JAR-Manual, Version 1.0 - Region Midtjylland

JAR-Manual, Version 1.0

JAR-Manual vers. 1.0 

Side 2 af 68 

JAR-manual 

1 Indledning ..................................................................................................3 

1.1 Oversigt over systemet ..........................................................................6 

Figuren viser skærmbilleder i og omkring fanebladssystemet Lokalitet .......................7 

1.2 De enkelte ikoner ..................................................................................7 

1.3 Kladder og godkendte ............................................................................7 

1.4 ”Min Status” .........................................................................................9 

1.4.1 Alarmer................................................................................................. 10 

1.5 Søgning og navigation ......................................................................... 10 

1.5.1 Quick-søgning........................................................................................ 10 

1.5.2 Tekstsøgning ......................................................................................... 11 

1.5.3 Avanceret søg ........................................................................................ 12 

1.6 GIS søgning ....................................................................................... 13 

1.7 Resultatvisning ................................................................................... 13 

1.7.1 Søgning via navigator ............................................................................. 15 

1.8 GIS funktioner .................................................................................... 16 

1.8.1 GIS-søgning .......................................................................................... 16 

1.8.2 Oversigts GIS’en på lokalitetsniveau: ........................................................ 19 

1.8.3 Rediger/opret sagsforløb/projekt .............................................................. 20 

1.8.4 Beskrivelse af ikoner ............................................................................... 20 

1.9 Oprettelse af ’lokalitet, sagstrin, projektfase og aktiviteter etc.’ ................. 27 

1.9.1 Opret Lokalitet ....................................................................................... 29 

1.9.2 Opret Sagstrin ....................................................................................... 29 

1.9.3 Opret Indsats......................................................................................... 30 

1.9.4 Opret Projekt ......................................................................................... 32 

1.9.5 Opret Projekttrin .................................................................................... 33 

1.9.6 Opret Fase............................................................................................. 34 

1.9.7 Opret Afværge/monitering ....................................................................... 34 

1.9.8 Opret Aktivitet ....................................................................................... 35 

2 Faneblade under ”Lokalitet”......................................................................... 37 

2.1 Stamdata ........................................................................................... 37 

2.1.1 Matrikelstamdata.................................................................................... 40 

2.1.2 Ejendomsstamdata ................................................................................. 42 

2.2 Sagsforløb.......................................................................................... 43 

2.2.1 Tilknytning af dokumenter ....................................................................... 45 

2.3 Stoffer............................................................................................... 47 

2.4 Indsatsområde.................................................................................... 48 

2.5 Aktiviteter .......................................................................................... 49 

2.6 Projekter............................................................................................ 50 

3 Projektfanebladene .................................................................................... 52 

3.1 Projekt stamdata................................................................................. 53 

3.2 Projekttrin.......................................................................................... 53 

3.3 Udgifter ............................................................................................. 55 

3.4 Aktører .............................................................................................. 55 

4 Fase fanebladene....................................................................................... 55 

4.1 Fase stamdata .................................................................................... 56 

4.2 Afværge/monitering............................................................................. 58 

4.3 Hydrogeologi ...................................................................................... 61 

4.4 Prøver/resultater................................................................................. 61 

4.5 Fasekonti ........................................................................................... 61 

5 Faneblade under ”Aktiviteter” ...................................................................... 61 

5.1 Aktiviteter stamdata ............................................................................ 61


1 Indledning 

Velkomst 

Velkommen som bruger af JAR (Jordforureningslovens Arealregister). JAR er et internetbrowser 

baseret GIS- og databasesystem, som er udviklet udelukkende med henblik på at 

understøtte regionale og lokale myndigheders håndtering og administration af forurenede 

lokaliteter. 

Hvem har JAR? 

JAR-systemet er et fælles sagsbehandlingssystem for regionerne inden for 

jordforureningsområdet. Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og 

Region Hovedstaden benytter pt. JAR. 

Fire klare visioner 

• Systemet skal understøtte og lette myndighedernes arbejde med håndtering og 

administration af forurenede og muligt forurenede lokaliteter. 

• Oplysninger er geografisk stedfæstet. 

• Sagsbehandlere, der anvender systemet skal ikke indtaste og vedligeholde 

oplysninger, som er skabt og vedligeholdt af andre myndigheder. 

• Systemet er internet-browser baseret. 

JAR systemets kommunikation med andre systemer 

En af visionerne med JAR er, at sagsbehandlere ikke skal indtaste og vedligeholde 

oplysninger, som er skabt og vedligeholdt af andre myndigheder. 

JAR er derfor opbygget med opkoblinger til f.eks. Kort- & Matrikelstyrelsen og til OIS 

(ESR/BBR). 

Matrikelkortet i JAR bliver i øjeblikket opdateret hver 14 dag, hvilket sikrer, at nye 

kortlægninger foretages efter nyeste matrikelkort. JAR har ligeledes en indbygget 

alarmfunktion, der giver sagsbehandlere besked, hvis der sker matrikulære ændringer på 

kortlagte områder. Der er ligeledes en opkobling til OIS databasen. 

Dette betyder, at matrikulære oplysninger og oplysninger om ejendommene, herunder 

adresser og arealanvendelse på en lokalitet altid er opdateret i JAR. 

Side 3 af 68


JAR giver mulighed for integration med regionernes ESDH systemer. Der er udarbejdet en 

integrationsplatform i forbindelse med Region Midtjyllands integration med deres ESDH 

system. 

Ulempen ved opkoblingen til andre systemer er dog, at forkerte data i de eksterne systemer 

også overføres og vises i JAR. Såfremt de eksterne kortsystemer som f.eks. KMS er ude af 

drift, vises der en fejl i GIS kortet i JAR. 

Data fra JAR overføres til det landsdækkende databasesystem DK-jord, når en lokalitet 

godkendes. Miljøstyrelsen og Kort- og matrikelstyrelsen kan trække oplysninger fra DK-jord 

databasen. DK-jord viser fladeoplysningerne med lokaliteter og deres status (V1 og V2) på 

Danmarks Informations System (DAI). DAI har ligesom JAR en offentlig søgeside, hvor 

jordforureningsdata om matrikler og adresser vises. 

Oplysninger er geografisk stedfæstet 

JAR er et integreret GIS og databaseværktøj. Data i JAR er geografisk stedfæstet, bl.a. for 

at sikre, at systemet er uafhængigt af matrikulære ændringer og f.eks. ændringer i 

vejnavne og husnumre. Den geografiske stedfæstelse af data betyder også, at det er muligt 

at foretage overlagsanalyser i forhold til f.eks. matrikler, adresser og indvindingsoplande. 

Hvis grundvandsmyndigheden ændrer på indvindingsoplande eller klassificeringen af 

grundvandsressourcen, vil dette straks afspejles i JAR. Her er ligeledes en indbygget 

alarmfunktion, som det er tilfældet for matrikulære ændringer. 

Regionen kan udnævne en bestemt person til at administrere og rette generelle alarmer 

som fx matrikelalarmer, OIS alarmer mv. 

Internet-browser-baseret 

JAR er internet-browser-baseret, hvilket betyder at JAR kan tilgås fra alle computere, der er 

opkoblet på internettet. 

Regionernes JAR webadresser: 

Region Nord: www.jar.rn.dk/jar.web 

Region Syddanmark: www.jar.regionsyddanmark.dk 

Region Midt: www.jar.rm.dk/jar.web 

Region Hovedstaden: www.jar.rh.dk/jar.web 

Opkoblingen til JAR kræver naturligvis, at man har adgangsoplysninger. Adgangsoplysninger 

udleveres af de enkelte regioner. 

At JAR er internet baseret betyder også, at JAR kan afvikles fra alle computere, hvor det 

blot kræves, at der skal installeres ActivX komponenten GeoJAR for at GIS delen af JAR 

fungerer. Installation af GeoJAR kræver lokale administrationsrettigheder til PC´en. 

Blokering af pop op-vinduer 

Det anbefales, at blokering af pop op-vinduer slås fra, idet JAR åbnes som i et pop-up 

vindue. 

Side 4 af 68


Gå ind under ”Funktioner” og vælg ”Blokering af pop op-vinduer” – du skal ændre ”Slå 

blokering af pop op-vinduer fra” til ”Slå blokering af pop op-vinduer til”. Hvis ikke åbnes der 

ingen pop-up vinduer. 

’Google Toolbar’ og ’PDF-Creator’ blokerer også for pop-up vinduer. 

Google Toolbar’s blokering fjernes ved et højreklik i det grå menuområde og fjern fluebenet 

ved Google. 

PDF-Creator skal også slås fra, men det er vigtigt, at du klikker OK for at den deaktiveres 

ellers vil den også lukke JAR ned. 

Windows 7 computere 

Benyttes Windows 7 som styresystem anbefales ”Kompatibilitetsvisning”. 

Start Internet Explorer og under ”Funktioner” og vælg ”Indstillinger for 

Kompatibilitetsvisning”. 

Side 5 af 68


I vinduet ”Indstilling for Kompatibilitetsvisning” indtastes internet adressen på regionens 

webside f.eks. ’.regionsyddanmark.dk’ eller ’.rm.dk’. Husk at sætte et flueben i ”Vis 

websteder i Kompatibilitetsvisning”. 

1.1 Oversigt over systemet 

Lokaliteten er den grundlæggende bestanddel af systemet. Dette betyder at uden en 

lokalitet, vil det ikke være muligt at fremfinde nogen underliggende data, så som projekt 

eller fase. Man kan fra lokaliteten på flere måder navigere til de underliggende projekter, 

faser eller aktiviteter gennem forskellige trævisninger eller opsummerings tabeller. 

Side 6 af 68


Lokalitets-fanebladssystemet alene er en kompleks størrelse (jf. figuren nedenfor) med 

mange underliggende informationsdetaljer og opsummeringer. 

Figuren viser skærmbilleder i og omkring fanebladssystemet Lokalitet 

1.2 De enkelte ikoner 

Ikonmenuen indeholder en række fastdefinerede funktioner, som følger med rundt på alle 

skærmbilleder. 

1. Oprettelseswizard 

2. Gem ændringer 

3. Godkend lokalitet 

4. Toggle (skifter mellem det aktuelle skærmbillede på lokalitetens kladde‐/godkendte version, 

HVIS begge versioner findes). 

5. Opret kladde 

6. Print 

7. Hent rapport 1 

8. Validering (mst) 

9. Kviksøg (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) 

10. Afvis kladde 

11. Slet lokalitet (kladde og godkendt) 

12. Log ud. 

Ikonernes navne fremgår ved mouse-over. Ikonerne er enten aktive eller inaktive på et 

faneblad. Er ikonet inaktivt, dimmes det. 

1.3 Kladder og godkendte 

Data i systemet kan enten have status ”kladde” eller status ”godkendt”. 

1 JAR118 

Side 7 af 68


Status Forklaring 

Kladde Data med denne status betragtes som en foreløbig intern 

arbejdskopi, som brugere med rettigheder til det kan forespørge på 

og redigere i. 

Kladder vises med grøn baggrund. 

