her - Kammeradvokaten

n Kammeradvokaten
cn
O
v/adv. Jakob Kamby
» Vester Farimagsgade 23
1606 København V
MODTAGET
J. nr. 402542 SERVICECENTERET
28 JUNI 2013
UDSKRIFT
af
DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

2«—2C t
>'S--KSIS?9 ,
9S?~.".-S'^S:H T—ZS'Z'^S?
DOM
afsagt den 27. juni 2013 af Vestre Landsrets 4. afdeling
(dommerne Ulrik Jensen, Linda Hangaard og Rasmus Damm (kst.)) i 1. instanssag
V.L. B-2938-10
1. Landsforeningen for Bedre Miljø,
2. Anders Kristensen Bundgaard,
3. Kent Klemmensen,
4. Hans Svanholm,
5. Dankward Eichhom Nielsen,
6. Lene Rix Flarup,
7. Mogens Bagger
og
8. Harriet Kirsebom
(advokat René Offersen, København)
Mod
Miljøministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Kamby, København)
Ved lov nr. 647 af 15. juni 2010, som er ændret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, blev det
bestemt, at der skal etableres et nationalt testcenter for store vindmøller i et område ved
Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thisted Kommune. Sagen drejer sig om, hvorvidt
denne lov er ugyldig, fordi den er vedtaget i strid med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet) og Rådets
direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 med senere ændringer om vurdering af visse offentli­
ge og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) samt om berettigelsen af

-2-
ministeriets ekspropriation af nogle faste ejendomme i medfør af loven.
Påstande mv.
For landsretten har sagsøgeme, Landsforeningen for Bedre Miljø m.fl., endeligt nedlagt
følgende påstande:
1. Principalt
Sagsøgte, Miljøministeriet, tilpligtes at anerkende, at lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et
testcenter for store vindmøller ved Østerild som ændret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011 er
ugyldig.
Subsidiært
Miljøministeriet tilpligtes at anerkende, at lov nr. 647 af 15. juni 2010, som ændret ved lov
nr. 159 af 1. marts 2011, er vedtaget af Folketinget i strid med habitatdirektivets art. 6, stk.
3.
Miljøministeriet tilpligtes at anerkende, at lov 647 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr.
159 af 1. marts 2011, er vedtaget af Folketinget i strid med WM-direktivets art. 1, stk. 5.
2. Miljøministeriet tilpligtes i forhold til sagsøgeme 2-4 og 8 at anerkende, at Miljømini­
steriet var uberettiget til at foretage ekspropriation af de faste ejendomme beliggende
Blovgårdsvej 10 og 15, Røgildvej 11 og Bredlundvej 22 og 32, 7741 Frøstrup, i medfør af
§ 15 i lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild som
ændret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011.
Miljøministeriet har påstået frifindelse overfor sagsøgernes påstand 1 og afvisning, subsi­
diært frifindelse overfor sagsøgernes påstand 2.
Sagsøgeme har haft fri proces.
Ved Vestre Landsrets kendelse af 29. august 2011 har landsretten afvist sagen for så vidt
angår to tidligere medsagsøgere, Henrik Svanholm og Elsebeth Staal, og i øvrigt afvist

-3-
nogle påstande nedlagt af sagsøgeme, ligesom landsretten ikke har tillagt søgsmålet opsæt­
tende virkning.
Højesteret har ved kendelse af 3. maj 2012 stadfæstet landsrettens kendelse.
Sagsfremstilling
Sagsøgeme
Landsforeningen for Bedre Miljø blev stiftet på en generalforsamling den 28. oktober
2009. Sagsøgeme har anført, at foreningen fra stiftelsen aktivt har modarbejdet det projekt,
som denne sag vedrører, og at foreningen bl.a. har afgivet høringssvar vedrørende VVM-
redegørelsen, forslaget til testcenterloven, implementeringsplanen og ændring af testcenter­
loven.
Om sagsøgeme kan i øvrigt oplyses, at Kent Klemmensen ejer ejendommen "Blovsgård",
beliggende Blovsgårdsvej 10, 7741 Frøstrup, at Anders Kristensen Bundgaard ejer ejen­
dommen "Røgildgård", beliggende Blovsgårdsvej 15, 7741 Frøstrup, at Hans Svanholm
ejer ejendommen beliggende Røgildvej 11, 7741 Frøstrup, og at Harriet Kirsebom ejer
ejendommene "Bredlundgaard", beliggende Bredlundvej 32, 7741 Frøstrup og "Lange­
lund", beliggende Bredlundvej 22, 7741 Frøstrup.
De relevante EU-regler
Habitatdirektivet forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, der er af
betydning for EU, herunder gennem udpegning af særlige bevaringsområder.
Af direktivets artikel 3, stk. 1, fremgår, at "der oprettes et sammenhængende europæisk
økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000..." Af stk. 2
fremgår, at Natura 2000-nettet ligeledes omfatter de særligt beskyttede områder, som med­
lemsstaterne har udlagt i medfør af direktiv 79/409/EØF (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Direktivets artikel 6, stk. 3, indeholder følgende bestemmelse om projekter, der kan påvir­
ke de ovennævnte bevaringsområder:

