Ministeren besøgte Kystbanen - Banedanmark

RekoRdmeget
gods på skINNeRNe
sIde 3
banedanmarks medarbejderavis | 11. november 2010 | 11. årgang | nr. 21
I sidste uge lagde
transportminister
Hans Chr. Schmidt (V)
vejen forbi Helsingør,
hvor han ved selvsyn
kunne se, at det går
fremad med rettidigheden
på Kystbanen.
aF pIa VaNNaCCI elNIF
pvel@bane.dk
90,8 oktober måneds
procent. Det er
resultatet for
passageroplevede rettidighed. Ud over
at være et tilfredsstillende resultat er
det også lidt over det mål, der skal nås
med udgangen af 2010 på Kystbanen,
som er på 90 procent.
”Stemningen var rigtig god. Ministeren
var her sammen med bl.a. pendlerformanden
og Jesper Hansen,” fortæller
trafikleder Niels Ramberg, som var
med til at fortælle de fremmødte, hvad
trafiklederne konkret gør i Helsingør
for at skabe den gode rettidighed.
Rettidigt ud af Helsingør
En af de ting, som Niels Ramberg viste
de fremmødte, var det, trafiklederne
populært kalder ”slaveskærmen”. Her
aF sØReN-peteR FIIRgaaRd
spfg@bane.dk
Et nyt system, god oplæring i
systemet, korrekturlæsning hos
kollegerne, både i og udenfor
Driftcenter Danmark, og et høfligt brev
rundt til dem, der indmelder LA-forhold
om at være super-nøjagtige, når de
melder ind. Med disse enkle virkemidler
er det inden for det seneste halve år
lykkedes at få antallet af LA-rettelser
nedbragt med 40 procent.
TIBLA er navnet på det nye system til
Rædselsuge
på baNeN
bagsIdeN
baneavisen
Ministeren besøgte Kystbanen
kan man se togene mellem Helsingør
og Nivå og se, om der er forsinkelser
i forhold til planen.
”Hvis jeg kan se, at et tog er forsinket,
giver det mig mulighed for at rangere
anderledes. På den måde kan jeg gøre
det, som er mest hensigtsmæssigt, og
som sikrer, at vi alligevel kan komme
rettidigt ud af Helsingør,” forklarer
Niels Ramberg.
Den nye, robuste køreplan på Kystbanen
giver netop længere vendetider
i Helsingør, så togene kan komme
rettidigt af sted fra stationen, selvom
der måske har været forsinkelser på
vej nordpå. Sammen med reservetog
i bl.a. Kastrup og præcise disponeringsplaner
er det med til at sikre en
bedre rettidighed.
arbejdet fortsætter
Men oktober måneds flotte resultat får
ikke trafiklederen og hans kolleger til
at læne sig tilbage og slappe af.
Fokus på kystbaNeN
Med udgangen af 2010 skal der være
en rettidighed på 90 procent på Kystbanen.
Den 25. august trådte en ny, robust
køreplan i kraft, som bl.a. skal opsluge
forsinkelser fra Sverige. Rettidigheden
er siden forbedret, så den i oktober
måned nåede op på 90,8 procent.
Færre LA-rettelser giver smidigere trafik
Målrettet arbejde har reduceret antallet af LArettelser,
og en uge i oktober kunne Driftcenter
Danmark notere et rundt 0 i antallet af rettelser.
Det bliver nok ikke hverdagskost lige med det
samme, men antallet af rettelser er faldet med
omkring halvdelen. Noget der også kan mærkes
på rettidigheden.
på besØg. transportminister Hans Christian schmidt (V) besøgte kommandoposten i Helsingør sammen med bl.a.
Jesper Hansen. Foto: Christoffer Regild
inddatering af LA - forhold, og det har
blandt andet den fordel, at systemet
melder tilbage ved fejlindtastninger.
Systemet går simpelthen ind og fortæller,
hvis det, der er indtastet, er forkert.
”TIBLA er en del af succesen, men det
drejer sig også om, at medarbejderne er
blevet godt instrueret i det nye system.
Hovedsageligt ved hjælp af E-learning,
suppleret med personlig oplæring efter
behov. Indførelsen af det nye system
er noget, vi har haft meget fokus på,
og det er blandt andet det, vi kan se
resultatet af nu,” siger sektionschef i
Trafikkoordinering, Jens Jørgen Hansen.
Et andet punkt, der har været med
til at bringe antallet af rettelser ned,
er, at man i Driftcenter Danmark har
taget kontakt med dem, der melder
LA-forholdene ind. Det være sig medarbejdere
fra Spor, Produktion eller
eksterne virksomheder. Og det virkede,
fortæller trafikal sagsbehandler Per
Langelund, der har LA som ansvarsområde
i Driftcenter Danmark og er
tovholder på projektet.
