Nagler - Vikingeskibsmuseet

More documents

Recommendations

Info

den endelige smedning af hovederne virker nu som en ren afslapningsøvelse. Da stilken med sikkerhed er lige, behøver der ikke være frigang i hullet på naglejernet. Det er nu cylindrisk i stedet for konisk, stilken kan ikke blive mast over til den ene side, og naglehovederne kommer derfor med det samme til at sidde lige, og det indskrænker rettearbejdet betragteligt. For roernes vedkommende blev det ensformige lokkearbejde for psykisk belastende i det lange løb, så da jeg havde banket mig igennem ca. 6.000 roer, investerede jeg i en lokkemaskine. At jeg ligefrem glæder mig til at lave de næste 5.000 er måske så meget sagt, men tanken om dem fylder mig ikke med samme Side 10 rædsel som før. Under et seminar i september ´98 var vi henne og kigge på de planker fra Roskildeskibene, som var under opmåling. På et længere stykke bordplanke kunne man se, at naglehulsdiameteren på ydersiden var tydelig større end på indersiden, og at klinkenaglerne altså havde været koniske. Vi blev enige om, at tidspunktet nok nu var kommet til at tage udformningen af naglerne til skibskopierne op til revision. Søren Nielsen fandt det åbenbart forsømte område så interessant, at han mente, at der burde indkaldes til et seminar, hvor alle nagleeksperter kunne give deres besyv med, med henblik på planlægningen af naglerne til Skuldelev 2kopien. Seminaret har desværre ikke kunnet arrangeres endnu, men derfor kan man jo godt gøre sig sine tanker. Selvom jeg ikke i eget værksted har forsøgt at gøre, som jeg tror man har gjort i vikingetiden, har emnet selvfølgelig hele tiden optaget mig. I den forbindelse har det været meget givtigt at bygge en smedje til Skoletjenesten med sideblæst esse og at fremstille værktøjskopier med henblik på naglesmedning, og at bruge de forskellige remedier i praksis. Den seneste kamp med det skrevne ord har desuden hjulpet med at lade tankerne i nye baner. Som nævnt skal nagler og roer i varm tilstand dyppes i trætjære som
ustbeskyttelse. Den trætjære jeg har haft til rådighed, har i viskositet svinget fra noget der lignede motorolie til en konsistens som stiv havregrød. Tjære i den tyndtflydende kvalitet kan i begyndelsen bruges som den er, men når indholdet i gryden har været varmet op nogle gange, vil tjærens indhold af æteriske olier være enten brændt eller fordampet. Derfor bliver tjæren hurtigt mere tyktflydende for til sidst at ende som en stiv masse, som inden en ny tjæredypning må gøres flydende ved forsigtig opvarmning. Efter endnu flere opvarmninger og nedkølinger føles tjæreovertrækket på de afkølede nagler ikke længere klistret og smidigt som det skal. For at bøde på det har jeg tilsat 1 del linolie til 4 dele trætjære. Efter denne tilsætning er tjæren stadig stiv i gryden i kold tilstand, men de nagler, der bliver behandlet med linolieblandet tjære, virker igen klæbrige og feetylagtige på overfladen. Linolie er godt, men indhøstningen af hørfrøene, tærskningen og presningen mellem lærredstykker må have været overordentligt resourcekrævende, så mon ikke okse- eller fåretalg har været det oprindelige tilsætningsstof? Af flere forskellige grunde er man i nutiden under arbejdet med det der her er tale om tvunget til at arbejde alene kun i selskab med P1. Vikingetidssmede Side 11 derimod må have haft flere hjælpere, som kan have begyndt allerede i 6-7 års alderen som bælgtrækkere. Udstyret har bestået af: En dobbeltvirkende blæsebælg, en ambolt, en hammer, et naglejern, en mejsel, en tang og en dorn. Essen har i de fleste tilfælde været muret op af ler. Aulsten af norsk fedtsten må have været undtagelsen. Brændslet har været trækul i stykker på størrelse med en tændstikæske. Trækul varmer lige så godt som stenkul, men på grund af dets porøse struktur med deraf lave vægtfylde forbrænder det langt hurtigere. Derfor skal ilden hele tiden passes med udfejning af aske, som blokerer for luften, og supplering med nyt trækul. Ambolten vil man altid helst have så stor som mulig, så derfor går man ofte hen og kopierer den største man kan finde: den fra Ålebækfundet, men de fleste af de vikingetidsambolte der er fundet er unægtelig noget mindre.
Page 1 and 2: Nagler, værktøj og ankre En arbej
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Nagler ........
Page 5 and 6: at regne med at jo lavere kulstofin
Page 7 and 8: mig selv og mine positive følelser
Page 9: Under naglesmederiet kiggede jeg se
Page 13 and 14: varmt jern ret længe ad gangen. Un
Page 15 and 16: aftryk af roer sidder tilbage, ser
Page 17 and 18: Efter et par forsøg fandt jeg frem
Page 19 and 20: 2. Værktøj Sideløbende med klink
Page 21 and 22: selv de mest sikre slag ikke rette
Page 23 and 24: med, at selv om der rent formmæssi
Page 25 and 26: prøvesejlads, var ankeret med, men
Page 27 and 28: 31-32 kg. For et forstørret anker

Nagler - Vikingeskibsmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?