-4-
"Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige
for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes
med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne
for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af
virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente
nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når
de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de -
hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden."
VVM-direktivet kræver, at der forud for tilladelse til projekter, der vil kunne påvirke mil­
jøet væsentligt, foretages en miljøkonsekvensvurdering som nænnere beskrevet i direkti­
vet.
Direktivets artikel 1, stk. 5 (nu stk. 4), indeholder følgende undtagelsesbestemmelse til den
ovennævnte forpligtelse:
Sagens omstændigheder
"Dette direktiv finder ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder
ved en national særlov, idet målene med dette direktiv, herunder om at
give oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen."
I 2009 traf regeringen beslutning om at undersøge mulighederne for etablering af et test­
center for vindmøller.
Miljøministeriet gennemførte derefter en screening af potentielle arealer til brug for anlæg
af et nationalt testcenter for vindmøller, og regeringens økonomiudvalg offentliggjorde den
30. september 2009 beslutningen om etablering af et nationalt testcenter for store vindmøl­
ler ved Østerild.
Testcentret for store vindmøller ligger omgivet af flere Natura 2000-områder med det
nærmeste 1-1 Vi km fra testområdet.
Der blev udarbejdet en VVM-redegørelse, som blev offentliggjort den 7. januar 2010. Re­
degørelsen indeholder bl.a. en vurdering af de miljømæssige konsekvenser på globalt, re­
gionalt, nationalt og lokalt plan. Af redegørelsen fremgår blandt andet følgende:

"Påvirkning af fugle
-5-
Projektforslaget vurderes ikke at kunne skade udpegningsgrundlaget for de
omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvis området ved
Blovsgårde ikke anvendes til afgrøder, der tiltrækker gæs.
Desuden kan møller, hvis vingespidser rækker 250 meter op indebære en fare
for kollisioner med især dagtrækkende fugle.
Der foreligger dog ikke specifik viden, og de nye møller er så store, at den
eksisterende viden ikke direkte kan overføres til dem.
Det er derfor relevant at der gennemføres en monitering af fuglekollisioner
samt fugles adfærd i relation til de store vindmøller samt målertåmene.
Påvirkning af natur og miljø
Grund- og overfladevand:
Selve rydningen vil bevirke en forøget udvaskning af nitrat og andre næringsstoffer
til grundvandet, men mængden af denne ekstra tilførsel vurderes
som relativt beskeden og midlertidig (op til 10 år), afhængigt af den videre
landskabsplanlægning.
Skovrydning og erstatningsnatur
Når træerne i Østerild Klitplantage fældes vil der i stedet for plantage opstå
en mosaik af forskellige naturtyper. Naturpleje vil holde arealerne lysåbne
og lavtvoksende og samtidig sikre en god naturtilstand. Endvidere vil der i
stort omfang kunne etableres naturlig hydrologi ved sløjfning af kunstige
dræn og grøfter, hvilket vil kunne give et stort antal nye småsøer og moser,
og sikre en bedre tilstand i eksisterende vådområder. Ved en sådan fortsat
pleje vurderes arealerne i løbet af ca. 10 år at kunne udvikle sig til egentlige
naturarealer i form af hede og klithede.
Internationale naturbeskyttelsesområder
Der er i selve testområdet og vindfeltet ikke udlagt internationale naturbeskyttelsesområder.
Til gengæld ligger der internationale naturbeskyttelsesområder
i nærheden.

