Panik før prøvetid – historie

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Fælles:
- Kort om baggrunden for prøven.
- Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og
prøveafviklingen.
- Kan vi lære af andres fejl (PEU-hæftet)?
Fagene hver for sig:
- Hvad skal der helt præcist prøves i?
- Opbygningen af det gode prøveoplæg.
- Vurderingen og afslutning.

I juni 2006 udkommer ” Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” .
Én af kommissionens henstillinger var:
”Derfor anbefaler udvalget, at den afsluttende prøve gennemføres som en mundtlig prøve
med forberedelsestid, da alle fagets aspekter herved kan
gøres til genstand for bedømmelse.”
Endvidere hed det, at ”Udvalget anbefaler ikke en skriftlig prøve”
Derfor bliver prøven i maj 2007 naturligvis –
SKRIFTLIG…

Prøven har siden 2008 været mundtlig.
Konkret vil vi i denne fælles del se nærmere på:
- Opgivelserne.
- Prøveafviklingen.

Tekstopgivelser, der fortæller, hvilke tekster, der har været brugt i året
løb, skal være censor og elever i hænde senest 14 kalenderdage inden
prøvens afholdelse.
Opgivelserne organiseres i emner/temaer, som eleverne har arbejdet
med i 8. klasse (kan) og 9. klasse (skal) – dækkende trinmålene.
Der skal altså opgives både ikke-fiktion og fiktion. Opgivelserne skal
omfatte et bredt udvalg af tekster og skal være på dansk.
Eksempler på ikke-fiktion: Artikler, breve, lovtekster, baggrundstekster
og uddrag af partiernes informationsmaterialer
Eksempler på fiktion: Spillefilm, kunstbilleder og musikvideoer.

Intet krav om side-antal, som man kender det fra fx dansk. Husk
kildeangivelse. Vær opmærksom på netbaseret materialer.
Elevens adgang til materialer fra eksterne samlinger (fx CFU’s
Udlånssamling) i perioden op til afgangsprøven.
Eleverne kan være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelser, -
de skal have en kopi.
Men det vigtigste for dig!
Det er skolelederen, der i sidste ende har ansvaret for tekstopgivelserne.
På EMU’s side kan du læses om prøven trin for trin.
Kilde: http://www.emu.dk/gsk/fag/his/proeve/proeve_saadan.html

Hvert år udarbejdes et såkaldt PEU-hæfte for de fag,
der afsluttes med en prøve.
Evalueringen for de tre fag gik konkret på:
- Opgivelserne
- Prøveoplæggene
- Prøveafholdelsen.

Det fremgik i høj grad af opgivelserne, hvilke emner og
problemstillinger der havde været arbejdet med i
undervisningen.
Flere censorer syntes at kunne se en sammenhæng mellem
udførlige og velstrukturerede opgivelser og elevernes evne til at
perspektivere prøveoplæggene til det overordnede emne under
prøverne.
De materialer, der dannede grundlag for prøven, for eksempel
materialer fra udlånssamlinger, har været tilgængelige for
eleverne i perioden op til prøveaflæggelsen.

Flere censorer efterlyser et bredere udvalg af andre materialer og
udtryksformer repræsenteret i opgivelserne.
Lærerne havde været af den opfattelse, at disse dermed også skulle
indgå i prøveoplæggene. Dette er ikke et krav, men det skal dog
nævnes, at prøveoplæggene alsidigt skal repræsentere de forskellige
områder af det opgivne stof - forstået således, at prøveoplæggene skal
indeholde andet end blot tekst.
Specifikt for samfundsfag nævnes EU og økonomi er underprioriteret.
Igen i år manglede skolelederens underskrift på opgivelserne i flere
tilfælde. Skolelederen skal underskrive opgivelserne, da han/hun har
det endelige ansvar for, at disse opgivelser er i overensstemmelse med
kravene til såvel indhold som omfang.

Opgivelserne.
Spørgsmål omkring
opgivelserne?

1. Det praktiske omkring prøven.
2. Forberedelseslokalet.
3. Evaluering af sidste års
prøveafvikling – indtil videre.

Eleverne må til den mundtlige prøve medbringe optegnelser til brug i
forberedelsestiden. Ved optegnelser forstås elevernes egne notater og
optegnelser fra det daglige arbejde og notater, som er blevet uddelt til
eleverne under arbejdet i klassen. Elevernes egne optegnelser er normalt
håndskrevne eller skrevet på computer.
NYT: Optegnelserne kan med skoleledernes tilladelse medbringes af
eleven på et digitalt medie.
Forberedelsestiden er 40 minutter.
Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes der 20 minutter.
Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende
samtale. Prøven er individuel.
Ved selve prøven må eleverne kun benytte de notater, de har taget under
forberedelsen. Som notater betragtes også eventuelle filmklip, som eleven
har valgt under forberedelsen.