Godkendt Dette er data som regionen indestår for, og som altså kan betragtes 

som korrekte og fuldstændige. Afhængig af brugeren rettigheder kan 

der forespørges på disse data. Der kan ikke redigeres i godkendte 

data, uden først at oprette en kladde. 

Godkendte lokaliteter vises med rød baggrund. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kladde-/godkendt-status gælder samtlige data 

vedr. en lokalitet. 

Generelt gælder, at der ikke kan sameksistere flere kladder eller flere godkendte versioner 

af data vedr. en lokalitet. Der kan derimod udmærket sameksistere en kladde og en 

godkendt version af data vedr. en given lokalitet. 

Når man gemmer indtastede data kan man vælge enten at gemme data som kladde (Gem), 

eller at gemme data som godkendte (Godkendt). 

For at tydeliggøre overfor brugeren, hvad status er på de aktuelle data på en lokalitet, er 

lokalitet stamdata øverst udstyret med en lille status: 

Samtidig vises dato for seneste oprettelse af enten kladd/godkendt og hvem der har 

oprettet den. Værdien for 'Valideret' vil som standard være 'Nej', som her betyder at MSTvalideringen 

aldrig er kørt for denne version. Når valideringen køres vil 'værdien blive enten 

'Ja' eller 'Nej' sammen brugernavn og dato og vil afspejle resultatet af valideringen. 

Valideringsoplysningerne nulstilles ved oprettelse af en kladde, men overføres til den 

godkendte version. 

Side 8 af 68


1.4 ”Min Status” 

Min status giver en overblik over alarmer, seneste visninger samt kladder. 

Siden, Min status, vises som første skærmbillede, når der logges på systemet. 

Ønskes det senere at vende tilbage til ’Min status’, gøres det ved at vælge Søg -> Min 

status i menu-bjælken. 

En anden sagsbehandler kan vælges for f.eks. at se, hvad vedkommende har til at ligge 

som ”Ej godkendte” eller du kan vælge ”Alle” og se f.eks. alle ”Ej godkendte” lokaliteter. 

Nr. Navn Funktionalitet 

1 Sagsbehandler Angiv hvilken sagsbehandler, der vises ’Min status’ for, dvs. alarmer m.m. 

Udgangspunktet er den bruger, der er logget ind. Vælges ’alle’ vises alle 

alarmer og kladder på systemet. 

2 Alarmer Her vises oversigt over alarmerne. For nærmere beskrivelse af alarmer se 

kap 1.4.1 

3 Seneste Viser liste over de seneste lokaliteter, der har været åbne. 

visninger Dobbeltklik for at åbne lokaliteten. 

4 Ej godkendte 

lokaliteter 

Side 9 af 68 

Tabellen "Ej godkendte" viser lokaliteter, hvor der forekommer data, som 

ikke er godkendt, dvs. i kladde status, og hvor du er anført som 

hovedsagsbehandler. 

Dobbeltklik for at åbne lokaliteten.


Side 10 af 68 

1.4.1 Alarmer 

Alarmer viser alle alarmer og påmindelser, som brugeren skal håndtere. Ved klik på en 

alarm/påmindelse bringes brugeren til den pågældende lokalitet, som skal håndteres. 

Alarmer fra andre sagsbehandlere kan vælges i drop-down-menu. 

Hvis man som hovedsagsbehandler ikke sletter en alarm/påmindelse inden for en defineret 

frist (eks 14 dage der kan variere fra region til region), vil alarmen også vises på listen ved 

klik på ’Vis udløbet’. Ved sletning af alarm via checkboksen og ”Sletvalgte” forsvinder 

alarmen med det samme. Ved inddatering af manglende data (eks Afgørelsesdato) 

forsvinder alarmen ved den natlige alarmopdatering. 

1.5 Søgning og navigation 

Der er flere måder at søge oplysninger frem i JAR. 

Quick-søgning: Hvor man slår et lokalitetsnummer op. 

GIS søgning: Søgning via kortopslag 

Tekstsøgning: Simpel søgning på tekstfelter 

Advanceret søg: Avanceret søgning på tekstfelter 

Navigator: Hvor man kan slå en eller flere lokaliteter op. 

Desuden er der en søgning på offentlige website til ejendomsforespørgslerne fra borgerne 

og ejendomsmæglere. 

1.5.1 Quick-søgning 

Bruges til hurtigt at finde en lokalitet når lokalitetsnummeret eller lokalitetsnavnet kendes. 

Anvendes når man har et unikt søgekriterium (eks lokalitetsnummer). Det returnerer kun et 

resultat. 

På JAR knapbjælke klikkes på knappen og følgende pop-up vises:



Lokalitetsnummer Indtast et lokalitetsnummer og tryk på SØG eller Enter og 

stamdatasiden for den indtastede lokalitet vises. 

Det er ikke nødvendigt at indtaste foranstillede ”0” og bindestreg. 

F.eks. kan du søge den samme lokalitet frem ved at skrive: 

851-00460 

851-460 

851460 

Generisk søg Indtast i feltet ’generisk søg’ og der søges i felterne lokalitetsnavn, 

lokalitetsnummer, adresse, hus nr. og journal-nummer både nye og 

gamle. 

Når der trykkes Søg, vises den første lokalitet, der opfylder 

søgekriteriet. 

Ønskes det at se alle lokaliteter, der opfylder indtastede kriterier skal 

tekstsøgning eller avanceret søgning benyttes. 

1 Resultatfelt Her vises evt. fejl, hvis lokaliteten ikke kunne findes. 

Side 11 af 68 

1.5.2 Tekstsøgning 

Man kommer til søgefunktionerne via dropdown i toppen under ”Søg”. 

Her kan man søge i JAR via simpel tekstsøgning i et udvalg af felter.



1 Generisk søg Her søges efter det angivne i både lokalitetsnavn og lokalitetsnummer 

og muligvis også i andre felter. 

2 Hjælpeknapper 

… 

Side 12 af 68 

Knapperne med tre prikker bruges til at hjælpe med udfyldelse af 

feltet. Indtast først tre tegn og tryk dernæst på knappen. Herefter fås 

en dropdown, hvorfra man kan vælge værdien, man vil søge efter. 

3 Søg Når man har indtastet kriterierne trykkes Søg, hvorefter resultatvisning 

vises. (se resultatvisning - kap. 1.4.5). 

3 Slet Nulstiller søgeformularen 

4 Gemte søgninger Her vises gemte søgninger. Ved dobbeltklik åbnes avanceret søg med 

kriterierne, der ligger defineret i de gemte søgninger. Herefter kan man 

justere og køre søgningen. 

Ønskes det at tilføje noget til de gemte søgninger, skal det gøres fra 

resultatvisningen. 

1.5.3 Avanceret søg 

Fungerer lidt som almindelig tekstsøgning, men der er her mulighed for at definere OG / 

ELLER i kriteriet mellem søgefelterne, og større end, mindre end og lignende kan bruges. 

Desuden kan der søges i flere forskellige felter end ved almindelig tekstsøgning. Desværre 

er der ikke samme hjælpefunktioner som ved almindelig tekstsøgning.



1 søgekriterier Her angives søgekriterierne. I dropdown yderst til venstre kan 

søgefeltet vælges. 

I anden dropdown har man mulighed for at vælge ”=”, ”” og ”~”. 

”=” bruges til at definere at feltet skal matche det angivne præcist. 

Større end og mindre end bruges til talfelter eller datoer, men kan også 

bruges til tekstfelter. 

”~” bruges, når værdien ikke skal matche helt. Det er primært relevant 

til tekstfelter. Det skal bruges i kombination med % tegnet, som 

angives i søgefeltet. 

Eksempelvis kan man angive 

Side 13 af 68 

Her findes alle lokaliteter med sagsforløb der har hændelser, hvor 

”kortl” indgår. Dvs. at både ”v1-kortlægning” og ”udgået af kortl” 

findes 

Yderst til højre kan enten ”og” eller ”eller” angives, hvilket definerer, 

om der skal søges med ”og” eller med ”eller” mellem dette og det 

næste søgekriterium. 

2 Tilføj 

Det røde X yderst til højre bruges til at slette et søgekriterium. 

Bruges til at tilføje et søgekriterium. Vælg feltet i dropdown og tryk 

søgekriterier Tilføj. Herefter kommer feltet med i søgekriterierne (øverst på siden). 

Når disse dropdowns anvendes får man indholdet af valglisterne vist og 

kan vælge. 

3 Søg Når man har indtastet kriterierne, kan man trykke Søg, hvorefter


resultatvisningen vises. 

3 Slet Nulstiller søgeformularen 

1.6 GIS søgning 

GIS søgning benyttes til at fremsøge lokaliteter via et kort. GIS søgningen benyttes med 

fordel, når man vil se lokaliteter, der ligger på eller omkring en bestemt adresse eller 

matrikel. Søgningen kan kombineres med ”tekstsøning, avanceret søgning og 

resultatvisning”. 

Bemærk at GIS-søgninger ikke kan gemmes. 

Yderligere beskrivelse se afsnit 1.8.1. 

1.7 Resultatvisning 

Når man søger lokaliteter enten ved brug af tekstsøgning, avanceret søg eller GIS-søgning, 

kan man få resultatet af sin søgning vist på en oversigt. Denne oversigt vises på 

resultatvisning skærmbilledet: 

For at komme til resultatlisten for en tidligere udført søgning vælges Søg -> 

Resultatvisning. 

Skærmbilledet er opdelt i to dele. Resultatlisten til venstre viser liste med de fundne 

lokaliteter. Højre del ”valgte”, bruges til at udvælge lokaliteter fra resultatlisten til videre 

arbejde i JAR. 


1 Resultatlisten Viser de lokaliteter (og deres matrikler) som opfyldte søgekriterier fra 

enten tekstsøgning, avanceret søgning eller GIS søgning. 

For at vælge en lokalitet til videre arbejde dobbeltklikkes på lokaliteten 

og Stamdata (se kap. 2.1) for denne åbnes. 

Fjern dubletter Ønskes det, at reducere resultatliste så kun en lokalitet pr. række 

Side 14 af 68 

1 

2


Overfør til 

navigator (knap 

under 

resultatlisten) 

Side 15 af 68 

vises, trykkes på ”fjern dubletter”. 

Ønskes det, at arbejde videre med alle fundne lokaliteter kan man 

trykke på ”overfør til navigator” (under resultatlisten). Herved lægges 

resultatlisten ind i navigatoren. Den første lokalitet vises. 

Ønsker man kun at arbejde videre med et udvalg af de fundne 

lokaliteter, skal man bruge tilvalg knapperne. 

2 Valgte Viser de udvalgte lokaliteter fra søgeresultatlisten, som man vil arbejde 

videre med i JAR. 

For at vælge lokaliteter fra resultatvisningen til videre arbejde skal man 

bruge knapperne: 

Overfør til 

navigator (knap 

under valgte) 

1.7.1 Søgning via navigator 

vælg valgte lokalitet fra ’resultatvisningen’ 

>> vælg alle 

Ved at trykke på ”overfør til navigator” (under listen ’valgte’), overføres 

de udvalgte lokaliteter til navigatoren. Den første lokalitet vises. (læs 

mere om navigatoren i kap. 1.4.6) 

Overfører søgeresultatet til Excel 

Generer en rapport ud fra de udvalgte lokaliteter i listen ’valgte’ (ikke 

fra lokaliteterne i søgeresultat listen) 

Det er muligt at gemme søgekriterierne således, at brugeren senere 

kan fremsøge igen. 

