Vejledning om sikring af havne og havnefaciliteter - Danske Havne

Vejledning om sikring af
havne og havnefaciliteter
Juni 2006

INDHOLD
1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
2 Havnesikringens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
3 Organisation, ansvar og opgavefordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
3.1 Havneadministrationen, PSO og PFSO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
3.2 Skibe og rederier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
3.3 Virksomheder på havnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
3.4 Sikringskomiteen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
3.5 Indsatsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
3.6 Kystdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
3.7 Søfartsstyrelsen og SOK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
3.8 Politiet og PET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
3.9 Lokale Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
3.10 Sikringsorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
3.11 Den Internationale Maritime Organisation IMO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
3.12 Den Europæiske Union . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
4 Sårbarhedsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
4.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
4.2 Sårbarhedsvurderingens elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
4.3 Bekendtgørelsens krav til sårbarhedsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
4.4 Beskrivelse af havnens aktiver og aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20
4.5 Opstilling af trusselsscenarier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
4.6 Risikovurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
4.7 Modforholdsregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
4.8 Afgrænsning af havnesikringsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
4.9 Procedure for sårbarhedsvurdering for en havn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
5 Sikringsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
5.1 Havnens opdeling i sikringszoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
Indholdsfortegnelse

5.2 Sikringsplan for en havnefacilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
5.3 Havnesikringsplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
6 Den daglige drift af havnesikringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
6.1 Dagligdagen i en havnefacilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
6.2 Kommunikation og kontaktberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
6.3 Sikringsniveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35
6.4 Administration, fortrolighed og tavshedspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35
6.5 Før-ankomst information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
6.6 Udveksling af sikringserklæring DOS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
6.7 Sikringsaftaler for ikke ISPS certifi cerede skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
6.8 Beføjelser og sanktionsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
6.9 Myndighedsinspektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39
7 Uddannelse og øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
7.1 Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40
7.2 Øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40
8 Anbefalinger og erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
8.1 Eksempelsamling for sikringsforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44
8.2 Adgangskontrol og ID kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44
8.3 Tv-overvågning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46
8.4 Skiltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
8.5 ISPS fartøjer udenfor sikrede havnefaciliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48
8.6 Arbejdskonfl ikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49
Bilag 1-8
Bilag 1 Virksomhedsprofi l . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2
Bilag 2 Skibsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3
Bilag 3 Havnens infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
Bilag 4 Risikovurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5
Bilag 5 (del 1) Declaration of Security. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
Bilag 5 (del 2) Declaration of Security. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
Bilag 6 (del 1) Dos - dansk udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Bilag 6 (del 2) Dos - dansk udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9
Bilag 7 (del 1) IMO formular - Før ankomst information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Bilag 7 (del 2) IMO formular - Før ankomst information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Bilag 8 Anbefalet skiltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Bilag 8 Anbefalet skiltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Indholdsfortegnelse

AFSNIT 1
Indledning
Kystdirektoratet og Danske Havne har i fællesskab udarbejdet denne vejledning som en
hjælp til de havne, der ønsker at drive et sikret havneområde med sikrede havnefaciliteter
i henhold til den internationale skibs- og havnefacilitets kode (ISPS), kapitel XI-2 i SOLAS
konventionen, EU-forordning 725/2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter samt
den danske bekendtgørelse om sikring af havne og havnefaciliteter.
Vejledningen kan læses af alle der er berørt af maritim sikring, men er specielt rettet mod
den havnesikringsansvarlige PSO og den havnefacilitetsansvarlige PFSO, der har ansvaret
for at etablere og drive havnens maritime sikring.
Vejledningen skal støtte i forbindelse med løsningen af de opgaver, der følger af lovgivningen
om sikring af havne og havnefaciliteter. Vejledningen er bevidst holdt i almindelige
vendinger og indeholder beskrivende eksempler samt erfaringer fra den hidtidige havnesikring.
Såfremt der måtte opstå tvivl om reglerne i forhold til vejledningen er det naturligvis
reglerne der gælder.
Den Internationale Maritime Organisations, IMO’s, regler om sikring af skibe og havne
trådte i kraft den 1. juli 2004. EU forordning 725/2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter
trådte i kraft den 20 april 2004. EU direktiv 65/2005 om bedre havnesikring
trådte i kraft den 15. december 2005, og skal senest den 15. juni 2007 være bragt til
udførelse i alle EU’s medlemsstater og havne der driver international trafi k. I Danmark gennemføres
direktivet ved bekendtgørelse om sikring af havne og havnefaciliteter. I Danmark
har man valgt at integrere alle regler, forordninger og bekendtgørelser vedr. havnesikring i
ovennævnte bekendtgørelse, som erstatter den tidligere bekendtgørelse 144 om sikring af
havnefaciliteter af 8. marts 2004.
Nærværende vejledning erstatter Kystdirektoratet og Danske Havnes tidligere vejledning
om terrorsikring af havnefaciliteter, april 2004.
Havneadministrationerne skal være opmærksomme på at der må forventes en del arbejde
i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner.
Fra bekendtgørelsen træder i kraft, forventes der at være knap et år til rådighed til
bekendtgørelsens bestemmelser skal være gennemført senest 15. juni 2007.
Henvendelser om vejledningen kan rettes til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk, tlf. 99 63 63
63) eller Danske Havne (tlf. 33 70 34 69). Herudover henvises der til hjemmesiden www.
maritimsikring.dk, hvor denne vejledning også kan fi ndes.
Indledning
3

AFSNIT 2
Havnesikringens begreber
For at kunne kommunikere effektivt er det nødvendigt at have en fælles opfattelse af og
kendskab til de begreber, der knytter sig til havnesikringen. Nedenfor er de lovgivningsmæssige
defi nitioner samt alle den maritime sikrings forkortelser gengivet, og suppleret
med enkelte andre forklarede begreber.
CSO: Company Security Offi cer, engelsk benævnelse for den sikringsansvarlige i et rederi.
DOS: Declaration of Security, på dansk en sikringsaftale. I almindelighed benyttes IMO’s
standard DOS formular til at indgå sikringsaftaler mellem et skib og en havnefacilitet.
En havn: Ethvert specifi kt land- og vandområde med anlæg og udstyr, som tjener til at
lette kommerciel søtransport.
En havnefacilitet: Et område, hvor der er direkte og umiddelbar kontakt mellem havneanlægget
og skibet, herunder ventepladser, indsejlingsområder, fabrikskajer, udskibningsbroer
og – kajer og værfter, og som opererer i henhold til en godkendt sikringsplan.
En sårbarhedsvurdering: Et dokument der identifi cerer trusler og svagheder og udvælger
og prioriterer foranstaltninger for at imødegå disse sårbarheder. Sårbarhedsvurderingen
for en havn er opdelt i individuelle sårbarhedsvurderinger for hver havnefacilitet samt
de supplerende havnesikringsområder.
En sikringsplan: Et dokument der beskriver organisation, ansvar, procedurer og sikringsforanstaltninger
for en havnefacilitet eller en havn med en eller fl ere havnefaciliteter.
Havneadministration: Havnens daglige ledelse.
Havnesikringsmyndighed eller havnemyndighed: Havneadministration – I den danske
havnesikring benyttes kun begrebet havneadministration.
IMO: Den Internationale Maritime Organisation. En international organisation i FN regi.
ISPS: International Ship and Port Facility Code. International lov vedtaget den 12. december
2001 af landene bag SOLAS konventionen, herunder Danmark.
Kontaktpunkt for Maritim Sikring: Kommissionshenvendelser og henvendelser fra
enkeltlande vedr. maritim sikring tilgår SFS, som er Danmarks kontaktpunkt for maritim
sikring.
Havnesikringens begreber
4

MAS: Maritime Assistance Service. SOK enhed som varetager opgaver i forbindelse med
forureningsbekæmpelse, brand eller eksplosion ombord, kollisioner, grundstødninger, maritim
sikring, sikringsalarmer og udmelding af sikringsniveau på danske skibe.
National Myndighed: Myndigheden for overholdelse af ISPS koden og SOLAS tilføjelserne
af 12. december 2001 samt EU forordning 725/2004 er i Danmark delt mellem
Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando.
PET: Politiets efterretningstjeneste.
PFSO: Port Facility Security Offi cer, engelsk benævnelse for den sikringsansvarlige for en
havnefacilitet, på dansk benævnt den sikringsansvarlige.
PSO: Port Security Offi cer, engelsk benævnelse for den sikringsansvarlige for en havn, på
dansk benævnt den havnesikringsansvarlige. PSO er havnens overordnede sikringsansvarlige.
RSO: Recognised Security Organisation, på dansk en godkendt sikringsorganisation. En
privat virksomhed med myndighedsgodkendte kompetencer indenfor maritim sikring.
SFS: Søfartsstyrelsen
Sikringskomite: Samarbejdsorgan med bred deltagelse af alle sikringsberørte virksomheder
indenfor en havnefacilitet eller et havnesikringsområde.
Sikringsniveau 1: Det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag
skal opretholdes til enhver tid (normalsituationen).
Sikringsniveau 2: Det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringstiltag
skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret
hændelse.
Sikringsniveau 3: Det niveau, hvor yderligere, specifi kke beskyttelses-/sikringstiltag skal
opretholdes i en begrænset periode, når en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller
overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifi kke mål.
Sikringsrelateret hændelse: En mistænkelig handling eller omstændighed, som kan
udgøre en trussel mod havnen, en havnefacilitet, eller mod et skib ved havnefaciliteten.
SOK: Søværnets Operative Kommando
SOLAS: Safety of Life at Sea, International konvention fra 1974 om sikkerhed til søs. Bliver
regelmæssigt og systematisk udbygget og opdateret med tilføjelser i form af nye kapitler,
herunder maritim sikring
SOLAS konventionens kapitel XI-2 af 12. december 2002: Et specielt kapitel vedr. maritim
sikring tilføjet SOLAS konventionen den 12. december 2002. Omfatter f.eks. bestemmelserne
vedr. før-ankomst information og fritagelse for samme.
SSO: Ship Security Offi cer, engelsk benævnelse for den sikringsansvarlige på et skib.
Havnesikringens begreber
5

Supplerende havnesikringsområder: Havnesikringsområder, som er relevante at sikre
i henhold til sårbarhedsvurderingen og som ligger udenfor de eksisterende havnefaciliteter.
Terminaloperatør: En virksomhed der forestår den daglige drift på en større eller mindre
del af en havnefacilitet
Havnesikringens begreber
6

AFSNIT 3
Organisation, ansvar og opgavefordeling
Langt hovedparten af den international skibstrafi k opererer i henhold til myndighedsgodkendte
sikringsplaner. Disse planer kræver at skibene i første række anløber sikrede eller
”rene” havne. Havnene etablerer derfor havnesikring og sikrede havnefaciliteter som en
service til de sikrede skibe. Havnesikringen er underlagt en række lovkrav, myndighedsgodkendelse
og kontrol, ligesom skibsfarten.
I Figur 3.1 er hovedparten af de virksomheder, organisationer og myndigheder, der er involveret
i havnesikringen, angivet. Havneadministrationen er naturligvis den centrale aktør
indenfor havnesikring. På kundesiden er det skibene og rederierne der er modtagere af
havnens sikrings service. På myndighedssiden er det Kystdirektoratet bistået af PET og det
lokale politi, der er havneadministrationens umiddelbare samarbejdspartnere.
SØFARTSSTYRELSEN
SOK
Skibe og Rederier
Havneadministration
PSO
INTERNATIONAL
MARITIME
ORGANIZATION
PFSO
Sikringskomite
Lokale Beredskab
Virksomheder
Indsatsgrupper
Figur 3.1 Havnesikringens aktører; IMO, KDI, Politiet, Lokale Beredskab, RSO, Virksomheder, Indsatsgrupper, Sikringskomite, PFSO,
PSO, Havneadministration, Skibe og Rederier, SOK, SFS og EU.
RSO
Organisation, ansvar og opgavefordeling
7

3.1 Havneadministrationen, PSO og PFSO
Havneadministrationen tilbyder maritim sikring som en service til sine kunder. Den typiske
havnesikringsorganisation er angivet i Figur 3.2.
Havneadministrationen
Samarbejde generelt
Delegation til PSO og PFSO
Ressourcefordeling og omkostningsstruktur
Havnesikringsansvarlig - PSO
Drift af havnesikringsområdet
Kommunikation med myndigheder samt alarmering
Vedligehold af sårbarhedsvurdering og sikringsplan
Uddannelse og øvelser
Facilitetsansvarlig - PFSO
Drift af ISPS faciliteten
Modtagelse og iværksættelse af alarm
Vedligehold af sårbarhedsvurdering og sikringsplan
Uddannelse og øvelser
Figur 3.2 Den typiske havnesikringsorganisation med angivelse af opgaver
Både de enkelte havnefaciliteter og havnesikringsområdet indrettes og organiseres sikringsmæssigt
i henhold til en sårbarhedsvurdering. Sårbarhedsvurderingen, udarbejdes af
havneadministrationen med bistand fra det lokale politi og evt. en godkendt sikringsorganisation,
en såkaldt RSO.
På baggrund af sårbarhedsvurderingen udpeges havnesikringsområdet. I forbindelse med
fastlæggelsen af havneområde og havnefaciliteter er det vigtigt at havneadministrationen
sørger for at inddrage alle virksomheder og interessenter, der bliver berørt af sikringen.
Havneadministrationen er primus motor i det gode samarbejde. Samarbejdet formidles
hensigtsmæssigt ved at nedsætte en sikringskomité med repræsentation af alle berørte
virksomheder og relevante myndigheder.
Sårbarhedsvurderingen indeholder konkrete anbefalinger til hvorledes sikringen skal indrettes
og opereres. Senest på dette stadie af processen bør havneadministrationen udpege
en sikringsansvarlig PSO til at stå i spidsen for havnens sikring, samt lokale PFSO’er, der er
ansvarlige for de enkelte ISPS havnefaciliteter. Havneadministrationen kan vælge personale
fra sin egen organisation, fra havnevirksomhederne eller endog helt uden for havnens
regi. Det er dog en betingelse at PSO og PFSO har de nødvendige kvalifi kationer og viden.
Organisation, ansvar og opgavefordeling
8

