Ulrik Lehrmann Forbrydelsesfortællingens registre - Krimi Forskning
Ulrik Lehrmann Forbrydelsesfortællingens registre - Krimi Forskning
Ulrik Lehrmann Forbrydelsesfortællingens registre - Krimi Forskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forbrydelsesfortællingernes blikke<br />
Avisomtalerne og skillingsviserne om Hjortshøjmordet, Albert Dams debutro man og<br />
hans artikler om fængselsforhold anskuer feltet forbrydelse med forskellige blikke.<br />
En måde at strukturere dette felt på er at beskrive forbrydelsen som henholds vis<br />
objekt og modus. Som objekt kan forbrydelsen ses i et samfunds eller individorienteret<br />
perspektiv. Som modus kan forbrydelsen gøres til genstand for refleksion eller<br />
en følelsesmæssig reaktion (affekt). Ved at kombinere disse to dimensioner fremkommer<br />
fire rum, som hver markerer basale positioner i organiseringen af for bryderfortællingen<br />
(jf. Skema 1).<br />
Samfund<br />
Genre:<br />
juridisk lov,<br />
moralfilosofi<br />
Moralsk panik<br />
Genre<br />
massehysteri<br />
Ræsonnement<br />
Straf Forståelse<br />
Følelse<br />
Oplevelse<br />
Genre<br />
eksistensiel<br />
psykologisk fortælling<br />
Genre<br />
melodrama,<br />
gotisk fortælling<br />
Individ<br />
Det drejer sig om de refleksive forholdsmåder ‘straf’ og ‘forståelse’ og de affekt ori enterede<br />
forholdsmåder ‘moralsk panik’ og ‘oplevelse’. Til disse er der knyttet grundgenrerne<br />
‘juridisk lov’/‘moralfilosofi’, ‘eksistentiel psykologisk fortælling’, ‘massehysteri’<br />
og ‘melodrama’/‘gotisk fortælling’. Forbrydelsesfortællingen er således ikke<br />
én fortælling, men en række fortællingsformer organiseret om hver deres særlige<br />
blik. Tillige er der i modstillingen mellem refleksive og affektorienterede forholdsmåder<br />
indeholdt et skel mellem kulturelt accepterede (‘høj’) og mere vulgære (‘lav’)<br />
måder at organisere forbrydelsesfortællingen på.<br />
Den mediemæssige formidling af Hjortshøjmordet, Dams roman samt hans journalistiske<br />
beskæftigelse med kriminalitet og straf berører alle aspekter af forbrydelsesfortællingens<br />
grundformer. I det ræsonnerende moralfilosofiske øvre venstre hjørne<br />
finder vi Martensens og Høffding, som netop ikke forholder sig specifikt til Hjortshøjmordet,<br />
men til forestillinger om kriminalitet og straf i almenhed. For ståelsen som<br />
eksistentiel fortælling varetages af Albert Dam i Mellem de to Søer. Oplevelsen som<br />
melodramatisk iscenesættelse findes i udpræget grad i skillingsviserne. Egentligt masse<br />
hysteri kommer det ikke til i Hjortshøj, men det er dog værd at være opmærksom<br />
på, at avisernes formidling af mordet anslår massehysteriske strenge i omtalen af de<br />
<strong>Lehrmann</strong> • <strong>Forbrydelsesfortællingens</strong> <strong>registre</strong><br />
34
Change language