NU TIl VEJRET - ORDET

...fortsat
Og vinderen af årets HUGO er.....
Det er ikke kun Film- og Medievidenskab, der uddeler
HUGO-priser. Siden 1953 er der hvert år blevet uddelt
HUGO-priser for de bedste SF-udgivelser i årets løb – ro-
maner, noveller, film, illustrationer m.m.
Hvert år afholdes en SF World Convention – normalt i
USA, men ca. hvert tredje år i Europa. Alle kan deltage,
og normalt kommer der 4-8.000 deltagere - inklusive
ca. 100 af de mest kendte SF-forfattere. I løbet af fire
dage deltager man i forskellige paneldiskussioner, får
autografer, ser film, køber bøger og drikker øl med
forfatterne.
Som deltager kan man stemme på, hvem der skal vinde
årets HUGO. Hvis du vil vide, hvem der har vundet HUGO
i årenes løb, kan du gå ind på
http://en.wikipedia.org/wiki/Hugo_Award
SF illustrationer
SF-magasiner startede som ren kiosklitteratur i
1920’erne, hvor de kæmpede med andre magasiner om
teenagernes lommepenge. Som blikfang brugtes far-
vestrålende forsider. Slimede uhyrer fra det ydre rum
bortførte skrigende skønjomfruer iført bronzebikinier
eller mindre.
Illustrationer er stadig en vigtig del af en SF bog, og der
gøres fortsat meget ud af at lave spændende forsider.
De bedste illustrerer bogens indhold og tone, samtidig
med at de er visuelt interessante.
Virkemidlerne kan være alt fra de stedse effektive il-
lustrationer af mere eller mindre afklædte kvinder eller
mænd til rene kunstværker.
De bedste illustratorer får typisk udgivet store coffee-
table bøger med deres bedste arbejder. Der gives også
hvert år en HUGO-pris for bedste illustrator.
Bedste SF bog i 2006?
”Accelerando” af Charles Stross var en af sidste års bed-
ste ”hårde” SF romaner - spækket med spændende idéer
bundet sammen af en god historie. Måske for svær for
nybegyndere, men med den store fordel, at den kan
downloades gratis fra forfatterens hjemmeside! (http://
www.accelerando.org).
væsentligt anderledes.
Cherryh fokuserer på kulturelle
forskelle. Mange kulturer tager ting
for givet, som kan være helt ander-
ledes i andre kulturer. Et eksempel:
Atevierne kender ikke begrebet
”venskab”, og Cherryh undersøger,
hvordan man på trods af sådanne
forskelle lærer at kommunikere,
forstå hinanden og leve fredeligt
sammen.
Cherryh kunne have valgt at skrive
en bog om f.eks. forskelle på abo-
riginer i Australien og europæere,
muslimer og kristne eller hippier og
fundamentalister. Men ved at flytte
handlingen ud i rummet kan alle
læse bøgerne uden at føle sig spe-
cielt ramt eller trådt over tæerne.
Læseren inviteres til at tænke over
de universelle problemstillinger og
derved også til at få en større for-
ståelse for de kulturelle forskelle i
vores egne samfund.
Mere end underholdning
Udviklingen i samfundet går hur-
tigere end nogensinde før. Nye
opfindelser kommer konstant, og
informationsstrømmen er enorm.
Det kan være svært - hvis ikke umu-
ligt - at følge med.
Så hvorfor ikke få informationer
på en behagelig måde ved at læse
SF? Informationerne i SF er ikke
nødvendigvis anerkendt videnskab,
men de er i mange bøger baseret
på fakta, spekulationer og ekstrapo-
lationer. Spekulationer i, hvordan
tingene kan udvikle sig, hvilke kon-
sekvenser en bestemt udvikling vil
have for vores planet, vores forskel-
lige samfund og for enkeltindivider.
Vil man stimuleres af spændende
idéer eller rives ud af sin vanetænk-
ning, så er læsning af SF-bøger en
god idé!
Når man læser en SF bog, skal
man hver gang sætte sig ind i et
helt nyt univers, assimilere nye
begreber, acceptere ændringer af
ting, man ellers har taget for givet, og
generelt være villig til at se forhold fra en
helt ny vinkel.
