<br />
er desuden mulighed for etablering<br />
af afværgepumpning lige ved<br />
siden af bygningen. Den valgte<br />
løsning kostede skønsmæssigt ca.<br />
250.000 kr.<br />
Hvis forureningen ikke lige er til<br />
at fjerne, og der er mulighed for<br />
at lave forskellige afværgetiltag,<br />
så kan vejen frem altså være at<br />
bygge på forureningen.<br />
Vil du vide mere, kan du kontakte<br />
kommunens miljøgruppe.<br />
Måløv Rens (MR)<br />
Måløv Renseanlæg, som modtager<br />
20 % af kommunens spildevand,<br />
drives af <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong> i fællesskab<br />
med fire andre oplandskommuner.<br />
Vestforbrænding (VF)<br />
VF ejes af 21 oplandskommuner og<br />
har til formål at sikre disse ejere og<br />
andre tilknyttede kunder en effektiv<br />
affaldsbehandling. Dette sker ved<br />
Nummer 1, <strong>2003</strong>
Nummer 1, <strong>2003</strong><br />
Nyt fra <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Dogme 2000 samarbejdet<br />
- miljøledelse for kommuner<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong> har igennem mange år haft miljø på<br />
dagsorden, fx var vi med i Grøn <strong>Kommune</strong> projektet i begyndelsen<br />
af 90’erne, og vi har længe lavet grønne regnskaber.<br />
Derfor var det naturligt, at <strong>Ballerup</strong> var blandt stifterne<br />
af Dogme2000 samarbejdet for miljø og kommuner.<br />
Af Karin Langendorf, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Dogme2000 samarbejdet er et<br />
forpligtende miljøsamarbejde, der<br />
har til formål at fremme en bæredygtig<br />
udvikling i de deltagende<br />
kommuner. Samarbejdet bygger<br />
på 3 dogmer nemlig:<br />
• <strong>Kommune</strong>ns, boligområders og<br />
erhvervslivets påvirkninger af<br />
naturen skal måles og hvert år<br />
rapporteres i grønne regnskaber.<br />
• Der skal opstilles mål for ressourceforbrug<br />
og miljøbelastning<br />
– som samles i en Lokal<br />
Agenda 21 plan. <strong>Kommune</strong>n<br />
skal gå foran i miljøarbejdet.<br />
• Miljøarbejdet skal forankres i<br />
boligområder, virksomheder<br />
og i kommunen selv.<br />
følgende aktiviteter: Forbrænding<br />
af affald til energiudnyttelse (varme<br />
og el-produktion), bortskaffelse af<br />
klinisk risikoaffald, fortroligt affald<br />
og slam fra renseanlæg, fællesordninger<br />
med kommunerne om drift<br />
af bl.a. genbrugsstationer og indsamlingskuber<br />
til glas og papir, deltagelse<br />
i Nymølle Kompostcenter<br />
og AV Miljø (håndtering af deponeringsegnet<br />
affald).<br />
Herudover driver VF sammen med<br />
ejerkommunerne en erhvervstjeneste,<br />
der vejleder virksomheder i<br />
korrekte affaldsløsninger.<br />
Hvert år bliver kommunens miljøarbejde<br />
vurderet af et eksternt revisionsfirma.<br />
Næste revision i<br />
<strong>Ballerup</strong> finder sted umiddelbart<br />
inden jul <strong>2003</strong>.<br />
Dogme-samarbejdet minder meget<br />
om miljøledelse. Formålet er<br />
ligesom i miljøledelse at opnå forbedringer<br />
på miljøområdet, og<br />
ligesom i miljøledelse gør vi status<br />
en gang om året i det grønne<br />
regnskab. Vi sætter mål i Agendaplanen,<br />
og vi bliver revideret af<br />
en ekstern revisor.<br />
<strong>Kommune</strong>kemi (KK) &<br />
Storkøbenhavns modtagestation<br />
for olie- og kemikalieaffald<br />
(SMOKA)<br />
I Danmark er det primært landets<br />
19 modtagestationer og <strong>Kommune</strong>kemi,<br />
der i fællesskab tager sig af<br />
indsamling, transport og behandling<br />
af farligt affald. For <strong>Ballerup</strong><br />
er det SMOKA, beliggende på<br />
