Ulrik Lehrmann Forbrydelsesfortællingens registre - Krimi Forskning

Forbryderens mentalitet:
knivsaksens bevægelse på en høstmaskine
Kriminallitteraturens fremvækst i 1800­tallets anden halvdel forbindes ofte med moder
nitet og storby. I et sådant perspektiv er det da sigende, at Dam i sin roman, der
ret beset er en jysk landsbyfortælling, gør sig store anstrengelser for at modernisere
og bymæssiggøre livet på landet:
Medens den gamle landsby lignede provinsbyens sammenklumpede tue,
frembyder det moderne sogn – ved siden af de alt for let iøjnefaldende
forskelle – visse lighedspunkter med en større by.
Udstrækningen, en halv til en hel mil i hvert gennemsnit, kan omtrent
være den samme, og bebyggelsen ordner sig af sig selv i kvarterer og
centrer. Som i en større by har hvert menneske en bestemt omgangskreds,
der forgrener sig tyndt ind imellem de mange, han ikke kommer
sammen med, – og de dyrkede marker kan da træde i stedet for de gader
og kvarterer i en større by, hvis mennesker man ikke kender til. Der er
bestemte mennesker, som arbejdet fører en sammen med daglig, ellers
har sognet en tendens til at stille hvert menneske ene [...].
Som i en større by afbrydes ensomheden af de offentlige sam menkom
ster: dyrskuer og markeder i købstaden, indensogns foredrag i forsamlingshuset
osv., [...]
I sognet er det til slut som i en større by tilfældet, at de mennesker,
som griber afgørende ind i hinandens liv, kun træffes ved et mere eller
mindre tilfældigt møde en gang imellem. (s. 76­77)
Dam har næppe kendt den tyske sociolog Georg Simmels samtidige beskrivelse af
“Storbyerne og det åndelige liv”, men det bemærkelsesværdige er, at han beskriver
sognet som livsramme næsten som var det Simmels storby (Simmel 1992). Bag grunden
for denne noget egenartede sognebeskrivelse er, at Dam hermed placerer sin skildring
af morderens bevidsthed i moderniteten. Romanens første kapitel, der bl.a. skildrer,
hvordan ny teknologi i form af høstmaskinen (selvbinderen) vinder indpas i sognet,
understreger dette forhold. Morderen, Karl Bay, skal derfor ikke opfattes som en usamtidig
og skævgroet bondekarl, men som et moderne menneske, hvis bevidsthed har
flere centre.
Dam skildrer grundlæggende sine romanpersoners handlings­ og bevidsthedsrum som
reguleret af kræfter, de ikke selv har kontrol over. Den viljeløse handlen viser sig f.eks. i
beskrivelsen af det senere mordoffer, Mathilde Jensens, forlovelse med en karl fra sognet:
Efter et skyttebal i Kejlstrup fandt Marius Pedersen [...] sig forlovet med
Mathilde, vistnok til lige så stor forundring for ham selv som for andre,
da de straks efter fik ring. (s. 18­19)
Senere, da Mathilde står for at skulle forloves med en kommis fra Aarhus, Ludvig
With, sender hun et brev til Karl Bay og beder ham om at møde hende:
Hvis hun skulle have gjort rede for sig selv, hvad hun egentlig ville ham,
havde hun intet fundet. [...] Men da hun først havde fundet på, at hun
kunne skrive til Karl Bay, kunne hun ikke lade være at udføre det, og
hun vidste kun, at hun ville træffe ham, se ham, tale til ham; udover det
Lehrmann • Forbrydelsesfortællingens registre
24