Ved tryk på knappen [Gem søgning] fremkommer der en pop-up, hvor 

det er muligt at gemme som privat, hvilket vil sige, at søgning kun 

kan ses af den aktuelle bruger, der er logget på systemet, lokal hvilket 

vil sige, at det kun er i den pågældende region søgningen kan ses og 

global, hvilket vil sige, at alle kan fremfinde og benytte de gemte 

søgekriterier. 

Der kan ikke gemmes flere søgninger med samme navn. 

Ønskes en erstatning for en tidligere gemt søgning, skal denne slettes 

inden den nye søgning kan gemmes. 

Gør ingenting. Bliver fjernet i en fremtidig version. 

Viser de valgte lokaliteter fra ’valgte’ listen på et GIS kort. 

Navigatoren viser resultatet af en tekstsøgning eller GIS-søgning, og gør det nemt at bladre 

imellem de fundne lokaliteter. 

Navigatoren kan også bruges som quick-søg, ved søgning på lokalitetsnummer. 

Man kan også taste en del af lokalitetsnavn eller del af lokalitetsnummer, hvorefter 

navigator-dropdown vil fyldes med alle lokaliteter, som opfylder det søgte kriterium. 

Piletasterne og kan bruges til at bladre imellem lokaliteterne. 

Klik på ikonet til venstre for navigator-dropdown for at nulstille navigatoren.


1.8 GIS funktioner 

GIS er en essentiel del af JAR, eftersom de fleste data er geografisk stedfæstede. GIS 

sikrer, at systemet er uafhængigt af matrikulære ændringer, samt ændringer i vejnavne og 

husnumre. 

Der er mange ikoner (muligheder) i GIS-delen, som skifter afhængigt af, hvorfor man er i 

GIS-delen (f.eks. oprettelse af ny lokalitet, redigering af sagsforløb, redigering af projekter, 

GIS-søgning eller blot ved anvendelse af GIS til oversigt) 

De næste skærmbilleder viser, hvordan GIS fladen ændrer sig, alt efter om der oprettes en 

ny lokalitet, aktivitet og lignende eller laves en GIS søgning. 

Overblik over hvad de enkelte ikoner betyder, og hvilken funktion de har i GIS-delen er 

også beskrevet. 

Side 16 af 68 

1.8.1 GIS-søgning 

GIS søgning benyttes til at fremsøge lokaliteter via et kort. GIS søgningen benyttes med 

fordel, når man vil se lokaliteter, der ligger på eller omkring en bestemt adresse eller 

matrikel. 

Bemærk at GIS-søgninger ikke kan gemmes. 

Man kommer til ”GIS-søgning” ved på menubjælken at vælge Søg -> GIS-søgning 

Er du allerede blandt søgefunktionerne, kan fanebladet GIS-søgning vælges. 

Herefter vises kort med hele regionen:


Herefter finder man en ejendom ved brug af kikkertknappen (1), eller ved zoom på et 

ønsket område vha. GIS knapperne (2). 


1 

kikkertknap 

Kikkertknappen benyttes til at fremsøge en bestemt matrikel eller 

adresse via oplysninger fra den offentlige informations service (OIS). 

Side 17 af 68 

En pop-up søgeformular vises: 

Vælg først kommune øverst inden søgningen kan fortsætte. 

Herefter vælges enten at søge via vej og husnummer (venstre side) 

eller via ejerlav, matrikel og ejendom (højre side).


Side 18 af 68 

Benyttes søgning via matrikel, skal det huskes at vælge et 

ejendomsnummer, inden der kan fortsættes. 

Når en adresse eller ejendom er valgt, trykkes der på Søg knappen, 

hvorefter GIS vinduet opdateres med den fremsøgte ejendom. 

2 GIS knapper 

Herefter kan lokaliteter tilvælges (se punkt 3 og 4) eller aflæse 

lokalitetsnummeret fra GIS billedet og så bruge quick-søgning (se kap. 

1.4.1.). 

GIS knapperne kan benyttes til bl.a. at zoome ind og ud og vælge hvilke 

baggrundskort, som skal vises. GIS- knapfunktionerne er beskrevet 

nærmere senere i afsnittet. 

3 Tilvælg knapper Når en ejendom er fremsøgt (punkt 1), eller der er zoomet tilstrækkeligt 

ind på kortet til, at lokaliteterne ses, kan lokaliteter, som man vil have 

vist, udvælges. 

Til dette benyttes tilvælg knapperne 

bruges til at vælge lokaliteter enkeltvis. Klik på knappen og dernæst 

på de lokalitetsflader som skal med. Den valgte lokalitet vises med blåt, 

og øvrige valgte vises med omrids. Under GIS vinduet vises statustekst 

for tilvalgene. 

Bruges til at vælge alle lokaliteter indenfor et areal. Klik på knappen 

og tegn et areal ved at klikke rundt på kortet. Brug ESC når du er 

færdig. De valgte er fremhævet. 

bruges til at fravælge en lokalitet man allerede har valgt. Klik 

ovenpå den lokalitet som skal fravælges. 

4 Vis valgte Når man har udvalgt de ønskede lokaliteter (punkt 3) klikkes på Vis 

valgte. Herefter fås oversigt over de valgte lokaliteter på fanebladet 

resultatvisningen. 

Se resultatvisning - kap. 1.4.5.


Hvad der typisk går galt: 

• Hvis du mangler et GIS-kort, er der to muligheder 

- I visse regioner duer JAR ikke i Citrix. Start i stedet for JAR via Internet Explorer. 

Side 19 af 68 

- Du mangler en GIS-komponent (GeoJAR) - kontakt en superbruger. 

• Søgning ved hjælp af kikkert: 

- Du har søgt på en matrikel, men ender på en helt anden matrikel. Grunden til dette 

er, at JAR har fremsøgt hovedmatrikler via OIS (x,y-koordinaterne på den ønskede 

matrikel ligger på hovedmatriklen). For at finde den rigtige matrikel prøv at zoome 

lidt ud, i de fleste tilfælde vil den ønskede matrikel kunne findes. 

- Du har valgt en kommune og efterfølgende markeret ejerlav, matr.nr. og 

ejendomsnr. JAR popper op med en meddelelse om, at x,y-koordinator mangler. Det 

er nødvendigt at søge på en af nabomatriklerne for at finde den ønskede matrikel, da 

der ikke er indtastet x,y-koordinater på den pågældende matrikel. 

- Kikkertsøgning: Ejendomsnummer mangler - Kontakt superbrugerne. 

Tips 

Ved zoom-funktionen kan Scroll med mus /mousetrapper / tastatur page up/down bruges. 

1.8.2 Oversigts GIS’en på lokalitetsniveau: 

Når GIS åbnes på en bestemt lokalitet, vises hele lokaliteten.


Side 20 af 68 

1.8.3 Rediger/opret sagsforløb/projekt 

Når der redigeres eller oprettes sagsforløb/projekter, er der de samme muligheder, som når 

der skal oprettes en lokalitet. 

1.8.4 Beskrivelse af ikoner 

Zoom ind 

Zoomvinduet kan gøres større eller mindre ved 

hjælp af: 

scroll-funktionen på musen 

mousetrapperne ved at holde knappen længst til 

højre nede, mens du kører op eller ned på 

løbebåndet 

Page up/down på tastaturet. 

Zoom ud 

Mulighed for at zoome ud fra vist billede 

Nyt centrum 

Mulighed for at flytte skærmbilledet. Symbolet er 

JAR´s ”hånd” i GIS. 

Vis aktiv lokalitet 

Zoomer ud og billedet centreres i forhold til de 

aktive flader. På den måde er det let at overskue 

alle aktive flader i et sagsforløb med et enkelt klik. 

Nemmeste og hurtigste måde at zoome ud på.


Side 21 af 68 

Information om udpeget flade 

Klik på og efterfølgende på den flade, der ønskes 

information om (fladen skal være aktiv, f.eks. når 

der tegnes eller redigeres i en flade). 

Ny flade 

Klik på og tegn fladen. 

- Efter fladen er tegnet trykkes Esc (på tastaturet) 

for at afslutte fladen. 

- Sidste punkt kan fortrydes ved at højreklikke med 

musen. 

Bruges ved frihåndstegning f.eks., hvis en lille del af 

matriklen skal kortlægges, eller en aktivitet eller 

fase skal indtegnes. Vær opmærksom på, at det ikke 

er hensigtsmæssigt at benytte funktionen tæt ved 

skel – benyt i stedet for , og . 

Opret ”hul” i flade eller klip midt i flade 

Udgangspunktet er en hel flade, f.eks. hele 

matriklen. 

Klik på og tegn det hul, der ønskes i den 

eksisterende flade. 

- Det er muligt at fortryde sidste punkt ved at 

højreklikke med musen. 

- Afslut hullet ved at trykke på Esc (på tastaturet). 

- Tag stilling til, om der skal oprettes flade på hul. 

JA: der oprettes en flade på hullet 

NEJ: der oprettes ingen flade på hullet. Når 

sagtrinnet er afsluttet, er der et hul i fladen 

Hvis der svares nej til at oprette flade i hullet er det 

altid muligt at oprette en flade ved at vælge 

status 

Tæt ved skel benyttes i stedet for. 

Klik på og tegn det hul der ønskes i den 

eksisterende flade. Mulighed for at fortryde sidste 

punkt ved at højreklikke med musen. 

Når det ønskede hul er tegnet trykkes på Esc (på 

tastaturet). 

OBS: 

Systemet spørger, om der skal oprettes en flade i 

hullet. Svar nej, hvis et hul ønskes og ikke en ny 

flade. Svar ja, hvis der ønskes en flade i ”hullet”. 

Opret flade på hul 

Hvis et hul ønskes ændret til en flade. 

Skift flade status 

”Fladetypen” afhænger af, hvad der er valgt i starten


Side 22 af 68 

af sagstrinet. Hvis den forkerte ”fladestatus” er 

valgt, er det nødvendigt at annullere sagstrinet og 

starte forfra. 

Klik på og klik på den flade, der skal skiftes 

status på. 

Systemet spørger om status skal ændres. 

Fladen skifter til den valgte statusfladefarve – ved 

dette eksempel bliver den blå, da det er en V1-flade. 

Skal der skiftes status på et hul, vær opmærksom 

på om hullet eller fladen i hullet rammes. Der kan 

skiftes mellem hul/flade ved at klikke på højre 

musetaste. 

Tag stilling til om fladen skal ændre status 

- Ja: Der skiftes status 

- Nej: Der skiftes ikke status 

Eksempel på statusændring på flade i hul 

Udgangspunkt – vælg derefter og klik på fladen i 

midten. 

Fladen bliver svag gul – det betyder, at den har 

fanget hullet i stedet for fladen, højreklik med 

musen en enkelt gang. 

