Niels Finn Christiansen, Anette Ekelund Hansen ... - Nyt om Arbejdsliv

More documents

Recommendations

Info

småbedrifter og viser, at de gevinster og muligheder, som ofte gør sig gældende i disse små bedrifter nemt får arbejdsmiljøproblemer og velfærdsproblemer som følgesvend; det skyldes at fleksibilitet her følges af ledelsesmæssig afstandtagen til planlægning og bureaukratisering af standarter o.l. - I Saloniemi´s artikel om den finske byggebranches fleksibilitet vises, hvordan denne arbejdslivsstrategi under kriseforhold systematisk fører til at omkostningerne ved de økonomiske krise-problemer forskydes nedad til den enkelte medarbejder og i særdeleshed til den enkelte medarbejder i den lille virksomhed. Saloniemi efterlyser at forskere leverer et mere kritisk og (i forhold til fleksibilitetsmantraet) alternativt begreb til modernisering af organisationen i 90`erne. Det globale aspekt af posttayloristiske strategier tages op i en artikel af Daniel Fleming og Henrik Søborg. De viser at multinationale koncerner, der opererer i både i- og ulande synes at medvirke til en mindskning af polariseringen. Det kommer sig af, at de store koncerner overfører modeller for menneskelig resourceudvikling fra de vestlige lande til virksomhedspolitik og infrastrukturpolitik i 3. verdenslande - og der gives således et skub væk fra lavteknologiske udviklingsfælder. Til gengæld er der ikke noget der tyder på at europæiske virksomheder, der har tradition for at forhandle med fagforeninger overfører tilskyndelser til fagforeningsdannelser til den 3. verden. Artiklen gør op med gængse teorier om globaliseringens polariserende effekter. Christian Clausen bidrager med en artikel om aktionsforskningen - både de strategier, der bygger på kollektiv faglig resourceudvikling og dem, der bygger på partskooperation. Han argumenterer for muligheden af en mellemvej imellem disse to modeller for aktionsforskning. Mellemvejen består i at aktionsforskerne udvikler "forhandlingsnetværk" - herunder også til at ruste medarbejderne til at deltage i forhandlinger om virksomhedens udvikling. Der er i denne model en tæt parallellitet til Gustavsengruppens begrebsliggørelse af den såkaldte "udviklingsorganisation", men muligvis med et stærkere magtkritisk perspektiv. Det kan undre hvorfor denne artikel ikke præsenteres som bud på nye produktionskoncepter - altså i det første hovedtema i antologien. Her ville den ellers være et velanbragt bud på en tredje vej i relation til nye produktionskoncepters udvikling. Det sidste bidrag i denne del af antologien er skrevet af Anette Kamp; det omhandler udvikling af integreret miljøledelse (miljø og arbejdsmiljø). I et case-studie viser forfatteren på den ene side virksomhedsledelsens traditionelle modvilje imod at afgive top-styret ledelse og på den anden side begge parters fælles opfattelse af at miljøledelse bør opbygges som bottum - up. Løsningen er ikke et induceret miljøledelseskoncept, men et sejt arbejde med de processer i virksomheden, der peger i retning af demokratisering og humanisering af arbejdet. Artiklen bygger alene på en enkelt case, og man skal være forsigtig med at drage vidtgående konklusioner mht. udvikling af integrerede miljøledelsesstrategier. Denne (kvantitativt største) del af antologien udmærker sig ved en mangfoldighed af tilgange til vurdering af effekterne af de nye produktionskoncepter - og til udpegning af problemer og potentialer. Men den udmærker sig også ved uklarhed om kriterierne for hvornår en udviklingsproces anses for at være fremskridt. Der synes at være en underforstået konsensus gående på, at de nye koncepter implicerer øget ansvarlighed og variabilitet i arbejdet - og det er underforstået som et gode. Ulemperne er uløste arbejdsmiljøproblemer. Men hvad der er indholdet i og betydningen af ansvarligheden og hvad der er arbejdsmiljøproblemernes betydning - samfundsmæssigt set - præsenteres kun perifert. Man kunne have ønsket bidrag som i højere grad forsøgte at fastholde en sådan begrebslig diskussion af de nye produktionskoncepters effekter for en samfundsmæssig udvikling. Det kønnede arbejde To artikler belyser kønnets betydning for forandring af arbejdet. Sonya Rose viser i sin artikel, at kønsarbejdsdelingen må forstås, som resultat af en politisk proces, hvor kvindebevægelse, faglige og politiske organisationer gør deres indsats; disse faktorer betyder mindst lige så meget som "arbejdet selv". De forskellige landes politiske og historiske kønskulturer former således også arbejdet forskelligt. Vibeke Kold præsenterer med omdrejningspunkt i en enkelt case (Radio-meter i Danmark) historiske linier i kønsmærkningen af arbejdet. I hele virksomhedshistorien har arbejdets kønskarakter haft