- Eleven må i forberedelsestiden benytte egne optegnelser
(notater), opslagsværker, fx historisk leksikon, ordbøger og
religionsleksikon.
- Opslagsværker er enten alfabetiserede eller kronologiseret.
Nyt: ”Der er inden for de nævnte rammer tilladt for eleverne at
tilgå hjælpemidler, som er tilgængelige via internettet. Eleverne
må ikke benytte adgangen til internettet at kommunikere med
andre via sociale medier, og de må ikke benytte internettet til at få
adgang til andre end de tilladte hjælpemidler.”

HUSK – de to minusser!
÷ ”Bogen” fra den daglige undervisning.
÷ Mobiltelefonen.

Igen i år usikkerhed om, hvilke bøger der må benyttes
under forberedelsen.
”Det er vigtigt, at censor forud for prøveafviklingen sikrer
sig, at der kun anvendes opslagsbøger under forberedelsen,
således at det ikke bliver et diskussionspunkt umiddelbart
inden eller under prøveafviklingen.”
Elevens egne notater: ”Det er væsentligt, at de er
kortfattede, og at eleverne selv har skrevet dem og/ eller har
anvendt dem som redskab i undervisningen.”

Prøveafviklingen Spørgsmål omkring
prøveafviklingen indtil
videre?

KAFFE
Vi ses efter pausen, hvor vi mødes i fagene.

Prøven i historie formuleres på baggrund af fagets
slutmål, og som fastsat i prøvebekendtgørelsen prøves
eleverne i at:
1. Inddrage relevant viden og historie og kronologisk
forståelse og
2. analysere, fortolke og anvende kilder.

1. Formalia
2. Hvor mange oplæg skal der fremstilles?
3. Kilderne – hvilke og hvor findes de?
4. Hvordan skal oplæggene opbygges?
5. Et forslag til et oplæg – skyd på pianisten…
6. Evalueringen af sidste års oplæg
7. Kan vi selv lave nogle video-klip? (Historie – og IT-feinschmeckeren)

Prøveoplæggene
Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige
områder inden for det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg
består af lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder. Kilderne
skal have sammenhæng med opgivelserne, men være
ukendte for eleven. Sproglige udtryk skal være på dansk.
Spørgsmålene skal dels relatere sig til prøveoplæggets
kilder, dels lægge op til, at eleven inddrager relevante
elementer fra det opgivne stof samt eventuel viden, som
eleven har erhvervet sig i andre fag og uden for
undervisningen.

Antal prøveoplæg
Antallet af oplæg skal være så stort, at den sidste elev har
fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Det
er tilladt at gentage opgaver en gang (Kilde: Fagkonsulentens svar på
skolekom, 30-04.09).
En ikke-matematikers formel – antal elever + 3 : 2 rundet op
- eks: 20 elever + 3 = 23:2 = 11,5 = 12 oplæg.

Hvilke kilder må man så bruge?
-Der må ikke indgå kildetyper, som ikke indgår i
opgivelserne og som sådan ikke har været genstand for
undervisning. Har man for eksempel i undervisningen
arbejdet med – og opgivet – film, må der også blandt
prøveoplæggene være filmklip.
-Husk: Alle kilder skal være på dansk (eller
undertekstet).

Hvor finder man de kilder man skal bruge?
-Gamle historiebøger
- Skolekom
- http://skoda.emu.dk – Infomedia (artikelbasen).
- http://skoda.emu.dk – Polfoto (kæmpe billeddatabase).
- De forskellige forlag – Gyldendal, Meloni, Alinea mm.
- Klip – DR og TV2 (dr.dk/skole og newsskole.dk)
- Det store Internet, fx http://danmarkshistorien.dk