Når der foreligger en godkendt sårbarhedsvurdering er det PSO’ens ansvar at der udarbejdes
en havnesikringsplan for hele havnen og at sætte den i værk. På lignende vis
er det de lokale facilitetsansvarlige PFSO’ers ansvar at der udarbejdes sikringsplaner for
havnefaciliteterne samt at etablere, bemande og drive sikringssystemerne. Det er havneadministrationens
ansvar at tildele de sikringsansvarlige de nødvendige ressourcer ligesom
det er op til havneadministrationen at fastlægge havnesikringens omkostningsstruktur. For
så vidt faciliteten drives af en selvstændig terminaloperatør kan disse opgaver overgå til
terminaloperatøren.
ISPS havnefaciliteterne er selvstændigt sikrede dele af havnen, der lever op til den internationale
ISPS kode og som fi gurerer på den internationale maritime organisations IMO’s
hjemmeside www.isps.org2 over godkendte internationale havnefaciliteter. ISPS havnefaciliteterne
leverer sikring til de anløbende skibe under ledelse af deres lokale PFSO. PFSO’en
er ansvarlig for at havnefaciliteten til stadighed opererer i henhold til en aktuel og opdateret
sikringsplan. Hvis havnefacilitetens sårbarhed ændrer sig væsentligt er PFSO’en ansvarlig
for at først sårbarhedsvurderingen og siden sikringsplanen bliver revideret og indsendt
til fornyet godkendelse. PFSO’en er ansvarlig for at sikringspersonalet har modtaget den
nødvendige instruktion og uddannelse samt at der bliver afholdt sikringsøvelser. PFSO’en
er ligeledes ansvarlig for at havnefacilitetens sikringsudstyr er velfungerende.
Både PSO og PFSO’er fører en fortrolig log over sikringsrelaterede hændelser og kommunikation.
Ansvarsområderne for PSO’en omfatter:
at der udarbejdes og iværksættes en havnesikringsplan
kommunikation og samarbejde med havnens sikrede faciliteter, personale, interessenter
og myndigheder, administration og kontorhold for havnens sikring generelt
iværksættelse og ændring af havnesikringsforanstaltninger
gennemførelse af havnesikringsøvelser i samarbejde med PFSO
øvelse/træning/undervisning af personale i samarbejde med PFSO
revision og vedligeholdelse af havnesårbarhedsvurdering, havnesikringsplan og sikringsudstyr
Ansvarsområderne for PFSO’en omfatter:
at der udarbejdes og iværksættes en sikringsplan for havnefaciliteten
kommunikationen med personale, interessenter og myndigheder,
adminstration og kontorhold for havnefaciliteten i samarbejde med PSO
udveksling af sikringserklæringer med skibe
iværksættelse og ændring af sikringsforanstaltninger
den øvrige kontakt med skibe
Organisation, ansvar og opgavefordeling
9

gennemførelse af sikringsøvelser i samarbejde med PSO
øvelse/træning/undervisning af personale i samarbejde med PSO
revision og vedligeholdelse af havnefacilitetens sårbarhedsvurdering, sikringsplan
og sikringsudstyr
3.2 Skibe og rederier
ISPS certifi cerede skibe kompromitterer deres sikringsplaner, hvis de ikke anløber sikrede
havnefaciliteter. Et anløb udenfor en havnefacilitet er et ”urent” anløb som kompromitterer
skibets sikringsplan med mindre der træffes særlige foranstaltninger. Skibets
sikringsoffi cer, SSO, kan enten aftale relevante sikringstiltag i land eller gennemføre en efterfølgende
rensning af skibet. Foretager skibet sig intet vil det blive et ”urent” skib, som
efterfølgende vil kompromittere alle de havnefaciliteter det måtte anløbe.
Skibets sikring varetages af skibets sikringsoffi cer, SSO, og kaptajnen. SSO’en modsvarer
direkte en PFSO på landsiden. I tilfælde af forskelle i sikringsniveau mellem skib og havn,
kan SSO’en og PFSO’en aftale sikringsforanstaltninger og udarbejder evt. en sikringsaftale,
en såkaldt Declaration of Security, DOS. DOSen tjener som dokumentation for at enheden,
havn eller skib, med det højeste sikringsniveau, ikke er blevet kompromitteret.
Rederi/CSO
Skibsfører/SSO
Figur 3.3 Skibets sikringsorganisation.
På landsiden har rederierne udpeget en Company Security Offi cer, CSO. CSOen modsvarer
landsidens PSO. I forbindelse med konfl iktsituationer ombord er det som sædvanlig
skibsføreren, der har den fulde autoritet og det fulde ansvar.
Såfremt skib og havnefacilitet er på samme sikringsniveau har hverken SSO eller PFSO
behov for at foretage sig noget som helst. Hvis SSO anmoder PFSO om en DOS eller særlige
sikringsforanstaltninger, beror det på en forhandling de to imellem, hvad der aftales.
PFSO’en kan på lignende vis rette henvendelse til SSO og anmode om en DOS eller særlige
sikringsforanstaltninger.
3.3 Virksomheder på havnen
I forbindelse med udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger vil det være nødvendigt at indhente
en række sikringsrelaterede informationer fra alle havnens virksomheder. Normalt
Organisation, ansvar og opgavefordeling
10

vil det være den havnesikringsansvarlige PSO eller PFSOen, der indhenter disse oplysninger
fra virksomhedens ledelse og forelægger dem for politiet i forbindelse med en sårbarhedsvurdering.
Al information skal behandles fortroligt.
Såfremt havnevirksomheden er beliggende i en havnefacilitet eller bliver en del af det havnesikrede
område, er det nødvendigt at etablere et sikringssamarbejde. Samarbejdet kan
for eksempel etableres ved at virksomheden bliver repræsenteret i havnens sikringskommite
eller i havnens indsatsgruppe. Såfremt havnen er organiseret i andre samarbejdsfora
kan sikringssamarbejdet også etableres i regi af disse, blot man er opmærksom på de
fortrolighedshensyn der knytter sig til sikring. Se i øvrigt afsnit 3.4 og 3.5 vedr. sikringskomitéer
og indsatsgrupper.
Hvis en havnefacilitet drives af en selvstændig terminaloperatør, kan havneadministrationen
overlade sikringen af denne facilitet til terminaloperatøren. Terminaloperatøren skal i
så fald varetage alle havneadministrationens opgaver mht. sikring, se 3.1
For de fl este danske havnevirksomheders vedkommende er tyveri og hærværk langt mere
nærværende trusler, end terror. Virksomhederne opererer derfor normalt allerede på
nuværende tidspunkt sikringssystemer, der tager hånd om disse problemer. Med mindre
virksomheden som følge af den nye sårbarhedsvurdering bliver pålagt nye sikringstiltag, vil
der typisk være tale om at integrere virksomhedens eksisterende sikringsorganisation og
sikringstiltag i havne- eller facilitetssikringen.
Havnevirksomhedens organisatoriske placering i havnesikringen er angivet i Figur 3.4.
Havnens Sikringskomité
Virksomhedens
sikringsorganisation
Figur 3.4 Havnevirksomhedens organisatoriske indplacering i havnesikringen
Sårbarhedsvurderingens anbefalinger vedr. eventuelle ændringer af en virksomheds sikring
skal indføres i områdets sikringsplan. Sædvanligvis har sikringsfølsomme virksomheder i
lang tid opereret de nødvendige sikringsforanstaltninger i deres egen sikringsorganisation
og opgaven vil i de fl este tilfælde dreje sig om integration og samarbejde.
Sikringsplanen skal klart og tydeligt beskrive hvilke sikringsopgaver der varetages af virksomheden,
hvordan og af hvem.
Organisation, ansvar og opgavefordeling
11

3.4 Sikringskomiteen
Sikringskomiteens hovedopgave er at formidle og koordinere sikringssamarbejdet mellem
alle de virksomheder og interessenter der er berørt af havnesikring. Et eksisterende havnefora,
der kan formidle sikringssamarbejdet mellem alle de berørte parter, kan erstatte
sikringskomiteen. Der er kun krav om nedsættelse af en sikringskomité såfremt havnesikringen
er overladt til en terminaloperatør.
Sikringskomiteens opgaver kan omfatte:
Samarbejde og koordination
At sikre at havnesikringen og faciliteternes sikring lever op til sikringsplanerne
Medvirke til planlægning og koordination af kvartals- og årsøvelser
At sikringsplanerne for havne og havnefaciliteter opdateres i takt med at forhold af
betydning for havnesikringen ændrer sig
Det anbefales, at havneadministrationen etablerer en bredt sammensat sikringskomité.
Medlemmer af en sikringskomité kan være repræsentanter for følgende:
Havnens bestyrelse
Havnens ledelse
Havnens medarbejdere
Operatørvirksomheder
Havnevirksomheder
Transportvirksomheder
Kommunalbestyrelsen
Politiet
Brandvæsenet
Det kommunale beredskab
Det vil være naturligt, at den havnesikringsansvarlige PSO indtager rollen som formand for
sikringskomitéen og i denne rolle sørger for mødeindkaldelse, kommunikation og administration.
Sikringskomiteen bør fi gurere i sikringsplanens organisationsdiagram.
Medlemmerne af sikringskomitéen mødes efter behov, dog mindst en gang om året.
3.5 Indsatsgrupper
Havneadministrationen kan vælge at etablere en eller fl ere indsatsgrupper med nøglepersoner.
Indsatsgruppen har som formål at bistå den sikringsansvarlige PFSO med følgende
opgaver:
Organisation, ansvar og opgavefordeling
12

At sikre at samarbejdet blandt parterne på havnefaciliteter fungerer
Den daglige drift af sikringssystemet
Afholdelse af øvelser
At ændre sikringsniveauet på Kystdirektoratets anmodning
Medlemmer af en indsatsgruppe kan være følgende:
Den sikringsansvarlige
Havnefogeder
Havneassistenter
Repræsentanter for berørte operatørvirksomheder
Repræsentanter for berørte havnevirksomheder
Repræsentanter for berørte transportvirksomheder
Det vil være naturligt, at den sikringsansvarlige PFSO indtager rollen som formand for
indsatsgruppen og sørger for mødeindkaldelse, kommunikation og administration. Indsatsgruppen
bør fi gurere i sikringsplanens organisationsdiagram.
3.6 Kystdirektoratet
Kystdirektoratet er havnenes indgang til maritim sikring. Kystdirektoratets sektion for Maritim
Sikring er godkendende myndighed for sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for
havne og havnefaciliteter. Kystdirektoratet arbejder nært sammen med Søfartsstyrelsen,
Søværnets operative Kommando, SOK, Politiets Efterretningstjeneste, PET, samt det lokale
politi.
Maritim Sikrings opgave er at sikre at sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner lever op
til IMO’s bestemmelser, ISPS koden, EU-forordningen samt bekendtgørelse om sikring af
havne og havnefaciliteter. Maritim Sikring forestår registrering af godkendte havnefaciliteter
hos IMO og EU og godkendte havne hos EU.
Maritim Sikring fastlægger efter konsultation med PET sikringsniveauet for danske havne
og havnefaciliteter og opretholder et 24 timers beredskab for ind- og udmelding af sikringsrelateret
information.
Maritim Sikring yder vejledning indenfor alle aspekter af den maritime sikring og driver
endvidere en hjemmeside, www.maritimsikring.dk , hvor der kan hentes generel vejledning
samt nyheder indenfor såvel havne- som skibsområdet.
Maritim Sikring deltager gerne i øvelser og udfører regelmæssig inspektion af danske
havne og havnefaciliteter. Faciliteternes og havnens sikring inspiceres 2 gange på 5 år med
mindre sikringsforholdene ændrer sig markant.
Maritim Sikring er underkastet kontrol fra EU Kommissionen, og stiller på sin side inspektører
til rådighed for EU’s kontrol af sikringsforholdene i andre europæiske havne.
Organisation, ansvar og opgavefordeling
13

Maritim Sikring forestår endvidere godkendelse af sikringsorganisationer, såkaldte RSO’er,
og fører tilsyn med at vilkårene for disse virksomheders godkendelser til stadighed er opfyldt.
3.7 Søfartsstyrelsen og SOK
Søfartsstyrelsen og SOK er skibenes indgang til maritim sikring. Søfartsstyrelsens sektion
for maritim sikring er godkendende myndighed for skibenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner.
Søfartsstyrelsen arbejder nært sammen med Søværnets Operative Kommando,
SOK, Kystdirektoratet samt Politiets Efterretningstjeneste, PET.
Godkendelserne udstedes i form af tidsbegrænsede certifi kater. Søfartsstyrelsen udfører
regelmæssig audit af danske skibes sikringssystemer.
SOK udmelder sikringsniveauet på danske skibe og opretholder et 24 timers beredskab for
ind- og udmelding af sikringsrelateret information. SOK har oprettet en særlig enhed med
betegnelsen Maritime Assistance Service, MAS, til at forestå disse opgaver.
Søfartsstyrelsen formidler information om maritim sikring på hjemmesiden, www.maritimsikring.dk
samt på søfartsstyrelsens egen hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk, hvor der
kan hentes skibsrelateret vejledning samt nyheder.
Søfartsstyrelsen er såkaldt national focal point overfor EU. Det betyder at al henvendelse
fra EU vedrørende maritim sikring bliver videreformidlet af Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen stiller inspektører til rådighed for inspektion af sikringsforholdene på andre
EU-landes skibe.
3.8 Politiet og PET
Terrorisme til lands er grundlæggende et politianliggende. Hvis der opstår en sikringsrelateret
hændelse eller er optræk til en sådan, vil det i første række være det lokale politi og
Kystdirektoratet der skal underrettes. Både det lokale politi og Kystdirektoratet vil videreformidle
til PET, der besidder et overordnet billede.
Afhængigt af hændelsens karakter inddrager politiet forsvaret, marinehjemmeværnet eller
hjemmeværnet.
PET overvåger og udmelder til stadighed det danske trusselsbillede. PET udarbejder vejledning
for havnesårbarhedsvurderinger og afholder informationsmøder for politikredsene, i
samarbejde med Kystdirektoratet.
Det lokale politi samarbejder med de lokale havneadministrationer om udarbejdelse af
sårbarhedsvurderinger. Sårbarhedsvurderingerne baseres på kortmateriale samt information
om aktiver og aktiviteter på havneområdet. Sårbarhedsvurderingerne gennemføres i
nært samarbejde med havnen og munder ud i anbefalinger for sikringsforanstaltninger og
sikringsprocedurer.
Organisation, ansvar og opgavefordeling
14

