Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst

smk.dk

Læs konkurrenceprogrammet. - Statens Museum for Kunst

KØBENHAVNS

KOMMUNE

MUSEUMSHAVEN

INDBUDT PROJEKTKONKURRENCE

KONKURRENCEPROGRAM


2 SMK Museumshaven

Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Statens Museum for Kunst og

Københavns Kommune i samarbejde med Arkitektforeningens Konkur-

renceafdeling.

I programmet indgår desuden følgende tre artikler:

Museumshavens historie”, skrevet af Lulu Salto Stephensen, kunsthi-

storiker, fil. dr. ”En have ved museet i parken”, skrevet af Annemarie Lund,

landskabsarkitekt MDL, redaktør af tidskriftet Landskab, og ”Karakteristik

af konkurrenceområdet og omgivelserne”, skrevet af Carsten Thau, pro-

fessor, Kunstakademiets Arkitektskole.

Fotos: Flemming Nielsen, Adman, medmindre andet er angivet.

Forsidefoto: Jan Cavling

Grafisk idé og layout: Adman Kommunikation

Tryk: BestBuyBroker

Juni 2011

1

FORORD

Velkommen til konkurrencen om Statens Museum for Kunsts nye museumshave.

Statens Museum for Kunst er en af Danmarks største og vigtigste kulturinstitutioner, og det er vigtigt

at fremstå imødekommende og inkluderende over for gæster og forbipasserende. Museumshaven

foran museet skal medvirke til at lede gæsterne ind på museet og invitere til ophold før og efter et

museumsbesøg.

Gennem en årrække er antallet af arrangemen-

ter og besøgstallet steget, og i den forbindelse

har en renovering af haven længe stået højt på

ønskelisten. Med en generøs donation fra An-

nie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde er det nu muligt

at gennemføre en arkitektkonkurrence om den

nye museumshave i samarbejde med Køben-

havns Kommune, som ejer haven.

Formålet med konkurrencen er at tilvejebringe

forslag til museumshavens udformning, dens

relation til omgivelserne og dens overgange til

de tilstødende arealer.

Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Statens Museum for

Kunst og Københavns Kommune og gennemføres med økonomisk støtte

fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde, der også finansierer realiseringen

af det nye anlæg.

Med dette konkurrenceprogram ønsker vi at inspirere de otte konkurren-

ceteams til at komme med nogle smukke og bæredygtige bud på opgaven.

Vi har brug for jeres kreative tolkninger af områdets muligheder, både de

åbenlyse her og nu, og de mere langsigtede, som rummer potentiale for

fremtiden.

København, juni 2011

Otto Johs. Detlefs Karsten Ohrt

Direktør, Statens

Museum for Kunst

Jon Pape

Centerchef, Københavns Kom-

mune. Center for Park og Natur

SMK Museumshaven 3


“Haven virker alt for domineret af ønsket om at lede op til

museet og bliver derved blot til et gennemgangsareal”

Citat fra borgerdialogen

Konkurrenceområdets Statens afgrænsning

Statens Museum Museum for Kunst, for Museumshaven

Kunst, Museumshaven

4 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 5

Ortofoto Ortofoto

INDHOLD

1 | FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2 | BAGGRUND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2.1 Beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2.2 Museumshavens nuværende udformning . . . . . . . . . 8

2.3 Besøgende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2.4 Trafik og støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2.5 Bindinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Museumshavens historie

Af Lulu Salto Stephensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3 | VISION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

4 | OPGAVEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

4.1 Sammenhænge og forbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

4.2 Kunst, kultur og ophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

4.3 Museets serviceareal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

4.4 Terrænreguleringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

4.5 Tilkørselsforhold og publikumsparkering . . . . . . . 23

4.6 Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

4.7 Belægninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

4.8 Terræninventar og materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

4.9 Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

4.10 Installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

4.11 Drift og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

En have ved museet i parken

Af Annemarie Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

5 | TEKNISKE FORHOLD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

5.1 Forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

5.2 Ledninger mv. i terræn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

5.3 Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Bilag 4 Bilag 4

6 | ØKONOMI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

7 | BETINGELSER . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

7.1 GENEREL INFORMATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

7.1.1 Konkurrenceudskriver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

7.1.2 Konkurrenceform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

7.1.3 Konkurrencens sekretær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

7.1.4 Deltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Karakteristik af konkurrenceområdet

og omgivelserne Af Carsten Thau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

7.1.5 Vederlag og præmiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

7.1.6 Programmets godkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

7.2 FORUDSÆTNINGER FOR AT

AFGIVE KONKURRENCEFORSLAG . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

7.2.1 Rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

7.2.2 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

7.2.3 Offentliggørelse af resultatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

7.2.4 Orienterings- og besigtigelsesmøde. . . . . . . . . . . . . . . . 45

7.2.5 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

7.3 KONKURRENCEMATERIALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

7.4 REGLER FOR AFGIVELSE AF

KONKURRENCE FORSLAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

7.4.1 Konkurrenceforslagets form og omfang . . . . . . . . . . . 47

7.4.2 Navnekuvert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

7.4.3 Planchemateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

7.4.4 Beskrivelseshæfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

7.4.5 Digitalt materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.4.6 Tilbudslister for honorar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.4.7 Tilbuddets gyldighedsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.4.8 Afgivelse af konkurrenceforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.5 EVALUERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.5.1 Dommerkomité . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.5.2 Bedømmelseskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

7.6 FORHANDLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

7.7 POLITISK OG MYNDIGHEDSMÆSSIG

GODKENDELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51


2

6 SMK Museumshaven

SMK Museumshaven 7

BAGGRUND


“Jeg kunne godt tænke mig, at haven var mere imødekommende,

også hvis man bare vil sidde og nyde solen”

2.1 BELIGGENHED

Museumshaven ligger i Østre Anlæg, som er en af Københavns mest be-

søgte parker. Sammen med Kastellet, Botanisk Have, Ørstedsparken, Tivoli

og Stadsgraven udgør parken en del af den gamle befæstning omkring Kø-

benhavn. Søen i anlægget er en rest af voldgraven, og museet ligger højt i

terrænet på den gamle voldkrone.

Statens Museum for Kunst ligger i et område, der er kendetegnet ved høj

intensitet af museer og parker. Sammen med Rosenborg Slot, Davids Sam-

ling, Filmhuset, Statens Naturhistoriske Museum og Den Hirschsprungske

Samling har museet indgået et samarbejde under overskriften Parkmuse-

erne. Samarbejdet søger at drage fordel af museernes beliggenhed blandt

grønne haver og parker, som et naturligt supplement til et museumsbesøg

for nutidens museumsgæster. Der er årligt ca. 4 millioner besøgende i

parkerne (Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg) nær Statens Mu-

seum for Kunst, heraf besøger godt 1 million gæster museerne. Målet for

samarbejdet er at give adgang til, fortælle historier om og fascinere publi-

kum med centrale genstande, værker og samlinger fra kulturarven.

Visionen er at gøre Parkmuseerne til et internationalt anerkendt muse-

umskvarter på linje med Museumsinsel (Berlin), Museumsufer (Frank-

furt), Museum Mile (New York), MuseumsQuartier (Wien) og Museums-

plein (Amsterdam).

2.2 MUSEUMSHAVENS

NUVÆRENDE UDFORMNING

Citat fra borgerdialogen

Museumshaven var oprindeligt en åben plads. I 1919 blev pladsen omlagt

til en stramt designet, nyklassicistisk have, som skulle ’stemme sindet’ til

kunstoplevelser. I forbindelse med museets udvidelse i 1996 blev anlæg-

get renoveret og fandt dermed sin nuværende form med symmetriske sti-

systemer, roser, buksbomhække og rækker af træer ud mod gaden.

FOTO: SMK

En af havens nuværende kvaliteter er, at den er

et pusterum til ro og eftertanke før og efter et

museumsbesøg. Ved borgerworkshoppen ud-

trykte en stor del af deltagerne stor glæde ved

det fredelige og smukke parkrum.

BORGERDIALOG

I forbindelse med udarbejdelsen af kon-

kurrenceprogrammet har der været en

grundig dialog med borgere og naboer. Der

har været afholdt en borgerworkshop, lige-

som der har været gennemført en række

interviews med borgere, brugere og an-

satte på de nærliggende arbejdspladser.

Resultatet viser i korte træk, at borgerne

hovedsagelig benytter museumshaven til

enten gennemgang til eller fra museet eller

til den øvrige del af Østre Anlæg. Borgerne

ønsker, at haven i højere grad aktiveres til

ophold og kunstneriske arrangementer, og

at adgangsforholdene mellem museums-

haven og resten af parken forbedres.

2.3 BESØGENDE

Museets og dermed havens besøgende er et

bredt udsnit af danskere og turister fra hele

verden samt et stort antal skoleklasser (6-15

grupper pr. dag). Herudover arrangerer museet

særudstillinger og stiller lokaler til rådighed for

store arrangementer med op til 800 spisende

gæster uden for museets åbningstid. Haven be-

søges desuden af gæster, som bruger den som

gennemgangsareal til Østre Anlæg.

Besøgstallet på museet er fra 1996 til 2010 ste-

get fra 190.000 til 450.000, hvilket også afspej-

ler behovet for en anden indretning af haven.

2.4 TRAFIK OG STØJ

Museumshaven er beliggende ved Georg Bran-

des Plads, det vil sige krydset mellem Øster

Voldgade og Sølvgade, som fungerer som for-

delingsgader. Krydset er stort og domineret af

trafik, og generelt er der en betydelig støjpåvirk-

ning fra biltrafikken.

2.5 BINDINGER

Der er en række bindinger i forbindelse med

8 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 9

projektet:

• Fredning: Museumshaven er fredet, og

udviklingen af den nye have skal tage hen-

syn til de begrænsninger og muligheder,

fredningen giver. Københavns Kommune

vil sikre, at fredningen overholdes, og at

de nødvendige myndigheder ansøges om

eventuelle dispensationer.