stor betydning for organiseringen. Opbrud i organisationen kan medføre brydninger i kønsrelationer og fører til systematiske kønskonflikter. Der er ingen automatisk vej til kønsintegration. De to artikler om køn i arbejdet udmærker sig ved at trække længere kultur - og civilisationshistoriske linier op end antologiens øvrige bidrag. Det sker også i form af en eksplicit samfundsmæssigt reflekteret brug af kernekategorien "køn". Arbejdernes kundskaber og kompetencer Arbejdslivsforskningen har i de seneste 40-50 år haft en løbende diskussion om kvalifikationsudviklingen. Derekvalificeringsdebatten blev den også kaldt. To artikler i denne antologi tager fat om denne problemstilling. Magnus Stenberg går i forlængelse af Kern & Schumanns kvalifikationsanalyser ind på vurderinger af de forskellige slags kundskaber og påviser forskydninger imellem praktisk kundskab, teoretisk kundskab og social kundskab. I artiklen argumenterer han for en ligelig udvikling af alle 3 komponenter som forudsætning for en succesrig udvikling i arbejdslivet. Artiklen markerer væsentlige kvalifikationsprofiler for den posttayloristiske organisation, men synes
temmelig blind overfor konflikterne om disse kvalifikationsprofiler. Der er mere tale om en programmatisk end om en realistisk refleksion over fremtidens kvalifikationer. Inger Bjørnhaugs artikel om det kreative potentiale i arbejdet er i højere grad optaget af de kritiske problemstillinger ved den nye tale om medarbejderkompetencer. Hun viser at lønarbejdets tidsstrukturer udgør en grundlæggende trussel imod de kreative potentialer i arbejdet - også under de posttayloristiske betingelser, hvor man ellers i stigende grad er optaget af "tacit knowledge". For ikke at blive ramt af tidsstrukturernes destruktive aspekter peger hun på ønskeligheden af - i forlængelse af Polanyi - at opfatte kundskaber mere som personlige kompetencer end som kvalifikationer til arbejdet. Bidragene om arbejdernes kundskaber og kvalifikationer formår kun delvis at løfte arven fra den industrisociologiske diskussion om de-rekvalificering. Til gengæld er fikseringen af kundskaber til arbejdsprocessen i snæver forstand nu endelig overvundet og skismaet imellem kvalifikationer og dannelse synes at være en saga blot. Tværgående temaer Sidste del af antologien falder lidt ved siden af antologiens overskrifter. Det drejer sig om to artikler som arbejdslivsforskningens historie. Både Jan Johansson og Preben Lindø advarer imod nyere tendenser til at arbejdslivsforskningen bliver ukritisk og forfalden til dyrkelse af succeshistorier. Det hænger bl.a. sammen med at forskerne har svært ved at hæfte sig selv op på historiske begreber og alliancepartnere med begrundet progressiv betydning. I et sådant klima bliver arbejdslivsforskningen nemt for pragmatisk. De to artiklers tematiseringer er uhyre centrale. De peger på nødvendigheden af at arbejdslivsforskere på et grundlæggende plan bliver mere refleksive og overvejer arbejdslivsforskningens rolle i samfundet påny. Endelig rummer antologien to artikler af hhv Herman Schmid og Katia Båsk. Disse to artikler falder også uden for antologiens hovedtema - men peger til gengæld på et stigende behov for at udvide arbejdsbegrebet. Schmid udfordrer med udgangspunkt i servicearbejdet den gængse arbejdslivsforsknings grundbegreber og forbindelse til samfundsfællesskabet. Katia Båsk skriver om "livet uden arbejde" og levendeholder således en eksistentiel diskussion af arbejdsbegrebets betydning for menneskeværd og identitet. Med disse tværgående temaer signalerer redaktørerne af antologien at de godt er klar over nødvendigheden af mere fundamentale udfordringer til arbejdslivsforskningen - end det der kommer til udtryk i den dominerende nordiske diskussion af de nye produktionskoncepter og deres sociale følger. Lad det også være denne anmeldelses hovedkonklusion: antologien viser de nordiske arbejdslivsforskeres dybe og engagerede satsning på mulighederne i de nye produktionskoncepter. Der arbejdes grundigt og med en bevidst politisk dimension på en demokratisering og humanisering af arbejdslivet. Men der mangler en diskussion af disse begrebers samfundsteoretiske forankring. Det er formodentlig også årsagen til, at de mange bidrag kun sjældent lader ane kontroverser imellem hinanden. Faren ved ophør af de store teorier er jo at alt bliver til forskelle, muligheder og mangfoldighed - og dermed tendentielt lige gyldigt. Anmeldt af Kurt Aagaard Nielsen, dr. phil. i sociologi, professor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC.
Page 1: Anmeldelse. Tidsskrift for arbejdsl

Niels Finn Christiansen, Anette Ekelund Hansen ... - Nyt om Arbejdsliv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?