25—-Oi>— 20'T3—-Kf?.!S?9'9.S,C" .SasS' f-7275.02
Fugle
-6-
Om vindmøllers påvirkning af fugle
Fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget til de internationale beskyttelsesområder
Langt de fleste af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for de tre EU
fuglebeskyttelsesområder i Vejlerne, er snævert knyttet til områdernes vandflader,
strandenge, rørskove og lignende. Det drejer sig blandt andet om hovedparten
af områdernes mange svømmeænder og vadefugle. Det er derfor
ikke sandsynligt, at testcentret vil kunne påvirke bestandene af disse arter
negativt.
31 Afværgeforanstaltninger, manglende viden og overvågning
Udover de her nævnte afværgeforanstaltninger anbefales det at opfølge med
supplerende undersøgelser og planlægning ift. evt. manglende viden. VVMundersøgelsen
er baseret på tilgængelig eksisterende viden, bedste skøn og
forsigtighedsprincippet, men for nogle forhold kan der være tale om ukendte
virkninger på grund af manglende data og erfaringsgrundlag.
Nogle konsekvenser ved en gennemførelse af projektforslaget bør opfølges
af programmer over kortere eller længere årrækker til løbende overvågning
under anlægs- og driftsfaser. Disse er beskrevet under overvågning.
Grundvand, overfladevand og hydrologi
Der findes ikke en samlet plan/overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige,
forhold i forbindelse med at etablere en mere naturlig vandbalance
i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter
også en nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen
vil give anledning til.
Fugleliv
Mulig risiko for fuglekollisioner med vindmøller og målemaster.
Der vil blive rejst møller på op til 250 meters totalhøjde eller ca. 100 meter
højere end hidtil gennemførte vindmølleprojekter i Danmark. For disse højder
og danske forhold vides det ikke konkret, hvor udsatte rovfugle som for
eksempel havørne vil være og heller ikke, hvor intensivt fugletrækket er i
disse højder. Det kan derfor ikke med sikkerhed vurderes hvor mange kollisioner,
der vil kunne forekomme.
Fugleadfærd i forhold til de store vindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring
fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller af denne størrel-

aS-.0.6~2.0''SS-.!GS8995tS€'".S'es :
s T-~-275-0.3'.
-7-
se. Der anbefales etablering af et detaljeret overvågningsprogram, se nedenfor.
Overvågning
Grundvand
Et overvågningsprogram bør følge udviklingen i overfladevand og grundvand,
særligt med henblik på nuværende eller fremtidig anvendelse til drikkevand.
Overvågningsbehovet omfatter særligt kemisk forurening og nitratudvaskning.
Fugle
Der mangler viden i forhold til flere potentielle problemområder. Det drejer
sig primært om faren for kollisioner med områdets havørne samt med trækkende
fugle. Det anbefales derfor, at der udvikles og gennemføres et grundigt
moniteringsprogram der kan indsamle viden om disse forhold parallelt
med, at de nye kæmpemøller testes.
Miljøministeriet, By- og Landsskabsstyrelsen, anmodede efterfølgende miljørådgivnings­
firmaet Orbicon - Leif Hansen A/S om blandt andet at fremkomme med forslag til "præci­
sering, operationalisering og tentativ prissætning af de foranstaltninger, der vedrører natur,
miljø, landsskabspleje m.v."
Orbicon udarbejdede i den forbindelse en notits af 11. februar 2010 om forekomsten af gæs
mv. i forbindelse med testområdet. Det fremgår heraf blandt andet, at de anførte gåse- og
svanearter i almindelighed ikke kolliderer med møller i nævneværdigt omfang, og at land­
brugsarealerne omkring Blovsgårde ikke synes særligt brugt af rastende og fouragerende
gæs eller svaner, dog at der er videregivet to enkeltobservationer, heraf en vedrørende gå­
seflokke på markerne ved Blovsgårde.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, (DMU) fremkom den 5. marts 2010
med bemærkninger til VVM-redegørelsen, hvoraf blandt andet fremgik, at der var en risiko
for kollision mellem vindmøllerne og blandt andet trækfugle, og at risikoen burde under­
søges, inden der blev taget endelig stilling til placeringen.

