Nagler - Vikingeskibsmuseet

mig selv og mine positive følelser over for
naglerne at gå dagens bunke igennem med
kritiske øjne for lige at give dem det sidste
pift. Af hensyn til retningen var det
upraktisk at udføre den individuelle (og
rituelle?) tjæredåb og alligevel ikke muligt
for roernes vedkommende, så den
erstattede jeg med en samlet tjærebrænding
som sidste arbejdsgang før en portion
nagler og roer.
Roerne lavede jeg ved at smede 11
mm afklippede flade til strimler på 20-22
mm x 2,5 mm og dernæst klippe dem i
firkanter som en tidsbesparende og rimelig
god erstatning for det udseende en
overhugning med en skarp mejsel ville
have givet. Hullerne blev lokket koldt over
endetræ. For at få hullerne ens store lagde
jeg ud med et cylindrisk stempel. Uden
besvær, med moderate hammerslag,
trykkede det en nydelig prop ud af pladen
og frembragte samtidig roens ønskede
hvælvede facon. Hullet var sikkert også
pænt, men desværre var det helt umuligt af
få stemplet ud igen.
Det blev så erstattet af et konisk stempel,
som efter et enkelt vrik med pladen i
skruestikken straks gav slip.
Problemet var nu, at hullerne ikke med
sikkerhed blev helt ens. For at sikre at de
dog blev nogenlunde ens, lod jeg hver
gang stemplet stikke cirka 1,5 mm gennem
pladen og sleb stempelspidsen, så at hullet
blev de krævede 6 mm i diameter.
Efter leveringen af de første nagler fik jeg
den tilbagemelding, at hullerne var for små
og at man havde været nødt til at bore dem
op, og vi blev så enige om, at hullet snarere
end de 0,5 mm skulle have et undermål på
0,1 mm. Derefter svigtede
kommunikationen. Naglerne gik alligevel
for stramt, fik jeg at vide, så mange
naglehoveder bukkede om når naglen blev
Side 7