Fladen er nu valgt, det kan ses ved, at fladen i 

midten går fra gul til blålig – venstreklik med musen 

og tag stilling til om fladen skal skifte status 

- Ja: Der skiftes status 

- Nej: Der skiftes ikke status


Side 23 af 68 

Placer tyngde punktet 

Det lille x i midten af den viste matrikel er 

tyngdepunktet for matriklen. 

Adressen på den matrikel, hvor tyngdepunktet 

ligger, bliver hovedadressen for lokaliteten. 

Læg mærke til, hvordan tyngdepunktet flytter sig, 

når der kommer flere matrikler på. 

Med kan der placeres et nyt tyngdepunkt, f.eks. 

hvor tidligere aktiviteter har foregået. 

Klik på og herefter på den matrikel, der ønskes 

som hovedmatrikel, herved flyttes tyngdepunktet 

derhen, hvor der trykkes 

Den øverste matrikel er nu valgt til hovedmatrikel. 

Kopier fra baggrundskort 

Mulighed for at kopiere fra baggrundskort ved at 

anvende og efterfølgende udpege den matrikel, 

der ønskes kopieret. 

Vigtigt, at sætte ”offset” til den regionsspecifikke 

”skrumpning” før matriklen kopieres, herved 

skrumper systemet fladen hele vejen rundt. Dette er 

en nødvendighed pt. for matrikelkortet ændrer sig 

løbende. Skrumpning aftales lokalt. 

Pt. kan der kun kopieres fra matrikelkortet, det vil 

sige, den flade, der kopieres, er identisk med 

matriklen. 

Klik på og efterfølgende den matrikel der ønskes 

kopieret. 

Fladen får som udgangspunkt fladestatus 

”Lokaliseret (Uafklaret)”, hvis fladen i stedet skal 

være ”V2-kortlagt”, vælges først fladestatus og 

efterfølgende den ønskede matrikel. 

Beskær flade med baggrundskort eller anden 

flade. 

Alle flader kan beskæres på baggrund af 

matrikelkortet. 

F.eks. hvis en stor V2-flade dækker mange 

matrikler, og en matrikel midt i det hele udgår af 

kortlægningen. 

vælges og derefter markeres den matrikel, der 

skal skæres ud. 

Vælges matrikler midt i fladen, vil systemet spørge, 

om der skal ”Oprettes flade JA/NEJ”. 

Hvis yderkanten af fladen beskæres, skæres fladen 

ud, som ved Del flade og efterfølgende skiftes 

status på fladen med .


Side 24 af 68 

Pt. virker den ikke særlig godt, hvis matriklen ligger 

i yderkanten af fladen. Derfor må den ikke anvendes 

i yderkanten af fladen kun i midten. 

Hvilket baggrundskort eller hvilken flade, der skal 

beskæres med vælges i menuen til højre for kortet: 

Kopier flade eller målsætning 

Det er muligt at kopiere en flade, der er tegnet, ved 

at benytte dette ikon. Klik på og efterfølgende 

den flade der ønskes kopieret. 

Når fladen er flyttet til det ønskede sted, klikkes en 

enkelt gang med musen. 

- Husk der ikke kan ligge to aktive flader ovenpå 

hinanden. 

Flyt flade eller målsætning 

Systemet giver mulighed for at flytte en flade, der er 

tegnet, ved at benytte denne funktion. Klik på og 

efterfølgende den flade der ønskes flyttet. 

Når fladen er det ønskede sted, klikkes en enkelt 

gang med musen. 

Slet flade eller målsætning 

Anvendes når der er tegnet flader, der ønskes 

slettet. 

Klik på og klik på den/de flade(r) der ønskes 

slettet. 

Fladen skifter farve (svært at se, hvis det er en V1kortlægning, 

der skal slettes). 

Der trykkes på ”delete” på tastaturet. 

- Ja, fladen slettes. 

OBS – i dette eksempel vil det være en god ide at 

flytte tyngdepunktet , så hovedadressen kommer 

til at ligge på en af de ”uafklarede” flader. 

Dan buffer flade 

- Sæt et flueben i ”Længde lås” og skriv den 

ønskede bufferbredde (er i meter). 

Klik på og klik på den flade du ønsker en buffer 

uden om. 

OBS: den oprindelige flade kan ikke ses 

efterfølgende.


Før deling af fladen 

Side 25 af 68 

Efter deling af fladen 

Del flader 

Der klikkes på . 

Start udenfor den flade, der ønskes delt. 

Der tegnes en split-streg igennem den flade, der 

ønskes delt. 

Afslut udenfor den flade der ønskes delt. 

Der trykkes på ”Esc” på tastaturet for at afslutte 

delingen. 

Vær opmærksom på, at flader med huller ikke kan 

deles, men at flader, der ligger inde i hullet, kan 

deles. 

Det er en god ide at benytte , hvis der er en flade, 

der ligger helt op til skel. Det nemmeste er at 

kopiere hele matriklen med , klippe den del af 

fladen ud, der skal bruges og slette den 

overskydende flade med . På den måde slippes 

der for at få for mange matrikler med. 

Eksemplet viser en vej, hvortil der skal lægges et 

lille stykke af vejen til V2-kortlægningen (V2varsling). 

Her kopieres hele vejen. 

Med vælges og ”vejfladen” deles 

Den ”overskydende” flade slettes vha. 

Der er nu oprettet en V2-varslet flade på vejarealet.


’ 

Side 26 af 68 

Samle flader 

Giver mulighed for at samle to flader af gangen. 

Her er tre flader. 

Der klikkes på og efterfølgende på flade 1 og på 

flade 2. 

Systemet spørger om fladerne skal lægges sammen. 

- ”Ja” – fladerne lægges sammen 

Pas på ikke at skabe huller mellem fladerne, så går 

det galt. 

Indsæt nyt punkt 

Med denne funktion kan der indsættes et ekstra 

punkt på en aktiv flade. 

Ved at klikke på og efterfølgende på en af fladens 

linjer oprettes der et ekstra punkt. Med musen 

trækkes punktet hen hvor det skal være. Ved at 

klikke med musen oprettes den nye flade. 

Der er nu tilføjet et nyt punkt på den aktive flade.


Side 27 af 68 

Flyt punkt 

Funktionen anvendes, når der er tegnet en flade, der 

skal redigeres. 

Klik på og derefter på det/de hjørnepunkt/er, der 

ønskes flyttet. Punkterne er de små cirkler i 

hjørnerne 

Punktet flyttes derhen, hvor det skal være og klik. 

Her er to af hjørnepunkterne flyttet. 

Flyt punkter i hul 

Punkter i huller kan også flyttes, men vær 

opmærksom på at hvis der er en flade i hullet, så 

skal der flyttes to sæt punkter. 

Et sæt for fladen i hullet og et for fladen udenom. 

Vær opmærksom på, hvilken af fladens punkter der 

flyttes med – den flade, med hvis punkter, der 

flyttes, bliver blå. 

Eksempel 

Udgangspunkt før flytning af punkter 

Her er der snappet til hullets punkter – fladen i 

midten er lysegul 

Her er det fladens punkter, der er snappet til - 

fladen i midten er blågrå. 

Slet punkt 

Med denne funktion kan der slettes et punkt i en 

aktiv flade. 

Klik på og klik på det punkt der ønskes slettet på 

den aktive flade (de små cirkler i hjørnerne på


Side 28 af 68 

fladerne). 

- Tag stilling til om punktet ønskes slettet 

- ”Ja” – punktet bliver slettet 

Hjørnepunktet er nu slettet på den aktive flade. 

Tegn ny målsætning 

Det er, ved hjælp af denne funktion, muligt at 

angive mål på den tegnede flade – det slår ikke 

igennem på det endelige kort, men skal ses som en 

hjælp til at måle ud, hvor fladen skal tegnes henne i 

forhold til f.eks. en bygning. 

Klik på og klik på f.eks. hjørnepunkt på bygning 

og klik der hvor fladen skal starte. 

Der kan snappes til en målsætning. 

Undo, Genindlæser oprindelige flader 

Denne funktion findes, når der oprettes nye 

sagsforløb – funktionen er ikke med i forbindelse 

med oprettelse af ny lokalitet. 

Hvis det, der er tegnet, ikke helt er, som det skal 

være, f.eks. hvis der er slettet noget, som ikke 

skulle slettes, så kan anvendes, og systemet 

indlæser de oprindelige flader. 

1.9 Oprettelse af ’lokalitet, sagstrin, projektfase og aktiviteter etc.’ 

1 Start med at søge den 

lokalitet frem, der skal 

oprettes noget på. 

Bemærk at du kun kan 

foretage rettelser i kladde 

version. 

Opret kladde med , hvis 

lokaliteten er godkendt. 

Efterfølgende kan lokaliteten 

godkendes igen med .


2 Opret ny ved at klikke på ”Ny” 

3 Vælg det ønskede 

Side 29 af 68 

1.9.1 Opret Lokalitet 

Skærmbillede med lokalitetens stamdata åbnes. Kladde 

version. 

1 Forsæt fra kap. 1.6. pkt. 3 

2 Vælg ’Lokalitet’ 

3 Der åbnes et vindue med et GIS kort, og søgningen af 

lokaliteten foregår på samme måde som en GIS-søgning. 

Se GIS-Søg - kap 1.5.1 

4 Typisk tages en kopi af matriklen fra baggrundskortet. 

Se lokalitet - kap. 2 

1.9.2 Opret Sagstrin 

1 Forsæt fra kap. 1.6. pkt 3 

2 Vælg ’Sagstrin’ og følgende skærmbillede åbnes:


3 Her udfyldes følgende: 

Projekt/Fase: Valgfrit felt, hvor det er muligt at angive den fase, der ligger til grund for 

det pågældende sagstrin. De forskellige faser oprettet på projektet, kan vælges. 

Afgørelsestype: Her vælges fra en dropdownliste med de afgørelsestyper, der er defineret 

i systemet. 

Hændelse: Fra dropdownliste vælges en hændelse, der er tilknyttet den pågældende 

afgørelsestype. 

Lovgrundlag: Der vælges lovgrundlag (§) fra dropdownliste. 

Begrundelse: Fra dropdownliste vælges en begrundelse for det pågældende sagstrin. 

Tilladelse/frigivet til: Der vælges fra dropdownliste indeholdende mulige 

anvendelsestyper. Dette felt anvendes typisk for sagstrin omhandlende § 8 tilladelser. 

Feltet er som udgangspunkt sat til ”Ikke oplyst”. 

Sagsbehandler: Standard er den sagsbehandler, der er logget på. Det kan ændres til en 

anden sagsbehandler. 

Oprettelsesdato: Dato for oprettelsen af sagstrinnet. Er automatisk sat til 

oprettelsesdatoen. 

Svarfristdato: Den dato, hvor en afgørelse skal være truffet inden. Hvis denne overskrides 

(ingen dato i afgørelsesdato) modtager sagsbehandleren en alarm på ”Min status” se kap. 

1.3. Svarfristdatoen sættes til dagsdato plus det antal dage, som den enkelte region har 

defineret som en passende sagsbehandlingstid (defineres i administrationsdelen). 