• Tilgængelighed: Byen er for alle og skal

kunne bruges af alle. Derfor vil kommunens

handlingsplan for tilgængelighed være et

gennemgående tema i såvel konkurrencen

som den efterfølgende udvikling af projek-

tet.

• Miljø: Københavns Kommune har stort fo-

kus på bæredygtig udvikling, og at nye pro-

jekter er bæredygtige, både i anlægs- og

brugsfasen.

FREDNINGSDEKLARATION

Som del af Østre Anlæg er museums-

haven fredet i henhold til fredningsde-

klaration af den 25. juli 1969 (bilag).

Af fredningsdeklarationen fremgår det

blandt andet, at fredningens formål er

at bevare det fredede areal som et re-

kreativt, grønt område og drive det som

park.

Parken skal være åben med adgang

for offentligheden, og adgangen til re-

kreativ udnyttelse af arealet må ikke

begrænses. Ændringer i anlæggets

nuværende tilstand skal godkendes af

fredningsnævnet, men det vurderes

ikke at blive en hindring, så længe ha-

vens parkkarakter opretholdes, og der

ikke etableres anlæg, der ikke tjener

parkens formål.


MUSEUMSHAVENS

HISTORIE

Kunstmuseet, opført 1889-96 af Vilhelm Dahlerup, ligger i Østre An-

læg og er bygget på resterne af det gamle voldterræn, Quitzows

Bastion, skråt overfor en af indgangene til Kongens Have. Bygnin-

gen ligger over gadeniveau. Pladsen foran museumsbygningen fremstod i

begyndelsen som et stort, sammenhængende byrum. I 1897 opsattes det

vældige Danmarksmonument udført af Louis Hasselriis centralt på plad-

sen. Den tids trafik bestod af fodgængere og hestekøretøjer, og man kan

forestille sig, at trafikken har tilført pladsen en vis urban livlighed. Trafik-

ken skiftede imidlertid karakter; bilen henvender sig ikke på samme måde

til byrummet. Pladsen havde noget af storheden fra de store europæiske

metropoler over sig, hvilket var afgørende på anlægstidspunktet. Dette øn-

ske om at markere pragt og magt døde dog hurtigt ud efter århundredskif-

tet, og de ønsker, man havde til det nye forareal var af langt mere folkelig

karakter, Luxembourg haven i Paris blev nævnt som forbillede, men også

kendskabet til den engelske parktradition, der i disse år nåede dansk jord,

må have spillet en rolle. Ca. 20 år efter museets indvielse besluttedes det

at gennemføre en radikal revision af forpladsens karakter. Man valgte at

erstatte det tvivlsomme byrum med en have, og Danmarksmonumentet

flyttedes til Pücklers Bastion inde i Østre Anlæg.

Baggrunden for anlæggelsen af museumshaven var mangel på plads,

idet man ønskede vejrhårde skulpturer anbragt udendørs i et fredet ter-

ræn i tilslutning til museumsbygningen. En hegnet have ville både tilgo-

dese dette og tillige give publikum mulighed for at se på skulpturer i en

meningsfuld sammenhæng. Dette folkeoplysende moment lå også bag

Glyptotekshaven 1906-08 og Enghaveparken 1927-29. Det er her Luxem-

bourg Haven i Paris, med dens rige skulpturudsmykning kom ind i billedet.

Kunstmuseets haveanlæg blev til i årene 1916-21 (udført 1919-21)

med Valdemar Fabricius Hansen som landskabsarkitekt. Haven udtrykte

et markant holdningsskift. Denne sydvendte have skulle være en oase, et

søgt og kært hvile- og rekreationssted for byens borgere, en optakt til mu-

seets kunstoplevelse og et fredeligt stemningsfyldt rum formentlig med

den bagtanke, at lade naturens frit groende vækstlighed give den vold-

somme facadearkitektur et blødgørende modspil. Rundt om i Europa så

man tilsvarende landskabelige modspil til historicistisk arkitektur, der på

afgørende måde menneskeliggjorde den ekspressive arkitektur.

FOTO: KØBENHAVNS BYMUSEUM

Kunstmuseets have er en levende antikvitet, snart 100 år. Den er et

godt eksempel på, hvordan havekunsten så ud på anlægstidspunktet af-

spejlende den arkitektoniske haves nybarokke idealer med lige linjer og

plane flader, med dens anvendelse af hække, rumskabende buske (bl.a.

10 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 11


syrener og guldregn) samt ikke mindst roser i hækindfattede bede. Både

de rumligt gørende buske (syrenerne især) samt rosen, den lyserøde Ma-

dame Caroline Testout i langstrakte bede, står der endnu. Også i dag dan-

ner fladernes strenge, rene geometri kontrast til løvmassernes og de frit

placerede træers bløde volumener. Alt i alt giver haven fortsat et autentisk

billede af havekunsten i de første årtier af 1900-årene.

Det trekantede areal foran Kunstmuseet består af en stor flade, der

gennem tre stråleformede gange - et patte d’oie - er inddelt i græsplæner

indrammet af blomsterrabatter. Fra denne, den største og væsentligste del

af haven, skulle skråninger og stentrapper føre en fortsættelse af gangene

ned til den lavere liggende del med en lige, bred gang langs henholdsvis

Øster Voldgade og Sølvgade. En buet til- og frakørselsvej fører forbi muse-

ets hovedindgang, tværs gennem anlægget. Overalt er anvendt grus som

belægning på gangene. Ud for hovedtrappen anlagdes en vandret plads

støttet af en halvrund mur med én lang bænk, tegnet af arkitekten Carl Pe-

tersen, kendt for Fåborg Museum.

Andre havebænke opsattes andre steder i anlægget på dertil egnede

pladser. Hele arealet syd for bygningen hegnedes. Carl Petersen tegnede

en række forslag til denne indhegning. Hegnet, der skulle stå ved foden

af et så skrånende terræn skulle have en vis kraft og højde, navnlig når

det som her ikke drejede sig om indramning af

en åben plads, men om en begrænsning af en

have. Hegnet skulle suppleres med en kraftig

busketbeplantning, dels til indramning af haven

og skabe hygge og læ fra gadens pulserende liv,

dels til at yde baggrund for opstilling af skulptu-

rerne. Carl Petersen tegnede også indgangspar-

tierne. Haven indgår i et sluttet hele med Dah-

lerups museumsbygning, ikke mindst på grund

af havens regelmæssige, aksiale principper i en

landskabelig indramning. Krydset Sølvgade – Øster Voldgade markeredes

på et tidspunkt af en rundkørsel følgende geometrien i indgangspartiet i

N.-H. Jardins fine Kasernebygning (skråt overfor), indgangen til Kunstmu-

seet og Kongens Have. Denne har dæmpet trafikkens fremdrift og derved

fremhævet museet. Den er senere fjernet, selv om den syntes oplagt.

De centrale karaktertræk ved haven knytter sig til ganske få elemen-

ter: 1. En visuel sammenhæng med Kongens Have, hvor den højtliggende

facadearkitektur orienterer sig mod lågen i Kongens have. 2. Den regel-

mæssige, klippede centralhave indfattet en frit groende ramme. 3. Haven

er anlagt som en skulpturhave. 4. Gangene langs med de to gader fremstår

forsænkede mellem deres græsrabatter, det var formodentlig for at skabe

en større følelse af rumlighed og for at danne en art sokkel for skulptu-

rerne i nicherne. Skulpturerne er i dag opstillet inde i museet, men hækni-

cherne står der endnu. Museet skal ikke, men har ret til at stille skulpturer

12 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 13

ud i haven.

I forbindelse med museets udbygning i 1992 ønskede museet at føre

haven tilbage til en åben plads, som den oprindelige, ud fra et ønske om

større synlighed af museet. Dette forkastedes af Københavns Kommunes

ledelse, idet der henvistes til, at en sådan form allerede et århundrede tid-

ligere havde været afprøvet og havde mødt kritik. Resultatet blev, at haven

skulle bevares, men rekonstrueres til den form, som V. Fabricius Hansen

havde ønsket. Dog skulle der, ifølge landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anders-

son, hvem dette arbejde blev overdraget, tages hensyn til museets ønske

om synlighed og til det forhold, at museet var blevet fordoblet i størrelse

ligesom i forventet antal gæster – og til at folk bruger parker anderledes

i 1999 end i 1919. Rekonstruktionen bestod i rydning af forvoksede bu-

sketter og af en stor buksbomhæk langs facaden, gennem udtynding og

opstamning af syrener, nedskæring af tjørnehække langs gaderne samt

fældning af et bøgetræ, alt sammen for at give bedre indsyn til museet.

Endvidere blev veje og trapper rettet op, roserne gødet og den centralstil-

lede halvcirkulære bænk fjernet og andre støbejerns parkbænke opsat i

forbindelse med noget staudebeplantning i de ydre plæner. Hertil kom en

ændring af havens hovedindgang. Oppe fra museets hovedindgang ser det

ud som om centralaksen fortsætter lige over i gitterporten i Kongens Have,

tværs over kørebanerne, ligesom det lange kig også inddrager både spir

og fjernt liggende kirketårne som en art landskabeligt modspil til havnes

strenge regelmæssighed nedenfor.

Kunstmuseets have er en historisk have. Den er ikke alene et velbeva-

ret monument fra en særlig epoke i dansk havekunsts historie, men med

dette stykke - levende – kunstværk formår museet også at fremvise endnu

en kunstnerisk disciplin, nemlig havekunsten.

Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker, fil. dr.

Ovenstående er baseret på Lulu Salto Stephensens redegørelse for ha-

veanlægget og Sven-Ingvar Anderssons efterskrift om samme i publika-

tionen Haveanlægget foran Statens Museum for Kunst, udgivet af Køben-

havns Kommune, 1999.


14

SMK Museumshaven

3

VISION

3 | VISION

Visionen for konkurrencen er at revitalisere

museumshaven som et grønt haverum, der på

én og samme tid integrerer haven i Østre Anlæg

og den øvrige by og inviterer publikum indenfor

på museet. Samtidig ønskes, at intentionen bag

den nuværende museumshave om at ’stemme

sindet’ til en kunstoplevelse gentænkes i en

form, der imødekommer nutidens behov.