3.9 Lokale Beredskab
Det lokale beredskab kan indgå i havnesikringen og det er fuldt acceptabelt at overdrage
sikringsopgaver til det lokale beredskab. Det er naturligvis en forudsætning at der er truffet
aftale om noget sådant mellem havnen og det lokale beredskab.
En hel del steder indgår det lokale beredskab allerede i sikkerheds- og sikringsopgaver på
havnene og det er derfor hensigtsmæssigt at beredskabet har sæde i f.eks. sikringskomiteen.
Havnens øvelsesforpligtelser kan ofte gennemføres som en del af en større beredskabsøvelse.
3.10 Sikringsorganisationer
Sikringsorganisationer er private virksomheder, der tilbyder forskellige former for konsulent-
og sikringsydelser. Havnene er naturligvis frie i deres engagement af sikringsorganisationer.
Organisationerne kan inddeles i godkendte og ikke godkendte organisationer.
En sikringsorganisation godkendt af Kystdirektoratet har dokumenteret kompetencer
indenfor såvel det maritime område som det sikringsfaglige område, og har fået sine medarbejderes
baggrund kontrolleret hos PET.
En godkendt sikringsorganisation (RSO) kan rådgive og assistere havnene med at udarbejde
enten sårbarhedsvurderinger eller sikringsplaner for en havn eller en havnefacilitet.
RSO’en må ikke udarbejde begge dele. Kystdirektoratet påser ved sin godkendelse at sårbarhedsvurderingen
er udarbejdet forskriftsmæssigt og lever op til de internationale krav
og PET’s nationale trusselsvurdering.
Hjemmesiden www.maritimsikring.dk fører en opdateret liste over godkendte sikringsorganisationer.
3.11 Den Internationale Maritime Organisation IMO
IMO vedligeholder en komplet verdensomfattende database over godkendte havnefaciliteter
samt kontaktoplysninger til faciliteternes sikringsansvarlige PFSO’er. Disse havnefaciliteter
opfylder den internationale ISPS kode samt bestemmelserne i SOLAS kodens kapitel
XI-2 af 12 december 2002. I Figur 3.5 er angivet et eksempel på IMO’s oplysninger for
Langelinje faciliteten i København.
IMO’s database er offentlig tilgængelig på www2.imo.org/ISPSCode/ISPSInformation.aspx
Kystdirektoratet forestår anmeldelse, opdatering og afmeldelse af danske havnefaciliteter
i IMO’s database. I databasen kan endvidere fi ndes oplysninger over ækvivalente sikringsplaner
samt bi- og multilaterale sikringsaftaler.
Organisation, ansvar og opgavefordeling
15

International Maritime Organization
GISIS: Maritime Security
Home > Maritime Security > Port Facilities > Facility Details
Organizational Contacts Port Facilities Security Arrangements
You are
viewing data
for:
Denmark
Change »
Port Facility Details
Port: København
Facility Details
Port facility name: Copenhagen - Langelinie
IMO Port facility number: DKCPH-0011
Alternative names for this
port facility, if applicable:
Port facility description:
Longitude: 12° 36.06' E
Latitude: 55° 42' N
Security Plan
Port facility has alternative security
agreements?
Port facility has approved equivalent security
agreements?
Port facility has approved port facility security
plan (PFSP)?
Date of port facility security
plan (PFSP) approval:
Has this port facility security
plan (PFSP) been withdrawn?
Maritime Security Points of Contact
Name: Mr. PFSO Soeren F. Andersen
Feedback Log Out
Address: Copenhagen Malmo Port, Containervej 9, DK-2100 Copenhagen
Postcode: DK-2100
Telephone: (+45) 35461138
Fax: (+45) 35461158
Email:
Telex:
« Back
Copenhagen Malmo Port
Passenger ship, bulk carrier, oil tanker, passenger
high-speed craft, cargo ships
No
No
Yes
10/06/2004
No
User: aa
Figur 3.5 IMO’s databaseoplysninger for Langelinjefaciliteten i København fra www2.imo.org/ISPSCode/ISPSInformation.aspx
3.12 Den Europæiske Union
EU Kommissionen fører tilsyn med at medlemsstaterne overholder EU-forordning
725/2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter samt direktiv 65/2005 om bedre
havnesikring. Kontrollen er rettet mod myndighederne KDI, SFS og SOK, men da en del af
myndighedsopgaven er at godkende konkrete planer og sikringstiltag, vil kontrollen også
kunne omfatte havne og havnefaciliteter. Ved disse undersøgelser vil EU-inspektørerne
være ledsaget af Kystdirektoratet.
Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen indrapporterer regelmæssigt information om havnefaciliteter,
bilaterale sikringsaftaler, ækvivalente sikringssystemer, fritagelser for før-ankomst
information samt afvisning af fartøjer.
Organisation, ansvar og opgavefordeling
16

Sårbarhedsvurdering
4.1 Indledning
Sårbarhedsvurderingen er en kombination af en risikoanalyse og en sårbarhedsanalyse. Risikoanalysen
vurderer traditionelt ydre truslers sandsynlighed og deres mulige konsekvenser,
mens en sårbarhedsanalyse typisk vurderer et systems interne styrker og svagheder. I
praksis inddrager den ene type analyse uundgåeligt elementer fra den anden. Et system
(f.eks. en havn) kan kun betragtes som sårbart, hvis der er trusler rettet imod det, mens en
trussel kun repræsenterer en risiko, hvis der er svagheder, som den kan udnytte.
Sårbarhedsvurderingen danner grundlag for fastlæggelse af den modstand der skal ydes,
og som beskrives i havnens og havnefaciliteternes sikringsplaner som sikringsforanstaltninger
på 3 forskellige sikringsniveauer. Modstanden er primært rettet mod tilsigtede menneskelige
handlinger (terrorisme), men omgivelsernes bevidsthed og sikringsforanstaltninger
vil også have en positiv virkning på utilsigtede handlinger.
Sårbarhedsvurderingen udarbejdes af havneadministrationen i samarbejde med den lokale
politimyndighed.
4.2 Sårbarhedsvurderingens elementer
Risikoen kan defi neres ved følgende formel:
Trussel + Mål – Modstand = Risiko
d.v.s. jo fl ere trusler og mål og jo mindre modstand der ydes, jo større risiko er til stede.
Trussel
AFSNIT 4
Det generelle trusselsniveau fastlægges af PET, men identifi kation af mulige trusler mod
ejendom, personer og infrastruktur i havn og havnefacilitet, og sandsynligheden for at de
bliver en realitet, fastsættes af havneadministrationen i samarbejde med det lokale politi,
med det formål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltninger. Ved vurderingen af en
mulig trussel vurderes om der fi ndes enkeltpersoner eller grupper der har den fornødne
viden og resourcer til at gennemføre truslen. Truslen vurderes ud fra følgende parametre:
tid, motiv, evne, vilje og mulighed.
Sårbarhedsvurdering
17

Mål
Havneadministrationen udpeger i samarbejde med det lokale politi mulige mål blandt havnens
virksomheder og aktiviteter, med særlig opmærksomhed på de kritiske funktioner, så
som:
Elforsyning
Olie- og benzinforsyning
Kommunikation
Afvikling af person- og godstransport
Opbevaring og transport af farlige stoffer (sprængstoffer, kemiske, biologiske, radiologiske
og nukleare)
Udpegning af mulige mål foretages ud fra bl.a. følgende kriterier:
Mange omkomne, svært kvæstede og/eller udsatte personer
Meget stort pres på eller nedbrud i dele af den kritiske infrastruktur
Store skader på miljøet
Massive tab af værdier
Omfattende utryghed i befolkningen
Høj symbolværdi / mediedækning
På skibssiden anses følgende skibstyper for særligt udsatte fartøjer:
Modstand
Passenger vessels Passagerfærger, herunder hurtigfærger
Ro-pax Færger med blanding af passagerer og køretøjer, herunder
hurtigfærger
VLCC’s Store tankskibe
LNG/LPG carrier Gas tankskib
Chemical carrier Kemikalie tankskib
Cruisers Krydstogtskibe
Container vessels Containerskibe (mulig transport af masseødelæggelsesvåben
eller dele til disse, våben og sprængstoffer, illegalt gods til fi -
nanciering af terroraktioner m.m.)
På baggrund af de udpegede trusler og mål samt identifi cerede svagheder i infrastruktur,
politik og procedurer udvælges og prioriteres de modforholdsregler, som skal indgå i
sikringsplanen og dermed medvirke til at reducere risikoen for en terrorhændelse samt
følgerne af denne.
Sårbarhedsvurdering
18

Øget modstand kan bl.a. opnås ved:
Risiko
Skærpet agtpågivenhed (især det som afviger fra det normale billede)
Uddannelse af sikringspersonale
Træning og øvelser
Skiltning
Adgangskontrol
Reducering af antal af adgangsveje
Fysisk afspærring (faste og mobile hegn)
Kontrol af passagerer, bagage og gods
Kontrol af leverandører og reparatører til skib
Kamera overvågning
Øget rundering i havneområdet
På baggrund af kortlægningen af trusler, mål og modstand udpeger havneadministrationen
i samarbejde med det lokale politi sårbare elementer og opstiller tænkte/mulige
trusselsscenarier (brug fantasien), hvorefter der foretages en risikovurdering for hvert enkelt
scenarie ved vurdering af sandsynlighed og konsekvens for den givne hændelse. Der
benyttes den såkaldte ”trafi klysmodel”, hvor man i det grønne område kan køre videre, i
det gule område skal man stoppe op og tænke sig om, mens man i det røde område ubetinget
skal iværksætte modforanstaltninger.
Risiko
Sandsynlighed
Usandsynlig Lav Sandsynligt
Konsekvens 1 2 3
Katastrofal C C1 C2 C3
Stor B B1 B2 B3
Moderat A A1 A2 A3
Figur 4.1a Risikoanalyse i henhold til den såkaldte ”trafi klysmodel”
Sårbarhedsvurdering
19

Risiko Defi nition / modforanstaltninger
Risikogruppe 1
Accepteres uden videre, men hvis der er enkle modforanstaltninger, som kan
iværksættes bør disse vurderes med hensyn til cost/benefi t
Risikogruppe 2 En risiko som ikke er kritisk. Der bør dog iværksættes modforanstaltninger
Risikogruppe 3 En risiko som ikke kan accepteres. Der skal iværksættes modforanstaltninger
Figur 4.1b Defi nition af risikogrupper i henhold til den såkaldte ”trafi klysmodel”
4.3 Bekendtgørelsens krav til sårbarhedsvurdering
Bekendtgørelsen opstiller kravene til sårbarhedsvurdering af havn og havnefaciliteter, og
bilag 1 til bekendtgørelsen angiver de specifi kke forhold som havnesårbarhedsvurderingen
som minimum skal berøre.
Proces for udarbejdelse af sårbarhedsvurderingen:
Beskrivelse
Opstilling af
trusselsscenarier
Risikovurdering
Opstilling af
modforanstaltninger
Allerede godkendte havnefaciliteter påvirkes normalt ikke af havnesårbarhedsvurderingen,
og der skal blot henvises til disse, med mindre havneadministrationen eller facilitetsoperatøren
beslutter at revidere sårbarhedsvurderingen for faciliteten. Hovedformålet med
havnesårbarhedsvurderingen er at defi nere havneområder udenfor de godkendte faciliteter,
som ud fra en risikovurdering skal inddrages i havnesikringen, og som således skal
understøtte og supplere den allerede foretagne sikring af havnefaciliteterne.
4.4 Beskrivelse af havnens aktiver og aktiviteter
Som grundlag for selve risikovurderingen fortager havneadministrationen en beskrivelse af
havnens aktiver og aktiviteter. Denne beskrivelse skal bl.a. omfatte.
Kort over havnen
Et kort med tydelig angivelse af havnens ydre grænser, adgangsveje, godkendte havnefaciliter
og sikringsmæssige forhold, som f.eks. placering af overvågningskameraer, hegn og
porte
Organisation
Beskrivelse af havnens organisation og sikringsorganisation, herunder uddannelse og evt.
krav til sikkerhedsgodkendelse af personale
Sårbarhedsvurdering
20