”Vi skrev ud til alle og fortalte, hvilke
konsekvenser det har, når de skriver
noget ind til os, og så kommer med en
rettelse ti minutter senere – og måske
endnu en rettelse. Og folk har taget godt
imod det og er virkelig blevet bedre
til at melde korrekt ind,” siger han.
I Driftcenter Danmark har medarbejderne
også selv strammet op på
korrekturlæsningen af LA-rettelser.
Kollegerne læser hinandens tekster
igennem, og det er igen med til at
minimere antallet af fejl. Ikke mindst
korrekturlæsningen fra Trafikplanlægning
fanger de mangler der måtte
være når dagens LA bliver holdt op
mod ugens LA – brev.
Arbejdet har båret frugt i en grad, så
der en uge i oktober ikke var en eneste
LA-rettelse fra Driftcenter Danmark. At
nå disse tal hver uge er næppe realistisk,
men det årlige antal af fejl er faldet til
næsten halvde-
“Vi kommer
aldrig ned på
nul, men vi har
vist, at med en
målrettet indsats
er det muligt at
flytte sig.”
len fra ca. 750
i 2009 til godt
400 i 2010.
”Vi kommer
aldrig ned på
nul, men vi har
vist, at med
en målrettet
indsats er det
muligt at flytte
sig. Og jeg kan
da godt have
en ambition om, at vi en dag når ned
på 100 LA-rettelser om året,” siger Per
Langelund.
”Vi arbejder videre med de erfaringer,
vi får. Blandt andet kigger vores præcisionsgruppe
på, hvilke nye muligheder
der er, så vi kan opretholde den flotte
rettidighed og måske endda blive endnu
bedre,” siger Niels Ramberg.
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V)
mente også, at der er sket forbedringer:
”Vi er nået langt siden slutningen af
august, hvor vi ændrede køreplanen
og iværksatte flere tiltag til at forbedre
rettidigheden. Vi har nået et af vores
delmål, og jeg vil gerne rose personalet
for at have løftet opgaven. Men vi
kan selvfølgelig altid gøre det endnu
bedre,” sagde Hans Christian Schmidt
efter besøget.
Også pendlerformanden var glad,
men peger på, at der stadig er rum for
forbedringer. Det helt essentielle lige
nu for Pendlerklubben, at der kommer
mere kapacitet i form af længere tog
til de mange pendlere, der hver dag
tager Kystbanen.
effekt på rettidigheden
At antallet af rettelser er gået ned, er
ikke bare noget, som hjælper medarbejderne
i Driftcenter Danmark. Det
har samtidig en effekt på det, som hele
Banedanmark måles på: rettidigheden.
Det er nemlig ikke bare antallet af
hastighedsnedsættelser, der påvirker
trafikken. Færre rettelser sikrer
også en bedre kommunikation med
lokomotiv-førerne og en mere smidig
trafikafvikling.
”Jo færre gange, vi skal ind og rette,
desto smidigere kører trafikken. Du kan
måske ikke måle det på den enkelte
rettelse, men hvis der måske er fire
til fem rettelser på samme strækning,
så er vi oppe på, at et tog kan tabe en
to-tre-fire minutter. Så det, at vi er
blevet mere effektive, er også noget,
der kan mærkes på trafikken,” siger
Jens Jørgen Hansen.

2 |
Når arbejdsdagen er omme for mange medarbejdere
i Banedanmark, går den først rigtig i
gang for det team på 15 mand, som de sidste
mange måneder har arbejdet med at forny køre-
strømmen ved Københavns Hovedbanegård.
aF gItte sØReNseN
gson@bane.dk
Arbejdsdagen starter klokken
20, og først klokken 4.30 er
det fyraften for ét af de i alt
fem nathold, som er i gang med at
udskifte det gamle kørestrømsanlæg
mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro
Station. Arbejdet er en del
af det omfattende anlægsprojekt –
6. hovedspor. Et projekt, som skal
afhjælpe den trafikale flaskehals ved
Hovedbanen med et nyt ekstraspor til
S-tog mod Valby og Køge.
skæve arbejdstider
De skæve arbejdstider betyder, at togtrafikken
ikke påvirkes i dagtimerne,
men til gengæld er det forbundet med
en del koordinering, når der arbejdes
på en bane i drift.
”Det er et komplekst projekt, og hver
aften er der en lang række sikkerhedsprocedurer,
vi skal igennem, før
natholdet kan komme i gang,” fortæller
projektleder Niels Søndergaard.
