Ulrik Lehrmann Forbrydelsesfortællingens registre - Krimi Forskning

Det psykologiske blik – Albert Dams debutroman
I slutningen af romanen Mellem de to Søer udstiller Albert Dam pressens forgæves forsøg
på at opklare romanens mord. De tilrejsende journalisters interviews med sognets
beboere fører ingen vegne:
Til sidst endte reporterne med at konstatere myndighedernes utilladelige
sendrægtighed og smølende sløjhed under hele sagens gang, tillige
med en række sammenkædede tilfælde, der havde begunstiget den
frække morders sporløse flugt. [...]
En enkelt udkastede i forsvindingsfasen et afsluttende billede: morderen,
der lå med skumle planer i krattet og derfra styrtede sig over den
intetanende unge pige, hans værgeløse bytte, der gik og holdt sin paraply
mod regnen; men de fleste lod det blive ved den mystiske be gi venhed,
det mystiske mord; det var den etikette, der klaskedes på flasken,
idet den foreløbig gemtes bort. (s. 177)
Der kan ikke herske tvivl om, at Dam har studeret avisomtalerne af Hjortshøjmordet
grundigt (smlgn. med det anførte Politiken­citat s. 3), men han er ude i et andet ærinde
end journalisternes overfladiske forsøg på at finde en morder.
Romanen Mellem de to Søer handler om et mord, men er ikke, hvad man vanligvis
vil forstå ved en kriminalroman. I Palle Rosenkrantz’ næsten samtidige kriminal roman,
Hvad Skovsøen gemte (1903), efterforsker kriminalbetjenten Eigil Holst møjsommeligt
et mord ved at iagttage spor og kombinere dem til en sammenhængen de fortælling,
dvs. mordets opklaring. Det er ikke en sådan klassisk kriminalfortælling, Dam
har skrevet, fordi romanens fokus ligger et helt andet sted. “Man kan gerne kalde
den “Hjortshøjmordet”, blot maa man ikke vente en spændende Kriminalroman a la
Palle Rosenkrantz. Det er mest en psykologisk Analyse af Morderen”, noteredes det
i en anmeldelse (Aftenbladet 02.11.1906). Romanens ydre handlingsramme forholder
sig imidlertid så tæt til Hjortshøjmordet, at det i den københavnske populærpresse
gav anledning til en foromtale under overskriften “De jydske Mord. Sensation”:
“gan ske særlig Hjorthøjmordet skal være behandlet med indtrængende psykologisk
Skarpsind i Forbindelse med en forbløffende Dristighed i Antagelsen af Motiverne
og Gerningsmanden til Forbrydelsen” (Aftenbladet 24.10.1906), og de fleste anmeldel
ser anfører da også Hjortshøjmordet som baggrund for romanen.
I et efterfølgende interview modificerer Dam dog forholdet til Hjortshøjmordet:
Albert Dam,
Politiken 13.11.1906
– det er egentlig ikke Hjortshøjmordet! [...] – Ja – du kan
maaske med nogen Ret sige, at min Bog [...] spiller paa
Hjortshøjmordet [...], men egentlig – – næ! – det er ikke
Mordet. Det er Morderen. [...] Han er noget, man endnu
al drig har set – hverken i dansk eller fremmed Litteratur.
Han er Raskolnikow – det vil sige: han er hans
diametrale Modsætning. [...] Jo – ser du: Raskolnikow
myrder, faar Samvittighedsnag, gaar bestandig og tænker
paa sin For brydelse og faar først Ro da han angiver
sig selv. Min Mand myrder og saa, men faar ikke Sam vittighedsnag.
Han ser flængende Syner saa længe, at han
tilsidst slet ikke tror paa Mordet. Det er kun Syner altsammen.
Og til sidst kan han kun danne sig et kon stru­
Lehrmann • Forbrydelsesfortællingens registre
20