Havnens virksomheder
Havnens virksomheder udfylder en virksomhedsprofi l, se skema i bilag 1. I princippet bør
alle virksomheder udfylde profi len. Der vil dog fi ndes en række mindre virksomheder
såsom iskiosker, pølsevogne o.lign. eller hvor byområder med almindelig detailhandel og
caféer m.m. er en del af havnens område, hvor havneadministrationen med fordel selv kan
udarbejde kortfattede summariske profi ler.
Skibsaktiviteter
Havneadministrationen udarbejder en oversigt over skibstyper med oplysning om størrelse,
antal og last (se bilag 2). Endvidere oplysning om årlig omsætning af gods og passagerer
for de seneste 3 år.
Havnens infrastruktur
Herunder beskrives vigtig infrastruktur indenfor havneområdet som f.eks. rangerområde
(jernbane), opmarchområde for færger, område for parkering af trailere, område for oplæg
af farligt gods, oliedepoter, transformerstationer m.m. (se bilag 3)
4.5 Opstilling af trusselsscenarier
På grundlag af beskrivelsen af havnens aktiver og aktiviteter udpeger havneadministrationen
i samarbejde med det lokale politi sårbare områder og opstiller en række trusselsscenarier.
Eksempler på trusselsscenarier kunne være følgende:
Anbringelse af bomber på objektet
Selvmords- og bilbomber mod såvel objektet som adgangskontrollen til objektet
Smugling af våben eller udstyr inkl. masseødelæggelsesvåben
Tyveri af udstyr eller materialer der kan anvendes til fremstilling af våben eller
sprængstoffer
Uberettiget adgang eller udnyttelse, herunder blinde passagerer
Trusselsscenarier ved samspil mellem skib og havn vil normalt være dækket af havnefaciliteternes
sårbarhedsvurdering (og sikringsplaner), og eksempler på disse kunne være:
Illegal overførsel af gods og personer
Manipulation af lasten
Smugling af våben eller udstyr inkl. masseødelæggelsesvåben
Brug af skibet til transport af terrorister og deres udstyr
Brug af skibet som våben eller hjælpemiddel til at forårsage skade eller ødelæggelse
Sårbarhedsvurdering
21

Blokering af havneindløb, sejlløb m.m.
Angreb med kernevåben, biologiske eller kemiske våben
Brug fantasien ved opstilling af trusselsscenarier. Hvad du kan udtænke, kan også udtænkes
af en terrorist.
4.6 Risikovurdering
Risikovurderingen gennemføres ved at PSO’en aftaler en fælles gennemgang af havnen
med det lokale politi. Forud for gennemgangen er havnens aktiver og aktiviteter blevet
beskrevet som anført i afsnit 4.4. Politiet ønsker formentlig dette baggrundsmateriale til
orientering inden den fælles gennemgang. Baggrundsmaterialet skal være til rådighed
senest ved gennemgangen.
Politiet og PSO’en mødes herefter på havneterrænet og udpeger sårbare elementer og
mulige trusselsscenarier for nærmere risikovurdering. Dette foretages for hele havnens
område eksklusiv de eksisterende faciliteter. Området opdeles hensigtsmæssigt i forhold til
trusler og modforanstaltninger af politiet i samarbejde med PSO’en.
For hvert af de opstillede trusselsscenarier foretages en risikovurdering, og vurderingsskemaet
udfyldes (bilag 4).
Den færdige havnesårbarhedsvurdering kommer derfor til at bestå af så mange risikovurderinger
(med tilhørende modforholdsregler) som politiet fi nder fornødent, samt havnens
beskrivelse af aktiver, aktiviteter og kortmateriale.
Vurdering af konsekvens og sandsynlighed foretages ud fra følgende defi nitioner:
Konsekvens Defi nition Sandsynlighed Defi nition
Moderat
A
Stor
B
Katastrofal
C
Ingen tab af meneskeliv eller skader,
små økonomiske tab, nogen miljøødelæggelse
eller tab af anseelse
Tab af menneskeliv eller skader, store
regionale konsekvenser for økonomi,
lang tids ødelæggelse af en del af
økosystemet over et større område
eller stort tab af anseelse
Store tab af menneskeliv eller skader,
store nationale konsekvenser for
økonomi, fuldstændig ødelæggelse
af fl ere dele af et økosystem over
et større område eller stort tab af
anseelse
Usandsynligt
1
Lav
2
Sandsynligt
3
Der eksisterer enkeltpersoner / grupper
/ organisationer som har motivation,
men sandsynligvis uden kapacitet
til at realisere security hændelsen
i forhold til de eksisterende tiltag
Der eksisterer enkeltpersoner / grupper
/ organisationer som har motivation,
men med begrænset kapacitet
til at realisere security hændelsen i
forhold til de eksisterende tiltag
Der eksisterer enkeltpersoner / grupper
/ organisationer som har høj motivation
og med tilstrækkelig kapacitet
til at realisere security hændelsen
i forhold til de eksisterende tiltag
Sårbarhedsvurdering
22

4.7 Modforholdsregler
På bagggrund af risikovurderingen foreslås modforholdsregler (sikringstiltag) til havnesikringsplanen
på de 3 sikringsniveauer. Modforholdsreglerne er ikke nødvendigvis fysiske
sikringstiltag, men kan også være ændring af organisation, kommunikation, procedurer
og træning/uddanelse.
Sikringsniveau 1: Det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag
skal opretholdes til enhver tid (normalsituationen)
Sikringsniveau 2: Det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringstiltag
skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret
hændelse
Sikringsniveau 3: det niveau, hvor yderligere, specifi kke beskyttelses-/sikringstiltag skal
opretholdes i en begrænset periode, når en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller
overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifi kke mål
4.8 Afgrænsning af havnesikringsområdet
Når der foreligger en havnesårbarhedsvurdering kan havnesikringsområdet afgrænses.
Havnesikringsområdet omfatter som minimum alle eksisterende ISPS faciliteter samt alle
øvrige områder der er blevet rubriceret i risikogruppe 2, gul, eller risikogruppe 3, rød.
Hvis havneadministrationen fi nder det hensigtsmæssigt kan havnesikringsområdet udvides
med arealer i risikogruppe 1, grøn.
Havnen kan evt. opdeles i delområder som i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen
betragtes som en selvstændig havn (i sikringsmæssig henseende). Der skal udarbejdes en
fuld havnesikringsplan for hvert af disse områder.
4.9 Procedure for sårbarhedsvurdering for en havn
Havnesårbarhedsvurderingen udarbejdes af havneadministrationen (HADM) i samarbejde
med det lokale politi (POL).
Havnesårbarhedsvurderingen kan naturligt opdeles i 3 trin:
1. Kortlægning og forberedelse
2. Analyse og risikovurdering
3. Afgrænsning og anbefalinger
1. Kortlægning og forberedelse
Denne indledende fase forestås af HADM og omfatter
Beskrivelse af havnen
Udarbejdelse af kortmateriale
Sikringsforhold og –planer
Sårbarhedsvurdering
23

Organisatoriske forhold
Udfyldelse af virksomhedsprofi ler
Oversigt over skibsaktiviteter
Beskrivelse af infrastruktur
Når kortlægningen er afsluttet og alt baggrundsmaterialet er klar kontaktes POL for samarbejde
om det videre forløb.
2. Analyse og risikovurdering
HADM og POL foretager i fællesskab en fysisk gennemgang af havnens samlede land og
vandområde. Der medbringes udfyldte skemaer for virksomhedsprofi ler og infrastruktur,
samt et kort over havnen. Ved gennemgangen foretages bl.a. en vurdering af hvilke virksomheder
og infrastruktur, som kunne udgøre et potentielt mål for en terroraktion og/eller
hvor et nedbrud vil have store økonomiske eller samfundsmæssige konsekvenser.
For de udvalgte sårbare elementer opstiller POL trusselsscenarier og foretager en risikovurdering
v.h.a. ”trafi klysmodellen”. Elementer, som på grund af kombinationen af sandsynlighed
og konsekvens befi nder sig i det ”gule” eller ”røde” område, indtegnes på planen.
POL foretager desuden en analyse af havnens sikringsorganisation og eksisterende sikringsforhold.
3. Afgrænsning og anbefalinger
På baggrund af de sårbare elementer fastlægger HADM og POL grænserne for havnens
sikringsområde/r. Her er det vigtigt at man tager hensyn til ”naturlige” grænser, herunder
vejforløb og placering af bygninger og hegn. Endvidere bør der tages hensyn til mulighed
for afspærring, overvågning og kontrol af sikringsområdet.
POL anviser sikringsforanstaltninger på de 3 sikringsniveauer, og hvor det er relevant forslag
til sikringsorganisation, uddannelse, sikkerhedsgodkendelse, kommunikation og procedurer
etc. Selvom der ikke udpeges sårbare elementer foretager POL en vurdering af og
evt. anbefaling af supplerende sikringstiltag til indarbejdelse i sikringsplanen for havnen.
Disse kunne eksempelvis være:
Bedre skiltning
Adgangskontrol
Brug af ID-kort for ansatte i havnen
Kamera overvågning
Belysning om natten
HADM samler alle dokumenter i en samlet rapport, hvorefter sårbarhedsvurderingen sendes
til Kystdirektoratet til godkendelse. Det anbefales at følge indholdsfortegnelsen i fi gur
4.2.
Efter godkendelse af sårbarhedsvurderingen skal anbefalingerne i denne indarbejdes i den
efterfølgende havnesikringsplan.
Sårbarhedsvurdering
24

1. Indledning
Bagggrund
Formål
Hvem har udarbejdet sårbarhedsvurderingen
Administration og fortrolighed
2. Generel beskrivelse af havnen
Havnens placering og afgrænsning
ISPS-faciliteter
Gods- og passageromsætning
Øvrige aktiviteter
Oversigtsplan
Detailplaner efter behov
3. Eksisterende sikringsforhold
Eksisterende sikringsplaner
Andre beredskabsplaner
Plan med sikringsrelaterede oplysninger
(Hegn, porte, kameraplacering etc.)
4. Organisation
Havnens organisation, herunder sikringsorganisation
Sikringsorganisationens opgaver og ansvar
Sikringspersonalets uddannelse
Sikringskommitté
5. Virksomhedsprofi ler
Beskrivelse af havnevirksomhedernes aktiver og aktiviteter (bilag 1)
6. Skibsaktiviteter
Oversigt over skibsaktiviteter (bilag 2)
Skibsaktiviteter i sikrede faciliteter
Skibsaktiviteter udenfor sikrede faciliteter
7. Infrastruktur
Beskrivelse af infrastruktur og konsekvenser af nedbrud/bortfald (bilag 3)
8. Sårbare elementer
Svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastruktur, politik og procedurer
Udpege sikringsspørgsmål, der affødes af grænsefl aden mellem havnefacilitet og andre havnesikringsforanstaltninger
På baggrund af analysen af havnens aktiver og aktiviteter, virksomheder og infrastruktur udvælges sårbare elementer for en
risikovurdering
9. Risikovurdering
For hvert af de sårbare elementer og handlinger opstilles trusselsscenarie/r, og der foretages en risikovurdering ved fastsættelse
af sandsynlighed og konsekvens (bilag 4)
Elementer som på grund af kombinationen af sandsynlighed og konsekvens befi nder sig i det risikogrupperne ”gul” eller
”rød” indtegnes på en havneplan.
10. Anbefalinger til bedre havnesikring
Fastlæggelse af havnens sikringsområde/r
På baggrund af risikovurderingen anvises sikringsforanstaltninger på de 3 sikringsniveauer.
Derudover anvises forslag til sikringsorganisation, uddannelse, sikkerhedsgodkendelse, kommunikation og områdeopdeling
Figur 4.2 Anbefalet indholdsfortegnelse til sårbarhedsvurdering for en havn
Sårbarhedsvurdering
25

AFSNIT 5
Sikringsplaner
Sikringsplanen er havnens beredskabsplan mod tilsigtede menneskelige handlinger (terrorisme),
men skal ikke omfatte den umiddelbare reaktion på et angreb eller eventuelt
nødvendige oprydningsaktiviteter efter et sådant angreb.
Sikringsplanen udarbejdes på baggrund af den godkendte sårbarhedvurdering og skal
bl. a. redegøre for:
Sikringsorganisation
Ansvar og opgavefordeling
Sikringskommunikation
Administrative forhold og procedurer
Modforholdsregler (sikringstiltag) på de 3 offi cielle sikringsniveauer
Sikringsprocedurer
Uddannelse og øvelser
Sikringsplanen for en havnefacilitet og havnesikringsplanen indeholder principielt de
samme elementer og kan derfor opbygges på samme vis.
5.1 Havnens opdeling i sikringszoner
Til illustration af havnens opdeling i sikringszoner er der foretaget en ”tænkt” opdeling af
en havn i Figur 5.1. Der skelnes mellem 3 forskellige områder:
Sikringsplaner
26

Figur 5.1 En ”tænkt” opdeling af Esbjerg havns område i havneområde (grøn ramme), havnens sikringsområde (gul ramme) og
sikrede havnefaciliteter (rød ramme).
Havneområdet
Det grønt-indrammede havneområde er det samlede land- og vandområde, som er
underlagt havneadministrationen.
Havnens sikringsområde
Havnens sikringsområde indenfor den gule ramme er det område som skal have
en havnesikringsplan. Området fastlægges som de allerede sikrede havnefaciliteter,
suppleret med områder fastlagt ud fra havnens sårbarhedsvurdering. Havnesikringsområdet
består som minimum af samtlige havnefaciliteter og alle øvrige områder i
risikogruppe 2, gul, og risikogruppe 3, rød. Havnens sikringsområde omfatter således,
efter omstændighederne, som minimum de sikrede havnefaciliteter og maksimalt hele
havneområdet.
Hvis havnens geografi ske udstrækning og struktur betinger dette, kan havneområdet
opdeles i fl ere delområder, som hver betragtes som et sikringsområde, og som derfor
skal have en havnesikringsplan.
Sikrede havnefaciliteter
Havneadministrationen har udvalgt og defi neret de havnefaciliteter som ønskes anvendt
til betjening af lastskibe større end 500 BT og passagerskibe i international fart.
Disse havnefaciliteter har alle en sikringsplan.
Det er havnesårbarhedsvurderingens risikozoner, der danner basis for havneadministrationens
fastlæggelse af havnesikringsområdet. I Figur 5.2 er der opstillet et mere kompliceret
”tænkt” eksempel for Frederikshavn havn. Det antages at politiet og havneadministrationen
i forbindelse med sårbarhedsvurderingen har opdelt havneområdet i en række
hensigtsmæssige sikringsmæssige delområder og udarbejdet risikovurderinger for hvert
delområde. Herved bliver hele havneområdet inddelt i gule og grønne risikozoner, som
angivet i Figur 5.2. De eksisterende havnefaciliteter er for illustrationens skyld angivet med
Sikringsplaner
27

