PORTRÆT | JONATHAN RICHTER Jeg var DØD i 41 minutter Fodboldspilleren Jonathan Richter var tæt på at miste livet, da han blev ramt af et lynnedslag under en træningskamp. En lovende karriere blev slukket, da det ene ben måtte amputeres. Men livet har fået nyt indhold for den tidligere FC Nordsjælland-spiller. 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013
"Jeg ville ikke komme til at spille fodbold mere. Jeg måtte forholde mig til et nyt liv som handicappet." Tekst: Lars Stig Madsen, lsm @krifa.dk Foto: Highlight Jonathan ser eftertænksom ud, mens han husker tilbage på sommerdagen i 2009, der ændrede hans liv: - Jeg var professionel fodboldspiller i FC Nordsjælland. Jeg levede min drøm ud, og fremtiden så fantastisk ud. Lige indtil sommerdagen, hvor jeg blev ramt af et lyn under en træningskamp. Jeg gik ud som et lys. Husker ikke noget. Jeg var død i 41 minutter og lå efterfølgende i koma i 10 dage. Dit ben skal amputeres Da Jonathan vågnede af sin koma, gik den barske virkelighed op for ham. - Jeg fik at vide, hvad der var sket. Min første tanke var, at jeg var meget syg, men at jeg bare skulle gennem sygdomsforløbet som alt muligt andet. Hvor alvorligt det stod til, gik først op for mig, da lægerne sagde, at mit venstre ben var så skadet, at det måtte amputeres. Ellers ville jeg ikke overleve. - Jeg ville ikke komme til at spille fodbold mere. Jeg måtte forholde mig til et nyt liv som handicappet. I begyndelsen var Jonathans fokus at blive så rask som muligt og få så normalt et liv som muligt. Men det var svært at komme videre med et liv uden fodbold, når det havde været så stor en del af hans liv. - Jeg fik nogle reality-tjek, hvor det gik op for mig, hvad der var sket. Gennem min familie og mine venner JONATHAN RICHTER | PORTRÆT kunne jeg forstå, hvor tæt jeg egentlig havde været på at dø. At få en ny passion Det er også familien og vennerne og deres optimisme, der har gjort, at Jonathan er kommet videre og har fået fokus på, hvad han kan og vil. - I begyndelsen var fokus på alt det, jeg mistede. Det kan da også stadig gøre mig ked af det. Det er jeg ikke ovre. Men det vigtigste er nu, at jeg gør ting, som skaber passion og glæde i mit liv igen. For eksempel når jeg går i skole og kan mærke, at jeg derigennem skaber mig en ny fremtid. Eller når jeg tager på skiferie eller hopper ud i nogle ting, hvor jeg enten kan slå mig på det eller skabe ny glæde og begejstring. Forholdet til familie og venner - Ulykken har vist mig, hvor skrøbeligt livet er. Det sætter tingene i perspektiv. Selvom jeg har mistet meget, så prøver jeg at finde de positive ting i livet. Det er mine venner og min familie og det, at jeg stadig kan fungere på samme niveau som mange andre. Mit handicap er ikke umiddelbart synligt. Jeg tror, det kan være med til lettere at blive accepteret og fungere i hverdagen. - Jeg er glad for, at jeg ikke bliver set som offeret, men som den jeg er, som Jonathan. Det takker jeg alle omkring mig for. Det giver mig motivation til at leve. (fortsættes næste side) FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 5