Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

MUSEUMSHAVEN 

INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE 

KONKURRENCEPROGRAM

2 SMK Museumshaven 

Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Statens Museum for Kunst og 

Københavns Kommune i samarbejde med Arkitektforeningens Konkur- 

renceafdeling. 

I programmet indgår desuden følgende tre artikler: 

”Museumshavens historie”, skrevet af Lulu Salto Stephensen, kunsthi- 

storiker, fil. dr. ”En have ved museet i parken”, skrevet af Annemarie Lund, 

landskabsarkitekt MDL, redaktør af tidskriftet Landskab, og ”Karakteristik 

af konkurrenceområdet og omgivelserne”, skrevet af Carsten Thau, pro- 

fessor, Kunstakademiets Arkitektskole. 

Fotos: Flemming Nielsen, Adman, medmindre andet er angivet. 

Forsidefoto: Jan Cavling 

Grafisk idé og layout: Adman Kommunikation 

Tryk: BestBuyBroker 

Juni 2011 

1 

FORORD 

Velkommen til konkurrencen om Statens Museum for Kunsts nye museumshave. 

Statens Museum for Kunst er en af Danmarks største og vigtigste kulturinstitutioner, og det er vigtigt 

at fremstå imødekommende og inkluderende over for gæster og forbipasserende. Museumshaven 

foran museet skal medvirke til at lede gæsterne ind på museet og invitere til ophold før og efter et 

museumsbesøg. 

Gennem en årrække er antallet af arrangemen- 

ter og besøgstallet steget, og i den forbindelse 

har en renovering af haven længe stået højt på 

ønskelisten. Med en generøs donation fra An- 

nie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde er det nu muligt 

at gennemføre en arkitektkonkurrence om den 

nye museumshave i samarbejde med Køben- 

havns Kommune, som ejer haven. 

Formålet med konkurrencen er at tilvejebringe 

forslag til museumshavens udformning, dens 

relation til omgivelserne og dens overgange til 

de tilstødende arealer. 

Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Statens Museum for 

Kunst og Københavns Kommune og gennemføres med økonomisk støtte 

fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der også finansierer realiseringen 

af det nye anlæg. 

Med dette konkurrenceprogram ønsker vi at inspirere de otte konkurren- 

ceteams til at komme med nogle smukke og bæredygtige bud på opgaven. 

Vi har brug for jeres kreative tolkninger af områdets muligheder, både de 

åbenlyse her og nu, og de mere langsigtede, som rummer potentiale for 

fremtiden. 

København, juni 2011 

Otto Johs. Detlefs Karsten Ohrt 

Direktør, Statens 

Museum for Kunst 

Jon Pape 

Centerchef, Københavns Kom- 

mune. Center for Park og Natur 

SMK Museumshaven 3

“Haven virker alt for domineret af ønsket om at lede op til 

museet og bliver derved blot til et gennemgangsareal” 

Citat fra borgerdialogen 

Konkurrenceområdets Statens afgrænsning 

Statens Museum Museum for Kunst, for Museumshaven 

Kunst, Museumshaven 

4 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 5 

Ortofoto Ortofoto 

INDHOLD 

1 | FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

2 | BAGGRUND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

2.1 Beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

2.2 Museumshavens nuværende udformning . . . . . . . . . 8 

2.3 Besøgende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

2.4 Trafik og støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

2.5 Bindinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Museumshavens historie 

Af Lulu Salto Stephensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

3 | VISION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

4 | OPGAVEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

4.1 Sammenhænge og forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

4.2 Kunst, kultur og ophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

4.3 Museets serviceareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

4.4 Terrænreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

4.5 Tilkørselsforhold og publikumsparkering . . . . . . . 23 

4.6 Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

4.7 Belægninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

4.8 Terræninventar og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

4.9 Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

4.10 Installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

4.11 Drift og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

En have ved museet i parken 

Af Annemarie Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

5 | TEKNISKE FORHOLD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

5.1 Forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

5.2 Ledninger mv. i terræn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

5.3 Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Bilag 4 Bilag 4 

6 | ØKONOMI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

7 | BETINGELSER . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

7.1 GENEREL INFORMATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

7.1.1 Konkurrenceudskriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

7.1.2 Konkurrenceform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

7.1.3 Konkurrencens sekretær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

7.1.4 Deltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Karakteristik af konkurrenceområdet 

og omgivelserne Af Carsten Thau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

7.1.5 Vederlag og præmiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

7.1.6 Programmets godkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

7.2 FORUDSÆTNINGER FOR AT 

AFGIVE KONKURRENCEFORSLAG . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

7.2.1 Rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

7.2.2 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

7.2.3 Offentliggørelse af resultatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

7.2.4 Orienterings- og besigtigelsesmøde. . . . . . . . . . . . . . . . 45 

7.2.5 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

7.3 KONKURRENCEMATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

7.4 REGLER FOR AFGIVELSE AF 

KONKURRENCE FORSLAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

7.4.1 Konkurrenceforslagets form og omfang . . . . . . . . . . . 47 

7.4.2 Navnekuvert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

7.4.3 Planchemateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

7.4.4 Beskrivelseshæfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

7.4.5 Digitalt materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

7.4.6 Tilbudslister for honorar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

7.4.7 Tilbuddets gyldighedsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

7.4.8 Afgivelse af konkurrenceforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

7.5 EVALUERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

7.5.1 Dommerkomité . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

7.5.2 Bedømmelseskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

7.6 FORHANDLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

7.7 POLITISK OG MYNDIGHEDSMÆSSIG 

GODKENDELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

2 


SMK Museumshaven 7 

BAGGRUND

“Jeg kunne godt tænke mig, at haven var mere imødekommende, 

også hvis man bare vil sidde og nyde solen” 

2.1 BELIGGENHED 

Museumshaven ligger i Østre Anlæg, som er en af Københavns mest be- 

søgte parker. Sammen med Kastellet, Botanisk Have, Ørstedsparken, Tivoli 

og Stadsgraven udgør parken en del af den gamle befæstning omkring Kø- 

benhavn. Søen i anlægget er en rest af voldgraven, og museet ligger højt i 

terrænet på den gamle voldkrone. 

Statens Museum for Kunst ligger i et område, der er kendetegnet ved høj 

intensitet af museer og parker. Sammen med Rosenborg Slot, Davids Sam- 

ling, Filmhuset, Statens Naturhistoriske Museum og Den Hirschsprungske 

Samling har museet indgået et samarbejde under overskriften Parkmuse- 

erne. Samarbejdet søger at drage fordel af museernes beliggenhed blandt 

grønne haver og parker, som et naturligt supplement til et museumsbesøg 

for nutidens museumsgæster. Der er årligt ca. 4 millioner besøgende i 

parkerne (Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg) nær Statens Mu- 

seum for Kunst, heraf besøger godt 1 million gæster museerne. Målet for 

samarbejdet er at give adgang til, fortælle historier om og fascinere publi- 

kum med centrale genstande, værker og samlinger fra kulturarven. 

Visionen er at gøre Parkmuseerne til et internationalt anerkendt muse- 

umskvarter på linje med Museumsinsel (Berlin), Museumsufer (Frank- 

furt), Museum Mile (New York), MuseumsQuartier (Wien) og Museums- 

plein (Amsterdam). 

2.2 MUSEUMSHAVENS 

NUVÆRENDE UDFORMNING 


Museumshaven var oprindeligt en åben plads. I 1919 blev pladsen omlagt 

til en stramt designet, nyklassicistisk have, som skulle ’stemme sindet’ til 

kunstoplevelser. I forbindelse med museets udvidelse i 1996 blev anlæg- 

get renoveret og fandt dermed sin nuværende form med symmetriske sti- 

systemer, roser, buksbomhække og rækker af træer ud mod gaden. 

FOTO: SMK 

En af havens nuværende kvaliteter er, at den er 

et pusterum til ro og eftertanke før og efter et 

museumsbesøg. Ved borgerworkshoppen ud- 

trykte en stor del af deltagerne stor glæde ved 

det fredelige og smukke parkrum. 

BORGERDIALOG 

I forbindelse med udarbejdelsen af kon- 

kurrenceprogrammet har der været en 

grundig dialog med borgere og naboer. Der 

har været afholdt en borgerworkshop, lige- 

som der har været gennemført en række 

interviews med borgere, brugere og an- 

satte på de nærliggende arbejdspladser. 

Resultatet viser i korte træk, at borgerne 

hovedsagelig benytter museumshaven til 

enten gennemgang til eller fra museet eller 

til den øvrige del af Østre Anlæg. Borgerne 

ønsker, at haven i højere grad aktiveres til 

ophold og kunstneriske arrangementer, og 

at adgangsforholdene mellem museums- 

haven og resten af parken forbedres. 

2.3 BESØGENDE 

Museets og dermed havens besøgende er et 

bredt udsnit af danskere og turister fra hele 

verden samt et stort antal skoleklasser (6-15 

grupper pr. dag). Herudover arrangerer museet 

særudstillinger og stiller lokaler til rådighed for 

store arrangementer med op til 800 spisende 

gæster uden for museets åbningstid. Haven be- 

søges desuden af gæster, som bruger den som 

gennemgangsareal til Østre Anlæg. 

Besøgstallet på museet er fra 1996 til 2010 ste- 

get fra 190.000 til 450.000, hvilket også afspej- 

ler behovet for en anden indretning af haven. 

2.4 TRAFIK OG STØJ 

Museumshaven er beliggende ved Georg Bran- 

des Plads, det vil sige krydset mellem Øster 

Voldgade og Sølvgade, som fungerer som for- 

delingsgader. Krydset er stort og domineret af 

trafik, og generelt er der en betydelig støjpåvirk- 

ning fra biltrafikken. 

2.5 BINDINGER 

Der er en række bindinger i forbindelse med 


projektet: 

• Fredning: Museumshaven er fredet, og 

udviklingen af den nye have skal tage hen- 

syn til de begrænsninger og muligheder, 

fredningen giver. Københavns Kommune 

vil sikre, at fredningen overholdes, og at 

de nødvendige myndigheder ansøges om 

eventuelle dispensationer. 