ødt, selv om en havnefacilitet kan befi nde sig i en hvilken som helst af de 3 risikoklasser.
Sårbarhedsvurderingen har derfor tilvejebragt en del gule risikozoner som skal omfattes
af den nye havnesikringsplan. De gule risikozoner i Figur 5.2 ligger imidlertid temmelig
spredt og kunne tænkes at være sikringsteknisk besværlige at kontrollere. Havneadministrationen
kan derfor vælge at inddrage en del af de uproblematiske grønne sikringszoner
i havnesikringsområdet. Det resulterende havnesikringsområde kunne derfor tænkes at få
en udstrækning som angivet i fi gur 5.3. Dette område er karakteriseret ved at være sammenhængende
og med nogle naturlige let genkendelige ydergrænser.
Havnesikringsområdet skal indeholde alle eksisterende havnefaciliteter og alle områder i
risikoklasse gul, og kan derudover indeholde så meget af området i risikoklasse grøn som
havneadministrationen og politiet fi nder hensigtsmæssigt.
Figur 5.2 En ”tænkt” opdeling af Frederikshavn havns havneområde i de 3 risikozoner, grøn, gul og rød som konsekvens af politiets
og havnens sårbarhedsvurdering.
Sikringsplaner
28

Figur 5.3 En ”tænkt” fastlæggelse af Frederikshavn havns havnesikringsområde som konsekvens af politiets og havnens sårbarhedsvurdering
og med ønske om at etablere et sammenhængende sikringsområde med naturlige let genkendelige ydergrænser.
5.2 Sikringsplan for en havnefacilitet
Havnefaciliteten er havnens stærkest sikrede enhed. Det er kun i havnefaciliteterne at
de sikringscertifi cerede fartøjer kan betjenes problemfrit. Havnefaciliteten har sin egen
organisation og administration, som opererer i henhold til facilitetens sikringsplan. Havnefaciliteten
er underlagt de mest omfattende lovgivningskrav. Det drejer sig om den
internationale ISPS kode, SOLAS konventionens kapitel XI-2, EU forordning 725/2004 om
Sikringsplaner
29

edre sikring af skibe og havnefaciliteter og den danske bekendtgørelse om sikring af
havne og havnefaciliteter.
Havnefacilitetens PFSO er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en sikringsplan
for havnefaciliteten. Der er ingen formelle krav til sikringsplanens opbygning og struktur,
men derimod omfattende krav til dens indhold. Fra myndigheders, PFSO’ers og RSO’ers
sider har der været mange opbygninger i forslag. Havnenes nuværende sikringsplaner har
derfor kun et ensartet præg indenfor de enkelte havne.
På baggrund af de hidtidige erfaringer, anbefales det, at sikringsplaner i fremtiden opbygges
så de består af en administrativ del og en operationel del. Den administrative del
beskriver havnens aktiviteter, organisation, ansvar og administration. Den administrative
del vil typisk være en genganger, der kan genanvendes for samtlige faciliteter i havnen.
Den operative del indeholder procedurer for niveau 1, 2, 3, evakuering, farligt gods m.v.
og vil være mere specifi k for den enkelte havnefacilitet. De enkelte procedurer bør være så
korte og klare, at de kan stikkes i hånden på en sikringsmedarbejder eller et vagtselskab,
hvorefter vedkommende er i stand til at varetage sin opgave. Den operationelle del er
handlingsrettet og skal understøttes af træning og øvelser.
I Figur 5.4 er angivet en anbefalet indholdsfortegnelse for fremtidige sikringsplaner. Alle
ikraftværende sikringsplaner lever per automatik op til den nye bekendtgørelse og kan
fortsætte med deres hidtidige struktur og indholdsfortegnelse så længe PFSO/PSO måtte
fi nde den fordelagtig.
Et af de væsentligste elementer i Kystdirektoratets kontrol og godkendelse af sikringsplanen
er sårbarhedsvurderingen. Det er uomgængeligt nødvendigt at alle sårbarhedsvurderingens
påkrævede sikringstiltag kan genfi ndes i sikringsplanens sikringsprocedurer.
På www.maritimsikring.dk fi ndes megen nyttig vejledning og information vedrørende
sikringsplaner ligesom PFSO’en altid er velkommen til at kontakte Kystdirektoratets havneinspektører
direkte.
Sikringsplaner
30

1. Indledning/baggrund
2. Administrativ del
2.1 Beskrivelse af havnens aktiver og aktiviteter, herunder
Havneområdet
Havnens sikringsområde (kun for havnesikringsplan)
Sikrede havnefaciliteter
Bilag, kortmateriale som viser
Havneområdet
Havnens sikringsområde (kun for havnesikringsplan)
Sikrede havnefaciliteter
Placering af hegn (faste og mobile), porte, skilte og kameraer m.m.
2.2 Ansvar og organisationsforhold
Havnens organisation
Havnens sikringsorganisation/-er, herunder uddannelse, ansvar og arbejdsprocedurer
Evt. sikringskommitté
2.3 Administrative procedurer
Opbevaring, fortrolighed og tavshedspligt
Kontrol og revision af sikringsplanen
3. Operationel del
3.1 Kommunikation
Havnens og sikringsorganisationens kontaktnumre, herunder 24/7 nummer. Telefon, mobiltelefon, fax og E-mail.
Myndighedernes kontaktnumre, herunder 24/7 nummer.
3.2 Sikringsprocedurer
Sikringsniveau 1, kontrol af legitimation, gods, bagage og passagerer
Sikringsniveau 2, kontrol af legitimation, gods, bagage og passagerer
Sikringsniveau 3, kontrol af legitimation, gods, bagage og passagerer
Adgangskrav og skiltning
Udveksling af sikringserklæringer (kun for havnefaciliteter)
Besøgende til skibe og udskiftning af besætninger (kun for havnefaciliteter)
Leverancer og reparatører til skibe (kun for havnefaciliteter)
Farligt gods, mærkning, håndtering og opbevaring
Uledsaget bagage eller mistænkeligt gods
Sikringsrelaterede hændelser
Bombetrussel
Evakuering
Øvelser og træning
Vedligehold af sikringssystemer
Figur 5.4 Anbefalet indholdsfortegnelse for en sikringsplan opdelt i en administrativ del og en operationel del. Indholdsfortegnelsen
kan anvendes for fremtidige havnefaciliteter samt den nye havnesikringsplan.
Sikringsplaner
31

5.3 Havnesikringsplanen
Havnesikringsområdet omfatter havnefaciliteterne og et supplerende område fastlagt ud
fra havnesårbarhedsvurderingen.
Havnens PSO er ansvarlig for at der udarbejdes en eller fl ere havnesikringsplaner. Der er ingen
formelle krav til sikringsplanens opbygning og struktur, men derimod til dens indhold.
Det anbefales at havnesikringsplanen opbygges af en administrativ og en operationel del.
På baggrund af hidtidige erfaringer med havnesikring i Danmark anbefales det at benytte
indholdsfortegnelsen i Figur 5.4, til at opbygge en havnesikringsplan.
Havnefaciliteterne er selvstændigt sikrede områder med egen organisation, administration
og sikringssystemer. Havnesikringsplanen nøjes med at gengive havnefaciliteternes administrative
forhold. I princippet kan havnesikringsplanen og alle faciliteternes sikringsplaner
være udstyret med et og samme administrative afsnit. Havnefaciliteternes operationelle
detaljer må derimod ikke gengives i havnesikringsplanen! Havnesikringsplanens operationelle
afsnit vedrører derfor kun det ”supplerende område” udenfor havnefaciliteterne. Det
kunne f.eks. dreje sig om generelle krav til legitimation og adgang, antal af adgangspunkter
til havnesikringsområdet og opsætning af midlertidige hegn.
Havnefaciliteternes operationelle detaljer må ikke gengives i havnesikringsplanen!
Havnesikringsplanens operationelle afsnit vedrører kun det supplerende
havnesikringsområde.
Et af de væsentligste elementer i Kystdirektoratets kontrol og godkendelse af havnesikringsplanen
er sårbarhedsvurderingen. Det er uomgængeligt nødvendigt at alle sårbarhedsvurderingens
påkrævede sikringstiltag for det supplerende område kan genfi ndes
i sikringsplanens sikringsprocedurer. Såfremt sårbarhedsvurderingen udpeger meget
forskelligartede sikringstiltag i området udenfor havnefaciliteterne, står det havneadministrationen
frit for at foretage en tilsvarende opdeling i havnesikringsområder. For hvert
område udarbejdes der en havnesikringsplan.
Sikringsplaner
32

AFSNIT 6
Den daglige drift af havnesikringen
PSOen og PFSOen er de daglige ledere af havnesikringen og faciliteternes sikring. Sikringen
har til formål at servicere skibene og overvåge at der kun passerer legale skibe,
gods, varer, stores, bagage og personer gennem havneområdet. Sikringen drives på de
3 velkendte niveauer; normalniveau 1, det forhøjede niveau 2 og endelig på det højeste
niveau, niveau 3.
Ud over sikringsudstyr som f.eks. hegn, porte, låse, skilte, ID-kort og videosystemer omfatter
sikringen også lokale kommunikationskanaler samt en gensidig vagttelefon overfor
myndighederne. Afhængig af størrelse kan havnen råde over et større eller mindre sikringspersonale
samt eksterne vagter.
Den sikringsansvarlige vedligeholder en del fortrolige papirer såsom sårbarhedsvurdering,
sikringsplan, godkendelser, inspektionsbreve, før-ankomst information, DOS, sikringsaftaler
med ikke certifi cerede skibe og sikringsrelateret kommunikation/vagtrapporter, øvelsesscenarier
og øvelsesevalueringer.
6.1 Dagligdagen i en havnefacilitet
Dagligdagen i niveau 1 bør være relativt problemfri. Arbejdet vil typisk bestå i at modtage,
vurdere og arkivere før-ankomst information fra anløbende skibe samt kontrol af
sikringssystemet. Er skilte, hegn og porte intakte? Husker folk deres ID-kort og følges
lokale procedurer? PSO/PFSOen skal til stadighed sikre sig at der opretholdes et 24 timers
kontaktberedskab.
Der kan forekomme assistance til skibe med at identifi cere besøgende og udarbejdelse af
sikringsaftaler med ikke certifi cerede skibe, der ønsker adgang/har behov for adgang til
havnefaciliteten.
Der kan også forekomme tilrettevisning af personer uden legitim adgang i havnefaciliteterne
og havnesikringsområdet.
Jo fl ere aktører, der er involveret i havnesikringen desto vigtigere er det, at den sikringsansvarlige
sørger for at formidle sin viden og engagerer alle de involverede. Sikringskomiteen
og de regelmæssige lovbefalede øvelser er oplagte platforme for denne formidling og
kontakt.
I Danmark har trusselsniveauet hidtil været lavt, og der har derfor ikke være et ”naturligt”
fokus på sikringen. For at holde sig ”skarp” bør de regelmæssige lovpligtige øvelser be-
Den daglige drift af havnesikringen
33

nyttes til at holde organisationen bevidst om sikring. Er intern orientering og øvelser ikke
tilstrækkelige, fi ndes der et udbud af kurser hos RSO’er, samt en del eksempler på interaktive
DVD træningsprogrammer.
6.2 Kommunikation og kontaktberedskab
Kommunikation er i almindelighed en af hjørnestenene i ethvert sikringssystem. Den
lokale kommunikation i havnen klares på mange forskellige faconer; mobiltelefon, lokal
radio, vhf., sms eller personlig kommunikation. Det er en god ide at gøre kommunikation
til genstand for jævnlig kontrol og øvelser.
Det er svært at opstille konkrete krav til kommunikationen ud over, at den skal fungere.
Arbejdssproget på skibene er nationalt og engelsk. Som udgangspunkt bør de sikringsansvarlige
og de sikringsmedarbejdere som har kontakt med skibene derfor, ud over
dansk, beherske grundlæggende maritimt engelsk suppleret med kendskab til ISPS kodens
fagtermer. Hvis en mindre havn ikke behersker grundlæggende maritimt engelsk, kunne
man etablere en kommunikationsprocedure, så evt. sikringsaftaler i tide kan forhandles på
plads. Man kunne f.eks. have en aftale om kommunikationsbistand med en lokal mægler.
Det er et myndighedskrav at der opretholdes et 24 timers kontaktberedskab for kommunikation
af sikringsrelaterede hændelser eller ændring af sikringsniveauer. Kontaktberedskabet
er gensidigt mellem Kystdirektoratet og havnen/havnefaciliteten. Kontaktberedskabet
er telefonisk, fastnet eller mobil. I tilfælde af national massekommunikation vil sms’er
blive forsøgt benyttet overfor alle mobilkontakter ind til der bliver kapacitet til personlig
henvendelse.
I praksis kan en enkelt mand sjældent overkomme et vedvarende 24 timers beredskab. Der
skal være plads til ferier, sygdom, begivenheder m.v.. Vagtberedskabet bør derfor fordeles
ud over en begrænset kompetent personkreds. Hver af vagterne skal have detaljeret
kendskab til sikringsplanens indhold og procedurer, således at myndigheden kontakter en
kompetent person. Det har ligeledes vist sig hensigtsmæssigt at etablere omstilling til en
bagvagt, hvis forvagten af den ene eller anden årsag skulle være optaget.
Sikringsrelateret kommunikation på tryk forsendes anbefalet under anvendelse af en dobbelt
kuvert. Dette giver modtageren mulighed for at bedømme om indholdet er blevet
kompromitteret. E-mail er endnu ikke egnet til fortrolig kommunikation.
Den sikringsansvarlige bedømmer selv sin organisations og omgivelsers behov for kendskab
til hele eller dele af sikringsplanen. Grundlæggende er sikringsplanen fortrolig, men
alle der løfter sikringsopgaver har behov for et vist kendskab. Personer, der arbejder med
sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner og andre, der modtager oplysninger om detaljerne
i sårbarhedsvurderingerne og sikringsplanerne, det vil f.eks. kunne være personale,
der som led i deres arbejde får kendskab til (en del af) sikringsplanen er pålagt en særlig
tavshedspligt, jf. havnelovens § 14 a, stk. 2.
Der er naturligvis fri adgang til at udveksle oplysninger mellem havneadministrationer og
myndighederne om sikringsforhold, men bestemmelserne i loven sikrer, at oplysningerne
Den daglige drift af havnesikringen
34

