NU TIl VEJRET - ORDET

Skrevet af Uffe Stegmann
Science Fiction
101
Hvad nu hvis... din eneste ven var en robot? Hvad nu hvis... penge var et symptom på
fattigdom? Hvad nu hvis... en perfekt hjerne, et godt udseende og et langt liv var en
menneskeret? Gode science fiction-bøger orienterer, advarer og spekulerer – alt sammen mens
de underholder og giver, hvad amerikanerne kalder ”a sense of wonder”.
”
I’m gonna tell the truth!”
”Oh, it’s a work of fiction?”
(Walter Matthau og Glenda Jackson i
filmen Hopscotch)
”Sandheden” er ganske tit en fiktion – men
fiktion kan være effektiv, når man skal
prøve at forstå forskellige ”sandheder” og
begreber. Gennem fiktion kan man kom-
munikere stemninger og følelser på en
måde, der giver en intuitiv forståelse af et
begreb – som det vil kræve nærlæsning af
indtil flere lærebøger at få en intellektuel
forståelse af. God fiktion er altså mere end
ren underholdning.
Af kritikere bliver Science Fiction (SF)
sjældent betragtet som andet end ren
underholdning. Som SF-entusiast er jeg
selvfølgelig ikke enig, så lad os kigge lidt
nærmere på det.
Hvad er SF?
Der findes adskillige definitioner på SF,
hvor man på forskellig måde afgrænser SF
fra andre genrer – typisk fantasy og horror.
Uden at gå for meget i detaljer, kan man
beskrive SF som en genre om idéer, hvor
”What if?” typisk er grundbegrebet.
Hvad sker der f.eks., hvis man ikke har
noget sprog, men kommunikerer gennem
farver? Forfatteren forudsætter, at tingene
er anderledes og postulerer så, hvor det
kan føre hen.
SF, der f.eks. kun fokuserer på en tekno-
logisk idé, kan godt være underholdende,
men god SF fokuserer lige så meget på
teknologiens indvirkning på samfundet og
individet.
Idéerne
Sidste års SF-idéer er morgendagens virke-
lighed. I ”hård” SF handler idéerne om nye
teknologiske opfindelser, i ”blød” SF taler vi
mere om samfundsmæssige, psykologiske
eller antropologiske idéer. Nogle eksem-
pler: Robotter, rumskibe og selvtænkende
computere var i mange år blandt de mest
almindelige SF-idéer, og mange gruopvæk-
kende skrækscenarier blev fremført i SF-
bøger og -film. Nu har vi rumfærgen, og
robotter er tæt på at blive virkelighed - i
Japan laver man allerede ret avancerede
robotter, der dog endnu ikke kan tænke
selv. Meget af denne forskning er privat fi-
nansieret, ud fra tekniske og kommercielle
interesser. Men allerede med Isaac Asimovs
robothistorier i 1940’erne (”I, Robot”) foku-
serede SF meget på de etiske aspekter ved
denne udvikling. Hvad nu hvis... vi levede i
et samfund, hvor man fremstillede selvtæn-
kende robotter i alle afskygninger og solgte
dem til alle formål? Hvad nu hvis... pædo-
file kunne købe babyrobotter?
Ved at fremstille provokerende og af-
skrækkende eksempler udnytter SF således
fiktionens følelsesmæssige virkemidler til at
få læseren til at reflektere over, og forhå-
bentlig forstå, nogle af teknologiens værste
faldgruber.
David Gerrold beskriver i bogen ”Moon-
star Odyssey” et samfund, hvor menne-
skene er genetisk modificerede. Børn fødes
som en slags hermafroditter, og i puber-
teten skifter de mellem kønnene, indtil
de ender med at blive enten mand eller
kvinde, når de har fundet ud af, hvad der
passer dem bedst. Hele kønsrollemønstret
ændres radikalt med et helt andet samfund
ORDET16 sommer 2007
ORDET16 sommer 2007 16 17
til følge.
Idéerne er mangfoldige, og man er
ikke bange for at blande tingene. Hård SF
blandes med blød, fantasy og horror kom-
mer med i gryden, og det giver forfatter-
ne næsten uanede muligheder for at gøre
deres pointer så effektive som muligt.
Genren beskyldes bl.a. for kun at være
en allegori over dagens samfund. Men
selv, hvor det er tilfældet, opnår forfat-
teren en frihed, hvor en SF-kontekst kan
belyse ting i samfundet, som ellers vanske-
ligt kan belyses.
Film eller bøger
I dag er det muligt at lave meget flotte
SF-film – men det er også ekstremt dyrt.
En bog er billig at producere og behøver
derfor ikke nå et ret stort publikum for
at tjene sig selv ind. Forfatteren kan ud-
folde sine idéer, beskrivelser og personer
(der jo ikke altid er mennesker) uden at
bekymre sig så meget om at tabe nogle
læsere undervejs.
I forhold til andre fiktionsgenrer kræ-
ver SF meget baggrundsinformation. ”En
provinsby på Sjælland i 1941” kalder straks
billeder af Matador frem på nethinden. ”Vi
befinder os på Akkht i 2341 – Kifs hjempla-
net” Øhh?
Frank Herbert’s ”Dune” blev filmatiseret
af David Lynch - flot, men generelt mislyk-
ket. Der var alt for meget baggrundsinfor-
mation i historien – det hele kunne ikke
rummes i en enkelt fim. Historien blev
fortalt igen i en 4½ time lang tv-miniserie,
som derimod blev en ganske vellykket sag.
Når baggrunden er fastlagt, kommer
vi så til selve historien. En god SF-historie
vælter sig som regel i idéer. Idéer, der selv
med ganske grundige forklaringer, kan
være svære at forstå. Forfatterne er blevet
dygtige til at flette et hav af idéer ind i en
sammenhængende historie. Fordelen ved
at gøre det i en bog er, at hvis du ikke lige
får fat på det hele i første omgang – så
bladrer du bare tilbage og læser det igen.
Det er også en af grundene til, at det er
blevet populært at filmatisere SF-noveller
(Philip K. Dick – ”Total Recall”, Isaac Asimov
– ”I, Robot” m.fl.) i stedet for romaner.
Novellen fokuserer typisk på et par enkelte
idéer og er simpelthen nemmere at om-
sætte til en spillefilm af normal længde.
Science Fiction-bøger
For mange SF-forfattere er selv en roman
ikke lang nok – de kræver en trilogi eller
mere for at komme til bunds i det valgte
emne (føromtalte ”Dune” endte med at
blive en serie på seks tykke bøger).
Et godt eksempel på en vellykket trilogi
er Kim Stanley Robinsons ”Mars”-trilogi - tre
bøger på i alt ca. 1.600 sider. Man følger
Mars’ kolonisering og terraforming – en
proces, der tager ca. 200 år. Fysik, sociologi,
politik m.m. er vævet sammen med person-
lige skæbner i en fascinerende historie.
Hvor Robinsons bøger går ind under
kategorien ”hård” SF, kommer der flere
og flere gode SF-bøger, der behandler de
mere bløde videnskaber. C.J. Cherryh er
oprindelig antropolog, og det ses tydeligt
i hendes bøger. I ”The Foreigner Universe”-
serien (foreløbig ni bøger) møder men-
nesket en fremmed race, atevierne. De
har nogenlunde samme fysiognomi som
mennesket – kulturen og samfundet er dog