Afgørelsesdato: Den dato afgørelsen træffes. 

Bemærkning: Et bemærkningsfelt der er specifikt for det pågældende sagstrin. 

4 Ved klik på knappen ”Annuller” annulleres indtastningen, og brugeren returnerer til den 

side, der sidst var aktiv. 

Ved klik på ”Næste” skiftes til det aktive GIS skærmbillede, hvor fladen for det pågældende 

sagstrin skal tegnes. For beskrivelse af GIS funktionaliteten se kap. 1.5. 

Side 30 af 68 

1.9.3 Opret Indsats 

1 Forsæt fra kap 1.6. pkt. 3


2 Vælg ’Indsats’ 

Vælg ’ny’ 

3 Vælg den passende indsats fra 

dropdownliste. 

Den oprindelige flade kan 

beholdes eller der kan tegnes 

ny flade vha. GIS, se kap. 

1.5. 

Tryk næste 

Side 31 af 68


4 

Den offentlige indsats 

vurderes og ændres ved at 

klikke fluebenene til eller fra 

for hver matrikel, der er 

omfattet. 

Afslut med ’gem’ 

Side 32 af 68 

1.9.4 Opret Projekt 

1 Forsæt fra kap 1.6. pkt. 3 

2 Vælg ’Projekt’ 

3 En dialogboks til indtastning 

af data om projektet vises: 

4 Følgende skal udfyldes, når 

man opretter projektet: 

Type: vælg f.eks. ’Projekt, 

finansieret af OM’. 

Der kan angives: 

• Befæstelse 

• Nærmeste boringer 

• Risikogruppe 

• Recipienter 

Bemærk at type, projektnavn, lovgrundlag og startdato 

skal være udfyldt.


Navn: Her skrives 

projektnavnet. Navnet 

varierer fra region til region, 

så tjek din region. 

Lovgrundlag: Vælg det 

lovgrundlag, som passer til 

projektet. 

Financier: Vælg den 

financier, der betaler 

projektet. 

Indsats: Vælg den primære 

begrundelse for projektet. 

Bemærk at man på Projekt 

stamdata kan vælge mere end 

en ”Indsats”. 

Startdato: Skriv den dato 

hvor projektet påbegyndes. 

Slutdato: Hvis projektet er 

afsluttet skrives datoen for 

projekt slut. Ellers er 

udfyldelse unødvendig. 

Bemærkning: Skriv som 

minimum Dato og navn. 

Efter indtastning klikkes på 

. 

Vinduet ”Projekt” vises med 5 

nye faneblade. Den øverste 

bjælke er her bordeaux 

(Projektlag) i stedet for grøn 

(Lokalitetslag). 

Side 33 af 68 

1.9.5 Opret Projekttrin 

Denne del er muligvis på vej ud af systemet og er derfor ikke beskrevet. 


2 Vælg ’Projekttrin’ 

3 

.


Side 34 af 68 

1.9.6 Opret Fase 


2 Vælg ’Fase’ Oprettelse af en ny fase kan ske fra et vilkårligt sted i JAR. 

Hvis det gøres fra et projekt eller en fase, er det 

overliggende projekt valgt som standard. Hvis det gøres 

fra andre steder i JAR, skal der først vælges ”På Projekt”. 

3 Ved valg af en fasetype ”Etablering af anlæg” vil JAR spørge, om der samtidig skal etableres 

den tilhørende driftfase. Ved ”OK” bliver den højre del udfyldt, og man opretter i princippet 

faser til en arbejdsgang. Hvis der trykkes ”Annuller”, er det kun venstre side af 

nedenstående, der kommer frem. 

4 Fasenavn og diverse dato- og bemærkningsfelter udfyldes. 

Alle faser oprettes med en flade. Man kan vælge at lade systemet genbruge 

”Statusfladerne” (kopier fra lokalitet), eller man kan vælge selv at tegne en specifik flade 

(Ny flade) se GIS - kap. 1.5. Valget træffes ved markering i en bullet i linjen ”Stedfæst”. 

Når alle krævede data er udfyldt, bliver knappen ”Fortsæt” aktiv, og faseoprettelsen kan 

fuldføres. 

1.9.7 Opret Afværge/monitering 


2 Vælg ’Afværge/monitering’ 

3 Se Afværge/monitering - kap. 4.2.


Side 35 af 68 

1.9.8 Opret Aktivitet 


2 Vælg ’Aktivitet’ 

Vælg ’Søg aktivitetstype 

og branche’ og et nyt 

vindue åbnes. 

3 Søg først på branche, 

f.eks. ’transport’. 

Søg på aktivitetstype, 

f.eks. ’olie’. 

Vælg de passende. 

’Gem og luk’ for at 

overføre de valgte 

aktiviteter til næste 

vindue.


4 Udfyld ’Firmanavn’, 

’Aktivitetsnavn’ og udfyld 

i ’Arkiv’, hvor 

oplysningerne om 

aktiviteten er fundet. 

5 

Forureningsårti skal 

udfyldes. 

’Stedfæst’ angiver, om 

der skal oprettes ny flade 

eller kopieres fra 

lokaliteten. 

Vælg ’næste’ og 

oplysningerne føres 

videre til et nyt vindue. 

Her vælges rækker til for 

yderligere informationer, 

hvis disse findes, f.eks. 

oplysninger om tanke mv. 

Se Aktivitet – kap. 5. 

Side 36 af 68


2 Faneblade under ”Lokalitet” 

2.1 Stamdata 

Skærmbilledet ”Lokalitet stamdata” viser stamoplysningerne om lokaliteten. Lokalitetsstatus 

og matrikelstatus vises, og det er muligt at vedligeholde stamoplysninger. 

Nr. Navn Funktionalitetsbeskrivelse 

1 Lokalitetsnavn Lokalitetsnavnet kan ændres. Lokalitetsnummeret kan ikke ændres. Når 

lokaliteten først er oprettet, er nummeret fastlagt. Hvis man vil give den 

Lokalitets- et nyt nummer er man nødt til at oprette en ny lokalitet og slette den 

nummer 

gamle (sletning kan kun udføres af brugere med 

administratorrettigheder). 

Journalnumre Hvis man ændrer lokalitetsnavn eller journalnummer gemmes det gamle 

navn og nummer automatisk under pop-up’en ”Tidligere journalnumre”. 

Tallet i parentes på trykknappen viser antallet af linjer i pop-up (se 

nedenfor). I pop-up'en kan der tilføjes og slettes journalnumre og 

lokalitetsnavne. 

Side 37 af 68


2 Lokalitetsstatus 

og dato 

Side 38 af 68 

Visning af lokalitetsstatus og dato for lokalitetsstatus. 

Lokalitetsstatus afspejler den status som de aktive statusflader medfører. 

Hvis der f.eks. er en V2 flade og en udgået inden kortlægningsflade, så 

er V2 fladen worstcase og medfører en V2-status. 

Datoen følger de regler, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning i 

forbindelse med den elektroniske indberetning. 

Registreringsdato (der ses lidt længere nede) er også automatisk og 

viser, hvornår lokaliteten er oprettet i JAR. 

3 Sagsbehandlere Hovedsagsbehandler området viser, hvem der er ansvarlig for lokaliteten. 

Vedkommende får lokalitetens alarmer på skærmbilledet ”Min status”. 

Hvis man vil skifte hovedsagsbehandler, gøres det ved at åbne 

dropdown, hvorefter man får nedenstående, og en ny sagsbehandler kan 

vælges. 

I samme dropdown vises initialer, navn telefonnummer samt en mailto 

funktion, som opretter en mail til den pågældende. 

4 Version og MST 

validering 

Hvis man vil tilføje yderligere sagsbehandlere, bruges knappen ”Tilføj 

række” og tilsvarende, hvis man vil slette en tilknyttet sagsbehandler, 

vælges ”Slet række”-knappen. 

Version angiver om den version, man er på, er en "kladde” eller en 

”godkendt” udgave. ”Kan indberettes til MST” angiver om 

valideringsprocedurerne er kørt uden fejl. Valideringsproceduren kan 

sættes i gang med den "grønne tragt” i ikon linjen. 

5 GIS billedet GIS billedet viser lokalitetens gældende statusflader. Ved at klikke på 

billedet åbnes et større billede. Her er det muligt at zoome ind og ud. 

6 Aktiviteter Dropdownfelt hvor alle lokalitetens aktiviteter præsenteres. Hvis man 

klikker på en linje i dropdownlisten skiftes til den pågældende aktivitet på 

skærmbilledet ”Aktiviteter” (se kap. 5.) 

7 Åbn i eksternt Knappen åbner den respektive sag i regionens ESDH system. Det er en 

journalsystem forudsætning, at denne funktion er tilvalgt i regionen. 

8 Bemærkninger JAR’s hovedbemærkningsfelt. 

Alle bemærkninger skrives ind i toppen af feltet og skal indledes med 

sagsbehandler og dato.


9 Sagsforløb 

Hvis man dobbeltklikker på feltet, kommer det op i stor størrelse. 

Feltet kan ikke indeholde specialtegn så som < , >, &. 

Feltet viser de vigtigste sagstrin og faser på lokaliteten. Lokal opsætning 

afgør, hvilke typer der vises. 

10 

Adresser og 

Genberegning af 

matrikler og 

adresser 

11 Relaterede 

lokaliteter 

Side 39 af 68 

Hovedadressen er den adresse, der indberettes til DKjord og dermed 

Miljøstyrelsen. Den oprettes automatisk, når man opretter 

kortlægningssagstrin og defineres ud fra fladernes tyngdepunkt. 

Hovedadressen kan redigeres via trykknappen ”Øvrige adresser”, hvor 

tallet i parentes angiver, hvor mange adresser lokaliteten omfatter. 

Når man opretter nye adresser, skal man angive adressetypen. En 

lokalitet kan kun have én hovedadresse. 

Genberegning af matrikler og adresser startes ved tryk på knappen. 

Skærmbilleder viser, om der findes yderligere/andre adresser og 

matrikler (se beskrivelsen af skærmbillederne under afsnittet om 

skærmbilledet ”Sagsforløb”, kap. 2.2). Der gemmes et sagstrin i mappen 

”Genberegning” i sagsforløb skærmbilledet. 

Hvis der findes flere lokaliteter på nogle af lokalitetens matrikler, vises de 

i denne pop-up. Antallet vises i parentes på trykknappen. 

Det er muligt at oprette relaterede lokaliteter samt slette 

sammenknytningen. Desuden er det muligt at vise en af de relaterede 

lokaliteter ved tryk på ”Hop til lokalitet”.


12 Matrikler Denne tabelvisning summerer op på de enkelte matrikler på lokaliteten. 

Matriklernes status vises sammen med nuancering og markerer, om der 

er andre lokaliteter på den enkelte matrikel. Indsatsområdekolonnerne 

viser, om der på matriklerne er offentlig indsats (disse oplysninger 

stammer fra fanebladet ”Indsatsområde”). 