• Tilgængelighed: Byen er for alle og skal 

kunne bruges af alle. Derfor vil kommunens 

handlingsplan for tilgængelighed være et 

gennemgående tema i såvel konkurrencen 

som den efterfølgende udvikling af projek- 

tet. 

• Miljø: Københavns Kommune har stort fo- 

kus på bæredygtig udvikling, og at nye pro- 

jekter er bæredygtige, både i anlægs- og 

brugsfasen. 

FREDNINGSDEKLARATION 

Som del af Østre Anlæg er museums- 

haven fredet i henhold til fredningsde- 

klaration af den 25. juli 1969 (bilag). 

Af fredningsdeklarationen fremgår det 

blandt andet, at fredningens formål er 

at bevare det fredede areal som et re- 

kreativt, grønt område og drive det som 

park. 

Parken skal være åben med adgang 

for offentligheden, og adgangen til re- 

kreativ udnyttelse af arealet må ikke 

begrænses. Ændringer i anlæggets 

nuværende tilstand skal godkendes af 

fredningsnævnet, men det vurderes 

ikke at blive en hindring, så længe ha- 

vens parkkarakter opretholdes, og der 

ikke etableres anlæg, der ikke tjener 

parkens formål.

MUSEUMSHAVENS 

HISTORIE 

Kunstmuseet, opført 1889-96 af Vilhelm Dahlerup, ligger i Østre An- 

læg og er bygget på resterne af det gamle voldterræn, Quitzows 

Bastion, skråt overfor en af indgangene til Kongens Have. Bygnin- 

gen ligger over gadeniveau. Pladsen foran museumsbygningen fremstod i 

begyndelsen som et stort, sammenhængende byrum. I 1897 opsattes det 

vældige Danmarksmonument udført af Louis Hasselriis centralt på plad- 

sen. Den tids trafik bestod af fodgængere og hestekøretøjer, og man kan 

forestille sig, at trafikken har tilført pladsen en vis urban livlighed. Trafik- 

ken skiftede imidlertid karakter; bilen henvender sig ikke på samme måde 

til byrummet. Pladsen havde noget af storheden fra de store europæiske 

metropoler over sig, hvilket var afgørende på anlægstidspunktet. Dette øn- 

ske om at markere pragt og magt døde dog hurtigt ud efter århundredskif- 

tet, og de ønsker, man havde til det nye forareal var af langt mere folkelig 

karakter, Luxembourg haven i Paris blev nævnt som forbillede, men også 

kendskabet til den engelske parktradition, der i disse år nåede dansk jord, 

må have spillet en rolle. Ca. 20 år efter museets indvielse besluttedes det 

at gennemføre en radikal revision af forpladsens karakter. Man valgte at 

erstatte det tvivlsomme byrum med en have, og Danmarksmonumentet 

flyttedes til Pücklers Bastion inde i Østre Anlæg. 

Baggrunden for anlæggelsen af museumshaven var mangel på plads, 

idet man ønskede vejrhårde skulpturer anbragt udendørs i et fredet ter- 

ræn i tilslutning til museumsbygningen. En hegnet have ville både tilgo- 

dese dette og tillige give publikum mulighed for at se på skulpturer i en 

meningsfuld sammenhæng. Dette folkeoplysende moment lå også bag 

Glyptotekshaven 1906-08 og Enghaveparken 1927-29. Det er her Luxem- 

bourg Haven i Paris, med dens rige skulpturudsmykning kom ind i billedet. 

Kunstmuseets haveanlæg blev til i årene 1916-21 (udført 1919-21) 

med Valdemar Fabricius Hansen som landskabsarkitekt. Haven udtrykte 

et markant holdningsskift. Denne sydvendte have skulle være en oase, et 

søgt og kært hvile- og rekreationssted for byens borgere, en optakt til mu- 

seets kunstoplevelse og et fredeligt stemningsfyldt rum formentlig med 

den bagtanke, at lade naturens frit groende vækstlighed give den vold- 

somme facadearkitektur et blødgørende modspil. Rundt om i Europa så 

man tilsvarende landskabelige modspil til historicistisk arkitektur, der på 

afgørende måde menneskeliggjorde den ekspressive arkitektur. 

FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM 

Kunstmuseets have er en levende antikvitet, snart 100 år. Den er et 

godt eksempel på, hvordan havekunsten så ud på anlægstidspunktet af- 

spejlende den arkitektoniske haves nybarokke idealer med lige linjer og 

plane flader, med dens anvendelse af hække, rumskabende buske (bl.a. 

10 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 11

syrener og guldregn) samt ikke mindst roser i hækindfattede bede. Både 

de rumligt gørende buske (syrenerne især) samt rosen, den lyserøde Ma- 

dame Caroline Testout i langstrakte bede, står der endnu. Også i dag dan- 

ner fladernes strenge, rene geometri kontrast til løvmassernes og de frit 

placerede træers bløde volumener. Alt i alt giver haven fortsat et autentisk 

billede af havekunsten i de første årtier af 1900-årene. 

Det trekantede areal foran Kunstmuseet består af en stor flade, der 

gennem tre stråleformede gange - et patte d’oie - er inddelt i græsplæner 

indrammet af blomsterrabatter. Fra denne, den største og væsentligste del 

af haven, skulle skråninger og stentrapper føre en fortsættelse af gangene 

ned til den lavere liggende del med en lige, bred gang langs henholdsvis 

Øster Voldgade og Sølvgade. En buet til- og frakørselsvej fører forbi muse- 

ets hovedindgang, tværs gennem anlægget. Overalt er anvendt grus som 

belægning på gangene. Ud for hovedtrappen anlagdes en vandret plads 

støttet af en halvrund mur med én lang bænk, tegnet af arkitekten Carl Pe- 

tersen, kendt for Fåborg Museum. 

Andre havebænke opsattes andre steder i anlægget på dertil egnede 

pladser. Hele arealet syd for bygningen hegnedes. Carl Petersen tegnede 

en række forslag til denne indhegning. Hegnet, der skulle stå ved foden 

af et så skrånende terræn skulle have en vis kraft og højde, navnlig når 

det som her ikke drejede sig om indramning af 

en åben plads, men om en begrænsning af en 

have. Hegnet skulle suppleres med en kraftig 

busketbeplantning, dels til indramning af haven 

og skabe hygge og læ fra gadens pulserende liv, 

dels til at yde baggrund for opstilling af skulptu- 

rerne. Carl Petersen tegnede også indgangspar- 

tierne. Haven indgår i et sluttet hele med Dah- 

lerups museumsbygning, ikke mindst på grund 

af havens regelmæssige, aksiale principper i en 

landskabelig indramning. Krydset Sølvgade – Øster Voldgade markeredes 

på et tidspunkt af en rundkørsel følgende geometrien i indgangspartiet i 

N.-H. Jardins fine Kasernebygning (skråt overfor), indgangen til Kunstmu- 

seet og Kongens Have. Denne har dæmpet trafikkens fremdrift og derved 

fremhævet museet. Den er senere fjernet, selv om den syntes oplagt. 

De centrale karaktertræk ved haven knytter sig til ganske få elemen- 

ter: 1. En visuel sammenhæng med Kongens Have, hvor den højtliggende 

facadearkitektur orienterer sig mod lågen i Kongens have. 2. Den regel- 

mæssige, klippede centralhave indfattet en frit groende ramme. 3. Haven 

er anlagt som en skulpturhave. 4. Gangene langs med de to gader fremstår 

forsænkede mellem deres græsrabatter, det var formodentlig for at skabe 

en større følelse af rumlighed og for at danne en art sokkel for skulptu- 

rerne i nicherne. Skulpturerne er i dag opstillet inde i museet, men hækni- 

cherne står der endnu. Museet skal ikke, men har ret til at stille skulpturer 


ud i haven. 

I forbindelse med museets udbygning i 1992 ønskede museet at føre 

haven tilbage til en åben plads, som den oprindelige, ud fra et ønske om 

større synlighed af museet. Dette forkastedes af Københavns Kommunes 

ledelse, idet der henvistes til, at en sådan form allerede et århundrede tid- 

ligere havde været afprøvet og havde mødt kritik. Resultatet blev, at haven 

skulle bevares, men rekonstrueres til den form, som V. Fabricius Hansen 

havde ønsket. Dog skulle der, ifølge landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anders- 

son, hvem dette arbejde blev overdraget, tages hensyn til museets ønske 

om synlighed og til det forhold, at museet var blevet fordoblet i størrelse 

ligesom i forventet antal gæster – og til at folk bruger parker anderledes 

i 1999 end i 1919. Rekonstruktionen bestod i rydning af forvoksede bu- 

sketter og af en stor buksbomhæk langs facaden, gennem udtynding og 

opstamning af syrener, nedskæring af tjørnehække langs gaderne samt 

fældning af et bøgetræ, alt sammen for at give bedre indsyn til museet. 

Endvidere blev veje og trapper rettet op, roserne gødet og den centralstil- 

lede halvcirkulære bænk fjernet og andre støbejerns parkbænke opsat i 

forbindelse med noget staudebeplantning i de ydre plæner. Hertil kom en 

ændring af havens hovedindgang. Oppe fra museets hovedindgang ser det 

ud som om centralaksen fortsætter lige over i gitterporten i Kongens Have, 

tværs over kørebanerne, ligesom det lange kig også inddrager både spir 

og fjernt liggende kirketårne som en art landskabeligt modspil til havnes 

strenge regelmæssighed nedenfor. 

Kunstmuseets have er en historisk have. Den er ikke alene et velbeva- 

ret monument fra en særlig epoke i dansk havekunsts historie, men med 

dette stykke - levende – kunstværk formår museet også at fremvise endnu 

en kunstnerisk disciplin, nemlig havekunsten. 

Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker, fil. dr. 

Ovenstående er baseret på Lulu Salto Stephensens redegørelse for ha- 

veanlægget og Sven-Ingvar Anderssons efterskrift om samme i publika- 

tionen Haveanlægget foran Statens Museum for Kunst, udgivet af Køben- 

havns Kommune, 1999.

14 

SMK Museumshaven 

3 

VISION 

3 | VISION 

Visionen for konkurrencen er at revitalisere 

museumshaven som et grønt haverum, der på 

én og samme tid integrerer haven i Østre Anlæg 

og den øvrige by og inviterer publikum indenfor 

på museet. Samtidig ønskes, at intentionen bag 

den nuværende museumshave om at ’stemme 

sindet’ til en kunstoplevelse gentænkes i en 

form, der imødekommer nutidens behov. 