forbliver indenfor dette ”system”. Således forhindrer reglerne om tavshedspligten bl.a.,
at udenforstående kan søge aktindsigt i f.eks. Kystdirektoratets sag om en bestemt havns
sikringsplan eller sårbarhedsvurdering.
6.3 Sikringsniveauer
Der fi ndes 3 offi cielle sikringsniveauer, niveau 1 normalniveauet, niveau 2 det forhøjede
niveau og niveau 3 det højeste niveau. Et havnesikringsområde eller en havnefacilitet er
altid i et af disse niveauer.
Niveauer udmeldes personligt fra Kystdirektoratets vagttelefon og til den overordnede sikringsansvarlige
PSO. PSO videreformidler til den eller de berørte havnefaciliteters PFSOer.
Den sikringsansvarlige kan ikke ændre havnens og facilitetens offi cielle niveau, men kan
til enhver tid på eget initiativ iværksætte yderligere sikringsforanstaltninger i forhold til det
gældende niveau.
I niveau 2 og 3 foreligger der en skærpet situation og PSO/PFSO forventes uden ophold at
iværksætte sikringsplanens tiltag. Det er derfor en god ide at gøre havnefacilitetens reaktionstid
til et øvelsestema.
Uanset niveau skal PSO/PFSO opfatte sig som leder på stedet, indtil der står myndigheder
klar til at tage over. Selv i den situation hvor der er kommet myndigheder til stede, må det
forventes at PSO/PFSO, pga. sit lokalkendskab og forankring, er nødt til at beholde en stor
del af ledelsen eller i det mindste gå politiet til hånde.
6.4 Administration, fortrolighed og tavshedspligt
Den sikringsansvarlige vedligeholder en del følsomme informationer, hvoraf en del skal
beskyttes mod uautoriseret adgang.:
Sårbarhedsvurdering
Sikringsplan
Godkendelser
Inspektionsbreve
før-ankomst information
DOS
sikringsaftaler med ikke certifi cerede skibe
sikringsrelateret kommunikation/vagtrapporter/sikringsjournal
log for øvelsesscenarier/evalueringer
sikringsjournal
Agenda og referater fra sikringskomitéen
Den daglige drift af havnesikringen
35

Materialet skal beskyttes mod uvedkommendes adgang og uautoriseret udbredelse. Materialet
kan opbevares i elektronisk format og skal i alle situationer beskyttes mod uautoriseret
adgang, sletning, ødelæggelse eller ændring.
Det er havnens godkendte sikringsplan der fastlægger den nødvendige og håndterbare
beskyttelse mod uautoriseret adgang. Det anbefales, at havnen opbevarer alt sikringsrelateret
materiale under lås.
DOS skal opbevares mindst 1 år, medens al øvrig information opbevares så længe den er
relevant.
Hvis sikringsplanen eller dele af den offentliggøres eller på anden måde kompromitteres,
vil det kunne betyde, at planen eller dele af den skal ændres. Det er Kystdirektoratet, der i
samråd med det lokale politi afgør, om planen skal ændres.
6.5 Før-ankomst information
Skibene er pligtige til at afgive før-ankomst information til en kompetent maritim sikringsmyndighed,
jf. EU-forordning 725/2004. Før-ankomstinformationen er sikringsrelateret
information, som beskriver hvilket sikringsniveau skibet har opereret på under de foregående
10 anløb, skib til skib manøvrer samt hvilke sikringsrelaterede tiltag der måtte være
gennemført. IMO anbefaler at benytte standardformularen i bilag 7 til overførsel af før
ankomst information.
Før-ankomst informationen indrapporteres for nærværende til havnen og inden ankomst.
Havnen modtager informationen og arkiverer den. På sigt er det meningen at før-ankomst
information vil blive sendt direkte til SOK.
6.6 Udveksling af sikringserklæring DOS
Sikringserklæringen er et aftaleforhold, der beskriver hvilke sikringsforanstaltninger, der
skal sættes i værk under et anløb. Aftaleforholdet skal indgås inden anløb og vil bagefter
dokumentere, at ingen af enhederne er blevet kompromitteret under anløbet.
Den sikringsansvarlige for havnefaciliteten og sikringsoffi ceren for skibet skal tage kontakt
til hinanden og koordinere hensigtsmæssige foranstaltninger, f.eks. når den sikringsansvarlige
for havnefaciliteten underrettes om følgende:
Et skib har problemer med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger og procedurer,
som beskrives i skibets sikringsplan
Et skib har problemer med at etablere sikringsniveau 3 på baggrund af sikringsinstruktioner
fra myndighederne
Et skib befi nder sig på et højere sikringsniveau end havnefaciliteten
Når den sikringsansvarlige for havnefaciliteten underrettes om, at et skib befi nder sig på et
højere sikringsniveau end havnefaciliteten, skal den sikringsansvarlige orientere politiet og
Kystdirektoratet.
Den daglige drift af havnesikringen
36

Sikringserklæringen udarbejdes af skibsføreren eller skibsoffi ceren på vegne af skibet og
den sikringsansvarlige for havnefaciliteten.
Sikringserklæringen skal beskrive de sikringskrav, som skal opfyldes i fællesskab af havnefaciliteten
og skibet, ligesom den skal specifi cere hver parts ansvar. IMO anbefaler at
standardformularen i bilag 5 anvendes. Den danske udgave er vedlagt som bilag 6.
Sikringserklæringen skal udarbejdes på et sprog, som er fælles for skibet og havnefaciliteten.
Sikringserklæringer skal opbevares af havnefaciliteten i mindst 1 år.
6.7 Sikringsaftaler for ikke ISPS certifi cerede skibe
Havnefaciliteterne, men ikke det supplerende havnesikringsområde, er pligtige til at have
procedurer for håndtering af ikke-certifi cerede skibe. Der kan være tale om lodsbåde, bunkerbåde,
entreprenørskibe, større lystbåde o.lign.
Grundlæggende har de ikke-certifi cerede skibe ikke adgang til havnefaciliteterne, men af
åbenbare årsager er det nødvendigt i en række tilfælde. For ikke at kompromittere havnefacilitetens
sikringssystem skal der træffes sikringsaftaler med disse skibe så de lever op til
facilitetens sikring.
På grund af gamle tonnage regler, der ligger forud for Oslo konventionen 1969, er der
udstedt en hel del fritagelser for ISPS certifi cering til skibe der klart er over 500 BT. Disse
skibe er at betragte som ”falske undermålere”. I henhold til IMO’s Maritime Safety Committee,
MSC cirkulære 1157, skal ”de falske undermålere” certifi ceres senest 1. juli 2008.
I den mellemliggende periode kræves det af skibene, at de kan fremvise en DOS for hvert
anløb af en havnefacilitet. Skibene er på forhånd instrueret om at udfylde og arkivere deres
egen del af en DOS, såfremt havnefaciliteten ikke har tid.
Ikke certifi cerede skibe, der er under 500 BT i henhold til Oslo konventionen 1969, er at
betragte som ”rigtige undermålere”. For disse skibe kan man benytter standard DOSskemaet,
bilag 6, til at udarbejde en sikringsaftale. Det accepteres at aftaleforholdet kan
træffes for en længere periode, med fl ere anløb. Det er dog et krav at aftaleforholdet ikke
må udgøre en smutvej ind i havnefaciliteten set i forhold til certifi cerede skibe.
Sikringsaftaler med ikke-sikrede skibe skal så vidt mulig indgås inden anløb.
6.8 Beføjelser og sanktionsmuligheder
PSO og PFSO bør have en service-minded tilgang til sikring i niveau 1. Det er vigtigt at den
almindelige borger forstyrres minimalt af havnesikringen. PSO/PFSO bør indstille sig på en
hel del formidling og forklaring. En del havne har ligefrem udarbejdet særlige informationsfoldere
til offentligheden om deres sikring, se Figur 6.4.
Den daglige drift af havnesikringen
37

Figur 6.4 Informationsfoldere om havnesikring – Kalundborg, Fredericia, Hanstholm Århus, Skive og Skagen
Bekendtgørelse 1146 af 25. november 2004 om standardreglement for overholdelse af
orden i danske erhvervshavne, § 20 og 27, hjemler bødestraf for personer, der ikke efterkommer
havnemyndighedens påbud og anvisninger vedrørende færdsel i havneområdet. I
praksis vil det foregå ved at anmelde overtrædelsen til politiet, som herefter vil præsentere
overtræderen for et bødeforlæg.
En anmeldelse til politiet skal være præcis og objektiv. Ofte vil politiet selv komme til stede
for at foretage en afhøring af anmelder og sigtede. I situationer, hvor politiet ikke kan nå
frem i tide, er det væsentligt at PSO/PFSO noterer de nødvendige oplysninger om hændelsen.
Som hovedregel bør følgende noteres:
Den daglige drift af havnesikringen
38

Hvornår:
Hvor:
Hvem:
Hvad:
Dato og tidspunkt.
Angivelse af stedet så præcist som muligt.
Navn og adresse, eventuelt fødselsdato på personen.
Blev der forevist kørekort, pas eller anden legitimation – hvis ja gerne art og nummer.
Køretøj, art, mærke og eventuelt registreringsnummer.
Kort og præcis beskrivelse af hændelsen.
Adgangsvej til området – gennem port eller lignende.
Er der skiltet og havde personen set skiltningen.
Hvad var ærindet på området.
Anmeldt af:
Navn og kontaktdetaljer på anmelder.
Forholdsregler
Ved telefonisk anmeldelse til politiet mens hændelsen pågår:
Oplys igen hvor hændelsen foregår.
Spørg om eventuelle forholdsregler.
Spørg om politiet sender en patrulje – tidshorisont
Kun politiet har tilladelse til at gennemføre en visitation og kun under bestemte omstændigheder.
Havnesikringspersonalet har ikke mulighed for at gennemføre visitation af personer,
der modsætter sig visitation, men må nøjes med at bortvise dem fra havnefaciliteten
eller havnesikringsområdet. I almindelighed vil havnesikringens stærkeste respons være at
rapportere og dokumentere sikringsrelaterede hændelser til rette myndighed.
6.9 Myndighedsinspektion
Havnesikringsområder og havnefaciliteter er genstand for kontrol fra Kystdirektoratets
side. Kystdirektoratet påregner at følge SFS’s audit cyklus ved at foretage 2 inspektioner i
løbet af 5 år.
Den daglige drift af havnesikringen
39

Uddannelse og øvelser
7.1 Uddannelse
De sikringsansvarlige skal være bekendt med bekendtgørelsen om sikring af havne og havnefaciliteter
og EU’s forordning 725/2004, herunder IMO’s regelsæt SOLAS XI-2 og ISPS
del A og B.
De sikringsansvarlige er endvidere ansvarlige for, at medarbejdere med sikringsmæssige
opgaver har den fornødne viden til at varetage deres funktion.
Se i øvrigt ISPS kodens del A, punkterne 17. og 18. samt B delens punkt 18.
Der er ingen formelle krav til uddannelsens form, men reglerne stiller krav til de sikringsansvarlige
om at besidde den fornødne kompetence og viden til at varetage opgaverne.
Det skal kunne dokumenteres, at de sikringsansvarlige har denne viden.
Det er dog muligt at erhverve sig uddannelse, idet der i Danmark fi ndes indtil fl ere udbydere
af uddannelse i havnesikring.
Herudover anbefales det, at havnens brugere, eventuelt på et seminar på 2 – 3 timer,
får en kort gennemgang af reglerne på området, herunder vigtigheden af, at alle er opmærksomme
på unormale forhold – køretøjer, personer og specielt uledsaget bagage – og
meldeveje i denne forbindelse.
En god måde at erhverve sig kompetence og viden på, er jævnligt at afholde øvelser.
7.2 Øvelser
AFSNIT 7
Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at havnens og havnefacilitetens ansatte
er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer. Øvelser har også til
formål, at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.
Praktiske øvelser vil også kunne afdække, om de impliceredes adfærd og færdigheder er
til stede i tilstrækkeligt omfang. Med andre ord ” kan vi løfte de opgaver i praksis, som
sikringsplanen indeholder”. Kun ved regelmæssige øvelser kan det sikres, at alle aspekter
af sikringsplanen til stadighed holdes ajour, ligesom eventuelle uhensigtsmæssigheder eller
direkte mangler tilrettes.
Uddannelse og øvelser
40