Konkurrencens målsætninger er, at:

• Haven indrettes under hensyntagen til alle

havens brugere, børn, voksne, museums-

gæster og andre, som bruger haven til op-

hold og gennemgang.

• Der skabes et fleksibelt haveanlæg, som

kan rumme et bredt spektrum af aktiviteter,

koncerter, kunstarrangementer og lignen-

de.

• Der etableres en imødekommende adgang

til museet.

• Sammenhængen til den øvrige del af Østre

Anlæg tydeliggøres.

Museumshaven bidrager til et øget fokus

på museerne i bydelen. Det gælder Ro-

senborg Slot, Davids Samling, Filmhuset,

Statens Naturhistoriske Museum og Den

Hirschsprungske Samling.

• Der indtænkes miljø i forhold til klimaet over

året, lyse og mørke årstider, vind/læ og sol/

skygge.

• Der indtænkes bæredygtighed i forhold til

belysning, materialer, anlæg og drift.

SMK Museumshaven 15


16

4

SMK Museumshaven

OPGAVEN

4 | OPGAVEN

I dette afsnit gennemgås en række temaer, funk-

tioner og elementer i museumshaven, som øn-

skes fremhævet i kraft af deres betydning for en

vellykket løsning af konkurrenceopgaven. Det er

især her den opgavemæssige udfordring ligger,

og det er her vi har brug for konkurrencedelta-

gernes nytænkning og kreative løsninger. Der er

tale om skitsekonkurrence, og med afsæt i pro-

grammet må deltagerne meget gerne komme

med yderligere bud på havens aktiviteter og

muligheder.

4.1 SAMMENHÆNGE OG

FORBINDELSER

Museumshaven udgør 7.500 kvadratmeter og

er dermed på størrelse med Kongens Nytorv og

Rådhuspladsen.

Museumshaven indgår i en række sammen-

hænge og forbindelser til den omkringliggende

by: Beliggenheden i museumskvarteret og nær

“Haven burde åbnes ind mod Østre

Anlæg, så der opstår en sammenhæng

mellem de to områder”

store, historiske parker, aksen fra Kongens Have,

sammenhængen med Østre Anlæg og en mulig

fremtidig opgradering af den eksisterende

gangtunnel under Sølvgade til Botanisk Have og

Statens Naturhistoriske Museum.

Det naturlige fodgængerflow vil være til og fra

havens indgange til museets indgang, på tværs

af haven fra Øster Voldgade til Sølvgade samt

højre og venstre om museet.

I dag bliver forbindelsen vest om museet og

dermed til Østre Anlæg og Den Hirschsprung-

ske Samling brudt, da der ingen stiforbindelse

er ved museets sydvestlige hjørne. Publikum er

henvist til Sølvgade for at forcere strækningen.

Konkurrenceforslaget skal:

• Tage stilling til museumshavens sammen-

hæng og forbindelse med bydelens museer

og parker.

Citat fra borgerdialogen

• Indtænke ganglinjer og publikumsflow, her-

under stiforbindelse vest om museet.

SMK Museumshaven 17


FOTO: JAN CAVLING

18 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 19

FOTO: JAN CAVLING


4.2 KUNST, KULTUR OG OPHOLD

Den borgerdialog, som har været gennemført, viser at borgerne ønsker

museumshaven skal være kunst- og kulturformidlende, samtidig med at

den skal danne ramme for et cafémiljø. Der har været mange konkrete og

meget forskelligartede forslag hertil.

Museumshaven er ikke tænkt som en egentlig udvidelse af museet, men

den skal kunne danne ramme om midlertidige kunstinstallationer og kul-

turelle arrangementer i bred forstand, samtidig med at haven også skal

kunne fungere, når der ingen arrangementer og udstillinger er.

Øst for hovedtrappen ønskes etableret en udgang fra museets catering-

køkken og et udeserveringsareal med plads til 40-50 personer. I den for-

bindelse er der mulighed for at fjerne dele af støttemurene langs facaden.

I forbindelse med udeserveringsarealet skal der være mulighed for at

opstille en mobil udeserveringspavillon (plug-in) og en mobil scene. Des-

uden skal der være mulighed for at opstille siddemøbler og borde, så be-

søgende kan nyde solen, cafeens køkken eller deres medbragte mad.

Den mobile scene i relation til cafeen ønsker museet at benytte til mindre

musikarrangementer og lignende. Scenen skal kunne rumme op til fire

musikere. Tilskuerne vil være placeret på ude-

serveringsarealet og eventuelt også på muse-

ets hovedtrappe.

Der skal være mulighed for at opstille mobile

toiletter i museumshaven i forbindelse med

scenearrangementer og lignende. Der skal ikke

tages højde for afløb, men der skal være mulig-

hed for eltilslutning.

Konkurrenceforslaget skal:

• Skabe rammer for diverse kunstinstallatio-

ner og kulturelle arrangementer, samtidig

med at haven skal kunne fungere uden.

• Indarbejde plads til en mobil udeserve-

ringspavillon og udeserveringsareal til 40-

50 personer øst for hovedtrappen.

• Indarbejde plads til en mobil scene i tilknyt-

ning til udeserveringen med plads til 4 mu-

sikere.

• Indarbejde plads til at opstille mobile toilet-

vogne.

MUSEETS SYDFACADE

Facaden kan i hovedtræk opdeles i fem afsnit: midterpartiet med

hovedtrappen, to mellemfløje og to sidefløje. De to mellemfløje af-

sluttes mod terræn med hver sin cirka fire meter brede lysgård, som

dels giver lys til den nederste række vinduer i bygningens base, dels

er flugtvej fra flugtvejsdørene i sidefløjene. Den østlige lysgård rum-

mer endvidere barnevognsparkering, affaldscontainere mv.

Lysgårdene er afgrænset mod forpladsen ved en halvanden meter

høj støttemur, hvor terrænet på siden mod forpladsen er trukket helt

op til overkant af støttemurene. Herved har man opnået, at kælder-

vinduerne i basen ikke er fuldt synlige set på afstand af bygningen.

Dette er en kvalitet, som skal fastholdes, idet kældervinduerne visu-

elt vil være relativt markante og afvigende i forhold til oplevelsen af

den naturstensbeklædte base og facaderne i øvrigt. Hensynet hertil

rummer dog fortsat mulighed for helt eller delvist at fjerne lysgår-

dene, såfremt det foreslåede hovedgreb taler herfor. Der skal blot

etableres en ny afskærmning af vinduerne. Dette kan ske på flere

måder, eksempelvis ved at planlægge en logistisk mere optimeret

’funktionszone’, hvor lysgårdene i dag er placeret.

4.3 MUSEETS SERVICEAREAL

Statens Museums for Kunsts serviceareal er beliggende ud for museums-

bygningens vestgavl, hvor der også er personaleindgang. Servicearealet

benyttes til tilkørsel og parkering for kunstleverancer, håndværkere og lig-

nende samt til cykelparkering for museets personale. I dag fungerer area-

let ikke optimalt, da det fremstår rodet, og der mangler en stiforbindelse

vest om bygningen. Desuden er parkeringsforhold og af- og pålæsnings-

muligheder ikke gode nok.

Konkurrenceforslaget skal:

• Udforme et attraktivt og grønt serviceareal.

• Arbejde med servicearealets overgang til parken, herunder stiforbin-

delsen til museumshaven.

• Have plads til 6-8 parkeringspladser.

• Have plads til 70 cykler.

• Have plads til kørsel og aflæsning for sættevogne i umiddelbar tilknyt-

ning til indgangen.

20 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 21


22

“Jeg ville ønske, at haven rummede ’samlingssteder’,

der indbød til at sidde ned. Nærmest som små huler”

4.4 TERRÆNREGULERINGER

I konkurrenceområdet er der betydelige terræn-

forskelle. Som det kan ses af programmets bilag

02, skråner haven mod syd fra museet mod Ge-

org Brandes Plads og mod Øster Voldgade og

Sølvgade.

Som udgangspunkt må der ikke ske omfattende

terrænreguleringer, idet det eksisterende ter-

rænfald generelt skal respekteres. Dog har

konkurrencedeltagerne mulighed for en vis ter-

rænregulering, der imødekommer ønsket om at

skabe en direkte stiforbindelse mellem Muse-

umshaven og Østre Anlæg.

Ligeldes skal der foretages terrænreguleringer i

forbindelse med den forestående gennemreno-

vering og forlængelse af museets hovedtrappe.

Trappen består af tre relativt korte løb, hvoraf

de to er placeret inde i loggiaen, mens det ne-

derste løb med otte trin forbinder forpladsen og

bygningen.

SMK Museumshaven

Citat fra borgerdialogen

Hovedtrappen indgår i konkurrencen, for så vidt

angår indarbejdelsen af det ændrede trappefor-

løb og de terrænreguleringer, som det medfører.

Det nederste trappeløb og mellemreposen vil

blive renoveret, og trappen vil blive forlænget

med yderligere fem stigninger, jf. plantegningen

på side 20.

Den nye hovedtrappe rummer muligheder for, at

trappen i højere grad kan benyttes som ophold-

sted, men samtidig skaber den udfordringer i

forhold til at regulere terrænet.

Konkurrenceforslaget skal:

• Indarbejde det nye trappeforløb.

• Løse de terrænmæssige udfordringer, der

er forbundet med en stiforbindelse vest om

Statens Museum for Kunst.

• Løse de terrænmæssige udfordringer, der

er forbundet med forlængelsen af museets

hovedtrappe.

Illustration til højre:

Museets vesthjørne

4.5 TILKØRSELSFORHOLD OG PUBLIKUMSPARKERING

Gæster til museet er henvist til den almindelige gadeparkering, som hoved-

sagelig foregår i Stockholmsgade og Øster Voldgade. I museumshaven er der

en kørevej til museet, som er beregnet som servicevej for museets køkken og

til afsætning og afhentning af VIP-personer. Her er der desuden indrettet fire

handicapparkerings-pladser tæt på museets indgang.