Konkurrencens målsætninger er, at: 

• Haven indrettes under hensyntagen til alle 

havens brugere, børn, voksne, museums- 

gæster og andre, som bruger haven til op- 

hold og gennemgang. 

• Der skabes et fleksibelt haveanlæg, som 

kan rumme et bredt spektrum af aktiviteter, 

koncerter, kunstarrangementer og lignen- 

de. 

• Der etableres en imødekommende adgang 

til museet. 

• Sammenhængen til den øvrige del af Østre 

Anlæg tydeliggøres. 

• Museumshaven bidrager til et øget fokus 

på museerne i bydelen. Det gælder Ro- 

senborg Slot, Davids Samling, Filmhuset, 

Statens Naturhistoriske Museum og Den 

Hirschsprungske Samling. 

• Der indtænkes miljø i forhold til klimaet over 

året, lyse og mørke årstider, vind/læ og sol/ 

skygge. 

• Der indtænkes bæredygtighed i forhold til 

belysning, materialer, anlæg og drift. 


16 

4 


OPGAVEN 

4 | OPGAVEN 

I dette afsnit gennemgås en række temaer, funk- 

tioner og elementer i museumshaven, som øn- 

skes fremhævet i kraft af deres betydning for en 

vellykket løsning af konkurrenceopgaven. Det er 

især her den opgavemæssige udfordring ligger, 

og det er her vi har brug for konkurrencedelta- 

gernes nytænkning og kreative løsninger. Der er 

tale om skitsekonkurrence, og med afsæt i pro- 

grammet må deltagerne meget gerne komme 

med yderligere bud på havens aktiviteter og 

muligheder. 

4.1 SAMMENHÆNGE OG 

FORBINDELSER 

Museumshaven udgør 7.500 kvadratmeter og 

er dermed på størrelse med Kongens Nytorv og 

Rådhuspladsen. 

Museumshaven indgår i en række sammen- 

hænge og forbindelser til den omkringliggende 

by: Beliggenheden i museumskvarteret og nær 

“Haven burde åbnes ind mod Østre 

Anlæg, så der opstår en sammenhæng 

mellem de to områder” 

store, historiske parker, aksen fra Kongens Have, 

sammenhængen med Østre Anlæg og en mulig 

fremtidig opgradering af den eksisterende 

gangtunnel under Sølvgade til Botanisk Have og 

Statens Naturhistoriske Museum. 

Det naturlige fodgængerflow vil være til og fra 

havens indgange til museets indgang, på tværs 

af haven fra Øster Voldgade til Sølvgade samt 

højre og venstre om museet. 

I dag bliver forbindelsen vest om museet og 

dermed til Østre Anlæg og Den Hirschsprung- 

ske Samling brudt, da der ingen stiforbindelse 

er ved museets sydvestlige hjørne. Publikum er 

henvist til Sølvgade for at forcere strækningen. 

Konkurrenceforslaget skal: 

• Tage stilling til museumshavens sammen- 

hæng og forbindelse med bydelens museer 

og parker. 


• Indtænke ganglinjer og publikumsflow, her- 

under stiforbindelse vest om museet. 


FOTO: JAN CAVLING 


FOTO: JAN CAVLING

4.2 KUNST, KULTUR OG OPHOLD 

Den borgerdialog, som har været gennemført, viser at borgerne ønsker 

museumshaven skal være kunst- og kulturformidlende, samtidig med at 

den skal danne ramme for et cafémiljø. Der har været mange konkrete og 

meget forskelligartede forslag hertil. 

Museumshaven er ikke tænkt som en egentlig udvidelse af museet, men 

den skal kunne danne ramme om midlertidige kunstinstallationer og kul- 

turelle arrangementer i bred forstand, samtidig med at haven også skal 

kunne fungere, når der ingen arrangementer og udstillinger er. 

Øst for hovedtrappen ønskes etableret en udgang fra museets catering- 

køkken og et udeserveringsareal med plads til 40-50 personer. I den for- 

bindelse er der mulighed for at fjerne dele af støttemurene langs facaden. 

I forbindelse med udeserveringsarealet skal der være mulighed for at 

opstille en mobil udeserveringspavillon (plug-in) og en mobil scene. Des- 

uden skal der være mulighed for at opstille siddemøbler og borde, så be- 

søgende kan nyde solen, cafeens køkken eller deres medbragte mad. 

Den mobile scene i relation til cafeen ønsker museet at benytte til mindre 

musikarrangementer og lignende. Scenen skal kunne rumme op til fire 

musikere. Tilskuerne vil være placeret på ude- 

serveringsarealet og eventuelt også på muse- 

ets hovedtrappe. 

Der skal være mulighed for at opstille mobile 

toiletter i museumshaven i forbindelse med 

scenearrangementer og lignende. Der skal ikke 

tages højde for afløb, men der skal være mulig- 

hed for eltilslutning. 


• Skabe rammer for diverse kunstinstallatio- 

ner og kulturelle arrangementer, samtidig 

med at haven skal kunne fungere uden. 

• Indarbejde plads til en mobil udeserve- 

ringspavillon og udeserveringsareal til 40- 

50 personer øst for hovedtrappen. 

• Indarbejde plads til en mobil scene i tilknyt- 

ning til udeserveringen med plads til 4 mu- 

sikere. 

• Indarbejde plads til at opstille mobile toilet- 

vogne. 

MUSEETS SYDFACADE 

Facaden kan i hovedtræk opdeles i fem afsnit: midterpartiet med 

hovedtrappen, to mellemfløje og to sidefløje. De to mellemfløje af- 

sluttes mod terræn med hver sin cirka fire meter brede lysgård, som 

dels giver lys til den nederste række vinduer i bygningens base, dels 

er flugtvej fra flugtvejsdørene i sidefløjene. Den østlige lysgård rum- 

mer endvidere barnevognsparkering, affaldscontainere mv. 

Lysgårdene er afgrænset mod forpladsen ved en halvanden meter 

høj støttemur, hvor terrænet på siden mod forpladsen er trukket helt 

op til overkant af støttemurene. Herved har man opnået, at kælder- 

vinduerne i basen ikke er fuldt synlige set på afstand af bygningen. 

Dette er en kvalitet, som skal fastholdes, idet kældervinduerne visu- 

elt vil være relativt markante og afvigende i forhold til oplevelsen af 

den naturstensbeklædte base og facaderne i øvrigt. Hensynet hertil 

rummer dog fortsat mulighed for helt eller delvist at fjerne lysgår- 

dene, såfremt det foreslåede hovedgreb taler herfor. Der skal blot 

etableres en ny afskærmning af vinduerne. Dette kan ske på flere 

måder, eksempelvis ved at planlægge en logistisk mere optimeret 

’funktionszone’, hvor lysgårdene i dag er placeret. 

4.3 MUSEETS SERVICEAREAL 

Statens Museums for Kunsts serviceareal er beliggende ud for museums- 

bygningens vestgavl, hvor der også er personaleindgang. Servicearealet 

benyttes til tilkørsel og parkering for kunstleverancer, håndværkere og lig- 

nende samt til cykelparkering for museets personale. I dag fungerer area- 

let ikke optimalt, da det fremstår rodet, og der mangler en stiforbindelse 

vest om bygningen. Desuden er parkeringsforhold og af- og pålæsnings- 

muligheder ikke gode nok. 


• Udforme et attraktivt og grønt serviceareal. 

• Arbejde med servicearealets overgang til parken, herunder stiforbin- 

delsen til museumshaven. 

• Have plads til 6-8 parkeringspladser. 

• Have plads til 70 cykler. 

• Have plads til kørsel og aflæsning for sættevogne i umiddelbar tilknyt- 

ning til indgangen. 

20 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 21

22 

“Jeg ville ønske, at haven rummede ’samlingssteder’, 

der indbød til at sidde ned. Nærmest som små huler” 

4.4 TERRÆNREGULERINGER 

I konkurrenceområdet er der betydelige terræn- 

forskelle. Som det kan ses af programmets bilag 

02, skråner haven mod syd fra museet mod Ge- 

org Brandes Plads og mod Øster Voldgade og 

Sølvgade. 

Som udgangspunkt må der ikke ske omfattende 

terrænreguleringer, idet det eksisterende ter- 

rænfald generelt skal respekteres. Dog har 

konkurrencedeltagerne mulighed for en vis ter- 

rænregulering, der imødekommer ønsket om at 

skabe en direkte stiforbindelse mellem Muse- 

umshaven og Østre Anlæg. 

Ligeldes skal der foretages terrænreguleringer i 

forbindelse med den forestående gennemreno- 

vering og forlængelse af museets hovedtrappe. 

Trappen består af tre relativt korte løb, hvoraf 

de to er placeret inde i loggiaen, mens det ne- 

derste løb med otte trin forbinder forpladsen og 

bygningen. 



Hovedtrappen indgår i konkurrencen, for så vidt 

angår indarbejdelsen af det ændrede trappefor- 

løb og de terrænreguleringer, som det medfører. 

Det nederste trappeløb og mellemreposen vil 

blive renoveret, og trappen vil blive forlænget 

med yderligere fem stigninger, jf. plantegningen 

på side 20. 

Den nye hovedtrappe rummer muligheder for, at 

trappen i højere grad kan benyttes som ophold- 

sted, men samtidig skaber den udfordringer i 

forhold til at regulere terrænet. 


• Indarbejde det nye trappeforløb. 

• Løse de terrænmæssige udfordringer, der 

er forbundet med en stiforbindelse vest om 

Statens Museum for Kunst. 

• Løse de terrænmæssige udfordringer, der 

er forbundet med forlængelsen af museets 

hovedtrappe. 

Illustration til højre: 

Museets vesthjørne 

4.5 TILKØRSELSFORHOLD OG PUBLIKUMSPARKERING 

Gæster til museet er henvist til den almindelige gadeparkering, som hoved- 

sagelig foregår i Stockholmsgade og Øster Voldgade. I museumshaven er der 

en kørevej til museet, som er beregnet som servicevej for museets køkken og 

til afsætning og afhentning af VIP-personer. Her er der desuden indrettet fire 

handicapparkerings-pladser tæt på museets indgang. 