Hver 3. måned skal der afholdes øvelser, der tester de enkelte elementer i sikringsplanen,
medmindre særlige omstændigheder taler for noget andet.
Mindst 1 gang hvert kalenderår, således at der ikke er mere end 18 måneder imellem, skal
der afholdes en større øvelse. Denne øvelse skal teste hele sikringsplanen, herunder kommunikation,
koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner.
Disse større øvelser kan, udover havnen eller havnefacilitetens sikringsansvarlige, omfatte
deltagelse af relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsoffi
cer. Af relevante deltagere kan eksempelvis nævnes: havnens sikringspersonale, havnevirksomhedernes
sikringspersonale, skibenes og rederiernes sikringspersonale, fi guranter,
hjemmeværnet, beredskabet, private sikringsfi rmaer, politiet og kystdirektoratet.
Hvis der er nedsat en sikringskommité, skal denne medvirke til planlægning af øvelser.
Det anbefales, at de sikringsansvarlige planlægger og gennemfører øvelserne på en sådan
facon, at de er sikre på, at de kan løfte de opgaver deres sikringsplan pålægger dem. Formelt
skal øvelserne gennemføres på en af følgende måder:
1) i fuld skala
2) som skrivebordssimuleringer eller seminarer, eller
3) som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser
Den store årlige øvelse skal mindst hver 3. gang afholdes i fuld skala.
Der bør udpeges en øvelsesleder, som skriver en drejebog for øvelsen. Øvelseslederen fører
en log under øvelsen, og følger op på denne ved den senere evaluering. Alle de involverede
bør deltage i denne evaluering. Øvelsen bør konkluderes og føres ind i havnefacilitetens
sikringsjournal.
Hvis der gennemføres øvelser sammen med andet beredskab eller eksempelvis hjemmeværnet,
bør PSO eller PFSO deltage i skrivningen af drejebogen. Dette er for at tilsikre, at
havnens eller havnefacilitetens sikringsplan i tilstrækkeligt omfang tænkes ind i øvelsen.
En alternativ og uafhængig måde at tilrettelægge og afvikle øvelser på er at hyre en
konsulent til dette. Dette kunne eksempelvis være en godkendt sikringsorganisation, en
såkaldt RSO.
Da der i sagens natur er forskel på de forskellige havne og havnefaciliteters størrelse,
infrastruktur, procedurer, aktiver og aktiviteter m.v., kan der ikke opstilles specifi kke vejledninger
om, hvordan øvelserne skal afholdes, og hvad der skal øves.
Opmærksomheden skal dog henledes på formålet, således at alle dele af sikringsplanen
successiv afprøves på alle sikringsniveauer.
I øvelsesmæssig henseende er hver havn og hver havnefacilitet en selvstændig enhed.
Øvelserne må dog gerne koordineres enhederne i mellem, ligesom øvelserne gerne må
være dele af større koordinerede øvelser f.eks. beredskabsøvelser.
Afprøvning og kontrol af elektroniske sikringsanlæg, hegn, skilte, låse, ID-kort etc., må
anses for at være et naturligt element i en øvelse.
Uddannelse og øvelser
41

For at få ideer til øvelsesemner kan der hentes inspiration i ISPS kodens del B, punkt 15.11.
En teoretisk øvelse bør omfatte:
Gennemgang af sikringsplanens delelementer
Opstilling af forskellige scenarier
Simulering af en sikringsrelateret hændelse
Overveje anvendelse af et eventuelt beredskab
Evaluer øvelsen, lav en skriftlig rapport
Foretag de eventuelle nødvendige justeringer
En praktisk øvelse bør omfatte:
Tag eventuelt udgangspunkt i et af scenarierne i den teoretiske øvelse
Afstik rammerne for øvelsen
Lav en udførlig drejebog
Informer kun nøglepersoner – af hensyn til troværdigheden af øvelsesresultatet
Vær opmærksom på at fl eksibilitet kan være nødvendig
Vær opmærksom på at det kan være nødvendigt at improvisere
Kontroller om planen følges/kan følges
Evaluer øvelsen, lav en skriftlig rapport
Foretag de eventuelle nødvendige justeringer
Eksempel på en lille praktisk øvelse:
”Placering af uledsaget bagage eller et mistænkeligt køretøj i en havnefacilitet / på havnen,
hvorefter reaktion fra havnens virksomheder eller ansatte afventes”.
Her kan der drages erfaringer om virksomheders og havnens ansattes reaktioner og opmærksomhed
på unormale og/eller mistænkelige forhold, som igen kan afdække behov
for yderligere uddannelse eller orientering. For at øvelsen ikke udvikler sig ukontrollabelt
bør man sikre sig,at den foregår under vedvarende opsyn, ligesom der kan være situationer
hvor politiet bør underrettes forud.
Der skal føres dokumentation for afholdte øvelser. Dokumentationen kunne f. eks. være
en log, der indeholder:
Øvelsens navn
Dato for afholdelse af øvelsen
Elementer der indgik i øvelsen
Uddannelse og øvelser
42

Evalueringens resultat
Øvelsesmaterialet skal, i lighed med det øvrige materiale om sikring, opbevares så det ikke
kommer uvedkommende i hænde.
Kystdirektoratet kan forlange dokumentation for afholdte øvelser.
Kystdirektoratet skal orienteres, hvis øvelser ikke afholdes, samt om grunden herfor.
Uddannelse og øvelser
43

Anbefalinger og erfaringer.
8.1 Eksempelsamling for sikringsforanstaltninger
På baggrund af den hidtidige havnesikring i Danmark udgør de fysiske sikringstiltag
Skiltning
Adgangskontrol, elektronisk/mekanisk/vagt
ID-kort
Belysning, herunder præventiv belysning
Bokse
Brandsikre skabe/arkivskabe
Hegn, fl ytbare og faste hegn
Låse
Overfalds- og indbrudsalarm
Sikringsskabe
Tv-overvågning
På det mentale plan benyttes informationsmøder, kurser, temadage, konferencer og øvelser
til at skabe bevidsthed og etablere sikringskultur.
8.2 Adgangskontrol og ID kort
Adgangskontrol
AFSNIT 8
Adgangskontrol er enhver sikringsforanstaltning mod uautoriseret adgang af personer eller
ting.
Adgangskontrol til et fysisk område kan være en afl åst dør, hvor nøgleindehaver har adgang,
kontrol af en vagt eller adgang via en elektronisk læseenhed (kort, kode, brik etc.).
Anbefalinger og erfaringer
44

Ved et elektronisk adgangskontrolanlæg forstås et anlæg, som har til formål at kontrollere
adgangen til og/eller fra et fysisk afgrænset område. Eksempler på adgangskontrolanlæg
kan være:
- enkeltstående læseenhed indeholdende energiforsyning (batteri) samt lås til montering f.
eks. direkte på en dør.
- bom med tilhørende kontrol i forbindelse ind og/eller udkørsel fra et område.
- et anlæg indeholdende mange læseenheder, elektromekaniske låseanordninger eventuelt
tilsluttet netværk og med tilslutning af pc-anlæg for programmering samt løbende registrering
af hændelser.
ID kort
I bestræbelserne på at kontrollere personers retsmæssige færden på et adgangs-kontrolleret
område, kan det være en god ide at medarbejdere, leverandører, gæster og andre med
behov for adgang er udstyret med et ID kort.
Er der installeret et adgangskontrolanlæg kan ID kortet også være ”nøglen” til det elektroniske
adgangskontrolanlæg.
Der bør være krav om, at et ID kort skal bæres synligt eller som minimum at det kan
fremvises på forlangende. I Figur 8.1 er angivet engelsk og dansk piktogram for påbud om
synligt ID.
ID
Husk
synligt
Figur 8.1 Piktogram for ID-kort bæres synligt
ID
Don’t
forget
Faste udleverede ID kort bør være personlige med billede og navn. Gæstekort og lignende,
der kun udleveres lejlighedsvis og inddrages igen når besøget er overstået, kan med fordel
være neutrale kort.
Kortene bør være nummererede og der bør føres en log over udleverede og inddragne
kort.
Det bør fremgå af kortet hvortil eventuelle tabte kort skal indleveres.
Anbefalinger og erfaringer
45

8.3 Tv-overvågning
Selvom den optimale sikring af en havn eller en havnefacilitet med en fuld perimetersikring
og en egentlig vagtovervågning ville være ønskelig, er det ofte ikke økonomisk
muligt. I stedet kan tv-overvågning være en god erstatning eller supplement til de mere
traditionelle og fysiske sikringsforanstaltninger.
Tv-overvågning har en præventiv effekt overfor de fl este potentielle forbrydere, og herudover
giver tv-overvågningen mulighed for efterfølgende at kunne dokumentere en
hændelse på området.
Reglerne for tv-overvågning fi ndes i Lov om forbud mod tv-overvågning mv. (Lov nr. 278
af 9. juni 1982 med senere ændringer).
Loven siger bl.a.:
§ 1 Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel.
Stk. 2. Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning
ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografi apparat
eller lignende apparat. Lovens regler om tv-overvågning fi nder tilsvarende anvendelse på
opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning.
§ 2 Bestemmelsen i § 1 gælder ikke:
1) tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende
områder, hvor der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der
har rådighed over området.
2) handler om pengeautomater og pengetransporter…………………..
3) tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, fi lm eller
lignende, når den foretages som led i overvågningen af egne indgange, facader, indhegninger
eller lignende.
§ 3 Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig
adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning
herom.
Figur 8.2 Piktogram for kameraovervågning
Anbefalinger og erfaringer
46

Det forbud, der fi ndes i § 1, stk. 1 gælder ikke for offentlige myndigheder. Offentlige
myndigheder er i stedet omfattet af mere generelle regler – f.eks. om god forvaltningsskik,
om pligt til kun at varetage saglige hensyn og om forholdsmæssighed mellem mål og middel
(proportionalitet)
Datatilsynet har imidlertid i sin praksis anlagt den opfattelse, at persondatalovens grundlæggende
princip om proportionalitet fører til, at offentlige myndigheder i samme omfang
som private skal undlade at foretage tv-overvågning af områder, hvor det efter tv-overvågningslovens
§ 1, stk. 1 er forbudt for private.
Digital tv-overvågning er som udgangspunkt omfattet af persondatalovens § 1, stk. 1 da
der sker elektronisk behandling af oplysninger. Såvel tv-overvågning med som uden optagelse
medfører efter Datatilsynets opfattelse behandling omfattet af loven.
Analog tv-overvågning, dvs. hvor der udelukkende anvendes analogt og ikke digitalt udstyr,
har Datatilsynet i praksis antaget for ikke omfattet af persondatalovens § 1, stk. 1.
Havne eller havnefaciliteter, der påtænker at installere tv-overvågning, bør konsultere den
lokale politimyndighed forinden installationen påbegyndes. Dette vil sikre, at ikke blot
installationen men også at procedurer for opbevaring, sletning og videregivelse af optagelserne
er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
Endelig bør der vælges en installatør, der er godkendt af SikkerhedsBranchen.
Gode råd.
Tv-overvågning kan være problematisk. Nogle gange sker det værst tænkelige: Dårlige billeder
eller ingen billeder netop som man står og skal bruge dem.
Dette kan man undgå bl.a. ved at vælge en certifi ceret og godkendt installatør, men det
gør jo ikke noget, at brugeren selv er opmærksom på nogle få men gode grundregler.
Belysningsforhold.
Hvordan er lysforholdene, når der skal optages. Såvel for meget som for lidt lys er problematisk,
ligesom belysningen jo skifter på forskellige tidspunkter af døgnet. Solindfald
varierer med årstiderne, hvilket kan give modlys i kameraet. Tager man ikke højde for disse
forhold ved valg og installation af udstyr, bliver resultatet dårligt og i værste fald bliver
optagelserne uanvendelige.
Kameraplacering.
Det er vigtigt, at man forholder sig til, hvad man ønsker at bruge billedmaterialet til, når
antal og placering af kameraer projekteres. Er der tale om observation, verifi kation eller
dokumentation. Døde vinkler kan udnyttes, og hvis man f. eks. ønsker at kunne identifi -
cere en persons ansigt, så nytter det ikke noget at fi lme i fugleperspektiv (fra stor højde).
Husk også på, at ændrede rutiner og arbejdsprocesser ofte stiller krav til at ændre på
kameraplacering eller justering.
Farve eller sort/hvid.
Man er ofte tilbøjelig til at vælge farvekameraer, fordi det giver de mest naturtro billeder.
Men i nogle tilfælde, f. eks. ved genkendelse af nummerplader, er det bedre at vælge et
sort/hvid kamera, der giver en større skarphed og præcision i billedet. Man er altså nød til
at forholde sig til formålet når der skal vælges mellem farve eller sort/hvid.
Anbefalinger og erfaringer
47

Optagelse.
Med nutidens teknologi kan det anbefales, at såvel optagelse som lagring af billedmateriale
sker digitalt. Ved lagring på eksempelvis en digital videorecorder (DVR) bør det
tilsikres, at harddiskens kapacitet er stor nok til at lagre optagelser fra minimum 1 uge.
Når harddiskstørrelse beregnes er det væsentligt at være opmærksom på, at der ikke gås
på kompromis med billedkvaliteten.
Strømforsyning
Systemet strømforsynes via det eksisterende 230 V net, men det kan være en god ide at
overveje muligheden for batteriback-up. Under alle omstændigheder skal man sikre sig, at
systemet genstarter sig selv efter et eventuelt strømudfald.
Vedligehold og kontrol.
For til stadighed at have et velfungerende og stabilt tv-overvågningsanlæg er det vigtigt,
at systemet jævnligt vedligeholdes og kontrolleres. Det anbefales derfor, at der indgås en
aftale med leverandøren om drift og vedligehold af anlægget.
Det er derudover vigtigt, at brugeren selv etablerer rutiner for jævnlig kontrol af tv-overvågningsanlægget.
8.4 Skiltning
Det skal understreges, at enhver form for skiltning altid skal godkendes af den relevante
myndighed.
Det vil sige at politiet og vejmyndigheden som hovedregel altid skal høres.
Reglerne siger, at skiltning på og ud mod offentligt område skal udføres i henhold til færdselsloven
og vejafmærkningsbekendtgørelsen. Derfor anbefales det, at skiltene udformes
som undertavler til forbudstavler.
Skiltene udformes som rektangulære skilte med rød kant, hvid baggrund og sort tekst.
Skiltningen bør være så tydelig, både med hensyn til størrelse og placering, at der ikke
kan opstå tvivl om, at passage betyder indgang til et område, hvor særlige regler skal iagttages.
Der bør skiltes ved adgangsveje til det sikrede område såvel fra land- som vandsiden.
Om der, alt afhængig af den valgte skiltning, kan straffes for overtrædelse af færdselsloven,
lov om mark- og vejfred eller havnens ordensreglement vil i sidste ende komme an på
en domstolsafgørelse.
I bestræbelserne på at opnå en vis uniformitet i skiltningen på havne og havnefaciliteter,
fi ndes der som bilag 8 til denne vejledning eksempler på, hvorledes skiltningen kan udformes.
8.5 ISPS fartøjer udenfor sikrede havnefaciliteter
Det hænder af og til, at et ISPS godkendt skib f. eks. ved oplægning, reparation eller
dårligt vejr ønsker at anløbe en liggeplads udenfor en godkendt havnefacilitet. I disse si-
Anbefalinger og erfaringer
48

tuationer må skibet selv tage sine forholdsregler og håndtere forholdet i henhold til skibets
egen sikringsplan.
Alternativt kan SSO og PFSO med udgangspunkt i en DOS indgå en sikringsaftale, der
opfylder de krav og ønsker skibet måtte have under anløbet.
For havne, hvor der ikke er udpeget en PSO/PFSO, kan en sikringserklæring, DOS, i henhold
til bekendtgørelsens § 36, stk. 2, udarbejdes af Kystdirektoratet.
8.6 Arbejdskonfl ikter
I præampelen til ISPS koden står der under punkt 10:
”Denne kodes indhold må ikke fortolkes eller anvendes på en måde, som strider imod den
fornødne respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er fastlagt
i de relevante internationale instrumenter, navnlig vedrørende søfolk og fl ygtninge, herunder
Den Internationale Arbejderorganisations erklæringer om principper og grundlæggende
rettigheder på arbejdspladsen og de internationale standarder vedrørende søfolk og
havnearbejdere.”
Reglerne om maritim sikring kan således ikke anvendes i relation til håndtering af arbejdskonfl
ikter.
Anbefalinger og erfaringer
49

