NU TIl VEJRET - ORDET

Skrevet af Jeppe Henckel, stud. film- og medievidenskab
Hvis nogen fortalte dig, at alt, hvad du siger, gør og mener, bliver
registreret og lagret for evig tid, ville du nok blot affeje personen som en
konspiratorist, der ser for mange amerikanske Hollywood-film. Der er dog
et vist gran sandhed i udmeldingen; hvis du da er en af dem, der bruger
meget tid på internettet.
Gang på gang har Orwells roman
”1984” dannet baggrund for spekulationer
og nervøsitet omkring fremtidens
samfund. At den reelle udvikling
på sigt vil føre til det dystopia, som Orwell
beskriver, med en altovervågende instans,
som registrerer alle vores bevægelser og
handlinger, er dog temmelig usandsynligt.
Selvom det totalitære, overvågende samfund,
der beskrives i ”1984”, ligger langt
fra den plausible udvikling, så bevæger
vi os alligevel hen imod større og større
overvågning. årsagerne til overvågningen
er imidlertid meget anderledes, end de er i
Orwells roman.
Digitale spor
Køreplaner, leksika, brevudveksling, shopping
og samtaler bliver i højere og højere
grad erstattet af elektroniske afarter. Dette
betyder, at et enormt antal af digitale spor
efterlades ved en stor del af vores daglige
handlen og gøren. Alle søgninger på Google
registreres for evig tid, tilknyttes en IPadresse
og gemmes under et personligt
nummer. Har man Gmail scannes alle ens
mails. Disse oplysninger, emailadresser og
anden personlig data lagres desuden ligesom
ens søgninger. Har man Google-toolbar
i ens browser, er det ikke kun ens bevægelser
og gøremål på Google-sider, der lagres,
men den lille bar under adresselinien ser og
registrerer stort set alt, hvad du foretager
dig på internettet.
Selvom denne Google-profil gemmes under
et nummer og ikke et navn, skjuler det
ikke det faktum, at der på en server et eller
andet sted ligger en enorm mængde in-
formation, som kan fortælle utrolig meget
om dig. Og selvom Google formentlig er en
af de største aktører for internetovervågning,
er de på ingen måde de eneste, der
udfører denne praksis. Selvom du sidder og
surfer internettet alene på dit kontor eller
i dit hjem, skal du ikke forvente, at dine
handlinger kun er forbeholdt dine øjne.
Kommercielt frem for politisk
Dette lyder måske lidt som ”1984”, men
sammenligningen er dog reelt uholdbar.
årsagen til overvågningen er ikke at afholde
dig fra at gøre noget – det er nærmere
det modsatte. Al denne data samles med
det ene formål at få dig til at købe varer og
ydelser. Altså en ren kommerciel interesse.
Desuden er der i dette ikke nogen centraliseret
instans, som samler al din data og
bruger den mod dig. I dette tilfælde er der
et utal af instanser, som ligger inde med
information, som du har været med til at
ORDET16 sommer 2007
ORDET16 sommer 2007 8 9
generere.
Dette betyder dog ikke, at vi ikke skal
være vagtsomme omkring, hvad vi tillader
firmaer at overvåge blot med det belæg,
at det har et kommercielt formål. Selvom
Google indtil videre har vundet de sager,
hvor den amerikanske regering har søgt
indsigt i deres enorme datamængder, er
det stadig en uklar tendens. Både yahoo og
AOL har nemlig tidligere overleveret data til
den amerikanske stat.
På trods af dette er formålet med overvågningen
fortsat at analysere købs- og
handlingstendenser blandt den brede befolkning.
”SELVOM DENNE GOOGLE-PROFIL
GEMMES UNDER ET NUMMER
OG IKKE ET NAVN, SKJULER DET
IKKE DET FAKTUM, AT DER På EN
SERVER ET ELLER ANDET STED
LIGGER EN ENORM MæNDGE
INFORMATION, SOM KAN
FORTæLLE UTROLIG MEGET OM
DIG.”
Ingen muligheder for løgne
Alle disse overvågningsprojekter har altså,
skønt de virker meget påtrængende og
krænkende for privatlivet, ikke til formål
at udarbejde en fuld profil af, hvem du
er, og hvad du foretrækker. De deler i høj
grad formål med diverse analyseinstitutter,
som via telefonen udspørger os om,
hvor tit vi spiser Kinder Mælkesnitte, og
hvilket fredagsunderholdningsprogram vi
foretrækker. Forskellen er bare, at vi ved
internetovervågning ikke er tilsvarende
bevidste om, hvad vi ”udtaler” os om. Vores
vaner afslører os, og vi har ingen mulighed
for at lyve. Uden du ved det, bliver dine
handlinger og dit forbrug registreret, og
sammen med tusindvis af andres danner
dette grundlag for beslutninger omkring,
hvordan der skal reklameres, hvor der skal
reklameres og bestemt også, hvad der skal
reklameres for. Dette skal hjælpe firmaer
til, hvis ikke at være et skridt foran, så da
at gå med samme fodslag som forbrugeren
og levere de varer, som målgruppen
ønsker. Dine personlige søgninger i Google
på Klamydia eller Jack & Jones vil altså ikke i
den nærmeste fremtid resultere i, at du får
en klamydiatest eller en reklame for Jack &
Jones tilsendt.
