Nagler - Vikingeskibsmuseet

31-32 kg. For et forstørret anker på 50 kg
vil det give en forlængelsesfaktor på
på 174 cm.
= 1,16 eller et anker med en højde
Thora Fiskers tegning er god men dog
ikke fejlfri.
Centrum af hullet til bøjeringen ligger 20
mm fra kanten på det ene billede er den
bredeste flig 64 mm bred og på det andet er
samme flig 54 mm. Det tykkeste sted, hvor
læggen møder armene, er både 50 og 44
mm, så en anden gang ville nogle
supplerende måltagninger på
originalankeret være en god ting. Og så
kunne det være rart for en gangs skyld at
prøve at lave det i naturlig størrelse!
Min egen tegning af Ladbyankeret
blev udført på en spånplade i fuld størrelse
Side 27
og senere savet ud til skabelon. Jeg havde
ikke brug for et sidebillede, da jeg kunne
afsætte tykkelsesmålene direkte på ankeret.
Derfor har jeg ikke en egentlig tegning jeg
kan gengive her, og jeg ville også have
svært ved nu at fortolke mine egne notater
med henblik på en stregtegning, så den
bedste tegning jeg kan byde på, er
ankerkopien der blev lavet, mens jeg stadig
havde originalankeret i frisk erindring. En
egentlig opmåling, som der ikke var
mulighed for, ville selvfølgelig være
nummer ét.
Bortset fra lidt forskellige størrelser
og dimensioner er Ladbyankeret og
Ribeankeret forbavsende ens. På det sted
hvor stokken skal sidde er de begge
kileformede i to planer så at stokken er låst
i længderetningen.
Spidserne og fligene er også ret ens -
de har sikkert været smedet på samme
måde. Og hvordan er det så foregået?
Selvom jeg ikke i et enmandsbetjent
værksted har kunnet smede ankerne, synes
jeg alligevel at jeg efterhånden kender dem
så godt at jeg kan give et bud.
Vikingetidens jernforsyninger var
småstykker som først skulle svejses
sammen. I stedet for at opbygge en mægtig
stang som så skal flækkes op igen, vil det
naturligste være at begynde med at svejse
råmaterialet til strimler for så at samle
jernstrimlerne i et bundt og svejse et t-