11. november 2010 | baneavisen
Nyt spor og ny kørestrøm ved Hovedbanen
Nyt system
aF sØReN-peteR FIIRgaaRd
spfg@bane.dk
Papirarbejde er afløst af elektroniske
bestillinger, telefonopkald
er afløst af e-mails, og samtidig
betyder indførelsen af ENK at der nu
bestilles sporspærringer på samme måde
på S-banen som på fjernbanen. Systemet
fungerer som følger. Entreprenøren
logger sig på systemet og bestiller selv
en sporspærring, trafikplanlæggerne går
ind og bearbejder bestillingen, og når
planlæggeren godkender sporspærringer
generes et sporspærringscirkulærer,
som automatisk bliver sendt pr. e-mail
til entreprenøren.
For Produktion og de øvrige entreprenører
på banen, der bestiller en
sporspærring, giver det nye system
et bedre overblik over, hvad der sker
på skinnenettet. Eksempelvis kan
entreprenørerne se, om de så at sige
kan ”gå sammen om en sporspærring”,
ligesom de får et overblik over, om det
For at få det maksimale ud af natspærringerne
arbejdes der ud fra en stram
tidsplan, og i de tidlige morgentimer
meldes sporet igen frit og farbart.
Herefter genetableres kørestrømmen,
så myldretidstrafikken kan opstarte
problemfrit – uvidende om nattens
arbejde.
Nedslidt kørestrøm
Størstedelen af det nuværende kørestrømsanlæg
har 20-30 år på bagen.
Og enkelte dele stammer helt tilbage
fra S-banens indvielse i 1934, så der
er tale om en tiltrængt fornyelse.
Køreledningerne er i dag ophængt i
såkaldte tværfelter, som er vanskelige
at regulere, mens de nye kørestrømsledninger
etableres på master i
K-ophæng, som er mere stabile og
nemmere at justere.
Fra det gamle anlæg til det nye
For at opretholde togdriften har det
ikke været muligt at lave en løbende
udskiftning, efterhånden som arbejdet
skrider frem. I stedet for arbejdes der
med en såkaldt dobbeltløsning, hvor
de 122 nye kørestrømsmaster opsættes
parallelt med de gamle master, og
alle K-ophæng samles på værkstedet,
før de monteres i de nye master. Når
hele forarbejdet er på plads, flytter
man – i én samlet arbejdsgang pr.
ledning – størstedelen af teknikken
fra det gamle anlæg til det nye anlæg.
Overflytningen foregår den sidste
weekend i november, hvor der laves en
totalspærring på strækningen mellem
Hovedbanen og Dybbølsbro.
”DSB sørger for, at passagerne bliver
transporteret i busser, og vi koncentrerer
os om at få det nye kørestrømsanlæg
til at fungere på de knap 57 timer vi
har til rådighed,”, fortæller projektleder
Niels Søndergaard.
Når kørestrømmen er på plads, fort-
Online-selvbetjening på sporspærringerne
Nu kan både Produktion
og eksterne entreprenører
selv gå ind og
bestille en sporspærring.
Systemet hedder
ENK – Elektronisk Note-
ringskalender, og de
seneste par måneder
både bestillere og behandlere
skullet vænne
sig til det nye system.
eNkelt. med eNk-systemet kan både produktion og eksterne entreprenører selv
bestille sporspærringer. Foto: banedanmark
er realistisk, at de kan få en spærring
i det spor og på det tidspunkt, de
ønsker det.
”Online-selvbetjeningsløsningen
gør, at vi får automatiseret arbejdet
med at bestille sporspærringscirkulærerne.
Det betyder, at entreprenørerne
kun i sjældne tilfælde skal ringe til
trafikplanlæggerne, som så får mere
tid til arbejde med bestillingerne og
planlægge sporspærringerne. Og når
entreprenørerne kan dele en sporspærring,
betyder det samtidig færre
forstyrrelser for vores kunder; operatørerne,”
siger Heidi Holmbo Vilsgaard,
der har været projektleder på det nye
sporspærringssystem.
bestillerne
Helle Sahlertz Nielsen, assisterende ved-
6. HoVedspoR. ”det er et komplekst projekt, og hver aften er der en lang række
sikkerhedsprocedurer, vi skal igennem, før natholdet kan komme i gang,” fortæller
projektleder Niels søndergaard. Foto: banedanmark
ligeholdelsesleder i Fredericia benytter
ofte ENK til at bestille sporspærringer,
og hun er glad for det nye system.