Parkeringsmulighederne for cykler er i Sølvgade. Cykelstativerne bliver stort

set ikke benyttet, hvorimod publikum parkerer på begge sider af indgangen til

museet og langs mure, op ad bænke og på begge sider af museets hovedtrap-

pe inde på havens areal. Statens Museum for Kunst vil gerne imødekomme

brugernes behov ved at etablere cykelparkering i museumshaven, f.eks. i til-

knytning til havens indgange.

Barnevogne må af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtages på museet. Der

er etableret et uoverdækket barnevognsareal i den lille lysgård øst for muse-

ets hovedtrappe. Herfra skal den besøgende transportere sit barn sammen

med tasker og eventuelt gående børn i al slags vejr for at låne en klapvogn i

forhallen.

Den udvendige parkering af barnevogne giver anledning til en del frustration

blandt museets børnefamilier. Der er således behov for at etablere en attrak-

SMK Museumshaven 23


“Flere blomster og så noget kunst i

haven man kan interagere med”

tiv, overdækket barnevognsparkering tæt på

hovedindgangen med direkte adgang herfra

ind i garderoben jf. plantegningen på side 20, så

transporten op ad den store trappe undgås.

Konkurrenceforslaget skal:

• Indeholde 1 kørevej til hovedindgangen

• Indeholde 4 handicapparkeringspladser

• Indeholde 50 meter cykelparkering

• Indarbejde planerne for barnevogns-

parkering

4.6 BEPLANTNING

Museumshaven er en del af Østre Anlæg og der-

med en del af Københavns parker. Beplantning

er en vigtig del af havens karakter, både nu og i

fremtiden. Hvilke dele der bevares i forslaget, er

op til konkurrencedeltagerne, men der ønskes

en stillingtagen til det nuværende anlægs kvali-

teter i forhold til forslaget.

Museumshavens beplantning skal sikre va-

riation, frodighed, sanselighed og fauna. Valg

og placering af beplantning skal ske under hen-

syntagen til levedygtighed og tilvækst samt en

bæredygtig pleje.

Citat fra borgerdialogen

Af sikkerhedsmæssige årsager skal museums-

bygningen blotlægges med en forholdsvis lav

beplantning, således at man via overvågnings-

kameraerne kan se hele vejen rundt om bygnin-

24 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 25

gen.

Den store bregnebøg ved museets nordøstgavl

er fredet og inden for kronens drypzone skal

den sikres de bedst mulige vækstbetingelser

i det nye anlæg. I denne zone må der f.eks. ikke

foretages terrænændringer eller udgravninger

til bærelag.

De øvrige træer er som udgangspunkt beva-

ringsværdige, men en fjernelse af et eller flere

træer er ikke udelukket, hvis der i konkurrence-

forslaget kan argumenteres overbevisende for

dette.

Konkurrencedeltagerne kan forholde sig frit til

den øvrige beplantning.

Konkurrenceforslaget skal:

• Med beplantning understrege områdets

parkkarakter.

• Skabe læ og naturmæssige oplevelser i for-

hold til årstider og klima.


4.7 BELÆGNINGER

I dag er museets kørevej, som samtidig fungerer som adgangsstier fra

Øster Voldgade og Sølvgade, belagt med en asfalt med et tilslag af små-

sten (OB-belægning). Kørevejen ved personaleindgangen er asfalt- og

brostensbelagt. De øvrige stier er belagt med grus.

I den nye udformning af haven skal der fortrinsvis vælges faste og jævne

belægninger, da området skal være tilgængeligt for en lang række brugere,

og da det skal kunne renholdes og sneryddes. På grund af områdets frem-

tidige parkkarakter ønskes grusbelægninger anvendt, hvor det er muligt.

Havens køreveje (både foran museet og ved dets personaleindgang) skal

være dimensionerede til tung trafik.

Konkurrenceforslaget skal:

• Bruge faste, jævne belægningstyper, der er dimensionerede til tung

trafik på kørevejene.

4.8 TERRÆNINVENTAR OG MATERIALER

Terræninventar og materialer skal have høj kvalitet i forhold til design,

miljø, drift og vedligeholdelse. Der skal arbejdes med sikkerhedsmæssigt

forsvarlige, slidstærke, miljøvenlige materialer med lang levetid, og hvor

også genanvendelse efter endt levetid er mulig. Desuden skal inventar og

materialer være driftsvenlige.

Designmanualen for byrumsinventar (se programmets bilag 14) kan bru-

ges som rettesnor og inspiration.

Konkurrenceforslaget skal:

• Indeholde terræninventar og materialer, som er sikkerhedsmæssigt

forsvarlige, er slidstærke, genanvendelige, driftsvenlige og har lang

levetid.

4.9 BELYSNING

I kommunens parker er det generelt et ønske, at belysningen begrænses

mest muligt, således at der også findes mørke områder i byen. Museums-

haven er en af de parker, hvor belysningen hellere skal underspilles end

overspilles. For museet gælder imidlertid særlige sikkerhedsforanstalt-

ninger, hvorfor museets facader, gavle og umid-

delbare nærhed skal være godt belyst.

Der ønskes et belysningskoncept, som hæver

grundbelysningen til et tilgængelighedsmæs-

sigt forsvarligt niveau, samtidig med at det

understøtter havens identitet og funktioner, så-

ledes at haven også om aftenen og i de tidlige

morgentimer fremstår imødekommende. Om

natten skal belysningen begrænses mest mu-

ligt.

Nøgleordene er identitet, rum, arkitektur, ori-

entering, oplevelse, sikkerhed, tryghed og bæ-

redygtighed. For så vidt angår bæredygtighed,

skal der lægges vægt på miljømæssig bæredyg-

tighed i anlæg, drift og vedligeholdelse.

Konkurrenceforslaget skal:

• Indeholde et belysningskoncept, som un-

derstøtter det samlede koncept for haven.

• Have god belysning i museets umiddelbare

nærhed.

• Indtænke mulighed for at integrere kunstin-

stallationer og belysning.

4.10 INSTALLATIONER

Elinstallationer skal tænkes ind i museumsha-

ven i form af en passende fordeling af strøm-

stik til en mobil café, events, scenebelysning,

koncerter, kunstprojekter, arbejdende kunst-

nere, tv-transmissioner, belysning af facaden

og eventuelt andre funktioner, der foreslås af de

konkurrerende.

Desuden skal der være muligheder for vandaf-

tapning.

Konkurrenceforslaget skal:

• Anvise hvor der anbringes stik til el til arran-

gementer.

• Anvise hvor der anbringes vandudtag til

vanding.

“Trappen til museet kunne udnyttes meget bedre,

som mødested og siddeplads med smuk udsigt”

4.11 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

Museumshaven skal udformes og anlægges, så det er muligt at oprethol-

de en høj standard og en rationel drift af haven. Det er således væsentligt

at indtænke belysning og inventar, som ikke alene er veldesignet, men

også robust.

Stier og veje skal kunne renholdes og sneryddes ved maskinkraft.

Beplantningen må gerne være frodig og varieret, men skal være i stand til

at tilpasse sig stedet uden et højt plejeniveau, når den er veletableret.

Ved udformningen af eventuelle vandelementer skal der tages højde for

rimelige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Som følge af miljøkrav

kan der ikke forventes genbrug af regnvand.

Konkurrenceforslaget skal:

• Indarbejde robuste løsninger

• Indarbejde driftsvenlige løsninger

Citat fra borgerdialogen

26 SMK Museumshaven

SMK Museumshaven 27


EN HAVE

VED MUSEET

I PARKEN

I

det grønne bånd af voldparker, Tivoli, Ør-

stedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg,

fornemmes zig-zag-forløbet af voldgrav og

vold bedst fra luften. Men det er alligevel nok

helt present for de fleste, at der her er en by-

kernefavnende, oprindelig sammenhængende

voldstruktur. I flowet af grønne plæner med

store, bredkronede træer ligger flere bygninger.

En del er placeret ret ligetil, parallelt og tæt på

vejen, det gælder f.eks. Den Hirschsprungske

Samling og Statens Naturhistoriske Museum.

Til gengæld har Statens Museum for Kunst gjort

det noget svært for sig selv med en placering

højt oppe på voldkronen og upræcist diagonalt i forhold til vejkrydset Sølvgade - Øster Voldgade.

Men det er ikke sådan, at parken – Østre Anlæg – på nogen måde og til nogen tid har omsluttet

museet, sådan at man har haft fornemmelsen af at skulle vandre igennem et parkstrøg for at komme

frem og op til hovedindgangen. Nej, det trekantede areal foran skiller sig ud fra parken og har karak-

ter af at være en afskærmet have, en ’hortus conclusus’, noget mere beskyttet, fortættet og varieret

end en åben park. En forstue med grusgulv, græstæpper og syrenvægge, møbleret med mindre træ-

grupper og mørkgrønne hækstrimler samt rosenrabatter.

– om forholdet mellem den

urbane og den grønne have

SMK, det nyanlagte haveanlæg,

nedre gangforløb,

foto 1992

SMK, det nyanlagte have-

anlæg, nedre gangforløb,

foto 1922

Statua dell’Appennino, Villa Demidoff, Pratolino, Firenze

Da stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen udformede arealet om-

kring 1920 var det et tidstypisk anlæg, svarende til Glyptotekets have, til

det tidligere anlæg omkring Hirschsprungs samling og den forsænkede

have ved Ordrupgårdmuseet – og i for sig også Enghaveparken og Hellerup

28 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 29

Strandpark.

Trekantsarealet havde helt op til 1990 erne en ganske egen, let gam-

meldags charme, godt afskærmet fra vejenes stadigt øgende trafik af

Carl Petersens sorttjærede, rustikke træstakit og syrenhegnet. Og der var

noget at komme efter og se på, idet figurative skulpturer af (i dag mindre

kendte) billedhuggere som Gottfred Eickhoff, Astrid Noack, August Saa-

bye, Theobald Stein og Viggo Jarl var placeret i brede hæknicher og tænkt

at have en folkeopdragende virkning.