Bilag

Bilag 1-8
Bilag 1 Virksomhedsprofi l . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Bilag 2 Skibsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Bilag 3 Havnens infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Bilag 4 Risikovurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Bilag 5 (del 1) Declaration of Security . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Bilag 5 (del 2) Declaration of Security . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Bilag 6 (del 1) Dos - dansk udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Bilag 6 (del 2) Dos - dansk udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Bilag 7 (del 1) IMO formular - Før ankomst information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Bilag 7 (del 2) IMO formular - Før ankomst information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Bilag 8 Anbefalet skiltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Bilag 8 Anbefalet skiltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Bilag 1-8

Bilag 1 Virksomhedsprofi l
Virksomhed
Ejerforhold
Adresse
Kontaktperson
Aktiver Bygninger
Arealer
Udstyr
Aktiviteter Forretningsområde
Medarbejdere Antal
Kunder
Skibsrelateret
Sikkerhed Sikringstiltag
Sikringsorganisation
Bilag 1-8
2

Bilag 2 Skibsaktiviteter
TYPE STØRRELSE / ANTAL
(årligt)
Passager skibe
(>12 pax)
Passagerskibe,
højhastighed
Krydstogtsskibe
Færger
RO-PAX
Hurtigfærger
RO-PAX
Massegodsskibe
Olie tankskibe
Gas tankskibe
Kemikalie tankskibe
Containerskibe
RO-RO skibe
Stykgodsskibe
Slæbebåde og
Lodsbåde
Lystfartøjer
Fiskefartøjer
Andre skibstyper
(specificeres)
LAST
Bilag 1-8
3

Bilag 3 Havnens infrastruktur
INFRASTRUKTUR
ELEMENT
BESKRIVELSE
(Herunder eksisterende
sikringsforhold)
KONSEKVENS AF
NEDBRUD/BORTFALD
Bilag 1-8
4

Bilag 4 Risikovurdering
RISIKOVURDERING
Område:
Nr.: Dato:
OBJEKT: SIKRINGSTRUSSEL:
KONSEKVENS:
(Personer, økonomi, miljø, anseelse)
MODERAT – STOR – KATASTROFAL
A B C
SANDSYNLIGHED:
(Motivation, evne, kompleksitet, resurser)
USANDSYNLIGT – LAV – SANDSYNLIGT
1 2 3
EKSISTERENDE SIKRINGSTILTAG:
FORSLAG TIL YDERLIGERE SIKRINGSTILTAG:
Sikringsniveau 1:
Sikringsniveau 2:
Sikringsniveau 3:
Udført af:
For havn:
For politi:
Signatur:
Konsekvens
C
B
A
1 2 3
Sandsynlighed
Bilag 1-8
5

Bilag 5 (del 1) Declaration of Security
Form of a Declaration of Security between a ship and a port facility 1
DECLARATION OF SECURITY
Name of Ship:
Port of Registry:
IMO Number:
Name of Port Facility:
This Declaration of Security is valid from ……………….. until ………………, for the following
activities ……………………….…………………………..
(list the activities with relevant details)
under the following security levels
Security level(s) for the ship:
Security level(s) for the port facility:
The port facility and ship agree to the following security measures and responsibilities to ensure
compliance with the requirements of Part A of the International Code for the Security of Ships and
of Port Facilities.
The affixing of the initials of the SSO or PFSO under
these columns indicates that the activity will be done,
in accordance with relevant approved plan, by
Activity The port facility: The ship:
Ensuring the performance of all security
duties
Monitoring restricted areas to ensure that
only authorized personnel have access
Controlling access to the port facility
Controlling access to the ship
Monitoring of the port facility, including
berthing areas and areas surrounding the
ship
Monitoring of the ship, including berthing
areas and areas surrounding the ship
Handling of cargo
Delivery of ship's stores
Handling unaccompanied baggage
Controlling the embarkation of persons
and their effects
Ensuring that security communication is
readily available between the ship and port
facility
1 This form of Declaration of Security is for use between a ship and a port facility. If the
Declaration of Security is to cover two ships this model should be appropriately modified.
Bilag 1-8
6

Bilag 5 (del 2) Declaration of Security
The signatories to this agreement certify that security measures and arrangements for both the port
facility and the ship during the specified activities meet the provisions of chapter XI-2 and Part A of
Code that will be implemented in accordance with the provisions already stipulated in their
approved plan or the specific arrangements agreed to and set out in the attached annex.
Dated at …………………………………….…….on the……………………………………
Signed for and on behalf of
the port facility: the ship:
(Signature of Port Facility Security Officer) (Signature of Master or Ship Security Officer)
Name and title of person who signed
Name: Name:
Title : Title :
Contact Details
(to be completed as appropriate)
(indicate the telephone numbers or the radio channels or frequencies to be used)
for the port facility: for the ship:
Port Facility Master
Port Facility Security Officer Ship Security Officer
Company
Company Security Officer
Bilag 1-8
7

Bilag 6 (del 1) Dos - dansk udgave
Sikringserklæring mellem et skib og en havnefacilitet
Skibets navn:
Hjemsted:
IMO-nummer:
Havnefacilitetens navn:
Denne sikringserklæring er gyldig fra .. til , for følgende aktiviteter:
. ..
(oplist aktiviteterne med relevante detaljer)
på følgende sikringsniveauer
Sikringsniveau(er) for skibet:
Sikringsniveau(er) for
havnefaciliteten:
Havnefaciliteten og skibet aftaler følgende sikringsforanstaltninger og ansvarsopgaver for at sikre
overensstemmelse med kravene i del A i Den Internationale Kode om Sikring af Skibe og
Havnefaciliteter (ISPS).
Skibets sikringsofficer eller
havnefacilitetens sikringsansvarliges
initialer i disse kolonner indikerer, at
aktiviteten vil blive udført i
overensstemmelse med den relevante
godkendte plan af
Aktivitet Havnefaciliteten: Skibet:
Sikre, at alle sikringsopgaver
udføres
Overvågning af områder med
adgangsbegrænsning for at sikre, at
kun autoriserede personer har
adgang
Kontrol med adgangen til
havnefaciliteten
Kontrol med adgangen til skibet
Overvågning af havnefaciliteten,
herunder fortøjningsområder og
arealer rundt om skibet
Overvågning af skibet, herunder
fortøjningsområder og arealer rundt
om skibet
Håndtering af lasten
Levering af skibets stores
Bilag 1-8
8

Bilag 6 (del 2) Dos - dansk udgave
Håndtering af uledsaget bagage
Kontrol med ombordtagningen af
personer og deres effekter
Sikring af, at
sikringskommunikationen mellem
skibet og havnefaciliteten er let
tilgængelig
Underskriverne af denne aftale attesterer, at sikringsforanstaltningerne og –tiltagene for både
havnefaciliteten og skibet i tilknytning til de nævnte aktiviteter opfylder bestemmelserne i SOLAS
kapitel XI-2 og del A i ISPS koden, som vil blive gennemført i henhold til de bestemmelser, der
allerede er fastlagt i deres godkendte plan eller i forbindelse med de specifikke tiltag, der er aftalt og
fastlagt i bilaget til denne erklæring.
Dato , sted
Underskrevet for og på vegne af
havnefaciliteten: skibet:
(Havnefacilitetens
sikringsansvarliges underskrift)
(Skibsførerens eller skibets
sikringsofficers underskrift)
Navn og stillingsbetegnelse for den person, der har underskrevet
Navn: Navn:
Stillingsbetegnelse: Stillingsbetegnelse:
Kontaktoplysninger
(udfyldes efter behov)
(oplys de telefonnumre eller radiokanaler eller –frekvenser, der skal anvendes)
for havnefaciliteten: for skibet:
Havnefaciliteten Skibsføreren
Havnefacilitetens sikringsansvarlige Skibets sikringsofficer
Rederi
Rederiets sikringsofficer
Bilag 1-8
9

Bilag 7 (del 1) IMO formular - Før ankomst information
SHIP PRE-ARRIVAL SECURITY INFORMATION FORM
FOR ALL SHIPS PRIOR TO ENTRY INTO THE PORT OF AN EU MEMBER STATE
(SOLAS REGULATION XI-2/9 AND ARTICLE 6.1 OF REGULATION (EC) No. 725/2004)
TO BE SUBMITTED TO THE COMPETENT AUTHORITY FOR MARITIME SECURITY OF
THE PORT OF ARRIVAL
Particulars of the ship and contact details
IMO number Name of ship
Port of registry Flag State
Type of ship Call Sign
Gross Tonnage Inmarsat call numbers (if available)
Name of
CSO name &
Company
24 hour contact details
Port of arrival Port facility of arrival (if known)
Port and port facility information
Expected date and time of arrival of
the ship in port (ETA)
Primary purpose of call
Information required by SOLAS regulation XI-2/9.2.1
Does the ship have a valid YES IISSC NO - why not?
Issued by (name of
International Ship Security
Certificate (ISSC)?
Administration or
RSO)
Does the ship have an
approved SSP on board?
YES
NO
Security Level at which
the ship is currently
operating?
Security
Level 1
Location of ship at the time this
report is made
List the last ten calls at port facilities in chronological order (most recent call first):
No. Date from
(dd/mm/yyyy)
Date to
(dd/mm/yyyy)
Port Country UNLOCODE
(if available)
Security
Level 2
Expiry date
(dd/mm/yyyy)
Security
Level 3
Port facility Security
Level
1 SL =
2 SL =
3 SL =
4 SL =
5 SL =
6 SL =
7 SL =
8 SL =
9 SL =
10 SL =
Did the ship take any special or additional security measures, beyond those in the approved SSP?
If the answer is YES, indicate below the special or additional security measures taken by the ship.
No.
(as above)
1
2
3
Special or additional security measures taken by the ship
YES
NO
Bilag 1-8
10

Bilag 7 (del 2) IMO formular - Før ankomst information
4
5
6
7
8
9
10
List the ship-to-ship activities, in chronological order (most recent first), which have been carried out during the period
of the last ten calls at port facilities listed above. Expand table below or continue on separate page if necessary – insert
total number of ship-to-ship activities:
Have the ship security procedures specified in the approved SSP been maintained during each of
these ship-to-ship activities?
If NO, provide details of the security measures applied in lieu in the final column below.
No. Date from
(dd/mm/yyyy)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Date to
(dd/mm/yyyy)
Location or
Longitude and
Latitude
10
General description of the cargo aboard the
ship
Is the ship carrying any dangerous substances as cargo
covered by any of Classes 1, 2.1, 2.3, 3, 4.1, 5.1, 6.1,
6.2, 7 or 8 of the IMDG Code?
YES
Confirm a copy of ship’s crew list is attached YES
YES
NO
Ship-to-ship activity Security measures applied in lieu
NO
If YES, confirm Dangerous Goods Manifest
(or relevant extract) is attached
Confirm a copy of the ship’s passenger list
is attached
Other security related information
Is there any security-related matter YES Provide details: NO
you wish to report?
Agent of ship at intended port of arrival
Name: Contact details (Tel. no.):
Identification of person providing the information
Title or Position (delete as appropriate):
Master / SSO / CSO / Ship’s agent (as above)
Name: Signature:
Date/Time/Place of completion of report
YES
Bilag 1-8
11

Bilag 8 Anbefalet skiltning
ISPS-facilitet
Adgang forbudt for
uvedkommende
Restricted Area
”ISPS-havnefacilitet” tavlen placeres omkring ISPS havnefaciliteterne og kan anvendes både mod landog
vandsiden
Bilag 1-8
12

Bilag 8 Anbefalet skiltning
Adgang kun med særlig tilladelse
Sikret havneområde
Overtrædelse kan medføre politianmeldelse
Admittance only with special permission
Secured Port Area
Violators will be reported to the police
”Sikret Havneområde” tavlen benyttes til at markere det sikrede havneområde. Tavlen kan anvendes både
mod land- og vandsiden. Tavlen kan placeres under færdselstavle C21 ”kørsel I begge retninger forbudt”,
når de placeres på eller ud mod offentligt område.
Bilag 1-8
13