”Jeg synes, at systemet er nemmere at
overskue og nemmere at benytte end
LASYS, som vi brugte før. Eksempelvis
er det lettere at gå tilbage og rette i
sine bestillinger, og det er nemmere at
overskue, hvad det er, jeg har indtastet.
Det, jeg mangler ved ENK, er en
signalplan, når jeg skal ind at bestille.
Ellers er det mest småting, der skal
til, for at systemet kan blive endnu
bedre,” siger hun.
Civilingeniør Lars Sjørslev fra Aarsleff
Rail Vest har både positive og negative
erfaringer med at bestille sporspærringer.
Det fungerer godt og hurtigt at
komme ind på systemet via en smskode,
og der er heller ikke problemer
med at bestille spærringer på fri bane.
Men på tre stationer - Hovedgård,
Hørning og Fårup – har der været
problemer med fejl i bestillingen.
Systemet har ikke kunnet give svar
på, om der er oprettet andre spærringer
på stationerne, hvilket er en
nødvendig information at have, når
der skal bestilles spærringer.
”Når disse fejl opstår, skal sporspærringsbestillingerne
indmeldes på den
gammeldags metode, hvilket vil sige
med en Word-fil, der fremsendes via
en mail til sporspærringsbehandleren,
som derefter selv skal indlægge sporspærringsanmodningen
i ENK. Dette
giver unødigt ekstra arbejde til både
den, der bestiller sporspærringen, og
den, der behandler den,” siger han.
Trods fejlene, som han regner med
bliver rettet hen ad vejen, er han godt
tilfreds med systemet
blandede erfaringer i driften
ENK har været benyttet siden september.
Nogle er tilfredse med det
nye system, imens der fra andre sider
har lydt kritik.
Planlægger Jørgen Ole Als, Fredericia
synes, det er svært at bevare overblikket,
når man skal bevæge sig rundt på
17 TIB strækninger. Han er overbevist
om, at systemet er klart bedre til små
områder, hvor man ikke konstant skal
bladre rundt mellem strækningerne. I
det gamle LASYS kunne man nemmere
overskue det hele, mener han.
”Et eksempel er Ellidshøj. Det er en
station, der kun er betjent om dagen,
men med spærringer om natten kan
man ikke - som man kunne i LASYS -
lave en spærring på hele strækningen
sætter arbejdet med at etablere resten af
det nye spor og sporskifter. Det samlede
projekt skal være færdigt i slutningen
af 2011, hvorefter det vil være muligt
at lave en mindre hastighedsforøgelse
på dele af strækningen.
Fakta om 6. HoVedspoR:
pRoJekt:
- Nyt ekstraspor til S-tog mod
Valby og Køge
- Fornyelse af kørestrømmen
- 25 entrepriser fordelt på det
samlede projekt
aNlægspeRIode:
Oktober 2008 – november 2011
pRIs:
Anlægsbudget: 344 millioner
mæNgdeR:
- 122 nye kørestrømsmaster
i cortenstål
- 300 nye køreledningsophæng
(K-ophæng)
- 8.500 meter nye kørestrømsledninger
- 800 meter nye spor og genanven-
delse af eksisterende spor
- Udskiftning af 20 sporskifter
- Etablering af otte nye sporskifter
Skørping-Aalborg. Den slags synes jeg,
at et nyt moderne system skulle have
taget højde for. Men der er udarbejdet
en række forslag, der skal gøre systemet
bedre at arbejde med,” siger han
Johnny Kristiansen, der er trafikleder
i Herning, er ligesom Jørgen Ole Als
superbruger med en del erfaring som
behandler af sporspærringerne. Han
har også oplevet, at der har været
fejl og systemnedbrud, men efter at
de er blevet rettet, er han blevet glad
for systemet.
”Her i Herning har vi fra starten
indført en god arbejdsrutine, og det
har været medvirkende til, at vi er
kommet godt fra start. Jeg synes, det
er brugervenligt og en umiddelbar
forbedring i forhold til LASYS. Jeg
oplever det som et system, der er
fremadrettet med gode muligheder
for, at det kan ændres, efterhånden
som behovene ændrer sig.
Heidi Holmbo Vilsgaard kan godt
forstå, at medarbejderne har følt sig
presset og frustrerede i forhold til de
mange fejl, der opstod i forbindelse
med, at der kom flere brugere på
systemet.
”Leverandøren har arbejdet ihærdigt
på at stabilisere miljøet og på at
optimere svartiderne. Jeg vil gerne
takke alle, som har været involveret i
implementeringen, for deres indsats.
Brugerne har udvist den nødvendige
forståelse og tålmodighed, der skal til.