Zimbabwe: Håbets land
”…Zimbabwe blev koloniseret af englænderne – bl.a. af Cecil Rhodes – i 1890’erne.
Englænderne kaldte landet for Rhodesia. I begyndelse af 1960’erne startede befrielseskampen
for alvor… Efter mange års blodig kamp fik Zimbabwe sin selvstændighed i 1980. Lederen af
ZANU, Robert Mugabe, blev den nye stats første folkevalgte premierminister. ”Vi skal smede
sværdene og våbnene om til plovskær og hakker. Det nye Zimbabwe skal blive Afrikas stolthed
– et håbets land.”
I løbet af de knap ti år, Zimbabwe har eksisteret, er der sket en stor udvikling.
Undervisningen er blevet prioriteret meget højt. Men der er stadig mange problemer. Der er
stor fattigdom både på landet og i byernes slumområder. De omkring 250.000 hvide, som
stadig bor i landet, ejer stadig en stor del af landets værdier. Derfor er en omfordeling af
goderne nødvendig, hvis leveforholdene skal blive bedre for de 8 millioner sorte, som udgør
landets sorte flertal. Men regeringen i Zimbabwe ønsker ikke at føre kamp mod det hvide
mindretal. Den ønsker en langsom jordfordeling og fredelige forhold til nabolandet
Sydafrika.”
Kilde: Børn og unge i frontlinjen, Dansk UNICEF Komité (1988).

Oplæggets sæt af spørgsmål danner udgangspunkt for
elevens redegørelse for oplægget og den videre samtale.
Spørgsmålene relaterer sig til:
• Data og beskrivelser
• Forklaringer og fortolkninger
• Vurderinger/perspektivering
Prøveoplæg skal på den ene side være relativt nemme at gå til
– også for den svage elev – men på den anden side skal de
også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med.

Beskrivende plan
-data/ ”læs og forstå”
-Spørgsmålstype:
Sammenlign, gør rede
for, beskriv…
Forklaring og
fortolkning.
-Spørgsmålstype:
Hvilken holdning,
hvorfor, fortæl
om…
Vurdering –
perspektivering.
-Spørgsmålstype
Forestil dig, giv
eksempler på, brug
din historiske viden
til at…

Se venligst bilag 2. Mit hjemmelavet oplæg, som
sikkert kan trænge til en kærlig hånd…
Filmklippet er placeret på youtube: se link.

Primært forlagenes fortrykte prøveoplæg anvendes.
Kan være problematisk, hvis der ikke er sammenhæng
mellem opgivelserne og prøveoplæggene.
Tjek venligst om kilderne er opdateret;
”En enkelt censor i samfundsfag oplevede for eksempel,
at der i et prøveoplæg stod, at den kriminelle lavalder i
Danmark var 15 år.”
Problemstillingen om ”Baggrundsrubrikken”.

Lærer og censor - lad eleven tale færdig!
”Eleverne blev i nogle tilfælde afbrudt, før de var færdige
med at fremlægge. Eleverne skal have mulighed for at
begynde med en samlet præsentation og fremlægge af
det forberedte stof. Lærer og censor bør lade eleverne
tale, og spørgsmål samt kommentarer til rigtigheden af
elevens iagttagelser bør almindeligvis vente, til eleverne
er færdig med at fremlægge”

Antallet af prøvespørgsmål i prøveoplægget er vigtigt.
”Der var for mange spørgsmål til det enkelte prøveoplæg
(op til 6), hvilket betød, at læreren ikke havde tid til at
stille uddybende spørgsmål. Dette gjorde, at elevens
viden ikke helt kunne afprøves. Vedkommende kunne fx
sige ”FN’s sikkerhedsråd”, men vi nåede aldrig at finde
ud af om hun vidste, hvad det begreb dækkede over.”

Hvad er lovligt? – næsten ingen ting. – det lovlige, gråzonen, det
så I ikke her…
To programmer:
DVD Ripper http://dvdtoall.isofter.com – betalingsprogram.
Free YouTube Download – kan opforme youtube-klip til
MovieMaker (avi-filer). Et gratisprogram.
http://www.dvdvideosoft.com/products/dvd/Free-YouTube-
Download.htm

Prøveoplæggene Spørgsmål omkring
prøveoplæggene

Hvordan vurderes elevens indsats?
Vurderingskriteringerne er beskrevet i Prøvevejledningen s. 15-19, se
link.
Som lærer og censor kan med fordel lave et vurderingsskema til den
mundtlige afgangsprøve. Disse findes, bl.a. på skolekom, i mange
afskygninger. På CFUs webside, under fagenes idésider, findes et
hjemmelavet eksemplar på et vurderingsskema.
Siden er, selvfølgelig, www.cfunord.dk

Hold øje med vores side – www.cfunord.dk
-og ikke mindst blogs:
-http://historie-cfu.blogspot.com
-http://kristendomskundskab-cfu.blogspot.com
-http://samfundsfag-cfu.blogspot.com
Vores kurser – se dem i vores katalog, eller på vores web
Husk tilmeldingsfristen 10. maj.