to
00
o " 2S-8£-2R13.-i£gi!g992S.C.:Ses'? f-TZTEG^.
i
to
S -8-
I
(D
S I Miljøministeriets høringsnotat om VVM-redegørelsen hedder det bl.a.:
cn
0
to
to
M "
I

il?-29"! 3-KH8?.9:9BS.C .'.Sess 1-T275.'? ls:
-9-
komst af de pågældende arter og deres levesteder på de angivne opstillingsplaceringer...".
Af notatets konklusion fremgår blandt andet følgende:
6.1. Vurdering af vindmøllernes påvirkning af fugle på EF-
Fuglebeskyttelsesdirektivets udpegningsgrundlag
For området ved Stauning øst for Ringkøbing Fjord og Østerild Plantage giver
vindmølleplaceringerne ingen påvirkning ind i fuglebeskyttelsesområder,
der kan påvirke arter på udpegningsgrundlagene.
Orbicon fremkom den 12. maj 2010 med et notat vedrørende afværgeforanstaltninger i
forhold til næringsstofudvaskning, herunder til Natura 2000-områdeme Vullum Sø samt
Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. I notatet hedder det blandt andet:
Ud fra beregningerne er det muligt at sikre kompensation af merudledningen
af kvælstof, ved at kombinere de forskellige afværgeforanstaltninger
i hvert opland. Undersøgelser og vurdering er gennemført så langt, at
løsninger som anvist kan sikre en nul-løsning for mer-udledning af kvælstof.
Der er konstateret flere kombinationsmuligheder for hvert opland.
Beregninger og vurderingerne er sket ud fra de skovrydningsområder, der er
anvist af Miljøministeriet, medio april, 2010, de maksimale mængder ekstra-udvaskning
af kvælstof, der kan forventes, samt afvandings og terrænforhold,
som de er registreret i databaser. Der er anvendt normtal for foranstaltningernes
kapacitet til neutralisering af kvælstof.
Dette notat må derfor i en senere fase følges op med konkret og nøjagtig verifikation
i terrænet, for-projekt, løsningsoptimering og konkret projektering.
Orbicon fremkom endvidere den 15. maj 2010 med et notat om konsekvenseme for en
række dyrearter, baseret på en feltbesigtigelse den 3.-5. maj 2010.

- 10-
Miljøministeriet foretog ved et notat af 17. maj 2010 en sammenfatning af vurderinger af
konsekvenser for EU-beskyttet natur. I notatet, side 3-4 og 8-9, hedder det blandt andet:
Nærings s altudvaskning som følge af skovrydning
Orbicon gennemgår for hvert af de 3 deloplande, der er i spil, hvilke muligheder,
der er for at afværge en mertilledning som følge af skovrydningen.
Det vurderes på baggrund af analyser af arealer i alle 3 deloplande, at der er
tilstrækkelige arealer til rådighed til at iværksætte vådområdeprojekter eller
ekstensivere landbrugsarealer med henblik på at opveje mertilledningen til
Natura 2000-områdeme, så en negativ effekt heraf undgås.
Derved er det uden rimelig tvivl dokumenteret, at skade i form af mertilledning
af næringssalte kan undgås.
Det forudsættes i lovforslaget (L206), at der skal gennemføres de nødvendige
afværgeforanstaltninger. I relation til næringssalte vil der primært blive
tale om at etablere vådområder.
2.3 Vurdering af påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget
2.3.1 Fugle
VVM-en vurderer, at det er usandsynligt, at der vil ske virkning på fuglearter
og deres levesteder inde i Natura 2000-områdeme. Der er helt overvejende
tale om en lang række vandfugle og visse rovfugle, som er på udpegningsgrundlaget.
Denne vurdering bekræftes af DMU:
"For ... Østerild plantage giver vindmølleplaceringeme ingen påvirkning
ind i fuglebeskyttelsesområder, der kan påvirke arter på udpegningsgrundlaget"..
Disse konklusioner bekræfter, at det alene på grund af afstanden til møllerne
uden rimelig tvivl og uden yderligere undersøgelser kan afVises, at fugle på
udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områdeme påvirkes (dog om næringssaltpåvirkning
af levesteder for vandfugle, som DMU ikke behandler, se
ovenfor pkt. 2.2).
Orbicon har opstillet en række anlægstekniske muligheder for at afværge
kollisioner med blandt fugle i form af bemaling af møller, udformning af belysning
og afmærkning af stålbarduner med kugler, vimpler etc. DMU har
vurderet, at afmærkning af barduner vil kunne reducere kollisionsrisikoen
om dagen, dog i en ukendt grad. I forhold til bemaling af vinger er der ikke
en dokumenteret effekt.