Det er også et tegn på, at brugerne har
glædet sig til det nye system, og der er
også allerede dukket masser af gode
idéer op, så udviklingspotentialet er
godt i gang,” siger hun.

aneavisen | 11. november 2010 | 3
koRt Nyt
JuleFRokost I Vasbygade
Der er dømt julefrokost i autentiske bane-omgivelser i år. Julefrokosten den
10. december er nemlig henlagt til den gamle produktionshal i Vasbygade.
Der kører busser fra både Banehuset og Kalvebod Brygge hele eftermiddagen
til festlighederne i Københavns Sydhavn. Pladsforholdene er i år gode, bandet
og maden ligeså, og så er der gode muligheder for at få snakket med såvel
de nærmeste kolleger som dem, man alt for sjældent får talt med.. Det koster
150 kroner at deltage, du skal tilmelde dig hos sekretæren i din afdeling, og
sidste frist er den 17. november.
maRkedsdage I FJeRN
I november inviterer Signalprogrammet alle medarbejdere og ledere i Trafikstyring
Fjern til markedsdage og lederdialogmøder. På markedsdagene bliver
der mulighed for at høre mere om og se nærmere på Signalprogrammet. Der
vil især være fokus på de nye trafikale regler, det kommende signalsystem
og de nye Trafikkontrolcentre. Se datoerne på intranettet.
åRets klImamålINg på VeJ
Den 1. december sendes Banedanmarks årlige klimamåling ud. Denne
gang - og fremover - deltager Produktion. Klimamålingen er en omfattende
måling af samtlige ledelseslag, den enkelte enhed, den enkelte
medarbejders vurdering af sig selv samt en vurdering af Banedanmark
som arbejdsplads. Læs mere om klimamålingen på intranettet under
HR Udvikling.
udkast tIl stRategI I HØRINg
Frem til den 1. december er udkastet til Banedanmarks nye strategi i
høring i hele organisationen. Udkastet kommer også i høring i HSU
og hos Transportministeriet. På baggrund af høringen vil Strategisk
Forum i december fastlægge den endelige nye strategi for Banedanmark.
Herefter udarbejdes der funktionsstrategier, hvor strategien bliver
omsat til konkrete aktiviteter i områderne. Læs mere om arbejdet med
den nye strategi på intranettet. Her kan du også se Jesper Hansen præsentere
hovedlinjerne i udkastet til den ny strategi.
Stor stigning i godstrafik
på jernbanen
Antallet af godstog
over Øresund har taget
et gevaldigt spring
fremad.
aF melIssa Fugl
mfu@bane.dk
Mængden af gods, der transporteres
på jernbane frem
for på lastbiler, er i stærk
fremmarch. I april 2009 kørte der i
gennemsnit 25 godstog i døgnet over
Øresund. I august i år er tallet 40 – eller
en stigning på 60 procent.
”Det er en meget glædelig udvikling og
godt nyt for miljøet. Efter flere år med
afmatning på godstrafikken går det igen
den rigtige vej,” siger kapacitetschef Lasse
Toylsbjerg Petersen, der understreger, at
der er tale om reel ny jernbanetrafik, hvor
godset rykker fra lastbil til tog.
Typisk blev godset tidligere kørt på lastbil
gennem Sverige og sejlet til Tyskland,
men nu rykker det altså i stigende omfang
ombord på godstogene.
Og udviklingen fortsætter, fortæller Lasse
Toylsbjerg Petersen:
”Vi oplever stor interesse for vores
godskanaler fra godsoperatørernes side,
og regner med at køre endnu 60-70 pro-
FRemgaNg. der transporteres mere
gods på banen i dag end tidligere.
Foto: banedanmark
cent mere gods over Øresund til næste år.
Groft sagt siger vi, at der er 96 attraktive
godskanaler over Øresund på et døgn. De
61 er allerede solgt, og vi har forespørgsler
på yderligere 20.”
Det meste gods køres mellem Skandinavien
og kontinentet, og jernbanen er nu
konkurrencedygtig på så korte strækninger
som Malmø – Hannover. Den stigende
godsmængde betyder dog ikke, at der er
kommet nye godsoperatører til.
”Det er de eksisterende godsoperatører,
som kører mere gods. Typisk dog i en
konstellation, hvor nye operatører hyrer
de eksisterende til at trække deres tog,”
siger Lasse Toylsbjerg Petersen.
