Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst
Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst
Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MUSEUMSHAVENS<br />
HISTORIE<br />
<strong>Kunst</strong>museet, opført 1889-96 af Vilhelm Dahlerup, ligger i Østre An-<br />
læg og er bygget på resterne af det gamle voldterræn, Quitzows<br />
Bastion, skråt over<strong>for</strong> en af indgangene til Kongens Have. Bygnin-<br />
gen ligger over gadeniveau. Pladsen <strong>for</strong>an museumsbygningen fremstod i<br />
begyndelsen som et stort, sammenhængende byrum. I 1897 opsattes det<br />
vældige Danmarksmonument udført af Louis Hasselriis centralt på plad-<br />
sen. Den tids trafik bestod af fodgængere og hestekøretøjer, og man kan<br />
<strong>for</strong>estille sig, at trafikken har tilført pladsen en vis urban livlighed. Trafik-<br />
ken skiftede imidlertid karakter; bilen henvender sig ikke på samme måde<br />
til byrummet. Pladsen havde noget af storheden fra de store europæiske<br />
metropoler over sig, hvilket var afgørende på anlægstidspunktet. Dette øn-<br />
ske om at markere pragt og magt døde dog hurtigt ud efter århundredskif-<br />
tet, og de ønsker, man havde til det nye <strong>for</strong>areal var af langt mere folkelig<br />
karakter, Luxembourg haven i Paris blev nævnt som <strong>for</strong>billede, men også<br />
kendskabet til den engelske parktradition, der i disse år nåede dansk jord,<br />
må have spillet en rolle. Ca. 20 år efter museets indvielse besluttedes det<br />
at gennemføre en radikal revision af <strong>for</strong>pladsens karakter. Man valgte at<br />
erstatte det tvivlsomme byrum med en have, og Danmarksmonumentet<br />
flyttedes til Pücklers Bastion inde i Østre Anlæg.<br />
Baggrunden <strong>for</strong> anlæggelsen af museumshaven var mangel på plads,<br />
idet man ønskede vejrhårde skulpturer anbragt udendørs i et fredet ter-<br />
ræn i tilslutning til museumsbygningen. En hegnet have ville både tilgo-<br />
dese dette og tillige give publikum mulighed <strong>for</strong> at se på skulpturer i en<br />
meningsfuld sammenhæng. Dette folkeoplysende moment lå også bag<br />
Glyptotekshaven 1906-08 og Enghaveparken 1927-29. Det er her Luxem-<br />
bourg Haven i Paris, med dens rige skulpturudsmykning kom ind i billedet.<br />
<strong>Kunst</strong>museets haveanlæg blev til i årene 1916-21 (udført 1919-21)<br />
med Valdemar Fabricius Hansen som landskabsarkitekt. Haven udtrykte<br />
et markant holdningsskift. Denne sydvendte have skulle være en oase, et<br />
søgt og kært hvile- og rekreationssted <strong>for</strong> byens borgere, en optakt til mu-<br />
seets kunstoplevelse og et fredeligt stemningsfyldt rum <strong>for</strong>mentlig med<br />
den bagtanke, at lade naturens frit groende vækstlighed give den vold-<br />
somme facadearkitektur et blødgørende modspil. Rundt om i Europa så<br />
man tilsvarende landskabelige modspil til historicistisk arkitektur, der på<br />
afgørende måde menneskeliggjorde den ekspressive arkitektur.<br />
FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM<br />
<strong>Kunst</strong>museets have er en levende antikvitet, snart 100 år. Den er et<br />
godt eksempel på, hvordan havekunsten så ud på anlægstidspunktet af-<br />
spejlende den arkitektoniske haves nybarokke idealer med lige linjer og<br />
plane flader, med dens anvendelse af hække, rumskabende buske (bl.a.<br />
10 SMK <strong>Museum</strong>shaven SMK <strong>Museum</strong>shaven 11
Change language