Parkeringsmulighederne for cykler er i Sølvgade. Cykelstativerne bliver stort 

set ikke benyttet, hvorimod publikum parkerer på begge sider af indgangen til 

museet og langs mure, op ad bænke og på begge sider af museets hovedtrap- 

pe inde på havens areal. Statens Museum for Kunst vil gerne imødekomme 

brugernes behov ved at etablere cykelparkering i museumshaven, f.eks. i til- 

knytning til havens indgange. 

Barnevogne må af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtages på museet. Der 

er etableret et uoverdækket barnevognsareal i den lille lysgård øst for muse- 

ets hovedtrappe. Herfra skal den besøgende transportere sit barn sammen 

med tasker og eventuelt gående børn i al slags vejr for at låne en klapvogn i 

forhallen. 

Den udvendige parkering af barnevogne giver anledning til en del frustration 

blandt museets børnefamilier. Der er således behov for at etablere en attrak- 


“Flere blomster og så noget kunst i 

haven man kan interagere med” 

tiv, overdækket barnevognsparkering tæt på 

hovedindgangen med direkte adgang herfra 

ind i garderoben jf. plantegningen på side 20, så 

transporten op ad den store trappe undgås. 


• Indeholde 1 kørevej til hovedindgangen 

• Indeholde 4 handicapparkeringspladser 

• Indeholde 50 meter cykelparkering 

• Indarbejde planerne for barnevogns- 

parkering 

4.6 BEPLANTNING 

Museumshaven er en del af Østre Anlæg og der- 

med en del af Københavns parker. Beplantning 

er en vigtig del af havens karakter, både nu og i 

fremtiden. Hvilke dele der bevares i forslaget, er 

op til konkurrencedeltagerne, men der ønskes 

en stillingtagen til det nuværende anlægs kvali- 

teter i forhold til forslaget. 

Museumshavens beplantning skal sikre va- 

riation, frodighed, sanselighed og fauna. Valg 

og placering af beplantning skal ske under hen- 

syntagen til levedygtighed og tilvækst samt en 

bæredygtig pleje. 


Af sikkerhedsmæssige årsager skal museums- 

bygningen blotlægges med en forholdsvis lav 

beplantning, således at man via overvågnings- 

kameraerne kan se hele vejen rundt om bygnin- 


gen. 

Den store bregnebøg ved museets nordøstgavl 

er fredet og inden for kronens drypzone skal 

den sikres de bedst mulige vækstbetingelser 

i det nye anlæg. I denne zone må der f.eks. ikke 

foretages terrænændringer eller udgravninger 

til bærelag. 

De øvrige træer er som udgangspunkt beva- 

ringsværdige, men en fjernelse af et eller flere 

træer er ikke udelukket, hvis der i konkurrence- 

forslaget kan argumenteres overbevisende for 

dette. 

Konkurrencedeltagerne kan forholde sig frit til 

den øvrige beplantning. 


• Med beplantning understrege områdets 

parkkarakter. 

• Skabe læ og naturmæssige oplevelser i for- 

hold til årstider og klima.

4.7 BELÆGNINGER 

I dag er museets kørevej, som samtidig fungerer som adgangsstier fra 

Øster Voldgade og Sølvgade, belagt med en asfalt med et tilslag af små- 

sten (OB-belægning). Kørevejen ved personaleindgangen er asfalt- og 

brostensbelagt. De øvrige stier er belagt med grus. 

I den nye udformning af haven skal der fortrinsvis vælges faste og jævne 

belægninger, da området skal være tilgængeligt for en lang række brugere, 

og da det skal kunne renholdes og sneryddes. På grund af områdets frem- 

tidige parkkarakter ønskes grusbelægninger anvendt, hvor det er muligt. 

Havens køreveje (både foran museet og ved dets personaleindgang) skal 

være dimensionerede til tung trafik. 


• Bruge faste, jævne belægningstyper, der er dimensionerede til tung 

trafik på kørevejene. 

4.8 TERRÆNINVENTAR OG MATERIALER 

Terræninventar og materialer skal have høj kvalitet i forhold til design, 

miljø, drift og vedligeholdelse. Der skal arbejdes med sikkerhedsmæssigt 

forsvarlige, slidstærke, miljøvenlige materialer med lang levetid, og hvor 

også genanvendelse efter endt levetid er mulig. Desuden skal inventar og 

materialer være driftsvenlige. 

Designmanualen for byrumsinventar (se programmets bilag 14) kan bru- 

ges som rettesnor og inspiration. 


• Indeholde terræninventar og materialer, som er sikkerhedsmæssigt 

forsvarlige, er slidstærke, genanvendelige, driftsvenlige og har lang 

levetid. 

4.9 BELYSNING 

I kommunens parker er det generelt et ønske, at belysningen begrænses 

mest muligt, således at der også findes mørke områder i byen. Museums- 

haven er en af de parker, hvor belysningen hellere skal underspilles end 

overspilles. For museet gælder imidlertid særlige sikkerhedsforanstalt- 

ninger, hvorfor museets facader, gavle og umid- 

delbare nærhed skal være godt belyst. 

Der ønskes et belysningskoncept, som hæver 

grundbelysningen til et tilgængelighedsmæs- 

sigt forsvarligt niveau, samtidig med at det 

understøtter havens identitet og funktioner, så- 

ledes at haven også om aftenen og i de tidlige 

morgentimer fremstår imødekommende. Om 

natten skal belysningen begrænses mest mu- 

ligt. 

Nøgleordene er identitet, rum, arkitektur, ori- 

entering, oplevelse, sikkerhed, tryghed og bæ- 

redygtighed. For så vidt angår bæredygtighed, 

skal der lægges vægt på miljømæssig bæredyg- 

tighed i anlæg, drift og vedligeholdelse. 


• Indeholde et belysningskoncept, som un- 

derstøtter det samlede koncept for haven. 

• Have god belysning i museets umiddelbare 

nærhed. 

• Indtænke mulighed for at integrere kunstin- 

stallationer og belysning. 

4.10 INSTALLATIONER 

Elinstallationer skal tænkes ind i museumsha- 

ven i form af en passende fordeling af strøm- 

stik til en mobil café, events, scenebelysning, 

koncerter, kunstprojekter, arbejdende kunst- 

nere, tv-transmissioner, belysning af facaden 

og eventuelt andre funktioner, der foreslås af de 

konkurrerende. 

Desuden skal der være muligheder for vandaf- 

tapning. 


• Anvise hvor der anbringes stik til el til arran- 

gementer. 

• Anvise hvor der anbringes vandudtag til 

vanding. 

“Trappen til museet kunne udnyttes meget bedre, 

som mødested og siddeplads med smuk udsigt” 

4.11 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 

Museumshaven skal udformes og anlægges, så det er muligt at oprethol- 

de en høj standard og en rationel drift af haven. Det er således væsentligt 

at indtænke belysning og inventar, som ikke alene er veldesignet, men 

også robust. 

Stier og veje skal kunne renholdes og sneryddes ved maskinkraft. 

Beplantningen må gerne være frodig og varieret, men skal være i stand til 

at tilpasse sig stedet uden et højt plejeniveau, når den er veletableret. 

Ved udformningen af eventuelle vandelementer skal der tages højde for 

rimelige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Som følge af miljøkrav 

kan der ikke forventes genbrug af regnvand. 


• Indarbejde robuste løsninger 

• Indarbejde driftsvenlige løsninger 




EN HAVE 

VED MUSEET 

I PARKEN 

I 

det grønne bånd af voldparker, Tivoli, Ør- 

stedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg, 

fornemmes zig-zag-forløbet af voldgrav og 

vold bedst fra luften. Men det er alligevel nok 

helt present for de fleste, at der her er en by- 

kernefavnende, oprindelig sammenhængende 

voldstruktur. I flowet af grønne plæner med 

store, bredkronede træer ligger flere bygninger. 

En del er placeret ret ligetil, parallelt og tæt på 

vejen, det gælder f.eks. Den Hirschsprungske 

Samling og Statens Naturhistoriske Museum. 

Til gengæld har Statens Museum for Kunst gjort 

det noget svært for sig selv med en placering 

højt oppe på voldkronen og upræcist diagonalt i forhold til vejkrydset Sølvgade - Øster Voldgade. 

Men det er ikke sådan, at parken – Østre Anlæg – på nogen måde og til nogen tid har omsluttet 

museet, sådan at man har haft fornemmelsen af at skulle vandre igennem et parkstrøg for at komme 

frem og op til hovedindgangen. Nej, det trekantede areal foran skiller sig ud fra parken og har karak- 

ter af at være en afskærmet have, en ’hortus conclusus’, noget mere beskyttet, fortættet og varieret 

end en åben park. En forstue med grusgulv, græstæpper og syrenvægge, møbleret med mindre træ- 

grupper og mørkgrønne hækstrimler samt rosenrabatter. 

– om forholdet mellem den 

urbane og den grønne have 

SMK, det nyanlagte haveanlæg, 

nedre gangforløb, 

foto 1992 

SMK, det nyanlagte have- 

anlæg, nedre gangforløb, 

foto 1922 

Statua dell’Appennino, Villa Demidoff, Pratolino, Firenze 

Da stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen udformede arealet om- 

kring 1920 var det et tidstypisk anlæg, svarende til Glyptotekets have, til 

det tidligere anlæg omkring Hirschsprungs samling og den forsænkede 

have ved Ordrupgårdmuseet – og i for sig også Enghaveparken og Hellerup 


Strandpark. 

Trekantsarealet havde helt op til 1990 erne en ganske egen, let gam- 

meldags charme, godt afskærmet fra vejenes stadigt øgende trafik af 

Carl Petersens sorttjærede, rustikke træstakit og syrenhegnet. Og der var 

noget at komme efter og se på, idet figurative skulpturer af (i dag mindre 

kendte) billedhuggere som Gottfred Eickhoff, Astrid Noack, August Saa- 

bye, Theobald Stein og Viggo Jarl var placeret i brede hæknicher og tænkt 

at have en folkeopdragende virkning. 

Fra bænkene kunne man, henover et rytmisk forløb af præcist klip- 

pede buksbomhække, betragte folks gåen og kommen til og fra museet. 