En ny form for markedsføring
Selvom forbrugerovervågningen, som
det er nu, ikke afskiller sig nævneværdigt
fra opringningen fra Gallup, så er der dog
store muligheder for, at dette vil ændre
sig i fremtiden. Da man begyndte med at
foretage forbrugerundersøgelser, var resultatet,
at folk blev inddelt i sociale klasser,
hvilket reklamefolk brugte til at organisere
deres markedsføring. Dette er kendetegnet
ved en demografisk opdeling. Denne blev
dog senere erstattet af den psykografiske
opdeling, hvor folk blev inddelt i livsstilssegmenter
efter værdier, holdninger og
adfærd. Dette skulle nu være målestokken
for at undersøge og blotlægge vaner og
købstendenser. Man kan dog forestille sig,
at en større forbrugerovervågning kan
være med til at frembringe et nyt skifte,
hvor der fokuseres mindre på hvilke værdier
og holdninger, der ligger til grund for
et bestemt forbrugsmønster, og mere på
ønsker og vaner på tværs af de skarpt opdelte
livsstilssegmenter.
En personlig henvendelse?
Selvom det er teknologisk muligt at lave
meget personlige henvendelser, som dem
vi ser i forskellige sc-fi film, bliver det dog
ikke brugt. Scenariet, hvor Tom Cruise forsøger
at flygte i Minority Report og bliver
afsløret, da billboards registrerer hans
tilstedeværelse, bliver efter alt at dømme
ikke en realitet foreløbig. Teknologien
gør det i dag muligt at bruge mobiltelefonen
til at bestemme folks geografiske
position, men ifølge Adam Arvidsson,
lektor ved Københavns Universitet, er der
to årsager til, at denne tendens ikke har
slået igennem endnu. Den første er den
store forbrugermodstand imod uønskede
henvendelser. Som eksempel kan nævnes
den nylige sag, hvor H&M blev forbudt at
ringe deres konkurrencedeltagere op og
afspille en ”personlig” lydfil, hvor Madonna
forklarer om sin nye H&M kollektion. Men
som Arvidsson også pointerer, er dette en
evig kamp mellem forbruger og producent,
hvor grænserne hele tiden vil rykke sig.
I forbindelse med offentliggørelsen af,
hvordan Google havde adgang til kunders
mails, udtalte Chris Hoofnagel fra Electronic
Privacy Information Centre: ”Why not put
an operator on the phone to listen to your
conversation and pitch things to you while
you’re talking? you’d say that’s ridiculous.
Well, this is ridiculous. We have a norm in
this country not to allow commercial interest
to interfere with our communications”.
At der på trods af dette stadig er millioner
af Gmail-brugere, giver et tegn på, at hvis
forbrugeren er tilfreds med produktet, er
han/hun villig til at se igennem fingre med
eventuelle krænkelser af privatsfæren.
Den anden årsag er, at producenter ikke
har interesse i at vide, hvad lige præcis én
person har lyst til at købe. De vil meget hellere
undersøge tendenser og trends, som
kan blive solgt til langt større målgrupper.
Den ultimative drøm for producenter kunne
være, at fremstille og distribuere et produkt
før forbrugerne overhovedet vidste,
de ønskede det. I stedet for, som det er nu,
at producenterne forsøger at overbevise
forbrugerne om, hvad de skal købe.
Forbrugerovervågning er intet nyt fænomen,
og den beskrevne internetovervågning
er egentlig blot en naturlig udvikling,
som følger teknologien. Selvom man kan
advare om problemerne, der kan opstå i
forbindelse med dette, så er det nok bare
en udvikling, man må acceptere, da flere
og flere af vores handlinger digitaliseres,
og dermed gøres mere sporbare.
Juridisk er overvågningen svær at regulere,
da udviklingen foregår utroligt hurtigt,
og lovgivningen vil have svært ved at
følge med. Som det blev argumenteret for
tidligere, i forhold til forbrugermodstand,
så skubbes vores grænser gradvist. Der er
derfor meget lidt, der taler for, at udviklingen
i forbrugerovervågningen ikke vil fortsætte
og blive endnu mere markant.