Fem nye rammeorganisationer - Udenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Projektdokumentation Formål Den langsigtede målsætning for civilsamfundsstøtten, der kanaliseres gennem danske organisationer, er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene som beskrevet i ”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene” (Civilsamfundsstrategien). De konkrete mål varierer i forhold til de fem nye rammeorganisationers tematiske og geografiske fokusområder. Baggrund Civilsamfundsstrategien er retningsgivende for anvendelsen af de midler, der kanaliseres gennem danske organisationer under Civilsamfundsbevillingen. Strategien følger de overordnede mål for dansk udviklingsbistand og bygger på principperne om fattigdomsorienteret og bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Civilsamfundsstrategien ligger med sin fokus på rettigheder fint i tråd med den nye danske udviklingsstrategistrategi, hvor menneskerettigheder og demokrati er et af fire hovedprioritetsområder. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale såvel som nationale og globale civilsamfundsorganisationer er nøgleord i strategien, men der kan også arbejdes med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller sundhed, såfremt der kan demonstreres sammenhæng med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Sigtet er, at målgruppen bliver sat i stand til bedre at kunne påvirke strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og marginalisering. En evaluering af den danske civilsamfundsstøtte er iværksat i oktober 2012, og forventes blandt andet at bidrage til etablering af en stærkere referenceramme (’baseline’) for fremtidig monitorering og evaluering på området. Rapportudkastet forventes at foreligge i marts 2013. Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen under enkeltprojektmodaliteten i 2009. Hermed blev der åbnet mulighed for, at større enkeltprojekt organisationer kunne få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. Der er i dag 13 programorganisationer: AC International Børnehjælp, ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer, Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, Ghana Venskabsgrupperne, 3F, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi, og Verdens Skove. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at indgå rammeaftaler med ministeriet. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar 2014. I juli 2012 blev der igangsat et såkaldt desk-review med udgangspunkt i tidligere gennemførte kapacitetsundersøgelser af det første hold af i alt seks af de nuværende programorganisationer: ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove. Organisationerne blev vurderet på baggrund af de eksisterende kriterier for rammeorganisationer, og følgende områder blev særligt analyseret: 1) Organisationens administrative og faglige kapacitet, herunder organisationens arbejde med programmonitorering, 2) 2
Organisationens erfaringer med udviklingssamarbejde, herunder partnersamarbejde, 3) Organisationens arbejde med danske udviklingsstrategier, 4) Samarbejdslandenes kontekst, og 5) Egenfinansiering og folkelig forankring. Reviewet omfattede foruden en gennemgang af tidligere undersøgelser en dialog med organisationernes ledelser og ansatte i relation til bl.a. status for opfølgning af anbefalinger, men også perspektiverne for at rejse egenfinansiering. Hovedkonklusionen på reviewet var, at fem af de seks organisationer har den fornødne kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale. Caritas Danmark vurderes også at kunne overgå til en rammeaftale, men mangler fortsat at få nedskrevet og revideret en række strategier og retningslinjer. Der har været en dialog med Caritas Danmark, hvorefter organisationen selv har vurderet, at det vil være vanskeligt at opfylde alle de ovennævnte forbedringer på kort sigt. Caritas Danmark har derfor besluttet at vente med at indgive en rammeansøgning til 2014. Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013 vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Organisationerne vil fra 2014 optræde på Finansloven med de indikative plantal, som fremgår af de nedenstående præsentationer. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen. Egenfinansieringen vil kunne sammensættes mere fleksibelt end hidtil. Minimum 5 pct. heraf forudses dog fortsat at skulle udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet vil fremadrettet kunne udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Organisationerne vil endvidere kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. Udformning af retningslinjerne for egenfinansiering er sket i dialog med NGO Forum med repræsentation af såvel nuværende som kommende rammeorganisationer. Omlægningen på civilsamfundsområdet betyder, at Udenrigsministeriet med virkning fra 2013 kun skal forvalte rammer og puljeordninger, mens ansøgninger om enkeltprojekter fremover skal varetages af Civilsamfund i Udvikling (CISU, tidligere Projektrådgivningen). Dog vil afslutningen af igangværende enkeltprojekter og programmer fortsat blive håndteret af Udenrigsministeriet. Der muliggøres således over tid frigørelse af ressourcer i ministeriet med henblik på styrkelse af den strategiske dialog med de større civilsamfundsorganisationer og til arbejdet med øgede krav til mål- og resultatstyring. I forhold til sidstnævnte er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe i Center for Global Udvikling og Samarbejde. En kortlægning af ligesindede donorers praksis og erfaringer i forhold til udvikling af et scorings- og rapporteringsinstrument til evt. justering af organisationernes rammeniveau er ligeledes iværksat som et bidrag til denne proces. Efter en indledende intern proces forudses en ekstern proces med inddragelse af rammeorganisationernes om udformningen af et sådant instrument. Herudover planlægges en fortsat dialog igangsat i 2010 om forbedring af resultatrapportering på rammeniveau. Resultatmåling og indikatorer blev drøftet indgående under rammekonsultationerne i erkendelse af behovet for styrkelse heraf. 3
Page 1: .N.1-14. 10 Anbefalet til udvikling
Page 5 and 6: ne i det desk-review, der var bleve
Page 7 and 8: ske bæredygtighed og en exitstrate
Page 9 and 10: 3F - Fagligt Fælles Forbund 3F er
Page 11 and 12: Ulandssekretariatet Ulandssekretari
Page 13 and 14: (mio. kr.) År 2013 2014 2015 2016
Page 15: lig vil man arbejde med at forbedre

Fem nye rammeorganisationer - Udenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?