Det kan være, at man nu finder udtrykket altmodisch og passé, men en 

særlig kvalitet ved en bys parker og haveanlæg er jo, at de angiver et tids- 

mæssigt spænd og de deraf afledte formudtryk. Der findes i øvrigt i Europa 

mange eksempler på tunge 1800-tals bygninger, der på samme både er 

blevet gjort mindre afvisende, mere lokkende ved at ses bag et let filigran 

af noget grønt. 

At det er en fredet have, man nu vil puste nyt liv i, kan man ikke komme 

udenom. Men jeg ser ikke at man behøver sondre så nøje mellem have og 

byrum, mellem grønt og urbant. Det handler mere om tiltrækningskraft og 

sjælfuldhed. 

Jeg kom engang til Bobolihaven en diset morgen med gyldent okto- 

berlys. Det var et stykke ind til Isolottoen, bassinet kranset af oranger i 

lerpotter, men det fortættede rum inviterede, nærmest trak én indenfor. 

Alt efter gangenes retning aftegnedes ulige lange skygger fra de kantende 

hække. De enkle elementer, der gentog sig i forskellige størrelser og med 

variende rytme, kombineret med stedets topografi, gav stedet et stærkt 

udtryk; et ego med stor udstråling midt i Firenze. 

I Paris’ Luxembourghave, men også Vesterbros Enghaveparken drages 

man ligeledes et godt stykke ind af karismatiske, men rolige vandspejl. 

Anderledes spøgefulde og drillende var manierismens automataer, giochi 

d’acqua, i Villa Pratolino. De kombinerede vand, overraskelse og kunst i 

havens lange midterakse, ligesom Niki de Saint Phalle og Jean Tinguelys 

moderne ’La fontaine Stravinsky’ midt i Paris. 

I Jardin des Tuileries i Paris leder skakbrætlignede felter med taktfa- 

ste rækker af hestekastanier og lindetræer op mod Louvre, mens Jacques 

Wirtz’ gendigtede parterre Jardin du Carrousel fra 1990erne, bestående af

Bobolihaven, 

Firenze 

FOTO: MATLALOUP 

tolv radiale hæklinier, er placeret nærmest I.M. Peis glaspyramide og mu- 

seet. Har det sted ikke både karakter af have og byrum, grønt og urbant? 

London er kendt for sine på en gang afslappede og klassiske grønne 

byrum fra 1600-tallet, som de manglende karreer i bystrukturen har givet 

mulighed for. Her er det egentlige byrum, fordi den omgivende bygnings- 

masse qua facadernes præcise, lodrette vægge således definerer et rum. I 

de, temmelig eksklusive, boligkvarterer har de gitteromkransede græsfla- 

der med blomstrende buske og store træer nærmest havekarakter, såsom 

Hans Place og Belgrave Square Gardens. Andre, Lincoln’s Inn Fields, Ber- 

keley Square eller Grosvenor Square er mere åbne med kæmpemæssige 

træer på græs og kan krydses på mange måder. London er spættet som en 

leopard med sådanne træfyldte byrum. 

Pinocchio Park, 

Collodi, Toscana, 

fotograferet 2010 

København er derimod blevet en nøgen by, i hvert fald sammenlignet 

FOTO: ANNEMARIE LUND 

førnævnte og andre byer som Paris, Hamborg og 

Oslo. Vi har dog steder af samme karakter, oftest 

anlagt i 1910-20erne. Sankt Annæ Plads har lidt 

af den londonske tone over sig, med tidstypiske 

stammehække omkring midterrummet; ligele- 

des Julius Thomsens Plads på Frederiksberg. 

Mere strengt, men storladent er Rødkilde Plads, 

der deler Bakkehusbebyggelsen i to dele. Væg- 

gene i dette grønne byrum dannes af to dobbel- 

te lindealleer. Jeg har med fortsæt trukket ste- 

der frem, der ikke er præget af en nutidig streg. 

Det ser ud til, at ordene jardin og parc, field, 

place, square og garden, plads o.lign. bruges i 

flæng for anlæg med nogenlunde samme karak- 

ter. Og mere givtigt end at stille modsætnings- 

fyldt op, om noget er mere eller mindre urbant, 

byrum eller ikke byrum, er det at se på det ak- 

tuelle hjørneareals muligheder som en have 

ved museet i parken. Men grønt må det være. 

Og vigtigt for det nyfortolkede areals egenart og 

udtryk er ikke mindst disse tre forhold: 

Overfladen, Jordens hud, dens grad af 

sprødhed og porøsitet, blødhed og muldfor- 

nemmelse. Graden af belagthed er vigtige for 

fornemmelsen af byhave, noget der er i slægt 

med parken og forbinder sig med den. Men også 

bearbejdningen, der hvor fladen netop ikke er flad. I dag optager både let 

skrånende flader og flere trapper terrænfaldet ned til gadehjørnet, hvor 

man næsten savner en prop i hullet: først den store stejle trappe, dernæst 

de to mindre krumme og længst ude tre små. 

Dertil serialitet, rytme og gentagelse i de mange muligheder, der ligger 

i kombinationen af havekunstens skalaformidlende og rumdannende byg- 

geklodser; trærækker eller trægrupper, lineære forløb af stammehække 

eller høje som lave hække, irrgange og hækrum. 

Og helt essentielt: en tydelig gestus, en form for gestalt og visuel ud- 

tryksfuldhed, der anerkender og udfordrer såvel bygningens facade som 

dens skala og tyngde og det, at folk skal drages op og op og op til hoved- 


FOTO: ANNEMARIE LUND 

La Fontaine 

Stravinsky, Paris 

indgangen. 

Det solvendte, men i dag støjplagede og visuelt trafikbelastede tre- 

kantareal kunne uden omtanke risikere at blive et forblæst og goldt, ja 

utiltrækkende stykke mellem det ene og det andet, et nyt terrain vague. 

Omvendt kan ulemperne fremprovokere indlevede og velturnerede løs- 

ningsforslag. Pavilloner eller påfugle, skulptur og søjlegang. Det er lidt 

som med Kraka: hverken påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende. 

Afgørende bliver fornemmelsen for ’noget andet’, frirum og pause, sanse- 

lighed og poesi samt landskabsarkitektonisk styrke og slagkraft. En særlig 

hilsen fra 2011. 

Slotsträdgården, Malmø, fotograferet 2009 

Annemarie Lund, landskabsarkitekt MDL, 

redaktør af tidskriftet Landskab. 

FOTO: ANNEMARIE LUND

5 

TEKNISKE FORHOLD 

5.1 FORURENING 

Det må formodes, at jorden inden for konkurrenceområdet er forurenet i 


klasse 2. 

5.2 LEDNINGER I TERRÆN 

Der findes vandledninger til det eksisterende vandingsanlæg og ellednin- 

ger til belysning i terræn. Alt skal fjernes i det nye anlæg. 

5.3 SIKKERHED 

Statens Museum for Kunst har et meget højt sikkerhedsniveau på grund 

af den enorme værdikoncentration i museumsbygningen. Dette sikker- 

hedsniveau skal med ind i alle overvejelserne ved etableringen af den ny 

museumshave. 

Er der behov for at ændre de nuværende fysiske og elektroniske sikker- 

hedsforhold, skal der etableres nye og gerne bedre sikkerhedsforhold. 

Sikkerhedskravene til havens udformning skal ses i det lys, at det skal 

være besværligt og vanskeligt at begå indbrud, røveri eller tyveriforsøg via 

museumshaven. Derfor skal alle adgangsveje end den officielle tilkørsels- 

vej forsynes med fysiske barrierer eller hindringer, der umuliggør kørsel 

med bil eller andre former for større køretøjer. 

Museet anvender i dag konceptet ”kontrollerede tilkørselsforhold”, hvilket 

vil sige, at museet suverænt bestemmer, hvem der må lukkes ind foran mu- 

seumsbygningen i bil eller større køretøjer som for eksempel renovations- 

vogne. Det samme gør sig gældende ved museets personaleindgang og 

varemodtagelse. Dette fungerer ved hjælp af kameraovervågning og pul- 

lertanlæg, som styres fra museets døgnbemandede vagtcentral. Denne 

praksis skal der ikke ændres på, dog kan man overveje at ændre anlægget, 

under forudsætning af at samme sikkerhedsniveau opretholdes.

6 

ØKONOMI 



36 

6 | ØKONOMI 

Det samlede anlæg skal kunne realiseres inden for en økonomisk ramme 

på 20,5 mio. DKK ekskl. moms. Denne ramme skal respekteres i konkur- 

renceforslaget. 

Alle udgifter til projektets realisering skal indeholdes i den økonomiske 

ramme, herunder følgende udgifter: 

• Honorarer til alle eksterne rådgivere og konsulenter, herunder til even- 

tuelle tekniske undersøgelser, indhentning af ledningsoplysninger og 

landinspektørafsætning i forbindelse med anlægget 

• Byggeledelse (ca. 4 % af anlægssummen) 

• Byggepladsetablering og -drift, herunder alle flytninger, afspærringer 

og andre sikkerhedsforanstaltninger under anlægsarbejdet 


“Det kunne være fedt med flere ’special projects’ i 

haven, i stil med den flyvende damptromle (Flying 

Steamroller af Chris Burden)” 

• Anlægsudgifter, herunder belægninger, inventar, beplantning, belys- 

ning, ledningsarbejder (inkl. omlægninger og nye stik) samt øvrige 

installationer mv. 

• Rydning og bortskaffelse af eksisterende befæstelser og underlag 

inkl. miljøafgifter 

• Rydning og bortskaffelse af øvrige materialer på området, herunder 

beplantninger, hegn, vandingsanlæg, installationer mv. inkl. alle miljø- 

afgifter 

• Vinterforanstaltninger og eventuelle tillæg ved natarbejde generelt 

• 1 års pleje af plantninger 


• Uforudseelige udgifter i anlægsfasen (15 %) 

Rammebeløbet omfatter ikke udgifter til: 

• Arbejder på museumsbygningen (hovedtrappe, fjernelse af støtte- 

mure, etablering af dørhuller o.lign) 

• Etablering af barnevognsoverdækninger 

• Udeserveringspavillon, mobile toiletter og scene 

• Oprensning efter forurening 

• Landmåling af eksisterende anlæg 

• Tilgængelighedsrevision 

• Bygherreadministration og øvrige omkostninger afholdt af bygherre 

Dommerkomiteen vil foretage en overslagsberegning af konkurrencepro- 

jekternes anlægsomkostninger. 