Amager, der modtager (og evt. forbehandler)<br />
og videresender det farlige<br />
affald til KK i Nyborg.<br />
Dogme 2000 og<br />
virksomhederne i <strong>Ballerup</strong><br />
Centralt i Dogme2000 samarbejdet<br />
er erfaringsudveksling og<br />
samarbejdsprojekter mellem de<br />
deltagende kommuner. På virksomhedsområdet<br />
har dette ført til<br />
et samarbejdsprojekt mellem<br />
kommunerne <strong>Ballerup</strong> og Albertslund<br />
om miljøledelse for virksomheder.<br />
Siden 2001 har 18 virksomheder i<br />
<strong>Ballerup</strong> været på miljøledelseskursus.<br />
I en af de næste udgaver<br />
af miljøavisen vil vi se nærmere<br />
på miljøledelseskurset, og hvad<br />
der kom ud af det.<br />
Følgende kommuner er med i Dogme 2000 samarbejdet:<br />
• Albertslund • København • Herning • Fredericia • <strong>Ballerup</strong><br />
Vil du vide mere, se<br />
www.spildevandscenter.dk,<br />
www.vestfor.dk, www.kk.dk<br />
Af Lill Dueholm, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
15
Forrest; Henrik Linder, Lill Dueholm og Heidi K. Stranddorf<br />
(afdelingschef, Miljø & Teknik, bagerst Steen<br />
Brøgger-Jensen, Winnie Løbner og Benny W. Jakobsen)<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
Miljøgruppe<br />
<strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong>s miljø påvirkes bl.a. af:<br />
46.500 borgere, 32.000 arbejdspladser,<br />
21.000 boliger, 1.500 virksomheder, 3.500<br />
tons farligt affald, 75.000 tons andet affald<br />
og ca. 5 mio. m3 spildevand.<br />
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •<br />
Af Benny W. Jakobsen, <strong>Ballerup</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Til varetagelse af gruppens arbejdsopgaver (herunder godkendelse, tilsyn og kontrol) medvirker<br />
5 miljømedarbejdere, mindst 50 kg lovstof samt et virksomhedsregister. Vi skulle gerne være<br />
kendte ansigter for mange af virksomhederne.<br />
Fagligt spænder vi meget bredt. Da vi samtidig har stor erfaring i løsningen af mangeartede miljøforhold,<br />
skal vi hermed tilbyde virksomhederne at gøre brug af os.<br />
Afdelingen har i 2002 besøgt 96 industri-, erhvervsvirksomheder, autoværksteder mv. og vi har<br />
planlagt at besøge over 100 virksomheder i indeværende år.<br />
<strong>Kommune</strong>n har 30 større listevirksomheder, 106 anmeldelsespligtige virksomheder og 75 autobranche<br />
virksomheder. Samlet set er der ca. 750 virksomheder med miljømæssig betydning.<br />
Ca. 200 af disse har fx større udledninger af industrispildevand.<br />
Det traditionelle miljøarbejde udvikles stadig. Der sker et skifte fra fokus på ”svineriet” på og omkring<br />
en virksomhed hen imod den kildeorienterede miljøindsats, en stof- og produktorienteret<br />
indsats, hvor udledninger eller restprodukters videre skæbne i miljøet vurderes og indgår i en<br />
samlet vurdering af produktet og ressourceanvendelsen herved.<br />
En sådan holdningsbearbejdende indsats kan ikke løses alene gennem almindelige tilsyn.<br />
Miljøstyring er et af værktøjerne hertil. Heri skal indgå information, orienteringsmøder, kurser og<br />
dannelse af virksomhedsnetværk.<br />
Men fortiden slipper os ikke. Hvert år anmeldes der en række nye forureninger i forbindelse med<br />
spild eller lækager i tanke eller rørinstallationer, men også i forbindelse med miljøfremmede stoffer<br />
der dukker op i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder.<br />
Andre miljøopgaver er fx gene- og klagesagsbehandling. Røggener fra fyring i brændeovn er<br />
vinterbeskæftigelse, mens støj, lugt samt gener ved dyrehold er i flertal i sommerhalvåret.