Matriklernes status afspejler worst case. Hvis der findes en ”Godkendt 

version” af lokaliteten, hvor der er en V1 flade, og man på ”Kladde 

versionen” har ændret denne flade til ”Udgået efter kortlægning”, så vil 

matrikelstatus fortsat have status V1. Dette skyldes, at der ikke må gives 

ukorrekte udtalelser om matrikelstatus, hverken via telefon eller via 

selvbetjeningsattesterne på hjemmesiden. 

Side 40 af 68 

2.1.1 Matrikelstamdata 

Ved dobbeltklik på en matrikel kommer man over på Matrikelstamdata, 

der er beskrevet særskilt i næste afsnit. 

Denne pop-up giver adgang til bl.a. online opslag hos OIS samt redigering af anvendelsen 

på matriklen. Hvis der er to eller flere lokaliteter på den pågældende matrikel, er det de 

samme data, man ser/redigerer uanset, hvilken lokalitet man kommer fra. 


1 Deklaration Tekstfelt der kan indeholde eventuelle tinglyste deklarationer. 

2 Adresser Adresser tilhørende den pågældende ejendom (matrikel). 

3 Supplerende adresser Mulighed for at skrive supplerende oplysninger ind om placeringen.


4 Supplerende datoer 

Eks. Fra kilometersten a til kilometersten b (kunne være relevant 

for kortlagte vejmatrikler). 

Mulighed for at skrive datoer ind for tinglysninger, afmeldinger og 

frigivelser - er typisk data, der stammer fra affaldsdepotlovens tid. 

5 Bemærkninger Bemærkningsfelt der hører til matriklen. 

6 Anvendelser fra OIS Dette er et online opslag i OIS. Det viser hvilke oplysninger om 

arealanvendelser, der er registreret i OIS. 

7 Nuværende 

arealanvendelse 

8 Anvendelse på 

kortlægningstidspunktet 

Side 41 af 68 

Her skrives en vurdering af den nuværende arealanvendelse. Ved 

oprettelse af nye lokaliteter og nye matrikler på en lokalitet 

udfyldes dette felt automatisk på baggrund af oplysninger fra OIS. 

Det er muligt at tilpasse indholdet med ”Tilføj række” og ”Slet 

række”. 

Indholdet af feltet overføres til DK-jord og dermed til MST. 

Her skal/kan stå, hvad den konkrete arealanvendelse var på det 

tidspunkt, hvor matriklen blev kortlagt. 

9 OIS Matrikeldata Mulighed for at se OIS oplysningerne for den pågældende matrikel. 

Her kan bl.a. ses ejeroplysninger mm. 

10 Udskriv attest Mulighed for at udskrive en attest tilsvarende den som borgerne 

kan trække fra hjemmesiden. 

Hvis der er ”flueben” i ”Anvend dynamisk zoomniveau”, vælger 

systemet selv et zoomniveau, der gør, at man kan se matriklen på 

detailkortet. Ved brug af zoomniveau kan man selv bestemme, hvor 

langt der skal være zoomet ind. 

11 Gem Gemmer de indtastede oplysninger 

12 Luk vindue Lukker vinduet og man vender tilbage til Lokalitet stamdata. 

13 GIS billede Viser GIS billede, hvor der er zoomet til den pågældende matrikel. 

Ved klik på billedet åbner det i stor størrelse. 

14 Matrikelstatus og dato Viser matriklens kortlægningsmæssige status samt dato for 

kortlægningen. Desuden vises, om matriklen er Historisk eller 

Aktuel. Historisk betyder, at den ikke findes længere i det gældende


matrikelkort fra KMS. 

15 Ejendomsnummer Viser hvilke ejendomsnumre, der hører til den pågældende 

matrikel. 

Ved dobbeltklik på et ejendomsnummer åbnes skærmbilledet 

”Ejendomsstamdata”, der er beskrevet i næste afsnit. 

Side 42 af 68 

2.1.2 Ejendomsstamdata 

Ejendomsstamdata indeholder oplysninger, der er specifikke for den konkrete ejendom. Man 

kommer hertil ved tryk på ejendomsnummer på ”Matrikelstamdata”. 


1 Bemærkning Bemærkningsfelt med oplysninger om den konkrete ejendom 

2 Adresse Adresseoplysninger om den pågældende ejendom. Feltet vedligeholdes 

automatisk. 

3 Historiske 

adresser 

Historiske adresseoplysninger. F.eks. i tilfælde hvor en ejendom har 

skiftet adresse. Her vises den tidligere og nu historiske adresse. Feltet 

vedligeholdes automatisk. 

4 Matrikler Indeholder oplysninger om hvilke matrikler, der er tilknyttet den 

pågældende ejendom. Der vises desuden, om matriklerne findes i JAR. 

Hvis en ejendom f.eks. består af tre matrikler, hvor kun den ene er 

kortlagt og findes i JAR, vil alle tre stå i denne tabel. Den kortlagte 

matrikel vil vises som ”Ja” og de to andre som ”Nej”. 

5 GIS GIS billede af den pågældende ejendom. Billedet vil automatisk vise hele 

ejendommen. Klik på billedet for at åbne i stor størrelse. 

6 Aktører Mulighed for at have oplysninger om aktører på den pågældende 

ejendom, f.eks. advokater, entreprenører, rådgivere mm. Ved tryk på 

tilføj åbnes følgende pop-up.


7 OIS 

ejendomsdata 

Side 43 af 68 

Her vælges ”Aktør rolle”, så ”Fundne aktører” bliver udfyldt. Man vælger 

en på listen og trykker på ”Tilknyt”. 

Manglende aktører på valglisten kan oprettes af bruger med 

administratorrettigheder. 

Mulighed for at se OIS oplysningerne for den pågældende ejendom. 

8 Gem Gemmer de indtastede oplysninger. 

9 Luk vindue Lukker det pågældende vindue, og returnerer brugeren til skærmbilledet 

”Matrikel stamdata”. 

2.2 Sagsforløb 

Skærmbilledet Sagsforløb indeholder og viser, hvad der er sket på den pågældende 

lokalitet. Både administrative afgørelser, faser samt systemgenererede oplysninger vises.



1 Sagsforløb 

struktur 

Side 44 af 68 

Træstruktur, der viser alle sagstrin på den pågældende lokalitet. 

Strukturen er grupperet i to hovedgrupper ”sagsforløb” og 

”Projekt/faser”. Følgende undermapper kan åbnes og lukkes ved tryk på 

hhv. ”+” og ”-” boksene: 

• Indsatsområde. Indeholder oplysninger om, hvad der er sket, og 

hvornår der er sket ændringer på skærmbilledet 

”Indsatsområde” se kap. 2.4. 

• Kortlægning. Indeholder alle kortlægningssagstrin. 

• Genberegning. Indeholder oplysninger om, hvornår der er 

foretaget en genberegning af lokalitetens adresser og matrikler 

via ”Genberegningsknappen” på fanebladet ”Lokalitet stamdata”. 

• Kortlægningsnuancering. Indeholder sagstrin af typen 

”Nuancering” (de samme sagstrin ses også i mappen 

”Kortlægning”). 

• Ansøgning. Indeholder sagstrin af typen ”Ansøgning”. Typisk 

ansøgning om § 8 tilladelse. 

• Andet. Indeholder oplysninger om sagstrin af typen andet, kan 

f.eks. være påbud, OM-status o.lign. 

• Ikke kategoriserede. Indeholder sagstrin som den enkelte region 

selv har oprettet af administrative årsager. 

• Projekt/Faser. Indeholder en kopi af den projekt/fase 

træstruktur, der ses på fanebladet ”Projekter”, se kap. 3. 

2 Slet Når der er markeret et sagstrin i træet, kan det slettes med denne 

knap. Det sidste og gældende kortlægningssagstrin kan IKKE slettes. 

3 Rediger Redigering af sagstrin. Når der er markeret et sagstrin kan dets 

oplysninger redigeres (datoer, begrundelse mm). For 

kortlægningssagstrin kan GIS fladen for sagstrinnet ikke redigeres.


4 Trævisning Med de 4 trykknapper er det muligt at vælge, hvordan trævisningen 

skal se ud. 

Side 45 af 68 

folder alle mapperne ud. 

folder alle mapper sammen. 

viser træstrukturen grupperet på mapper. 

viser alle sagstrin sorteret kronologisk på tværs af mapper. 

5 Dataområdet En visning af de data der indtastes i forbindelse med oprettelse af 

sagstrin. De skifter, når man markerer et sagstrin i træet. 

6 Dokumentområdet Indeholder dokumenter, som er tilknyttet et sagstrin. Hvis der er 

tilknyttet et dokument, vil der efter teksten på sagstrinnet stå . 

For vejledning i, hvordan man tilknytter dokumenter henvises til kap. 

2.2.1. 

7 Arealområdet Dette område viser hvilke aktive (gældende) statusflader, der findes, 

samt størrelsen af dem angivet i m2. 

8 GIS billedet GIS billedet viser de flader, der hører til sagstrin markeret i 

træstrukturen. Hvis der ikke er markeret et sagstrin, vises de gældende 

statusflader. Hvis der er markeret et sagstrin, hvortil der ikke er 

oprettet en flade (gælder for mange konverterede trin) vises blot 

baggrundskortet. 

9 Opret ny Se kap 1.6 

2.2.1 Tilknytning af dokumenter 

I både fanebladet ”Sagsforløb”, ”Projekter” og ”Faser” er det muligt at tilknytte dokumenter. 

Dokumenter kan knyttes til sagsforløb, faser og projekttrin.


1 

Step Navn Funktionalitet og beskrivelse 

1. Marker Vælg f.eks. et sagstrin ved at klikke på det. Det valgte 

sagstrin bliver markeret med blå. 

2. Valg fanebladet 

Her ses evt. tilknyttede dokumenter, og der vises tre knapper 

”Dokumenter´´ 

som vedrører dokumenttilknytning. 

3. Knapper som vedrører 

dokumenttilknytning 

Side 46 af 68 

3 

2 

Her åbnes tilknyttede dokumenter, dokumenter kan 

tilknyttes, og tilknyttede projekter kan slettes. 

Når der klikkes på ”Tilknyt dokument”, åbnes et pop-up 

vindue:


2.3 Stoffer 

Side 47 af 68 

For at finde en fil trykkes på knappen ”Gennemse”. Feltet 

”Navn” udfyldes med en sigende titel. Benyt den dato, hvor 

dokumentet blev udsendt eller modtaget. Der vælges en 

dokumenttype fra dropdownlisten. Tilknytningen afsluttes 

med ”Gem”. 

Når der klikkes på ”Slet dokument”, slettes det markerede 

dokument uden yderligere advarsler 

Dette skærmbillede er et rent visningsskærmbillede, hvor data ikke vedligeholdes. Det 

viser, hvad der er indtastet af konstaterede forureningskomponenter på faserne. 


1 Stoffer Der vises alle de stoffer og stofgrupper, der er konstateret i 

faserne (se kap. 4.4). Der vises i hvilken fase, det er fundet samt 

i hvilket medie. Hvis der i ”prøve/analyse” delen er 

indtastet/importeret analyseresultater, vil den maksimale 

koncentration vises i stedet for blot en markering med X. 