Fra bænkene kunne man, henover et rytmisk forløb af præcist klip-

pede buksbomhække, betragte folks gåen og kommen til og fra museet.

Det kan være, at man nu finder udtrykket altmodisch og passé, men en

særlig kvalitet ved en bys parker og haveanlæg er jo, at de angiver et tids-

mæssigt spænd og de deraf afledte formudtryk. Der findes i øvrigt i Europa

mange eksempler på tunge 1800-tals bygninger, der på samme både er

blevet gjort mindre afvisende, mere lokkende ved at ses bag et let filigran

af noget grønt.

At det er en fredet have, man nu vil puste nyt liv i, kan man ikke komme

udenom. Men jeg ser ikke at man behøver sondre så nøje mellem have og

byrum, mellem grønt og urbant. Det handler mere om tiltrækningskraft og

sjælfuldhed.

Jeg kom engang til Bobolihaven en diset morgen med gyldent okto-

berlys. Det var et stykke ind til Isolottoen, bassinet kranset af oranger i

lerpotter, men det fortættede rum inviterede, nærmest trak én indenfor.

Alt efter gangenes retning aftegnedes ulige lange skygger fra de kantende

hække. De enkle elementer, der gentog sig i forskellige størrelser og med

variende rytme, kombineret med stedets topografi, gav stedet et stærkt

udtryk; et ego med stor udstråling midt i Firenze.

I Paris’ Luxembourghave, men også Vesterbros Enghaveparken drages

man ligeledes et godt stykke ind af karismatiske, men rolige vandspejl.

Anderledes spøgefulde og drillende var manierismens automataer, giochi

d’acqua, i Villa Pratolino. De kombinerede vand, overraskelse og kunst i

havens lange midterakse, ligesom Niki de Saint Phalle og Jean Tinguelys

moderne ’La fontaine Stravinsky’ midt i Paris.

I Jardin des Tuileries i Paris leder skakbrætlignede felter med taktfa-

ste rækker af hestekastanier og lindetræer op mod Louvre, mens Jacques

Wirtz’ gendigtede parterre Jardin du Carrousel fra 1990erne, bestående af


Bobolihaven,

Firenze

FOTO: MATLALOUP

tolv radiale hæklinier, er placeret nærmest I.M. Peis glaspyramide og mu-

seet. Har det sted ikke både karakter af have og byrum, grønt og urbant?

London er kendt for sine på en gang afslappede og klassiske grønne

byrum fra 1600-tallet, som de manglende karreer i bystrukturen har givet

mulighed for. Her er det egentlige byrum, fordi den omgivende bygnings-

masse qua facadernes præcise, lodrette vægge således definerer et rum. I

de, temmelig eksklusive, boligkvarterer har de gitteromkransede græsfla-

der med blomstrende buske og store træer nærmest havekarakter, såsom

Hans Place og Belgrave Square Gardens. Andre, Lincoln’s Inn Fields, Ber-

keley Square eller Grosvenor Square er mere åbne med kæmpemæssige

træer på græs og kan krydses på mange måder. London er spættet som en

leopard med sådanne træfyldte byrum.

Pinocchio Park,

Collodi, Toscana,

fotograferet 2010

København er derimod blevet en nøgen by, i hvert fald sammenlignet

FOTO: ANNEMARIE LUND

førnævnte og andre byer som Paris, Hamborg og

Oslo. Vi har dog steder af samme karakter, oftest

anlagt i 1910-20erne. Sankt Annæ Plads har lidt

af den londonske tone over sig, med tidstypiske

stammehække omkring midterrummet; ligele-

des Julius Thomsens Plads på Frederiksberg.

Mere strengt, men storladent er Rødkilde Plads,

der deler Bakkehusbebyggelsen i to dele. Væg-

gene i dette grønne byrum dannes af to dobbel-

te lindealleer. Jeg har med fortsæt trukket ste-

der frem, der ikke er præget af en nutidig streg.

Det ser ud til, at ordene jardin og parc, field,

place, square og garden, plads o.lign. bruges i

flæng for anlæg med nogenlunde samme karak-

ter. Og mere givtigt end at stille modsætnings-

fyldt op, om noget er mere eller mindre urbant,

byrum eller ikke byrum, er det at se på det ak-

tuelle hjørneareals muligheder som en have

ved museet i parken. Men grønt må det være.

Og vigtigt for det nyfortolkede areals egenart og

udtryk er ikke mindst disse tre forhold:

Overfladen, Jordens hud, dens grad af

sprødhed og porøsitet, blødhed og muldfor-

nemmelse. Graden af belagthed er vigtige for

fornemmelsen af byhave, noget der er i slægt

med parken og forbinder sig med den. Men også

bearbejdningen, der hvor fladen netop ikke er flad. I dag optager både let

skrånende flader og flere trapper terrænfaldet ned til gadehjørnet, hvor

man næsten savner en prop i hullet: først den store stejle trappe, dernæst

de to mindre krumme og længst ude tre små.

Dertil serialitet, rytme og gentagelse i de mange muligheder, der ligger

i kombinationen af havekunstens skalaformidlende og rumdannende byg-

geklodser; trærækker eller trægrupper, lineære forløb af stammehække

eller høje som lave hække, irrgange og hækrum.

Og helt essentielt: en tydelig gestus, en form for gestalt og visuel ud-

tryksfuldhed, der anerkender og udfordrer såvel bygningens facade som

dens skala og tyngde og det, at folk skal drages op og op og op til hoved-

30 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 31

FOTO: ANNEMARIE LUND

La Fontaine

Stravinsky, Paris

indgangen.

Det solvendte, men i dag støjplagede og visuelt trafikbelastede tre-

kantareal kunne uden omtanke risikere at blive et forblæst og goldt, ja

utiltrækkende stykke mellem det ene og det andet, et nyt terrain vague.

Omvendt kan ulemperne fremprovokere indlevede og velturnerede løs-

ningsforslag. Pavilloner eller påfugle, skulptur og søjlegang. Det er lidt

som med Kraka: hverken påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende.

Afgørende bliver fornemmelsen for ’noget andet’, frirum og pause, sanse-

lighed og poesi samt landskabsarkitektonisk styrke og slagkraft. En særlig

hilsen fra 2011.

Slotsträdgården, Malmø, fotograferet 2009

Annemarie Lund, landskabsarkitekt MDL,

redaktør af tidskriftet Landskab.

FOTO: ANNEMARIE LUND


5

TEKNISKE FORHOLD

5.1 FORURENING

Det må formodes, at jorden inden for konkurrenceområdet er forurenet i

32 SMK Museumshaven SMK Museumshaven 33

klasse 2.

5.2 LEDNINGER I TERRÆN

Der findes vandledninger til det eksisterende vandingsanlæg og ellednin-

ger til belysning i terræn. Alt skal fjernes i det nye anlæg.

5.3 SIKKERHED

Statens Museum for Kunst har et meget højt sikkerhedsniveau på grund

af den enorme værdikoncentration i museumsbygningen. Dette sikker-

hedsniveau skal med ind i alle overvejelserne ved etableringen af den ny

museumshave.

Er der behov for at ændre de nuværende fysiske og elektroniske sikker-

hedsforhold, skal der etableres nye og gerne bedre sikkerhedsforhold.

Sikkerhedskravene til havens udformning skal ses i det lys, at det skal

være besværligt og vanskeligt at begå indbrud, røveri eller tyveriforsøg via

museumshaven. Derfor skal alle adgangsveje end den officielle tilkørsels-

vej forsynes med fysiske barrierer eller hindringer, der umuliggør kørsel

med bil eller andre former for større køretøjer.

Museet anvender i dag konceptet ”kontrollerede tilkørselsforhold”, hvilket

vil sige, at museet suverænt bestemmer, hvem der må lukkes ind foran mu-

seumsbygningen i bil eller større køretøjer som for eksempel renovations-

vogne. Det samme gør sig gældende ved museets personaleindgang og

varemodtagelse. Dette fungerer ved hjælp af kameraovervågning og pul-

lertanlæg, som styres fra museets døgnbemandede vagtcentral. Denne

praksis skal der ikke ændres på, dog kan man overveje at ændre anlægget,

under forudsætning af at samme sikkerhedsniveau opretholdes.


6

ØKONOMI

34 SMK Museumshaven

SMK Museumshaven 35


36

6 | ØKONOMI

Det samlede anlæg skal kunne realiseres inden for en økonomisk ramme

på 20,5 mio. DKK ekskl. moms. Denne ramme skal respekteres i konkur-

renceforslaget.

Alle udgifter til projektets realisering skal indeholdes i den økonomiske

ramme, herunder følgende udgifter:

• Honorarer til alle eksterne rådgivere og konsulenter, herunder til even-

tuelle tekniske undersøgelser, indhentning af ledningsoplysninger og

landinspektørafsætning i forbindelse med anlægget

• Byggeledelse (ca. 4 % af anlægssummen)

• Byggepladsetablering og -drift, herunder alle flytninger, afspærringer

og andre sikkerhedsforanstaltninger under anlægsarbejdet

SMK Museumshaven

“Det kunne være fedt med flere ’special projects’ i

haven, i stil med den flyvende damptromle (Flying

Steamroller af Chris Burden)”

• Anlægsudgifter, herunder belægninger, inventar, beplantning, belys-

ning, ledningsarbejder (inkl. omlægninger og nye stik) samt øvrige

installationer mv.

• Rydning og bortskaffelse af eksisterende befæstelser og underlag

inkl. miljøafgifter

• Rydning og bortskaffelse af øvrige materialer på området, herunder

beplantninger, hegn, vandingsanlæg, installationer mv. inkl. alle miljø-

afgifter

• Vinterforanstaltninger og eventuelle tillæg ved natarbejde generelt

• 1 års pleje af plantninger

Citat fra borgerdialogen

• Uforudseelige udgifter i anlægsfasen (15 %)

Rammebeløbet omfatter ikke udgifter til:

• Arbejder på museumsbygningen (hovedtrappe, fjernelse af støtte-

mure, etablering af dørhuller o.lign)

• Etablering af barnevognsoverdækninger

• Udeserveringspavillon, mobile toiletter og scene

• Oprensning efter forurening

• Landmåling af eksisterende anlæg

• Tilgængelighedsrevision

• Bygherreadministration og øvrige omkostninger afholdt af bygherre

Dommerkomiteen vil foretage en overslagsberegning af konkurrencepro-

jekternes anlægsomkostninger.