Det er afgørende, at den økonomiske ramme er overholdt eller vil kunne 

sikres overholdt gennem viderebearbejdning. Konkurrenceprojekter, som 

efter dommerkomiteens vurdering skønnes ikke at kunne realiseres inden 

for den økonomiske ramme, vil blive erklæret ukonditionsmæssige og vil 

således ikke blive optaget til videre bedømmelse. 


7 

BETINGELSER 



40 

7.1 GENEREL INFORMATION 

7.1.1 Konkurrenceudskriver 

Konkurrencen er udskrevet af Statens Museum 

for Kunst i samarbejde med Københavns Kom- 

mune, Teknik- og Miljøforvaltningen (ordregi- 

vende myndighed). 

7.1.2 Konkurrenceform 

Konkurrencen er udskrevet som en projektkon- 

kurrence med et begrænset antal deltagere i 

henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (’udbuds- 

direktivet’). 

Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, for- 

handlings- og arbejdssproget ved gennemførel- 

sen af den udbudte opgave vil være dansk. 


7.1.3 Konkurrencens sekretær 

Arkitekt MAA Jesper Kock 

Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, Strandgade 27 A, 1401 Køben- 

havn K. E-mail: konkurrencer@arkitektforeningen.dk 

7.1.4 Deltagere 

• Totalrådgiver Schul Landskabsarkitekter i samarbejde med Adept og 

Bascon 

• Totalrådgiver Arkitektfirmaet C.F. Møller i samarbejde med Atkins 

Danmark 

• Totalrådgiver COBE i samarbejde med Topotek 1 og Grontmij 

• Totalrådgiver GHB i samarbejde med ACT, Rekommanderet og Sloth 

Møller 

• Totalrådgiver POLYFORM i samarbejde med Karres En Brandes, Oluf 

Jørgensen og VIA Trafik 

• Totalrådgiver VOGT i samarbejde med JAJA Architects og Hundsbæk 

& Henriksen 

FOTO: SMK 

• Totalrådgiver SLA i samarbejde med 

Ram bøll Infrastruktur og transport samt 

Keinicke & Overgaard arkitekter 

• Totalrådgiver EBD arkitekter i samarbejde 

med Jesper Kongshaug, Øllgaard Råd- 

givende Ingeniører og Gert Carstensen 

Rådgivende Ingeniører 

De otte deltagerhold er udvalgt efter en prækva- 

lifikationsfase i henhold til ovennævnte direktiv. 

I forbindelse med valget af medarbejdere og 

eventuelle underrådgivere til konkurrencefor- 

slagenes udarbejdelse skal de medvirkende på 

det enkelte konkurrenceteam være opmærk- 

somme på, hvilke firmaer og personer, der i hen- 

hold til EU’s udbudsdirektiv og Arkitektforenin- 

gens konkurrencereglers afsnit 1.1, er udelukket 

fra at deltage. 

KARAKTERISTIK AF 

KONKURRENCE- 

OMRÅDET OG 

OMGIVELSERNE 

1: I stil med Wiener Ringstrasse ønskede man sig i København i anden 

halvdel af det 19. århundrede at udvikle de nu sløjfede voldanlæg med et 

system af parkanlæg og monumentalbygninger. Den wienske prestige- 

boulevard kom til at omfatte storstilede bygninger som Burgtheater, Ope- 

raen, parlamentsbygningen, rådhuset, Haus der Musikfreunde og Kunsthi- 

storisches Museum. I København ønskede man sig ideelt set, at forløbet 

fra Glyptoteket til Statens Museum for Kunst tilsvarende kunne blive en 

perlerække af store huse, repræsentative for hovedstaden, dens kunst og 

samlinger. På arkitekt Meldahls foranledning fik man da også udvirket, at 

voldgraven samt stræk af voldene fra Tivoli over Ørstedsparken til Bota- 

nisk Have og Østre Anlæg blev et forløb af grønne områder, anlagt omkring 

små søer. Ikke blot kom disse, som man sagde ude i periodens Europa, til 

at fungere som byens ”lunger”, de blev også et kærkomment terræn af et 

mere kuperet tilsnit i forhold til det mestendels flade København. Des- 

uden naturligvis et område til forskønnelse og et tegn på København som 

en moderne metropol. Det samme gælder for de store bygningsanlæg, der 

skød op langs denne linie. 

Statens Museum for Kunst blev tegnet i 1890’erne af arkitekten Vil- 

helm Dahlerup, der i denne Gründertid for København også stod bag så 

forskelligartede værker som Det Kongelige Teater, Glyptoteket, indgang- 

sporten til Tivoli og Påfuglescenen sammesteds. Dahlerup var påvirket af 

de idéer om en ”draperet” arkitektur, som Gottfried Semper, der byggede i 

Dresden og i Wien (således Kunsthistorisches Museum). Semper tænkte 

sig arkitekturen og dens mure som en draperet struktur, et forhold man 

historisk ville kunne spore langt tilbage til nomaders telte mv. Rigt orna- 

menterede facader finder vi da også hyppigt i Dahlerups arkitektur, og helt 

filigranagtigt bliver det i Tivolis indgang mod Vesterbrogade. Statens Mu- 

seum for Kunst er tilsvarende præget af en vis polykromi og anvendelsen 

af sten i forskellige materialer, former og tilvirkninger. 


42 

FOTO: SMK 

Såfremt der af uforudseelige og tvingende grunde foretages ændringer i 

forhold til de oplysninger, som en deltager har afgivet i forbindelse med 

sin ansøgning om prækvalifikation, og som er kommunens grundlag 

for prækvalifikation, skal deltageren straks informere om ændringerne. 

Denne forpligtelse gælder, indtil der indgås kontrakt med konkurrencens 

vinder. Kommunen forbeholder sig ret til at afvise ændringen eller tilbage- 

kalde deltagerens prækvalifikation. 

I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær. 

7.1.5 Vederlag og præmiering 

Der udbetales en førstepræmie på 200.000 DKK og en andenpræmie på 

150.000 DKK, mens de øvrige deltagere modtager et vederlag på 130.000 

DKK. 

Beløbene er ekskl. moms og udbetales umiddelbart efter bedømmelsens 

afslutning til konkurrencehold, der afleverer et konditionsmæssigt forslag 

i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet. 

Derudover afholder deltagerne selv alle omkostninger og eventuelle tab, 

som kan opstå i forbindelse med udarbejdelsen og afleveringen af konkur- 

renceforslaget eller andre aktiviteter i forbindelse hermed. 

Kompensation til konkurrencens vinder i tilfælde af at sagen standses, 

før der er underskrevet kontrakt med vinderen, er på forhånd inkluderet 

i førstepræmien på 200.000 DKK. Der udbetales således ikke yderligere 

kompensation. 


7.1.6 Programmets godkendelse 

Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens 

medlemmer. 

7.2 FORUDSÆTNINGER FOR AT AFGIVE 

KONKURRENCEFORSLAG 

7.2.1 Rettigheder 

Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører Statens Museum for 

Kunst. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos for- 

slagsstilleren. Konkurrenceudskriverne, Arkitektforeningen og tredjepart 

har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade, fagblade og 

elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive 

oplyst. 

7.2.2 Forsikring 

Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne 

opbevarer originaler af det indleverede materiale. Der ydes ingen erstat- 

ning for eventuel beskadigelse eller bortkomst af det indsendte materiale. 

7.2.3 Offentliggørelse af 

resultatet 

Bedømmelsen forventes afsluttet medio no vember. Medio december for- 

ventes kommu nens teknik- og miljøudvalg orienteret om konkurrencens 

resultat. Derefter vil forslagene blive udstillet. 

De konkurrerende vil skriftligt modtage med- 

delelse om offentliggørelse og udstilling af kon- 

kurrenceresultatet. Alle konkurrencedeltagerne 

har tavshedspligt og må derfor ikke publicere 

deres forslag, før Københavns Kommune har of- 

fentliggjort konkurrenceresultatet. 

7.2.4 Orienterings- og 

besigtigelsesmøde 

Den 28. juni 2011 afholdes et orienteringsmøde 

for konkurrencedeltagerne med efterfølgende 

besigtigelse af de eksisterende forhold på kon- 

kurrencearealet. Nærmere oplysning om arran- 

gementet fremgår af udbudsbrevet. 

7.2.5 Spørgsmål 

Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må 

kun stilles pr. e-mail til konkurrencens sekretær. 

Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, 

forelægges i anonymiseret udgave for konkur- 

renceudskriverne. 

1. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkur- 

rencens sekretær i hænde senest den 1. juli 

2011. 

2: Vil man betragte den sammenhæng Museumshaven indgår i, må man 

forholde sig til overordnede forhold som museets interiør, bygningens 

eksteriør, de grønne anlæg og parker ved og omkring bygningen, gadernes 

karakter, arkitektoniske landemærker i konteksten, trafikkens strømme og 

bygningen som udsigtspunkt i byens store tilgrænsende rumdannelser. 

Eventuelt de historiske spor og linieføringer. Endelig kan det være af in- 

teresse at betragte museets hele modtagelsessystem fra haven foran og 

videre i det indre rumforløb, blandt andet som det forbinder forhaven med 

det bagvedliggende Østre Anlæg. 

Statens Museum for Kunst blev placeret oven på volden (den såkaldte 

Quitzows bastion). Bygningen er således eleveret med en vis ”erimitage- 

effekt” i forhold til den omgivende by, hvad man tydeligt fornemmer ved 

gavlene. Bygningens front har stærkt markerede siderisalitter og et tri- 

umfbuemotiv som markant centreret og ligeledes fremspringende parti. 

Bygningskroppen er effektfuldt vinklet i forhold til krydset Øster Voldgade 

- Sølvgade. Selv med den eksisterende lidt diffuse bevoksning samler og 

udspænder bygningen rummet foran sig, et rum der ikke blot består af 

haven og trafikkrydset, men også de tilgrænsende dele af Kongens Have. 