FRemtIdsdRØmme. Hvordan skal de nye fjernstyringscentraler se ud? det er en brugergruppe ved at diskutere. sandsynligvis
kommer der ikke en storskærm, som i centralen i lissabon. til gengæld arbejder man på eventuelt at kunne
projicere skærmbilleder op på væggen. Foto: ReFeR
Nye trafikstyringscentraler:
Ønskeseddel på vej
Selv om der er lang tid til den store flyttedag,
så er en gruppe af medarbejdere fra Trafikal
Drift i samarbejde med Signalprogrammet i
fuld gang med at ridse op, hvilke forventninger
og ønsker, der er til de nye fjernstyringscentraler.
aF katRINe bekkeR baueR
ktb@bane.dk
Der er stadig en hel del ubekendte
i forhold til fremtidens fjernstyringscentraler
i København og
Fredericia: Den nærmere placering er
endnu ikke afgjort, og præcis, hvordan
signaludstyret, som skal være inde i
centralerne, kommer til at se ud, ved
man heller ikke. Men konturerne af,
hvad bygningerne skal indeholde, er
ved at tage form. I hvert fald på det helt
overordnede plan i forhold til, hvilke
behov og ønsker medarbejderne har
til deres nye arbejdspladser.
Der har allerede været holdt et møde i
den gruppe, der diskuterer forventningerne
til de nye fjernstyringscentraler,
og i sidste uge mødtes gruppen igen,
hvor indeklima og relationerne mellem
de forskellige rum var på dagsordnen.
Deltagerne kommer primært fra
forskellige dele af Trafikal Drift – både
sektionschefer, teamledere og medarbejdere.
Derudover deltager der også
medarbejdere fra Signalprogrammet
og Indkøb & Ejendom.
Natarbejde
Og så bliver der diskuteret indeklima,
hvilket omfatter både lys, lyd, luft og
temperatur. Især bliver problematikken
omkring dagslys rundet. Hvordan får
man dagslys ind, uden at det giver
genskin i skærmene eller blænder
medarbejderne?
”Det kan løses for eksempel ved, at
vinduerne bliver placeret højt oppe
eller ved hjælp af ovenlys, der kan
reguleres,” siger konsulent Helene
Nygaard Olsen fra Civil Works i Signalprogrammet,
der er ansvarlige for
det byggeprogram, der skal danne
grundlaget for det senere udbud af
byggeopgaven.
En af de andre store udfordringer
i projektet er, at bygningerne skal
kunne håndtere, at der arbejder folk
om natten. Det betyder blandt andet,
at temperaturen skal kunne varieres
tilpas i løbet af døgnet, og lyset også
skal kunne tilpasses. Kollegerne på
natteskift vil som regel gerne have det
mørkere og varmere end morgenholdet.
”Om morgenen, når morgenholdet
møder, vil de gerne have lys og frisk
luft, og så sidder natholdet der og
fryser,” lyder det fra en af deltagerne.
Rumfordeling
Dagen fortsætter med en diskussion
af, hvilke rum de nye centraler kan
komme til at rumme. Deltagerne i
brugergruppen bliver delt i tre mindre
grupper, som hver får udleveret en
række farverige brikker og et stort
stykke papir. Hver brik symboliserede et
rum i fremtidens trafikstyringscentral
– kontrolrum, mødelokaler, køkkener
og meget andet.
Gruppen bliver så bedt om at klistre de
mange brikker på papiret i forhold til,
hvordan rummene bedst kan placeres
i forhold til hinanden, og hvor tæt de
skal være på kontrolrumme. Det giver
anledning til en livlig debat, om hvad
der skal prioriteres.
udbud i 2011
Trafikleder Kirsten Pannerup er med
i gruppen som repræsentant for Fredericia.
”Det er godt, at vi bliver inddraget.
Men jeg synes dog, at meget er tænkt
igennem i forvejen, så jeg kan tvivle
lidt på, hvor meget kan vi egentlig
påvirke. Men når det er sagt, så er
det gode og fornuftige tanker, der
er gjort i Signalprogrammet,” siger
Kirsten Pannerup.
”Det med belysningen er rigtigt
interessant. At vi
“Det med
belysningen
er rigtig
interessant.”
kan få dagslys ind
i de nye bygninger,
det er rigtigt
vigtigt,” lyder det
fra trafikleder Kenneth
Petersen fra
Roskilde.
Flyttedagen bliver
betragtet med lidt blandende følelser:
”Det er da spændende, at vi skal flytte
på et tidspunkt. Folk ser frem til det.
Men det hele er stadig lidt diffust,”
siger Kirsten Pannerup.
Op til jul skal Civil Works i Signalprogrammet
aflevere et byggeprogram med
forventninger og ambitionsniveau for
de nye fjernstyringscentraler. Udbuddet
af byggeprojektet i København sendes
ud i 2011. Entreprenøren skal stå for
en totalentreprise af projektet, det vil
sige både de konkrete tegninger af
huset og selve opførelsen.