Pakket ind som godt og kompetent
fortalt fiktion - tilsat, hvad amerikanerne
kalder ”a sense of wonder” - bliver SF-gen-
ren til mere end bare underholdning.
Det er SF’s særlige ”sense of wonder”, der
gør genren til mere end bare god under-
holdning.
Hvad skal jeg så læse?
SF er primært engelsksproget – ameri-
kansk og britisk. I 2006 blev der udgivet
223 nye SF-romaner i U.S.A., 463 fantasy-
romaner og 271 horror romaner. Til sam-
menligning udgives i Danmark ca. 1.200
romaner i alt (alle genrer) om året. Set
med amerikanske øjne er SF en lille, men
konstant genre.
De fleste gode SF bøger genoptrykkes
løbende. Jeg har lavet en liste over nogle
af de vigtigste bøger fra de senere år. Du
kan finde listen på Ordets hjemmeside
(www.ordet.net), hvor du også kan finde
nyttige links og adresser.
SF læsning kræver koncentration. Du
kan godt forberede dig på, at de første
100 sider af en bog tager væsentlig læn-
gere tid at læse end resten – du skal først
ind i universet. Du skal også være klar
over, at det kan være stærkt vanedan-
nende!
Men trods alt er SF-læsning først og
fremmest underholdning – med et stimu-
lerende islæt af ny viden og tankevæk-
kende informationer.
Så lad mig slutte med en af verdens
korteste SF-noveller – skrevet af Fredric
Brown:
”The last man on earth sat alone in a
room. There was a knock on the door...”
Skrevet af Rasmus Krogh, stud. mag filmvidenskab Foto: Nordisk film
Hvor lang er armen
i armslængdeprincippet?
Den danske filmstøtte er verdens
bedste! En fortygget kliché, der
både har politikerne, filmbranchen
og filminstituttet som afsendere.
Men det danske støttesystem er
også en kampplads – her står et
evigt tilbagevendende ideologisk
slag, der handler om den rette
støtte til de rette film. Læs med,
når Ordet kaster et kritisk blik
på den politiske virkelighed i de
danske støtteordninger
Fellini gjorde det, Altman
gjorde det, Allen gjorde det.
Og Jensen og Jensen gjorde
det. Lavede film om det at lave film
– altså metafilm. Fellini var optaget
af instruktørens psyke og som en
konsekvens derfor også sin egen
(8½), Altman kradsede kritisk i over-
fladen af et fordækt og fordærvet
Hollywood-miljø (The Player), og
Allen udstillede en instruktørs sand-
synligvis største svaghed, at få frata-
get synssansen (Hollywood Ending).
I Sprængfarlig Bombe ironiserede
Anders Thomas Jensen og Tomas
Villum Jensen derimod over tonen
i det danske filmmiljø i et opkog af
harmløs humor. I sin humoristiske
optik, der skød en kile ind mellem
det lav- og højkulturelle, det banale
og det elitære, det kommercielle og
det kunstneriske, undlod filmen dog
at beskæftige sig med Det Danske
Filminstitut (DFI). Instituttet var som
udvisket fra den kollektive filmka-
rakterbevidsthed; der var ingen
offentlige støttekroner til stede til
at hjælpe den folkelige renovations-
medarbejder Tonny og den intellek-
tuelt uudholdelige Claus Volter med
at få lavet deres film.
Sådan er det dog ikke i virkelig-
heden. I Danmark produceres der
meget sjældent spillefilm uden
støtte fra DFI. Og når det endelig
er tilfældet, er der normalt nogle
oplagte ydre årsager. Der kan være
tale om skjult reklame (Polle Fiction),
film af så miserabel kvalitet, at det
ikke undrer, at støtten blev nægtet
pure (Den Gode Strømer), og kun i
enkelte tilfælde resulterer et helt
uafhængigt filmprojekt i et vellyk-
ket værk (Råzone).
ORDET16 sommer 2007
ORDET16 sommer 2007 18 19