Bygningens volumen præsenterer sig med storladen effekt i forhold til 

krydsets plan og trafikstrømme, i særdeles ved kørsel fra Sølvgade og 

Øster Voldgade frem mod museet. Tydeligt fremtræder i det samlede by- 

mæssige hierarki midterpartiet, men de kraftige siderisalitter bestyrker 

facadens favnende gestus vis a vis gaderum og selve Museumshaven. 

Kørende fra Nørreport vil 

man være tilbøjelig til accelera- 

tion, dels som følge af de overve- 

jende horisontale facader, dels 

som følge af det kontinuerlige, 

lukkede forløb af Botanisk Have 

på venstre side. Fremdriften ad 

Øster Voldgade bremses optisk af de massive og vertikale gavle på arki- 

tekten Jardins gamle kasernebygning, nu DSB-hovedkvarter, og trafikalt 

af det intrikate, stærkt befær- 

dede, lysregulerede kryds, som i 

etaper, opdelt af midterrabatter, 

leder alle trafikanter fra gående 

over cyklister til busser og last- 

vogne gennem skæringspunktet. 

Der er tale om en mindre skærs- 


44 


“Afskærmning for 

trafikstøjen ville 

være rart” 

Citat fra 

borgerdialogen 

2. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurren- 

cens sekretær i hænde senest den 24. august 2011. 

For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål 

og svar vil blive sendt til samtlige konkurrencedel- 

tagere 1-2 uger efter fristens udløb. 

7.3 KONKURRENCEMATERIALE 

Konkurrencematerialet består af dette program 

med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar jf. 

pkt. 7.2.5, eventuelle rettelsesblade og andre med- 

delelser til de konkurrerende. 

Bilagsoversigt 

01 Oversigtskort med angivelse af gadenet, byg- 

ninger, konkurrenceområdets afgrænsning mv. 

(DWG + PDF) 

02 Grundkort over konkurrenceområdet og de 

nærmeste omgivelser med angivelse af kon- 

kurrenceområdet, bygninger, belægnings- 

grænser, beplantning, koter mv. (DWG + PDF) 

03 Københavns Kommunes 3D bymodel 

04 Højtopløste luftfotos 

05 Ny hovedtrappe, analyse og oplæg. Erik Møller 

Arkitekter, april 2011 

06 Hovedtidsplan for udførelsen 

07 Paradigme for ”Aftale om teknisk rådgivning og 

bistand”, inkl. deri anførte underbilag 

08 Tilbudsliste 

09 Arkitekturby København 

10 Natten i Byens Lys 

11 Miljø i Byggeri og Anlæg 

12 By for alle – Tilgængelighed i byen 

13 Orientering om brandredningsarealer og tilkør- 

selsveje. Københavns Brandvæsen 

14 Designmanual for byrumsinventar 

15 Fredningsdeklaration af den 25. juli 1969 

Samtlige bilag findes på en CD sammen med pro- 

grammet. 

ild, et sted hvor byen koger op i et virvar. Dette til forskel fra de mange årtier, 

hvor Statens Museum for Kunst i statisk værdighed absolut dominerede 

rummet. 

3: Som besøgende med udgangspunkt i Indre By, kommer man på helle, 

idet man når frem til porten til Museumshaven mod krydset. Statens Mu- 

seum for Kunst projicerer sig ret langt ud i omgivelserne, således ser man 

den centrale del af facaden på et par hundrede meters afstand allerede i 

Kongens Have, hvorfra man kan få det indtryk, at museet tilhører et fortsat 

eller tæt forbundet parkområde. Krydsets barriere bliver man først helt 

klar over ude foran Kongens Have på Georg Brandes Plads. Set fra gaderne 

slører Museumshavens træer og større buske oplevelsen af facadens be- 

tragtelige, horisontale udstrækning. Dette formindsker dens monumen- 

tale virkning, samtidig med at det muligvis på stimulerende vis sikrer en 

art nysgerrighed i forhold til, hvad arealet indeholder. Desuden spiller den 

spredte bevoksning sammen med den særlige københavnske melankoli, 

der råder i tidslommerne omkring den gamle Polytekniske Læreanstalt og 

Geologisk Museum. 

4: Havearkitekt Fabricius Hansens plan fra 1919 består i hovedsagen af 

små og større cirkelslag, fortrinsvis med passeren anbragt i fortovets 

yderste spids mod krydset, dels af en såkaldt ”gåsefodsplan” af radialer, 

der udgår fra et halvcirkulært løftet plan, som i sin tid var kranset af bænke, 

men nu virker som en ret bastant barriere. Fra alle radialer stiger man op 

mod indgangen, idet bygningen netop ligger eleveret på den gamle vold. 

Denne stigning er sikkert af arkitekten tænkt som et middel til at stemme 

sindet i forhold til kunstens ophøjede sfære. 


46 

7.4 REGLER FOR AFGIVELSE AF 

KONKURRENCE FORSLAG 

7.4.1 Konkurrenceforslagets form 

og omfang 

Konkurrenceforslaget skal være anonymt. 

Samtlige dele af forslaget tydeligt mærkes med 

et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Konkur- 

renceforslaget skal afleveres samlet og indpak- 

ket i ugennemsigtig indpakning påført det 5-cif- 

rede kendingstal. 

Projektet skal omfatte følgende dele, hver især 

indpakket i ugennemsigtige indpakninger, på- 

ført det samme 5-cifrede kendingstal og ind- 

hold i henhold til efterfølgende overskrifter: 

Navnekuvert 

Planchemateriale 

Beskrivelse 

Digitalt materiale 

Tilbud med udfyldte tilbudslister for honorar 

Overskrifterne ovenfor skal angives på hver af 

de respektive pakker. 


Der må kun indleveres ét forslag. Det understreges, at tegninger og andet 

forslagsmateriale ud over det nævnte ikke vil blive optaget til bedøm- 

melse. 

Tilbuddet skal afgives uden forbehold. 

7.4.2 Navnekuvert 

En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-for- 

mat med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag / aften), 

e-mailadresse samt forslagets kendingstal. 

Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal 

anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har 

medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i op- 

havsretten. Kuverten skal mærkes ”Navnekuvert” og det valgte 5-cifrede 

kendingstal. 

7.4.3 Planchemateriale 

Planchematerialet skal omfatte: 

1. Oversigtsplan, mål 1:2000 

Planen skal vise museumshavens hovedelementer og sammenhæng med 

det omgivende bykvarter. 

2. Helhedsplan, mål 1:500 

Med forslag til den samlede disponering af kon- 

kurrenceområdet med angivelse af adgangs- og 

tilkørselsforhold, stier, parkeringsarealer inkl. 

cykelparkering, beplantning, befæstelser, belys- 

ning, kotering mv. 

3. Snit gennem konkurrenceområdet, f.eks. mål 

1:500 

Længde- og/eller tværsnit, der supplerer hel- 

hedsplanen. 

4. Eventuelle diagrammer og supplerende pla- 

ner og snit der i et passende målforhold beskri- 

ver særlige egenskaber ved projektet. 

5. Perspektiver og andre rumlige illustrationer 

der viser karakteristiske træk ved projektet og 

dets forhold til omgivelserne, herunder visua- 

liseringer af belysningsforhold, sol/skygge og 

opholdszoner. 

Herudover skal projektet visualiseres på to foto- 

grafier fra følgende standpunkter: 

1) Øverst på museets hovedtrappe, set mod 

Georg Brandes Plads. 

De skarpt udlagte radialer virker følgerigtige i forhold til systemet af 

krydsende akser i Kongens Have, som nogle museumsgæster endnu har 

i erindring, bevidst eller ubevidst. Tilsvarende giver de af buksbom og ro- 

senbede indrammede plæner, dvs. de rolige, her ganske vist uindtagelige 

flader, et vist ekko af den kongelige have over for. Desuden bibringer de 

en ro i forhold til facaden på Jardins store bygning på den anden side af 

Voldgaden, ligesom de besidder en enkel monumentalitet gennem deres 

blotte udstrækning. 

Statens Museum for Kunst kan siges at have fire sektioner af modta- 

gelseshaller: Ankomsthallen med trappe og informationsskranke, derpå 

nogle trin ned ”Festsalen” (som den kaldes), derpå skulpturgaden med 

det mægtige, tværgående rum langs Dahlerups bagfacade og endelig den 

ikke mindre imposante, terrasserede sal, kaldet scenen, der badet i lys ret- 

ter blikket mod Østre Anlæg. 

I hvilket omfang Museumshaven i sit layout og ved sin rumfølelse ved 

fornyelsen konciperes sammen med den urbane kontekst og det videre 

modtagelsessystem, er et åbent spørgsmål. Det står dog fast, at udsigten 

fra Statens Museum for Kunsts trappe mod Rosenborg Slot og byen er et af 

de mest storslåede panoramaer i hovedstaden overhovedet, og at Muse- 

umshaven danner det første ”gulv” i dette panorama, et plan der spænder 

rummet ud og sender blikket rundt. 

Det større urbane rum i udsigten etableres for mellemgrundens ved- 

kommende af i hovedsagen tre ”massiver”: DSB-hovedkvarteret, Rosen- 

borg og Geologisk museum. 

Trappen i sig selv, der kunne være et socialt samlingspunkt med udsigt 

og udnyttende sit solindfald (i slægt med store trapper på andre museer 

i verden), opleves bogstaveligt tilgitret i triumfbuemotivets sideåbninger 

(udfyldt af statuer), ligesom hele indslusningen er en flaskehals, et lettere 

akavet, genstridigt filter. 

5: Museumsbygningens østside byder på et betragteligt potentiale og en 

stærk arkitektonisk oplevelse af risalitten og gavlens tungt bydende posi- 

tion, løftet på volden. Bevægelsen frem mod den (af C. F. Møllers Tegne- 

stue opførte) moderne tilbygnings port mod Østre Anlæg virker dog hen- 

gemt målt på den i de arkitektoniske motiver anlagte betydning. 

Til højre for hovedstien ligger et tilgroet område, der indeholder huse 

og faciliteter for parkens gartnere. Denne zone er gunstigt beliggende, for- 

di der er moderat trafikstøj og læ for vinden. Her (eller i nærheden) kunne 

man anlægge en moderne labyrint eller andre intime haverum for børn. 