aneavisen | 11. november 2010 | 4
Den planlagte rædselsuge på banen
Ild i et afsporet tog under Storebælt. Brand i
et godstog under Øresund, hvor to passagertog
samtidig strandede på grund af manglende
kørestrøm. Og en oversvømmelse i Sønderjylland,
der satte jernbanen ud af drift og afsporede
et tog i Ribe. Kan det være en succes – ja
det kan det faktisk godt – for der var tale om
beredskabsøvelser.
aF sØReN-peteR FIIRgaaRd
spfg@bane.dk
Normalt bliver der sagt ”Så er det
Københavns Hovedbanegård
næste gang – efter et kort
ophold fortsætter toget til Østerport”
eller lignende, når der er passagérudkald
i et tog. Det er i hvert fald sjældent, at
JubIlæeR
50 åR
1. december
Overtrafikkontrollør
Anne-Jette Hansen
Drift, Trafikstyring Fjern, Nordjylland Ab, Hj
25 åR
1. december
Kørestrømsmontør
Arne Thomsen
Produktion, Vest, Sydjylland/Fyn Kørestrøm Md
1. december
Banemontør
Paul Petersen
Produktion Vest, Sydjylland/Fyn Spor Pd
6. december
Banemester
Nicholas Gerald James Buckle
Produktion Vest, Sydjylland/Fyn Spor Fa
7. december
Trafikinspektør
Jimmy Osted Nielsen
Drift, Trafikkoordinering, S-bane Adm
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
aNsVaRsHaVeNde RedaktØR
Karina Nelsing
RedaktIoNeN
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine
Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia Vannacci
Elnif og Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
koNtakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
RINg elleR skRIV tIl
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,
baneavis@bane.dk
der med en meget rolig stemmeføring
bliver sagt, at der er brand i toget, og at
vi alle sammen skal gå mod udgangen
og derefter til venstre, når vi kommer
ud i Storebæltstunnelen.
Ud af toget, ind i tunnelen, hvor der
lugter af lige dele diesel og tøris. Tøris
fordi den røg, der langsomt begyndte
at bølge ud fra den ene ende af togsættet,
naturligvis er øvelsesrøg, der
skulle sikre den rette fornemmelse
af, at katastrofen er opstået. For det
er ”bare” den årlige katastrofeøvelse
under Storebælt, der er sat i gang.
Et par timer senere står alle vi ”raske”
passagerer så i Storebæltstunnelens
andet rør og venter. De tilskadekomne
er under behandling, og vi formoder,
at branden er under kontrol. Nu ser
den umiddelbare fare ud til at være
overstået, og vi venter på at få at vide,
hvad vej rejsen går.
til sprogø
Mod Sprogø eller mod Korsør – til
fods eller til tog? Det er vanskeligt
at tolke meldingerne fra den DSBansatte
med megafonen, og imens kan
figuranterne så lade sig fascinere af,
at de befinder sig et sted, som kun de
færreste får lov at komme. Kameraerne
er i flittigt brug, og specielt de små
skilte, der viser, at vi er 900 meter fra
Sprogø og syv kilometer fra Korsør. Et
beredskabskøretøj, der både kan køre
på skinner og fungere som lastvogn,
kommer kørende gennem tunnelen
til anerkendende kommentarer, imens
IC3-toget Peter Sabroe ligefrem mødes
med klapsalver, da det ruller ind i
tunnelen. Hjælpen er på vej, og vi
transporteres til Sprogø.
Også her er der mulighed for at se
sig lidt omkring på et sted, hvor det
koNkuRReNCe
At dømme efter indholdet af mailboksen
hørte spørgsmålet i sidste
nummer af baneavisen ikke til de
vanskeligste. Vi spurgte efter, hvilken
strækning i Østdanmark, der er Early
Deployment-strækning, og stort set
alle vidste, at det er Lille Syd – altså
strækningen Roskilde-Køge-Næstved.
ballast
aF laRs aNdeRseN
god ØVelse. såvel politi, redningsberedskaber, sundhedsberedskaber, dsb og
sund&bælt vurderede, at øvelsen blev afviklet tilfredsstillende. Foto: morten bøgh
normalt kun er folk med helt specielle
ærinder, som får lov til at kigge forbi.
Blå blink, ambulancer og en vis travlhed
hos politiet og beredskabsfolkene
indikerer, at også en del af de tilskadekomne
har været omkring den lille
ø i Storebælt. Vi bliver venligt, men
bestemt gelejdet om bag et hus, hvor
vi kan se bilerne suse forbi på den
ene side og se evakueringstoget køre
langsomt ind på Sprogø station til
den anden side.