Det er afgørende, at den økonomiske ramme er overholdt eller vil kunne

sikres overholdt gennem viderebearbejdning. Konkurrenceprojekter, som

efter dommerkomiteens vurdering skønnes ikke at kunne realiseres inden

for den økonomiske ramme, vil blive erklæret ukonditionsmæssige og vil

således ikke blive optaget til videre bedømmelse.

SMK Museumshaven 37


7

BETINGELSER

38 SMK Museumshaven

SMK Museumshaven 39


40

7.1 GENEREL INFORMATION

7.1.1 Konkurrenceudskriver

Konkurrencen er udskrevet af Statens Museum

for Kunst i samarbejde med Københavns Kom-

mune, Teknik- og Miljøforvaltningen (ordregi-

vende myndighed).

7.1.2 Konkurrenceform

Konkurrencen er udskrevet som en projektkon-

kurrence med et begrænset antal deltagere i

henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (’udbuds-

direktivet’).

Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, for-

handlings- og arbejdssproget ved gennemførel-

sen af den udbudte opgave vil være dansk.

SMK Museumshaven

7.1.3 Konkurrencens sekretær

Arkitekt MAA Jesper Kock

Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, Strandgade 27 A, 1401 Køben-

havn K. E-mail: konkurrencer@arkitektforeningen.dk

7.1.4 Deltagere

• Totalrådgiver Schul Landskabsarkitekter i samarbejde med Adept og

Bascon

• Totalrådgiver Arkitektfirmaet C.F. Møller i samarbejde med Atkins

Danmark

• Totalrådgiver COBE i samarbejde med Topotek 1 og Grontmij

• Totalrådgiver GHB i samarbejde med ACT, Rekommanderet og Sloth

Møller

• Totalrådgiver POLYFORM i samarbejde med Karres En Brandes, Oluf

Jørgensen og VIA Trafik

• Totalrådgiver VOGT i samarbejde med JAJA Architects og Hundsbæk

& Henriksen

FOTO: SMK

• Totalrådgiver SLA i samarbejde med

Ram bøll Infrastruktur og transport samt

Keinicke & Overgaard arkitekter

• Totalrådgiver EBD arkitekter i samarbejde

med Jesper Kongshaug, Øllgaard Råd-

givende Ingeniører og Gert Carstensen

Rådgivende Ingeniører

De otte deltagerhold er udvalgt efter en prækva-

lifikationsfase i henhold til ovennævnte direktiv.

I forbindelse med valget af medarbejdere og

eventuelle underrådgivere til konkurrencefor-

slagenes udarbejdelse skal de medvirkende på

det enkelte konkurrenceteam være opmærk-

somme på, hvilke firmaer og personer, der i hen-

hold til EU’s udbudsdirektiv og Arkitektforenin-

gens konkurrencereglers afsnit 1.1, er udelukket

fra at deltage.

KARAKTERISTIK AF

KONKURRENCE-

OMRÅDET OG

OMGIVELSERNE

1: I stil med Wiener Ringstrasse ønskede man sig i København i anden

halvdel af det 19. århundrede at udvikle de nu sløjfede voldanlæg med et

system af parkanlæg og monumentalbygninger. Den wienske prestige-

boulevard kom til at omfatte storstilede bygninger som Burgtheater, Ope-

raen, parlamentsbygningen, rådhuset, Haus der Musikfreunde og Kunsthi-

storisches Museum. I København ønskede man sig ideelt set, at forløbet

fra Glyptoteket til Statens Museum for Kunst tilsvarende kunne blive en

perlerække af store huse, repræsentative for hovedstaden, dens kunst og

samlinger. På arkitekt Meldahls foranledning fik man da også udvirket, at

voldgraven samt stræk af voldene fra Tivoli over Ørstedsparken til Bota-

nisk Have og Østre Anlæg blev et forløb af grønne områder, anlagt omkring

små søer. Ikke blot kom disse, som man sagde ude i periodens Europa, til

at fungere som byens ”lunger”, de blev også et kærkomment terræn af et

mere kuperet tilsnit i forhold til det mestendels flade København. Des-

uden naturligvis et område til forskønnelse og et tegn på København som

en moderne metropol. Det samme gælder for de store bygningsanlæg, der

skød op langs denne linie.

Statens Museum for Kunst blev tegnet i 1890’erne af arkitekten Vil-

helm Dahlerup, der i denne Gründertid for København også stod bag så

forskelligartede værker som Det Kongelige Teater, Glyptoteket, indgang-

sporten til Tivoli og Påfuglescenen sammesteds. Dahlerup var påvirket af

de idéer om en ”draperet” arkitektur, som Gottfried Semper, der byggede i

Dresden og i Wien (således Kunsthistorisches Museum). Semper tænkte

sig arkitekturen og dens mure som en draperet struktur, et forhold man

historisk ville kunne spore langt tilbage til nomaders telte mv. Rigt orna-

menterede facader finder vi da også hyppigt i Dahlerups arkitektur, og helt

filigranagtigt bliver det i Tivolis indgang mod Vesterbrogade. Statens Mu-

seum for Kunst er tilsvarende præget af en vis polykromi og anvendelsen

af sten i forskellige materialer, former og tilvirkninger.

SMK Museumshaven 41


42

FOTO: SMK

Såfremt der af uforudseelige og tvingende grunde foretages ændringer i

forhold til de oplysninger, som en deltager har afgivet i forbindelse med

sin ansøgning om prækvalifikation, og som er kommunens grundlag

for prækvalifikation, skal deltageren straks informere om ændringerne.

Denne forpligtelse gælder, indtil der indgås kontrakt med konkurrencens

vinder. Kommunen forbeholder sig ret til at afvise ændringen eller tilbage-

kalde deltagerens prækvalifikation.

I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær.

7.1.5 Vederlag og præmiering

Der udbetales en førstepræmie på 200.000 DKK og en andenpræmie på

150.000 DKK, mens de øvrige deltagere modtager et vederlag på 130.000

DKK.

Beløbene er ekskl. moms og udbetales umiddelbart efter bedømmelsens

afslutning til konkurrencehold, der afleverer et konditionsmæssigt forslag

i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet.

Derudover afholder deltagerne selv alle omkostninger og eventuelle tab,

som kan opstå i forbindelse med udarbejdelsen og afleveringen af konkur-

renceforslaget eller andre aktiviteter i forbindelse hermed.

Kompensation til konkurrencens vinder i tilfælde af at sagen standses,

før der er underskrevet kontrakt med vinderen, er på forhånd inkluderet

i førstepræmien på 200.000 DKK. Der udbetales således ikke yderligere

kompensation.

SMK Museumshaven

7.1.6 Programmets godkendelse

Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens

medlemmer.

7.2 FORUDSÆTNINGER FOR AT AFGIVE

KONKURRENCEFORSLAG

7.2.1 Rettigheder

Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører Statens Museum for

Kunst. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos for-

slagsstilleren. Konkurrenceudskriverne, Arkitektforeningen og tredjepart

har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade, fagblade og

elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive

oplyst.

7.2.2 Forsikring

Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne

opbevarer originaler af det indleverede materiale. Der ydes ingen erstat-

ning for eventuel beskadigelse eller bortkomst af det indsendte materiale.

7.2.3 Offentliggørelse af

resultatet

Bedømmelsen forventes afsluttet medio no vember. Medio december for-

ventes kommu nens teknik- og miljøudvalg orienteret om konkurrencens

resultat. Derefter vil forslagene blive udstillet.

De konkurrerende vil skriftligt modtage med-

delelse om offentliggørelse og udstilling af kon-

kurrenceresultatet. Alle konkurrencedeltagerne

har tavshedspligt og må derfor ikke publicere

deres forslag, før Københavns Kommune har of-

fentliggjort konkurrenceresultatet.

7.2.4 Orienterings- og

besigtigelsesmøde

Den 28. juni 2011 afholdes et orienteringsmøde

for konkurrencedeltagerne med efterfølgende

besigtigelse af de eksisterende forhold på kon-

kurrencearealet. Nærmere oplysning om arran-

gementet fremgår af udbudsbrevet.

7.2.5 Spørgsmål

Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må

kun stilles pr. e-mail til konkurrencens sekretær.

Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk,

forelægges i anonymiseret udgave for konkur-

renceudskriverne.

1. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkur-

rencens sekretær i hænde senest den 1. juli

2011.

2: Vil man betragte den sammenhæng Museumshaven indgår i, må man

forholde sig til overordnede forhold som museets interiør, bygningens

eksteriør, de grønne anlæg og parker ved og omkring bygningen, gadernes

karakter, arkitektoniske landemærker i konteksten, trafikkens strømme og

bygningen som udsigtspunkt i byens store tilgrænsende rumdannelser.

Eventuelt de historiske spor og linieføringer. Endelig kan det være af in-

teresse at betragte museets hele modtagelsessystem fra haven foran og

videre i det indre rumforløb, blandt andet som det forbinder forhaven med

det bagvedliggende Østre Anlæg.

Statens Museum for Kunst blev placeret oven på volden (den såkaldte

Quitzows bastion). Bygningen er således eleveret med en vis ”erimitage-

effekt” i forhold til den omgivende by, hvad man tydeligt fornemmer ved

gavlene. Bygningens front har stærkt markerede siderisalitter og et tri-

umfbuemotiv som markant centreret og ligeledes fremspringende parti.