48 

2) Fortovshjørnet ved Georg Brandes Plads, set 

mod museets hovedindgang. 

6. Beskrivelse 

En kortfattet tekstbeskrivelse, der supplerer 

tegningsmaterialet med oplysninger om forsla- 

gets arkitektoniske og funktionelle hovedidé og 

-disposition, materialevalg og andre relevante 

oplysninger i forhold til konkurrenceopgaven. 

Forslagets omfang må ikke overstige 1,20 m i 

højden og 2,52 m i længden (3 A0-plancher). 

Hver planche skal i nederste højre hjørne være 

forsynet med ophængningsplan og det valgte 

kendingstal. 

Planchematerialet afleveres i ugennemsigtig 

indpakning mærket ”Plancher” og det valgte 

kendingstal. 

7.4.4 Beskrivelseshæfter 

Der afleveres 18 eksemplarer af forslagets be- 

skrivelse fra plancherne i form af A3-hæfter 

med illustrationer fra plancherne, herunder 

oversigtsplan og helhedsplan, samt en nedfo- 

tograferet udgave af det samlede planchemate- 

riale (ophængningen). 

Beskrivelsen skal være af en sådan karakter, at 

det er muligt at foretage en prismæssig vurde- 

ring af forslaget. 


Beskrivelseshæfterne skal i nederste højre 

hjørne være forsynet med det valgte kendings- 

tal og afleveres i ugennemsigtig indpakning 

mærket ”Beskrivelse” og det valgte 5-cifrede 

kendingstal. 

7.4.5 Digitalt materiale 

Der ønskes 2 stk. CD/DVD med samtlige illustra- 

tioner fra forslaget med henblik på gengivelse 

i dommerkomiteens betænkning. Illustratio- 

nerne bedes afleveret i PDF-format. Hver illu- 

stration som en særskilt fil. Illustrationerne skal 

kunne omsættes til liggende A3-format med 

følgende opløsninger: min. 300 dpi for gråtoner 

og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for streg- 

tegninger. 

Desuden ønskes der en PDF-fil med beskrivel- 

seshæftet (pkt. 7.4.4) på hver CD/DVD. 

CD/DVD’erne pakkes og forsynes med det valgte 

5-cifrede kendingstal. 

7.4.6 Tilbudslister for honorar 

Der afleveres 3 kopier af den udfyldte tilbuds- 

liste. Alle priser skal angives i danske kroner 

(DKK) ekskl. moms. 

Tilbudslisten afleveres i ugennemsigtig ind- 

pakning/kuvert påført ”Tilbudslister” samt det 

valgte 5-cifrede kendingstal. 

7.4.7 Tilbuddets 

gyldighedsperiode 

Tilbuddets gyldighedsperiode er tre måneder 

efter afleveringsfristens udløb. 

7.4.8 Afgivelse af 

konkurrenceforslag 

Konkurrenceforslaget skal afleveres anonymt. 

Forslag skal senest den 30. september 2011 

være indleveret til et postkontor eller et kurer- 

firma og skal adresseres til: 

Arkitektforeningen 

Konkurrenceafdelingen 

Arkitekternes Hus 

Strandgade 27 A 

DK-1401 København K 

Forslagene kan ikke afleveres personligt. 

Emballagen skal tydeligt være mærket: Projekt- 

konkurrence – Museumshaven 

Umiddelbart efter indleveringen skal der som 

anbefalet forsendelse og umiddelbart efter 

indleveringen fremsendes en kopi af den da- 

tostemplede indleveringskvittering til konkur- 

rencens sekretær. På kvitteringen anføres som 

afsender det valgte 5-cifrede kendingstal samt 

et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse 

kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert 

i forsendelsen. Telefonnummeret vælges såle- 

des, at anonymiteten ikke brydes. 

Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et 

kurerfirma senest den 30. september 2011, skal 

være fremme på ovennævnte adresse senest 

den 3. oktober 2011 for at kunne blive optaget til 

bedømmelse. Det er konkurrencedeltagerens 

ansvar, at begge tidsfrister overholdes. 

7.5 EVALUERING 

7.5.1 Dommerkomité 

Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en 

dommerkomité, bestående af: 

Karsten Ohrt, direktør, Statens Museum for 

Kunst (formand) 

Otto Johs. Detlefs, formand for Annie og Otto 

Johs. Detlefs’ Fonde 

Jørgen Toftegaard, direktør, Annie og Otto Johs. 

Detlefs’ Fonde 

Karoline Prien Kjeldsen, departementschef, 

Kulturministeriet 

Jon Pape, centerchef, Københavns Kommune, 

Center for Park og Natur 

Bent Lohmann, formand for Indre Bys Lokalud- 

valg 

Nils Erik Gjerdevik, billedkunstner 

Steen Høyer, professor, arkitekt MAA MDL, udpe- 

get af Arkitektforeningen 

Marianne Levinsen, landskabsarkitekt MDL, ud- 

peget af Arkitektforeningen 

Strækningen langs den store glasfacade mod Østre Anlæg tilbyder en 

smal passage, men ligger i hovedsagen hen som fodparterre for udsigten 

indefra. Ved tilbygningens vestlige hjørne mod Østre Anlæg er der sol fra 

tidligt på eftermiddagen. Samtidig er det et punkt, hvor hele parken med 

Hirschsprung-bygningen byder sig til i et fint vue, og hvor man på en afsats 

kunne skabe fine muligheder for ophold. Punktet hører til de mest afskær- 

mede for trafikstøj i hele museets nære omkreds. 

6: Den videre bevægelse rundt om hjørnet langs vestfacaden bliver stærkt 

strabadserende og uvejsom. Her tvinges man efter et kaos af belægninger, 

afbrudte stiforløb og parkering for museets medarbejdere til, i sidste in- 

stans at gå ud på Sølvgade, for længere henne at finde ind gennem gitter- 

lågen til den vestlige af de svungne stier mod Statens Museum for Kunsts 

hovedtrappe. 

Som ved ankomsten frontalt til Statens Museum for Kunst fra gade- 

krydsets hjørne frem mod hovedtrappen bevæger man sig, idet man for- 

lader museet, gennem et lille koreograferet-pittoresk forløb af linjer, ter- 

rænforskydninger og digressioner. 

I den pænt korsetterede forhave med dens overblik over optioner og 

planens helhed tager man ved udgangen afsked med en anden epokes 

forestillinger om atmosfære og scenografisk komposition. 

Straks ved hovedportens diskrete piller, som stedet blev etableret af 

havearkitekten Sven Ingvar Andersson, buldrer indtrykket af byens mobile 

trafikstrømme frem mod en, som et voldsomt indbrud af nutid. Først ved 

indgangspartiet til Kongens Have, hvis port virker som spejl for Statens 

Museum for Kunsts facade, genetableres Museumshavens ro. Dennes 

ro er dog relativ, idet luftforurening, støj og blæst rejser visse problemer 

i forhold til på det rent rekreative plan at konkurrere med Kongens Have, 

hvis større stilhed, variation, herlighedsværdi og udskænkningssteder lig- 

ger tæt på. 

Udfordringen for en fornyelse af Museumshaven består blandt andet 

i at tage stilling til oplevelsen af trafikstøjen, at optimere facadens evne til 

at spille sig ud mod gaderne, at forbedre arealerne på museets gavlfaca- 

der og etablere en selvfølgelig og indbydende cirkulation rundt om bygnin- 

gen, således at Museumshaven og Østre Anlæg i højere grad kommer til 

at danne en helhed. Endelig og ikke mindst at skabe en intelligent, nutidig 

have med et kunstnerisk islæt. 

Carsten Thau, professor, Kunstakademiets 

Arkitektskole. 


50 

“Havens design bør være 

præget af enkelhed” 

Rådgivere for dommerkomiteen 

Katrine Tarp, kontorchef, Kulturministeriet 

Michael Kjærsgaard Hansen, drifts- og sikkerhedschef, Statens Museum 

for Kunst 

Kim Gundersen, administrationschef, Statens Museum for Kunst 

Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune 

Jens Ole Juul, kvalitetschef, Københavns Kommune, Center for Park og 

Natur 

Peter Andreasen, landskabsarkitekt, Københavns Kommune, Center for 

Park og Natur 

Garbie Solvang Jørgensen, trafikingeniør, Københavns Kommune, Center 

for Trafik 


Dommerkomiteen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som 

rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom. 

7.5.2 Bedømmelseskriterier 

Forslagene vil blive vurderet på: 

• Deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til 

konkurrenceprogrammets ønsker og krav 

• Honorarkrav i form af timepriser 

I første bedømmelsesfase vurderes alle forhold i projekterne undtaget 

honorartilbuddet, og projekterne rangordnes. Derefter åbnes tilbudsku- 

verterne, og der foretages en samlet vurdering. 


7.6 FORHANDLING 

Dommerkomiteen kan udpege 1-3 vindere af konkurrencen, og vinderen 

/ vinderne vil i henhold til EU’s udbudsdirektivs artikel 31, stk. 3 blive ind- 

budt til forhandlinger om tilpasning af projektet med udgangspunkt i dom- 

merkomiteens betænkning, herunder dens bemærkninger til de enkelte 

forslag. 

Forhandlingerne har til formål at afklare arkitektoniske, tekniske og øko- 

nomiske spørgsmål, der er opstået under den forudgående bedømmelse. 

Dommerkomiteens arkitekter og landskabsarkitekter vil efter nærmere 

aftale medvirke som bygherrens rådgivere under forhandlingerne. 

Den endelige vinder udpeges på baggrund af kriterierne nævnt under pkt. 

7.5.2. 

Det er den ordregivende myndigheds hensigt, at den endelige vinder skal 

varetage totalrådgivningen i forbindelse med vinderprojektets realisering. 

Der vil blive indgået kontrakt på baggrund af ”Aftale om teknisk rådgivning 

og bistand”, som er vedlagt konkurrencematerialet som bilag 07. 

7.7 POLITISK OG MYNDIGHEDSMÆSSIG 

GODKENDELSE 

Projektets gennemførelse er betinget af de politiske og godkendende 

myndigheders endelige godkendelse.

KØBENHAVNS 

KOMMUNE

Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?