2 Hop til fase Hvis en linje markeres, og der klikkes på ”Hop til fase”, åbnes 

skærmbilledet ”Fasestamdata”, hvor de pågældende stoffer er 

indtastet. 

3 Forurenet jordmængde Her vises en sammenfatning af alle de ”forurenede 

jordmængder”, der er oprettet på ”Fasestamdata”. Der vises 

Projekt og fasenavn samt mængder, dybder mm. 

4 Stof/mængde Når en linje markeres i tabellen til venstre ”Forurenet 

jordmængde”, skifter visningen af dette område. Det afspejler, 

hvilke stoffer og i hvilke mængder de er konstateret i den 

pågældende ”Forurenet jordmængde”.


5 Hop til fase Hvis en linje markeres, og der klikkes på ”Hop til fase”, åbnes 

skærmbilledet ”Fasestamdata”, hvor den pågældende ”Forurenet 

jordmængde” er indtastet. 

2.4 Indsatsområde 

Formålet med fanebladet er at indtaste oplysninger om indsatsområde og sikre, at vi altid 

har opdaterede oplysninger om indsatsområderne på lokaliteten. Der er desuden mulighed 

for at se tidligere indsatser på lokaliteten samt eventuelle ændringer af indsatsområderne 

over tid. 

Navn Funktionalitet og beskrivelse 

1. Planlagt Indsats Her angives de fremadrettede indsatser for de enkelte matrikler på 

lokaliteten. (I tidl. JAR versioner betegnet ”forventet indsats”) 

Ved at markere en ”Planlagt Indsats” fremhæves den/de matrikler 

i ”Den offentlige indsats”. 

Der gøres opmærksom på, at hvis der er flere lokaliteter med 

samme matrikel, vil den planlagte indsats for den enkelte matrikel 

ikke automatisk være ens. Hvis der er flere lokaliteter med samme 

matrikel, vil det fremgå af ”Relaterede lokaliteter”. 

Hvis en matrikel ændrer status, vil der derfor kunne forekomme 

situationer, hvor den planlagte indsats, som er angivet, vil være i 

modstrid med matriklens nye status. I et sådant tilfælde er det op 

til sagsbehandleren selv at huske at ændre den planlagte indsats. 

JAR genererer således ikke en alarm, hvis matriklens status og 

planlagte indsats er i modstrid med hinanden. 

2. Begrundelse for Her vises begrundelsen for den valgte indsats, som er markeret 

Side 48 af 68


planlagt indsats under ”Planlagt Indsats”. 

3. Kortudsnit for 

Her vises et kortudsnit for den valgte indsats, som er markeret 

planlagt indsats under ”Planlagt Indsats”. 

4. Den offentlige indsats Overblik over de enkelte matriklers nuværende anvendelse 

sammenholdt med regionens aktuelle vurdering af offentlig 

indsats. 

5. Nuværende 

Her vises den nuværende anvendelse af matriklen samt 

anvendelse/GIS beliggenhed i forhold til grundvand. 

6. Vurdering af 

offentlig indsats 

Side 49 af 68 

Oplysningerne om nuværende anvendelse: 

”Bolig” = boligejendomme samt parcel- og rækkehuse 

”Inst.” = børneinstitution 

”Lege” = offentlig legeplads 

hentes fra Matrikelstamdata på baggrund af OIS-oplysninger. 

Oplysningerne om matriklens beliggenhed i forhold til OSD og ”I 

ofv.” (Indvindingsopland til offentlig vandforsyning) hentes fra 

GIS-kortdelen. 

Her vises regionens aktuelle vurdering af offentlig indsats på 

matriklen. Den/de valgte indsatser vil slå igennem ved oprettelse 

af et projekt. 

7. Befæstelse Her vises befæstelsestyper og procentandelen af de enkelte 

befæstelsestyper (100 % = hele V2-arealet). 

8. Boringer Her vises, hvilke boringer som ligger nærmest på lokaliteten. 

Anvendes pt. ikke. 

9. Recipienter Her vises hvilke recipienter, der ligger nærmest din lokalitet og 

afstanden til denne. 

10. Risikogrupper Benyttes ikke længere. Her ligger oplysninger fra før 2009-2010. 

11. Relaterede lokaliteter Her ses eventuelle andre lokaliteter med samme matrikler, som 

den aktuelle. 

12. Indsats pr. [dato] Dato for valgt indsats. Som udgangspunkt vises den nyeste 

indsats på fanebladet. 

13. Vis tidligere indsats Her vælges indsats på et pågældende tidspunkt. 

14. Rediger Indsats Her redigeres indsatsen pr. matrikel. Hvis der redigeres/oprettes 

en indsats, tilføjes datoen for ændringen til drop-down-menuen 

”Vis tidligere indsats”. 

2.5 Aktiviteter 

Fanebladet ”Aktiviteter” viser en oversigt over hvilke aktiviteter (ikke projekter og faser), 

der har foregået på lokaliteten.


Når en aktivitet markeres i den øverste tabel opdateres bemærkninger, GIS-billdet samt de 

tilknyttede ”Forureningskilder”. Man kan navigere til datailoplysninger om aktiviteten ved 

tryk på ”Hop til aktivitet” (se kapitel 5). Tilsvarende kan en aktivitet slettes. 

2.6 Projekter 

Fanebladet ”Projekter” virker lidt på samme måde som ”Sagsforløb” (se afsnit 2.2). Man 

kan her slette faser og projekter samt tilknytte dokumenter til faserne (typisk 

undersøgelsesrapporter o.l.). Ved tryk på ”Rediger” bringes man hen på stamdata for 

Projektet eller fasen. 

Det er endvidere muligt at tilknytte dokumenter til faserne (se separat vejledning 

”Tilknytning af dokumenter”). 

Side 50 af 68


1 

2 


1. Marker Der klikkes på et projekt. Det valgte projekt bliver markeret 

med blå. 

2. Visning af faser 

og projekttrin 

Ved at klikke på ses om der er knyttet faser til projektet. 

Ved at klikke på foran fasemappen ses alle faser, som er 

3. Visning af data 

tilknyttet projektet. Det samme er gældende for projekttrin. 

På data-bladet ses data, som hører til det markerede projekt 

eller fase 

4. Slet projekt/fase 

eller rediger 

Side 51 af 68 

4 

Med knappen ”Slet projekt/fase” er det muligt at slette det 

markerede projekt/fase. Et pop-up vindue vises for at sikre 

utilsigtet sletning. 

Knappen ”Rediger projekt/fase” åbner projektets/fasens 

stamdatablad for redigering (se kap 3.1) 

5. Trævisning Brug de fire knapper til at indstille visningen. 

3 

5 

folder alle mapperne ud. 

folder alle mapper sammen. 

viser træstrukturen grupperet på mapper. 

viser alle sagstrin sorteret kronologisk på tværs af 

mapper.


6. Tilknytning af 

Dokumenter 

3 Projektfanebladene 

Side 52 af 68 

Efter markering af en fase er det muligt at tilknytte 

dokumenter, f.eks. rapporter. Se kap. 2.2.1. 

Formålet med fanebladssystemet ”Projekt” er at give et overblik over alle projekter, 

tilhørende faser og endvidere, hvem der betaler for de enkelte faser på en lokalitet. 

”Projekt” er opbygget af fem faneblade. Fladen tilhørende projektet/fasen vises sammen 

med data, som er tilknyttet den markerede projekt/fase. 

6


3.1 Projekt stamdata 

1 Type 

Projektets type. Indholdet stammer fra oprettelse af 

projektet og kan ikke redigeres, da dele af de øvrige 

valgmuligheder i projektet afhænger af typen på dit 

projekt. 

2 Lovgrundlag Her kan lovgrundlaget for projektet registreres. – Feltet 

skal udfyldes. 

3 Projektnr. 

4 Projekt navn 

Side 53 af 68 

Valgmulighederne for ”Lovgrundlaget” er afhængige af, 

hvilken ”Type” der er valgt. 

Vælg det der passer til projektet. 

Fortløbende nummer for projektet i den valgte lokalitet. 

Projektnr. indgår i brødkrummestien. 

Indhold stammer fra indtastning i forbindelse med 

oprettelsen af projektet. Der er mulighed for at redigere 

projektnavnet. Navnet skal være sigende. 

5 Startdato Dato, der er indtastet i forbindelse med ”Oprettelse af 

Projekt”. Startdato kan redigeres her. 

6 Slutdato 

Dato, der kan være indtastet i forbindelse med ”Oprettelse 

af Projekt”. Kan redigeres her. 

7 Bemærkning: Bemærkningsfelt, der kan være indtastet i forbindelse med 

oprettelse af Projektet. Kan redigeres her. 

8 Indsatsområde Her udfyldes de indsatsområder der passer i forhold til 

projektet.


9 Faser 

10 Forureningsomfang 

11 Stof/Mængde 

3.2 Projekttrin 

Side 54 af 68 

Af hensyn til indberetning til DK-Jord skal et af 

indsatsområderne afkrydses som ”primær” (og kun et). 

Det er ikke afgørende hvilken indsats, der vælges. 

Viser faser, der er oprettet på det aktuelle projekt. 

Det er muligt at hoppe til en af faserne ved at 

dobbeltklikke. 

Her ses forureningsomfanget, som er knyttet til de faser, 

der findes på det aktuelle projekt. 

Her ses de stoffer og mængder, som er knyttet til de faser, 

der findes på det aktuelle projekt. 

Formålet med faneblad 3. Projekttrin viser detaljer om projektets forløb. Projekttrin skal 

kun bruges i begrænset omfang, men kan bruges til at beskrive 1. års og 5. års aflevering 

af afværgeprojekter samt detaljer om værditabsordningen og erstatninger. I dette tilfælde 

er der ikke oprettet projekttrin, hvorfor feltet er tomt.


3.3 Udgifter 

Anvendes ikke længere, men her ligger oplysninger fra før 2009. 

1 Budget år Årstal for budgettet. 

2 Samlet konti budget Summen af alle budgettal på projektet inden for et givet 

regnskabsår. 

3 Samlet afholdt 

udgift 

Summen af alle udgifter på projektet indenfor budgetåret. 

4 Balance Budgetterede udgifter minus afholdte udgifter. Tallet udregnes 

automatisk. Teksten bliver rød ved overskridelser. 

3.4 Aktører 

Formålet med dette faneblad er, at vise alle aktørerne på et projekt. 

Aktører kan være både enkeltpersoner, firmaer og offentlige institutioner. Dobbeltklik på en 

af aktørerne for at åbne et vindue med yderligere detaljer om den pågældende aktør. 

4 Fase fanebladene 

Det er i dette system af faneblade, at de faktiske undersøgelser og afværgeforanstaltninger 

vedligeholdes. Her indtastes bl.a. konstaterede forureningskomponenter, 

moniteringsoplysninger og bortgravede jordmængder. 

Man kan navigere til en fase (fasestamdata) fra Fanebladet Projekter, Projektstamdata eller 

via navigatoren, der findes i menubjælken i toppen. 

Side 55 af 68


4.1 Fase stamdata 

Fasestamdata er stedet, hvor de forureningskomponenter, man finder, vedligeholdes. 