Bygningskroppen er effektfuldt vinklet i forhold til krydset Øster Voldgade

- Sølvgade. Selv med den eksisterende lidt diffuse bevoksning samler og

udspænder bygningen rummet foran sig, et rum der ikke blot består af

haven og trafikkrydset, men også de tilgrænsende dele af Kongens Have.

Bygningens volumen præsenterer sig med storladen effekt i forhold til

krydsets plan og trafikstrømme, i særdeles ved kørsel fra Sølvgade og

Øster Voldgade frem mod museet. Tydeligt fremtræder i det samlede by-

mæssige hierarki midterpartiet, men de kraftige siderisalitter bestyrker

facadens favnende gestus vis a vis gaderum og selve Museumshaven.

Kørende fra Nørreport vil

man være tilbøjelig til accelera-

tion, dels som følge af de overve-

jende horisontale facader, dels

som følge af det kontinuerlige,

lukkede forløb af Botanisk Have

på venstre side. Fremdriften ad

Øster Voldgade bremses optisk af de massive og vertikale gavle på arki-

tekten Jardins gamle kasernebygning, nu DSB-hovedkvarter, og trafikalt

af det intrikate, stærkt befær-

dede, lysregulerede kryds, som i

etaper, opdelt af midterrabatter,

leder alle trafikanter fra gående

over cyklister til busser og last-

vogne gennem skæringspunktet.

Der er tale om en mindre skærs-

SMK Museumshaven 43


44

SMK Museumshaven

“Afskærmning for

trafikstøjen ville

være rart”

Citat fra

borgerdialogen

2. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurren-

cens sekretær i hænde senest den 24. august 2011.

For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål

og svar vil blive sendt til samtlige konkurrencedel-

tagere 1-2 uger efter fristens udløb.

7.3 KONKURRENCEMATERIALE

Konkurrencematerialet består af dette program

med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar jf.

pkt. 7.2.5, eventuelle rettelsesblade og andre med-

delelser til de konkurrerende.

Bilagsoversigt

01 Oversigtskort med angivelse af gadenet, byg-

ninger, konkurrenceområdets afgrænsning mv.

(DWG + PDF)

02 Grundkort over konkurrenceområdet og de

nærmeste omgivelser med angivelse af kon-

kurrenceområdet, bygninger, belægnings-

grænser, beplantning, koter mv. (DWG + PDF)

03 Københavns Kommunes 3D bymodel

04 Højtopløste luftfotos

05 Ny hovedtrappe, analyse og oplæg. Erik Møller

Arkitekter, april 2011

06 Hovedtidsplan for udførelsen

07 Paradigme for ”Aftale om teknisk rådgivning og

bistand”, inkl. deri anførte underbilag

08 Tilbudsliste

09 Arkitekturby København

10 Natten i Byens Lys

11 Miljø i Byggeri og Anlæg

12 By for alle – Tilgængelighed i byen

13 Orientering om brandredningsarealer og tilkør-

selsveje. Københavns Brandvæsen

14 Designmanual for byrumsinventar

15 Fredningsdeklaration af den 25. juli 1969

Samtlige bilag findes på en CD sammen med pro-

grammet.

ild, et sted hvor byen koger op i et virvar. Dette til forskel fra de mange årtier,

hvor Statens Museum for Kunst i statisk værdighed absolut dominerede

rummet.

3: Som besøgende med udgangspunkt i Indre By, kommer man på helle,

idet man når frem til porten til Museumshaven mod krydset. Statens Mu-

seum for Kunst projicerer sig ret langt ud i omgivelserne, således ser man

den centrale del af facaden på et par hundrede meters afstand allerede i

Kongens Have, hvorfra man kan få det indtryk, at museet tilhører et fortsat

eller tæt forbundet parkområde. Krydsets barriere bliver man først helt

klar over ude foran Kongens Have på Georg Brandes Plads. Set fra gaderne

slører Museumshavens træer og større buske oplevelsen af facadens be-

tragtelige, horisontale udstrækning. Dette formindsker dens monumen-

tale virkning, samtidig med at det muligvis på stimulerende vis sikrer en

art nysgerrighed i forhold til, hvad arealet indeholder. Desuden spiller den

spredte bevoksning sammen med den særlige københavnske melankoli,

der råder i tidslommerne omkring den gamle Polytekniske Læreanstalt og

Geologisk Museum.

4: Havearkitekt Fabricius Hansens plan fra 1919 består i hovedsagen af

små og større cirkelslag, fortrinsvis med passeren anbragt i fortovets

yderste spids mod krydset, dels af en såkaldt ”gåsefodsplan” af radialer,

der udgår fra et halvcirkulært løftet plan, som i sin tid var kranset af bænke,

men nu virker som en ret bastant barriere. Fra alle radialer stiger man op

mod indgangen, idet bygningen netop ligger eleveret på den gamle vold.

Denne stigning er sikkert af arkitekten tænkt som et middel til at stemme

sindet i forhold til kunstens ophøjede sfære.

SMK Museumshaven 45


46

7.4 REGLER FOR AFGIVELSE AF

KONKURRENCE FORSLAG

7.4.1 Konkurrenceforslagets form

og omfang

Konkurrenceforslaget skal være anonymt.

Samtlige dele af forslaget tydeligt mærkes med

et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Konkur-

renceforslaget skal afleveres samlet og indpak-

ket i ugennemsigtig indpakning påført det 5-cif-

rede kendingstal.

Projektet skal omfatte følgende dele, hver især

indpakket i ugennemsigtige indpakninger, på-

ført det samme 5-cifrede kendingstal og ind-

hold i henhold til efterfølgende overskrifter:

Navnekuvert

Planchemateriale

Beskrivelse

Digitalt materiale

Tilbud med udfyldte tilbudslister for honorar

Overskrifterne ovenfor skal angives på hver af

de respektive pakker.

SMK Museumshaven

Der må kun indleveres ét forslag. Det understreges, at tegninger og andet

forslagsmateriale ud over det nævnte ikke vil blive optaget til bedøm-

melse.

Tilbuddet skal afgives uden forbehold.

7.4.2 Navnekuvert

En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-for-

mat med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag / aften),

e-mailadresse samt forslagets kendingstal.

Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal

anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har

medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i op-

havsretten. Kuverten skal mærkes ”Navnekuvert” og det valgte 5-cifrede

kendingstal.

7.4.3 Planchemateriale

Planchematerialet skal omfatte:

1. Oversigtsplan, mål 1:2000

Planen skal vise museumshavens hovedelementer og sammenhæng med

det omgivende bykvarter.

2. Helhedsplan, mål 1:500

Med forslag til den samlede disponering af kon-

kurrenceområdet med angivelse af adgangs- og

tilkørselsforhold, stier, parkeringsarealer inkl.

cykelparkering, beplantning, befæstelser, belys-

ning, kotering mv.

3. Snit gennem konkurrenceområdet, f.eks. mål

1:500

Længde- og/eller tværsnit, der supplerer hel-

hedsplanen.

4. Eventuelle diagrammer og supplerende pla-

ner og snit der i et passende målforhold beskri-

ver særlige egenskaber ved projektet.

5. Perspektiver og andre rumlige illustrationer

der viser karakteristiske træk ved projektet og

dets forhold til omgivelserne, herunder visua-

liseringer af belysningsforhold, sol/skygge og

opholdszoner.

Herudover skal projektet visualiseres på to foto-

grafier fra følgende standpunkter:

1) Øverst på museets hovedtrappe, set mod

Georg Brandes Plads.

De skarpt udlagte radialer virker følgerigtige i forhold til systemet af

krydsende akser i Kongens Have, som nogle museumsgæster endnu har

i erindring, bevidst eller ubevidst. Tilsvarende giver de af buksbom og ro-

senbede indrammede plæner, dvs. de rolige, her ganske vist uindtagelige

flader, et vist ekko af den kongelige have over for. Desuden bibringer de

en ro i forhold til facaden på Jardins store bygning på den anden side af

Voldgaden, ligesom de besidder en enkel monumentalitet gennem deres

blotte udstrækning.

Statens Museum for Kunst kan siges at have fire sektioner af modta-

gelseshaller: Ankomsthallen med trappe og informationsskranke, derpå

nogle trin ned ”Festsalen” (som den kaldes), derpå skulpturgaden med

det mægtige, tværgående rum langs Dahlerups bagfacade og endelig den

ikke mindre imposante, terrasserede sal, kaldet scenen, der badet i lys ret-

ter blikket mod Østre Anlæg.

I hvilket omfang Museumshaven i sit layout og ved sin rumfølelse ved

fornyelsen konciperes sammen med den urbane kontekst og det videre

modtagelsessystem, er et åbent spørgsmål. Det står dog fast, at udsigten

fra Statens Museum for Kunsts trappe mod Rosenborg Slot og byen er et af

de mest storslåede panoramaer i hovedstaden overhovedet, og at Muse-

umshaven danner det første ”gulv” i dette panorama, et plan der spænder

rummet ud og sender blikket rundt.

Det større urbane rum i udsigten etableres for mellemgrundens ved-

kommende af i hovedsagen tre ”massiver”: DSB-hovedkvarteret, Rosen-

borg og Geologisk museum.

Trappen i sig selv, der kunne være et socialt samlingspunkt med udsigt

og udnyttende sit solindfald (i slægt med store trapper på andre museer

i verden), opleves bogstaveligt tilgitret i triumfbuemotivets sideåbninger

(udfyldt af statuer), ligesom hele indslusningen er en flaskehals, et lettere

akavet, genstridigt filter.

5: Museumsbygningens østside byder på et betragteligt potentiale og en

stærk arkitektonisk oplevelse af risalitten og gavlens tungt bydende posi-

tion, løftet på volden. Bevægelsen frem mod den (af C. F. Møllers Tegne-

stue opførte) moderne tilbygnings port mod Østre Anlæg virker dog hen-

gemt målt på den i de arkitektoniske motiver anlagte betydning.

Til højre for hovedstien ligger et tilgroet område, der indeholder huse

og faciliteter for parkens gartnere. Denne zone er gunstigt beliggende, for-

di der er moderat trafikstøj og læ for vinden. Her (eller i nærheden) kunne

man anlægge en moderne labyrint eller andre intime haverum for børn.