På øen holder politiet mandtal over os,
for at være sikre på, at ingen mangler,
når vi skal med busser tilbage til Korsør.
Alle afleverer navn og personnummer
og får til gengæld et kryds på hånden,
som giver lov til at komme med en af
de efterhånden eftertragtede busser fra
Egons Busser, der kører i pendulfart
mellem Sprogø og Korsør.
tre øvelser
Øvelsen under Storebælt, der traditionelt
set holdes, når vi går fra sommertid
til normaltid, var blot en af tre øvelser
i den forgangne uge. De to andre var
måske knapt så spektakulære, for her
var der tale om øvelser uden rullende
materiel og figuranter, der blev holdt
på henholdsvis politigården i Esbjerg
og i Banehuset.
I Banehuset var omkring 50 personer
Blandt dem, der havde den rigtige besvarelse
var Dan Fenshøj fra Trafikstyring
S-bane, og vi sender fluks en gave.
Denne gang hæver vi så sværhedsgraden
en smule ved at drage syd for grænsen.
Baneavisens redaktør er nemlig stor fan
af den tyske hovedstads fodboldstolthed,
Hertha Berlin, der i øjeblikket topper 2. Bun-
sidste onsdag med til en ”papirøvelse”,
hvor togene var placeret på voksdug
for at illustrere en situation, hvor der
er ild i et godstog på Øresundsbanen,
og hvor to tog holder stille i det ene
tunnelrør på grund af manglende
kørestrøm. Hovedvægten var lagt på
afprøvningen af de jernbanemæssige
procedurer og sikkerhedsbestemmelser
samt kommunikationen mellem de
forskellige aktører.
Selv om det altså foregik ved en
voksdug i stueetagen i Banehuset, var
der tale om et realistisk setup. Repræsentanter
fra alle relevante ”medspillere”
på banen arbejdede hårdt på at få
evakueret passagererne, få strømmen
tilbage og trafikken i gang igen.
I den tredje øvelse, hvor den sønderjyske
beredskabsstab skulle koordinere
indsatsen efter orkan og oversvømmelse
i store dele af Sønderjylland, spillede
Banedanmark blot en birolle, men en
vigtig en af slagsen. Nedrevne køreledninger
og afsporede tog betød, at
passagererne skulle over i busser, som
DSB skulle rekvirere. Og så når al uroen
havde lagt sig, kunne Banedanmark så
sammen med DSB og Arriva gå i gang
med at få trafikken i gang igen. Alvor
var det ikke – selv om både TV2 Syd
og Danmarks Radio P4 rapporterede
fra politigården i Esbjerg. Og heldigvis
desliga. Hertha Berlin har i en del år haft
en stor jernbanevirksomhed som hoved- og
trøjesponsor, og så lyder spørgsmålet så,
hvilken jernbanevirksomhed, det kan være,
der støtter topfodbolden i Berlin?
Svaret skal som altid sendes til konkurrence@bane.dk,
og vi skal have svaret
senest torsdag den 18. november.
stoRt opbud. I år var det et passagertog,
der dannede rammen for storebæltsberedskabets
indsats.
Foto: morten bøgh
viste øvelsen, at skulle der opstå en
lignende situation i virkeligheden, så
fungerer beredskabet tilfredsstillende.
Flere øvelser på vej
Banedanmarks beredskabsansvarlige,
Allan Rasmussen, var efter de tre store
ulykker på en uge godt tilfreds. De
endelige evalueringer venter stadig,
men i store træk blev alle tre øvelser
godt afviklet.
”Der er altid ting, der skal justeres,
og som kan blive bedre, men det skal
opfattes positivt, for det er fejlene, vi
lærer af. Det gælder også når det drejer
sig om formen. Ved Øresundsøvelsen
havde vi eksempelvis SJ med på en
telefon fra Stockholm, og det fungerede
ikke rigtig,” siger han.
Tre øvelser er overstået, men nye
venter i den kommende tid. Både de
helt store og dem, der kan klares inden
døre, er kommet for at blive, og der
bliver flere af dem.
”Den nye bekendtgørelse 1312 for beredskabsplanlægning
siger, at vi inden for en
femårs periode skal afprøve de vigtigste
dele af vores beredskab. Øresunds-øvelsen
var den første med udgangspunkt i den
nye bekendtgørelse, og allerede til næste
år vil der igen være forskellige øvelser,
hvor dele af beredskabet skal afprøves,”
siger Allan Rasmussen.
En stor
jernbanevirksomhed
sponsorerer
fodboldklubben
Hertha Berlin.
Men hvilken?