Desuden kan aktører indtastes. 


1 Nøgledata I dette område findes fasens nøgleoplysninger. De består af: 

Fasetypen, der stammer fra oprettelsen af fasen. Det kan ikke 

efterfølgende redigeres. 

Fasenavn, der er et fritekstfelt, der kan redigeres efter behov. 

Fasestart, der stammer fra faseoprettelsen. 

Faseslut, der beskriver, hvornår fasen er afsluttet. 

Bemærkninger, der relaterer til fasen. 

2 GIS billede Billede, der viser fasens udbredelse. Det kan redigeres via Fase-GIS 

billedet – se kap 1.5. Hvis der ikke er tegnet en flade på fasen (f.eks. 

for konverterede faser), vises baggrundskortet blot. 

3 Forureningsomfang Her oprettes vha. ”Tilføj” knappen et forureningsomfang. 

Knappen giver adgang til: 

Side 56 af 68 

Hvor medie vælges først (jord, poreluft, recipient og grundvand). 

Derefter vælges i hvilken dybde, forureningen er fundet, og hvor stor 

mængden af forureningen er. I mængde angives f.eks. en 

jordmængde i tons (bemærk at det ikke er stofmængden). Data


gemmes via ”Gem”. 

Et ”Forureningsomfang” slettes ved at markere en linje og trykke på 

”Slet”. 

4 Stoffer Her oprettes, vha. ”Tilføj” knappen, de stoffer, der er fundet i hhv. 

jord, poreluft, recipient og grundvand. For at knappen skal blive aktiv, 

skal man markere en linje i ”Forureningsomfang”. Ved ”Tilføj” kommer 

følgende billede: 

Hvor først stofgruppe og dernæst stof skal udfyldes. Hvis man har 

mulighed for det, kan man angive stofmængden. 

5 Aktører Her er det muligt at have oplysninger om aktører på den pågældende 

fase. 

Det være sig Advokater, entreprenører, rådgivere mm. Ved tryk på 

tilføj kommer følgende pop-up. 

Side 57 af 68 

Man starter med at vælge ”Aktør rolle”, så bliver ”Fundne aktører” 

udfyldt. Man vælger én på listen og trykker på ”Tilknyt”. 

Hvis man mangler en aktør på listen, skal man have en bruger med 

administratorrettigheder til at oprette vedkommende.


6 Opret ny fase Kap. 1.6.6. 

4.2 Afværge/monitering 

Til en afværge- eller moniteringsfase skal fanebladet 3 ”Afværge/Monitering udfyldes (i 

fremtiden også muligt at gøre fra en særlig wizzard). 

2 


1 Fanebladet ”Afværge/Monitering” Her ses alle afværge eller moniteringer, som er 

knyttet til en bestemt afværge eller 

Side 58 af 68 

3 

1 

4


moniteringsfase. Typisk vil der kun oprettes en fase 

pr. afværge/monitering, der vil altså ikke være 

tilknyttet flere faser. 

2 Markering af afværge/monitering Ved at klikke på en afværge/monitering vises evt. 

stoffer og bemærkninger, som vedrører 

afværgen/moniteringen. En række knapper bliver 

aktive (tilføj stoffer, rediger, slet) 

3 Tilknytning af stoffer Ved at klikke på ”Tilføj” kan stoffer, der 

afværges/moniteres for, tilføjes. 

4 Knapper til oprettelse, redigering og 

sletning af afværge/monitering 

5 

Side 59 af 68 

Vælg stofgruppe og stof fra dropdownliste f.eks.: 

Dialogen afsluttes med ”ok” 

Knappen ”opret” og ”rediger” åbner den samme 

type pop-up vindue. JAR forslår en afværge- 

/moniteringstype på baggrund af fasen. Ved at 

klikke på sletknappen vises et pop-up vindue for at 

sikre utilsigtet sletning. 

Oprettelse/redigering af afværge JAR vil udfylde felterne på baggrund af oplysninger 

fra fasen. Dette kan ændres ved hjælp af 

dropdownlisterne. Når felterne er udfyldt korrekt, 

klikkes på ”Fortsæt”. 

5 

6 Udfyldning af afværgehandling 

”Bortkørt Jord” 

Her udfyldes ”Fra dato” og ”Til dato”, ”Anmeldt 

mængde” og som minimum ”Behandling” og 

”Jordbehandler”. ”Bemærkning” og ”Transport 

løbenr.” er fritekstfelter.


7 

8 

Udfyldning af afværgehandling 

”Grundvandspumpning” 

Udfyldning af afværgehandling 

”Indeklima” 

Side 60 af 68 

7 

6 

8 

Her udfyldes ”Fra dato”, ”Til dato” og ”forventet 

varighed” 

Her udfyldes ”Fra dato” og ”Til dato” 

9 Oprettelse/redigering af Felterne udfyldes af JAR på baggrund af oplysninger


10 

Side 61 af 68 

monitering fra fasen. Dette kan ændres ved hjælp af 

dropdownmenuerne. Når felterne er udfyldt korrekt, 

klikkes på ”Fortsæt” 

Udfyldning af monitering Her udfyldes ”Fra dato” og ”Til dato” 

4.3 Hydrogeologi 

Anvendes p.t. ikke 

4.4 Prøver/resultater 

Forventes at blive importeret fra eksterne databaser, f.eks. GeoGIS 

4.5 Fasekonti 

9 

10 

Anvendes ikke længere, kunne importere data fra eksterne økonomidatabaser 

5 Faneblade under ”Aktiviteter” 

De to faneblade under aktiviteter viser detailoplysninger om den enkelte aktivitet. Det 

drejer sig om specifikke forureningskilder, driftsperioder og hvilke arkiver oplysningerne er 

fundet i. Man kommer til fanebladene enten fra ”Fanebladet Aktiviteter” eller fra 

Akvititetsnavigatoren der findes på ”Fanebladet Stamdata”. 

5.1 Aktiviteter stamdata 

På stamdatabladet aktivitet er det muligt at redigere og tilknytte aktiviteter til en lokalitet. 

Aktivitetstype, branche og evt. forureningskilder kan tilknyttes. Det er muligt at beskrive, 

hvor informationen kommer fra og lægge andre oplysninger ind som vedrører aktiviteten.


1 

2 


1 Aktivitetsnavn og 

Firmanavn 

2 Tilknytning af 

aktivitetstype og 

branche 

Side 62 af 68 

Disse felter er fritekstfelter og skal udfyldes. I ”Aktivitetsnavn” 

skrives f.eks. ”Motorsyningshal + bilsyn” og i ”Firmanavn” f.eks. 

”Applus”. 

Knappen ”Søg” åbner en webdialogboks. Her tilknyttes aktiviteter 

og brancher.

5 


3 Søg aktivitetstype Her skrives de første bogstaver af en aktivitetstype. Systemet viser 

passende aktivitetstyper, som kan vælges ved at klikke på den 

ønskede. Samtidigt vises, hvilke brancher systemet foreslår til den 

valgte aktivitet 

4 Søg branchetype Brancher kan udsøges på samme måde, som ved søgning af 

aktiviteter. Systemet vil foreslå aktiviteter, der passer til den valgte 

branche. 

5 Valgte 

brancher/aktiviteter 

Her vises de valgte brancher/aktiviteter 

6 Gem og luk/annuller Her er det muligt at gemme eller fortryde indtastninger. 

Side 63 af 68 

4 

3 

6


7 

8 

9 

10 

11 

7 Andet arkiv Fritekstfelt hvor oplysninger om andre arkiver, som ikke kan 

vælges i boksen Reference/arkiv (nr. 15), kan indtastes 

8 Kortlægningsårsag Ved afgørelser kan bullet sættes i enten ”Ja” eller ”nej” ved 

minimum en aktivitet. Hvis du ikke gør dette, vil systemet vise en 

fejl ved den senere MST-validering (fejlen hedder 

f.eks.”forureningsårsag) 

9 Datofelter Disse felter bør udfyldes, hvis datoer kendes. 

10 Div. fritekstfelter Mulighed for indtastning af fritekst. 

11 Forureningskilde Identificerede forureningskilder bør knyttes til aktiviteten. Dette 

gøres ved at trykke på knappen ”Tilføj række”. Dette åbner en 

webdialogboks: 

Side 64 af 68


12 Forureningskilde - 

fortsat 

Side 65 af 68 

12 

Denne websidedialogboks vil i løbet af 2010 blive ændret og 

beskrives derfor kun overfladisk i denne vejledning. Feltet 

”Navn/løbenr.” bør udfyldes med f.eks. T1. Systemet fordrer, at du 

udfylder felterne ”Type”, ”Stof”, ”Placering”, ”Status” og ”mængde” 

(mængde skal være et tal). 

De andre felter udfyldes ved behov. Dialogen afsluttes med ”Gem”knappen. 

Hvis du har glemt at udfylde de obligatoriske felter, er 

det ikke muligt at gemme. En pop-up vises med indikation af hvilke 

felter, der skal udfyldes, før systemet kan gemme.


13 Hop til aktivitet Klik på pilen ved siden af boksen: viser en menu over alle 

aktiviteter, som er tilknyttet lokaliteten: 

Ved at klikke på en bestemt aktivitet er det muligt at hoppe direkte 

til dennes stamdata. 

14 Miljøgodkendelse Mulighed for at tilknytte evt. miljøgodkendelser. Med knappen 

”Tilføj række” åbnes denne boks: 

Feltet ”Navn” udfyldes, ellers er det ikke muligt at gemme. 

15 Reference/arkiv Mulighed for at tilknytte arkiver med oplysninger om, hvor 

aktiviteten kommer fra. Knappen ”Tilføj række” åbner denne boks: 

Side 66 af 68 

13 

14 

15 

16 

17


Det relevante arkiv vælges ved at klikke på det. Bemærk, at det 

kun er muligt at tilknytte en række ad gangen. 

16 Bortskaffelse Det er muligt at indtaste eventuelle oplysninger vedr. bortskaffelse 

af stoffer vedrørende aktiviteten. Med knappen ”Tilføj række” åbnes 

denne boks: 

Felterne ”Stof”, ”Mængde” (som tal), ”Enhed” og ”Modtager” skal 

udfyldes, ellers er det ikke muligt at gemme. 

17 Kemiske stoffer Kemiske stoffer, tilknyttet lokaliteten, kan anføres. Systemet vil 

automatisk tilknytte branchespecifikke stoffer: 

Hvis der er kendskab til anvendelse af visse stoffer i forbindelse 

med aktiviteten, kan disse vælges til og fra med piletasterne (A). 

18 Gem Efter udfyldelse af hele stamdatabladet afsluttes med Gem: 

19 GIS Hvis aktivitetens placering er kendt, bør en flade indtegnes i GISfanebladet. 

Se kap 1.5. 

20 Tegning af flade Tegn fladen der, hvor aktiviteten har foregået 

21 Gem Fladen er gemt, når der skiftes faneblad – fladen kan redigeres til 

enhver tid. 

Side 67 af 68 

18 

A


Side 68 af 68

JAR-Manual, Version 1.0 - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?