Ulrik Lehrmann Forbrydelsesfortællingens registre - Krimi Forskning

lingsviserne om Hjortshøjmordet, Dams roman samt hans beskrivelser og refleksioner
over fængselsliv kan således samlet ses som et prisme, der reflekterer for brydelsesfortællingens
grundlæggende dimensioner.
Hjortshøjmordet
I nøgtern telegramstil blev Hjortshøjmordet fremstillet således:
Datter af Gaardejer J.P. Sørensen i Hjortshøj ved Arhus, myrdet paa Vejen
fra Hesselballe Højskole til sit Hjem i Fredags Middag.
Hun var sidst hos Købmand S. Nielsen i Hesselballe, hvor hun gjorde
Indkøb. Først om Søndagen blev hun savnet hjemme, da hun undertiden
blev borte paa Besøg om Natten i Hesselballe. Søndag Morgen sendte
hendes Fader Bud til Højskolen og fik den Besked, at hun var gaaet derfra
til sædvanlig Tid Fredag Middag. Dette vakte stor Ængstelse hjemme.
Gaaden opklaredes først Søndag Aften Kl. 10, da hendes Søster fandt
hende indenfor et Hegn ved Siden af Vejen ved en Tornebusk mellem
Hesselballe og Hjorthøj dræbt af dybe Halssaar. Liget var lagt pænt til
Rette paa Jorden med Hat, Træsko og Paraply liggende ved Siden af og
med begge Arme strakte langs med Kroppen. Der fandtes intet Spor af,
at der var øvet Vold eller Voldtægt mod hende. (Politiken 21.05.1902) 1
Når Politikens korrespondent fandt anledning til at påkalde sig digterisk fantasi og
en fiktionsfigur som Sherlock Holmes, skyldtes det formentlig, at drabet i mere end
en forstand fremstod som menings­løst. At opklare en forbrydelse er at fiksere et stadigt
udskridende betydningsspil ved at finde en forbryder og et motiv, men når dette
ikke er muligt, bliver behandlingen af et mord i medierne en fortsat jagt på betydning,
hvilket såvel avisernes formidling som datidens skillingsvisers vinkling af mordet
er eksempler på.
Selv om Sherlock Holmes er en fiktionsfigur, er det nok snarere i sammenhængen
en dybdeborende analytisk undersøgelse af mordet, der tænkes på. “Her er en Opgave
for den skarpsindigste Opdager, vi har”, står der senere i artiklen. Det afgørende
er imidlertid, at en sådan politimæssig undersøgelse sidestilles med “en Poets
Fan tasi”. Forbindelsen mellem litterær fantasi og politiarbejde kunne imidlertid tage
sig ganske anderledes ud set fra krimifiktionens synsvinkel, hvor det er den jour na listiske
fantasi, der må holdes i ave. I den første ‘rigtige’ danske kriminalro man, Palle
Rosenkrantz’ Hvad Skovsøen gemte (1903), ønsker hovedpersonen, kriminalbetjent Eigil
Holst, således, at “han under sin efterforskning havde en med faktum bilagt sigtelse
for falsk, der frembød adskillige fordele fremfor en tvivlsom sigtelse for mord og var
langt mindre sensationel, et punkt, der for politimanden, der arbejder i en tidsalder,
hvor et nyhedstørstende publikum ved sin presse følger ham i hælene, var af allerstørste
betydning” (Rosenkrantz 2003, s. 88). Hvad enten der i journalistikken ap pelleres
til krimifiktionen, eller der i krimifiktionen langes ud efter den sensationelle
journalistik, så aftegner der sig en interessant overlejringszone mellem politiarbejde,
journalistik og krimifiktion som forskellige, men indbyrdes forbundne forholds måder
inden for det samme felt.
I den journalistiske formidling af Hjortshøjmordet opridses med andre ord to mulige
registre i forsøget på at indfange forbrydelsens betydning: den digteriske rekon­
1 Politikens journalist har ikke i skyndingen haft helt styr på tidsforløbet. Det var således
ikke søndag aften, men allerede lørdag aften, Marie Sørensens lig blev fundet.
Lehrmann • Forbrydelsesfortællingens registre
2