SMK Museumshaven 47


48

2) Fortovshjørnet ved Georg Brandes Plads, set

mod museets hovedindgang.

6. Beskrivelse

En kortfattet tekstbeskrivelse, der supplerer

tegningsmaterialet med oplysninger om forsla-

gets arkitektoniske og funktionelle hovedidé og

-disposition, materialevalg og andre relevante

oplysninger i forhold til konkurrenceopgaven.

Forslagets omfang må ikke overstige 1,20 m i

højden og 2,52 m i længden (3 A0-plancher).

Hver planche skal i nederste højre hjørne være

forsynet med ophængningsplan og det valgte

kendingstal.

Planchematerialet afleveres i ugennemsigtig

indpakning mærket ”Plancher” og det valgte

kendingstal.

7.4.4 Beskrivelseshæfter

Der afleveres 18 eksemplarer af forslagets be-

skrivelse fra plancherne i form af A3-hæfter

med illustrationer fra plancherne, herunder

oversigtsplan og helhedsplan, samt en nedfo-

tograferet udgave af det samlede planchemate-

riale (ophængningen).

Beskrivelsen skal være af en sådan karakter, at

det er muligt at foretage en prismæssig vurde-

ring af forslaget.

SMK Museumshaven

Beskrivelseshæfterne skal i nederste højre

hjørne være forsynet med det valgte kendings-

tal og afleveres i ugennemsigtig indpakning

mærket ”Beskrivelse” og det valgte 5-cifrede

kendingstal.

7.4.5 Digitalt materiale

Der ønskes 2 stk. CD/DVD med samtlige illustra-

tioner fra forslaget med henblik på gengivelse

i dommerkomiteens betænkning. Illustratio-

nerne bedes afleveret i PDF-format. Hver illu-

stration som en særskilt fil. Illustrationerne skal

kunne omsættes til liggende A3-format med

følgende opløsninger: min. 300 dpi for gråtoner

og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for streg-

tegninger.

Desuden ønskes der en PDF-fil med beskrivel-

seshæftet (pkt. 7.4.4) på hver CD/DVD.

CD/DVD’erne pakkes og forsynes med det valgte

5-cifrede kendingstal.

7.4.6 Tilbudslister for honorar

Der afleveres 3 kopier af den udfyldte tilbuds-

liste. Alle priser skal angives i danske kroner

(DKK) ekskl. moms.

Tilbudslisten afleveres i ugennemsigtig ind-

pakning/kuvert påført ”Tilbudslister” samt det

valgte 5-cifrede kendingstal.

7.4.7 Tilbuddets

gyldighedsperiode

Tilbuddets gyldighedsperiode er tre måneder

efter afleveringsfristens udløb.

7.4.8 Afgivelse af

konkurrenceforslag

Konkurrenceforslaget skal afleveres anonymt.

Forslag skal senest den 30. september 2011

være indleveret til et postkontor eller et kurer-

firma og skal adresseres til:

Arkitektforeningen

Konkurrenceafdelingen

Arkitekternes Hus

Strandgade 27 A

DK-1401 København K

Forslagene kan ikke afleveres personligt.

Emballagen skal tydeligt være mærket: Projekt-

konkurrence – Museumshaven

Umiddelbart efter indleveringen skal der som

anbefalet forsendelse og umiddelbart efter

indleveringen fremsendes en kopi af den da-

tostemplede indleveringskvittering til konkur-

rencens sekretær. På kvitteringen anføres som

afsender det valgte 5-cifrede kendingstal samt

et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse

kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert

i forsendelsen. Telefonnummeret vælges såle-

des, at anonymiteten ikke brydes.

Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et

kurerfirma senest den 30. september 2011, skal

være fremme på ovennævnte adresse senest

den 3. oktober 2011 for at kunne blive optaget til

bedømmelse. Det er konkurrencedeltagerens

ansvar, at begge tidsfrister overholdes.

7.5 EVALUERING

7.5.1 Dommerkomité

Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en

dommerkomité, bestående af:

Karsten Ohrt, direktør, Statens Museum for

Kunst (formand)

Otto Johs. Detlefs, formand for Annie og Otto

Johs. Detlefs’ Fonde

Jørgen Toftegaard, direktør, Annie og Otto Johs.

Detlefs’ Fonde

Karoline Prien Kjeldsen, departementschef,

Kulturministeriet

Jon Pape, centerchef, Københavns Kommune,

Center for Park og Natur

Bent Lohmann, formand for Indre Bys Lokalud-

valg

Nils Erik Gjerdevik, billedkunstner

Steen Høyer, professor, arkitekt MAA MDL, udpe-

get af Arkitektforeningen

Marianne Levinsen, landskabsarkitekt MDL, ud-

peget af Arkitektforeningen

Strækningen langs den store glasfacade mod Østre Anlæg tilbyder en

smal passage, men ligger i hovedsagen hen som fodparterre for udsigten

indefra. Ved tilbygningens vestlige hjørne mod Østre Anlæg er der sol fra

tidligt på eftermiddagen. Samtidig er det et punkt, hvor hele parken med

Hirschsprung-bygningen byder sig til i et fint vue, og hvor man på en afsats

kunne skabe fine muligheder for ophold. Punktet hører til de mest afskær-

mede for trafikstøj i hele museets nære omkreds.

6: Den videre bevægelse rundt om hjørnet langs vestfacaden bliver stærkt

strabadserende og uvejsom. Her tvinges man efter et kaos af belægninger,

afbrudte stiforløb og parkering for museets medarbejdere til, i sidste in-

stans at gå ud på Sølvgade, for længere henne at finde ind gennem gitter-

lågen til den vestlige af de svungne stier mod Statens Museum for Kunsts

hovedtrappe.

Som ved ankomsten frontalt til Statens Museum for Kunst fra gade-

krydsets hjørne frem mod hovedtrappen bevæger man sig, idet man for-

lader museet, gennem et lille koreograferet-pittoresk forløb af linjer, ter-

rænforskydninger og digressioner.

I den pænt korsetterede forhave med dens overblik over optioner og

planens helhed tager man ved udgangen afsked med en anden epokes

forestillinger om atmosfære og scenografisk komposition.

Straks ved hovedportens diskrete piller, som stedet blev etableret af

havearkitekten Sven Ingvar Andersson, buldrer indtrykket af byens mobile

trafikstrømme frem mod en, som et voldsomt indbrud af nutid. Først ved

indgangspartiet til Kongens Have, hvis port virker som spejl for Statens

Museum for Kunsts facade, genetableres Museumshavens ro. Dennes

ro er dog relativ, idet luftforurening, støj og blæst rejser visse problemer

i forhold til på det rent rekreative plan at konkurrere med Kongens Have,

hvis større stilhed, variation, herlighedsværdi og udskænkningssteder lig-

ger tæt på.

Udfordringen for en fornyelse af Museumshaven består blandt andet

i at tage stilling til oplevelsen af trafikstøjen, at optimere facadens evne til

at spille sig ud mod gaderne, at forbedre arealerne på museets gavlfaca-

der og etablere en selvfølgelig og indbydende cirkulation rundt om bygnin-

gen, således at Museumshaven og Østre Anlæg i højere grad kommer til

at danne en helhed. Endelig og ikke mindst at skabe en intelligent, nutidig

have med et kunstnerisk islæt.

Carsten Thau, professor, Kunstakademiets

Arkitektskole.

SMK Museumshaven 49


50

“Havens design bør være

præget af enkelhed”

Rådgivere for dommerkomiteen

Katrine Tarp, kontorchef, Kulturministeriet

Michael Kjærsgaard Hansen, drifts- og sikkerhedschef, Statens Museum

for Kunst

Kim Gundersen, administrationschef, Statens Museum for Kunst

Tina Saaby, stadsarkitekt, Københavns Kommune

Jens Ole Juul, kvalitetschef, Københavns Kommune, Center for Park og

Natur

Peter Andreasen, landskabsarkitekt, Københavns Kommune, Center for

Park og Natur

Garbie Solvang Jørgensen, trafikingeniør, Københavns Kommune, Center

for Trafik

Citat fra borgerdialogen

Dommerkomiteen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som

rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom.

7.5.2 Bedømmelseskriterier

Forslagene vil blive vurderet på:

• Deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger i forhold til

konkurrenceprogrammets ønsker og krav

• Honorarkrav i form af timepriser

I første bedømmelsesfase vurderes alle forhold i projekterne undtaget

honorartilbuddet, og projekterne rangordnes. Derefter åbnes tilbudsku-

verterne, og der foretages en samlet vurdering.

SMK Museumshaven

7.6 FORHANDLING

Dommerkomiteen kan udpege 1-3 vindere af konkurrencen, og vinderen

/ vinderne vil i henhold til EU’s udbudsdirektivs artikel 31, stk. 3 blive ind-

budt til forhandlinger om tilpasning af projektet med udgangspunkt i dom-

merkomiteens betænkning, herunder dens bemærkninger til de enkelte

forslag.

Forhandlingerne har til formål at afklare arkitektoniske, tekniske og øko-

nomiske spørgsmål, der er opstået under den forudgående bedømmelse.

Dommerkomiteens arkitekter og landskabsarkitekter vil efter nærmere

aftale medvirke som bygherrens rådgivere under forhandlingerne.

Den endelige vinder udpeges på baggrund af kriterierne nævnt under pkt.

7.5.2.

Det er den ordregivende myndigheds hensigt, at den endelige vinder skal

varetage totalrådgivningen i forbindelse med vinderprojektets realisering.

Der vil blive indgået kontrakt på baggrund af ”Aftale om teknisk rådgivning

og bistand”, som er vedlagt konkurrencematerialet som bilag 07.

7.7 POLITISK OG MYNDIGHEDSMÆSSIG

GODKENDELSE

Projektets gennemførelse er betinget af de politiske og godkendende

myndigheders endelige godkendelse.


KØBENHAVNS

KOMMUNE

More magazines by this user
Similar magazines