Niels Finn Christiansen, Anette Ekelund Hansen ... - Nyt om Arbejdsliv

småbedrifter og viser, at de gevinster og muligheder, som ofte gør sig gældende i disse små bedrifter nemt får
arbejdsmiljøproblemer og velfærdsproblemer som følgesvend; det skyldes at fleksibilitet her følges af ledelsesmæssig
afstandtagen til planlægning og bureaukratisering af standarter o.l. - I Saloniemi´s artikel om den finske byggebranches
fleksibilitet vises, hvordan denne arbejdslivsstrategi under kriseforhold systematisk fører til at omkostningerne ved de
økonomiske krise-problemer forskydes nedad til den enkelte medarbejder og i særdeleshed til den enkelte medarbejder i
den lille virksomhed. Saloniemi efterlyser at forskere leverer et mere kritisk og (i forhold til fleksibilitetsmantraet)
alternativt begreb til modernisering af organisationen i 90`erne.
Det globale aspekt af posttayloristiske strategier tages op i en artikel af Daniel Fleming og Henrik Søborg. De viser at
multinationale koncerner, der opererer i både i- og ulande synes at medvirke til en mindskning af polariseringen. Det
kommer sig af, at de store koncerner overfører modeller for menneskelig resourceudvikling fra de vestlige lande til
virksomhedspolitik og infrastrukturpolitik i 3. verdenslande - og der gives således et skub væk fra lavteknologiske
udviklingsfælder. Til gengæld er der ikke noget der tyder på at europæiske virksomheder, der har tradition for at
forhandle med fagforeninger overfører tilskyndelser til fagforeningsdannelser til den 3. verden. Artiklen gør op med
gængse teorier om globaliseringens polariserende effekter.
Christian Clausen bidrager med en artikel om aktionsforskningen - både de strategier, der bygger på kollektiv faglig
resourceudvikling og dem, der bygger på partskooperation. Han argumenterer for muligheden af en mellemvej imellem
disse to modeller for aktionsforskning. Mellemvejen består i at aktionsforskerne udvikler "forhandlingsnetværk" -
herunder også til at ruste medarbejderne til at deltage i forhandlinger om virksomhedens udvikling. Der er i denne
model en tæt parallellitet til Gustavsengruppens begrebsliggørelse af den såkaldte "udviklingsorganisation", men
muligvis med et stærkere magtkritisk perspektiv. Det kan undre hvorfor denne artikel ikke præsenteres som bud på nye
produktionskoncepter - altså i det første hovedtema i antologien. Her ville den ellers være et velanbragt bud på en tredje
vej i relation til nye produktionskoncepters udvikling.
Det sidste bidrag i denne del af antologien er skrevet af Anette Kamp; det omhandler udvikling af integreret
miljøledelse (miljø og arbejdsmiljø). I et case-studie viser forfatteren på den ene side virksomhedsledelsens traditionelle
modvilje imod at afgive top-styret ledelse og på den anden side begge parters fælles opfattelse af at miljøledelse bør
opbygges som bottum - up. Løsningen er ikke et induceret miljøledelseskoncept, men et sejt arbejde med de processer i
virksomheden, der peger i retning af demokratisering og humanisering af arbejdet. Artiklen bygger alene på en enkelt
case, og man skal være forsigtig med at drage vidtgående konklusioner mht. udvikling af integrerede
miljøledelsesstrategier.
Denne (kvantitativt største) del af antologien udmærker sig ved en mangfoldighed af tilgange til vurdering af effekterne
af de nye produktionskoncepter - og til udpegning af problemer og potentialer.
Men den udmærker sig også ved uklarhed om kriterierne for hvornår en udviklingsproces anses for at være fremskridt.
Der synes at være en underforstået konsensus gående på, at de nye koncepter implicerer øget ansvarlighed og
variabilitet i arbejdet - og det er underforstået som et gode. Ulemperne er uløste arbejdsmiljøproblemer. Men hvad der
er indholdet i og betydningen af ansvarligheden og hvad der er arbejdsmiljøproblemernes betydning - samfundsmæssigt
set - præsenteres kun perifert. Man kunne have ønsket bidrag som i højere grad forsøgte at fastholde en sådan
begrebslig diskussion af de nye produktionskoncepters effekter for en samfundsmæssig udvikling.
Det kønnede arbejde
To artikler belyser kønnets betydning for forandring af arbejdet. Sonya Rose viser i sin artikel, at kønsarbejdsdelingen
må forstås, som resultat af en politisk proces, hvor kvindebevægelse, faglige og politiske organisationer gør deres
indsats; disse faktorer betyder mindst lige så meget som "arbejdet selv". De forskellige landes politiske og historiske
kønskulturer former således også arbejdet forskelligt.
Vibeke Kold præsenterer med omdrejningspunkt i en enkelt case (Radio-meter i Danmark) historiske linier i
kønsmærkningen af arbejdet. I hele virksomhedshistorien har arbejdets kønskarakter haft stor betydning for
organiseringen. Opbrud i organisationen kan medføre brydninger i kønsrelationer og fører til systematiske
kønskonflikter. Der er ingen automatisk vej til kønsintegration.
De to artikler om køn i arbejdet udmærker sig ved at trække længere kultur - og civilisationshistoriske linier op end
antologiens øvrige bidrag. Det sker også i form af en eksplicit samfundsmæssigt reflekteret brug af kernekategorien
"køn".
Arbejdernes kundskaber og kompetencer
Arbejdslivsforskningen har i de seneste 40-50 år haft en løbende diskussion om kvalifikationsudviklingen. Derekvalificeringsdebatten
blev den også kaldt. To artikler i denne antologi tager fat om denne problemstilling. Magnus
Stenberg går i forlængelse af Kern & Schumanns kvalifikationsanalyser ind på vurderinger af de forskellige slags
kundskaber og påviser forskydninger imellem praktisk kundskab, teoretisk kundskab og social kundskab. I artiklen
argumenterer han for en ligelig udvikling af alle 3 komponenter som forudsætning for en succesrig udvikling i
arbejdslivet. Artiklen markerer væsentlige kvalifikationsprofiler for den posttayloristiske organisation, men synes