2«-rifj—on j S-gå&SSSSSC' SSSS-. t—711T5GT
- 11 -
På baggrund af de indhentede oplysninger er det er Miljøministeriets vurdering,
at det er sandsynliggjort, at etableringen af testcenteret ikke vil medføre
en sådan risiko for kollisioner, at det vil have betydning af for bestandene
af fugle. I vurderingen er indgået, at selve skovrydningen nedsætter behovet
for passage af området. Det er desuden indgået, der etableres tekniske afværgeforanstaltninger
i form af afmærkning af bardunerne til målemasteme
med henblik på, at reducere kollisionsrisikoen til et minimum.
Risikoen for påvirkning affuglearter som følge af barrierevirkning
Det er vurderet, at en placering ved Østerild Plantage alene vil have en ubetydelig
indflydelse på fordelingen af fouragerende svaner, gæs og hjejler.
Den 21. maj 2010 fremkom Skov- og Naturstyrelsen med et notat vedrørende en plan for
etablering af vådområder som anført i Orbicons notat af 12. maj 2010.1 notatet var specifi­
ceret de vådområder, der skulle etableres, herunder ved indtegning på et kort.
I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget blev der den 28. maj 2010 indgået
en politisk aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Sociali­
stisk Folkeparti, der efter sit indhold skulle sikre størst mulige hensyn til naturen ved en
skånsom etablering af det nationale testcenter, herunder at der ikke blev fældet mere skov
end absolut nødvendigt.
Loven blev vedtaget den 15. juni 2010.
Den 16. september 2010 fremkom Miljøministeriet med en implementeringsplan for test­
centret, hvoraf blandt andet fremgik, at behovet for skovrydning var nedjusteret til ca. 266
ha.
I november 2010 konstaterede Miljøministeriet, at Frøstrup-lejren og byen Hjardemål efter
regleme i bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller var under­
givet såkaldt "støjfølsom arealanvendelse". I VVM-redegørelsen fra 2009 var områderne
beskrevet som værende almindelig nabobebyggelse.
Miljøministeriet tog derfor initiativ til udarbejdelse af en supplerende VVM-redegørelse,
og efter en forudgående høring af offentligheden fremsatte miljøministeren den 25. januar
2011 forslag til ændring af testcenterloven. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla­
get, at dette gav folketinget mulighed for at tage stilling til, om der var grundlag for at fast-

- 12-
holde beslutningen om etablering af testcentret på baggrund af de supplerende oplysninger
om støjkonsekvenseme fra testcentret.
Loven blev vedtaget den 1. marts 2011.
Danmarks Naturfredningsforening indgav den 6. april 2011 klage til EU-kommissionen
over lovens vedtagelse, og Miljøministeriet besvarede i den anledning en række spørgsmål
fra kommissionen. Det fremgår af en oversigt fra kommissionen, at sagen blev lukket af
kommissionen den 9. juli 2012, og i kommissionens meddelelse af 30. maj 2012 hedder det
i konklusionen:
"I lyset af ovenstående kan Kommissionen ikke påvise nogen overtrædelser
af fugledirektivet (2009/147/EF), habitatdirektivet (92/43/EØF) eller WMdirektivet
(2011/92/EU)."
I juni, juli, august og november 2011 gennemførte Miljøministeriet en række ekspropriati­
oner, herunder af de ejendomme, der er anført i påstand 2.
Forklaringer
Henrik Svanholm, Kent Klemmensen og Anders Kristensen Bundgaard har afgivet forkla­
ring for landsretten.
Henrik Svanholm har blandt andet forklaret, at han er uddannet jurist. Hans forældre købte
ejendommen Røgildvej 11 i oktober 1968. Den blev overtaget af hans bror, Hans Svan­
holm, i 1978. Ejendommen er blevet benyttet af hele familien. Han har selv benyttet ejen­
dommen flere uger årligt i forbindelse med ferier. Han var sidste gang på ejendommen i
2011. Den 1. oktober 2009 blev han ringet op af sin bror, der havde hørt om vindmøllepro­
jektet. Han hørte også om projektet i TV-avisen. Der blev indkaldt til borgermøde den 8.
oktober 2009. Mange af de fremmødte var ikke klar over, hvad der skulle foregå under
mødet. Han lavede et høringssvar sammen med sin bror. Der var en meget kort hørings­
frist, hvilket han tror hænger sammen med, at hele projektet var aftalt på forhånd med
vindmølleindustrien. VVM-redegørelsen skulle oprindeligt være fremlagt den 11. decem­
ber 2009. Det blev udsat, fordi det blev besluttet, at testcentret skulle flyttes 400 meter mod
vest. Landsforeningen for Bedre Miljø gik ind i lovarbejdet og havde blandt andet foretræ­
de for ministeren og for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg. Han mener, at han i alt

2%-£>£>— 23-13—KSJS i
9! ,
?SS',C.''.Se.S'S -fc-TaT^«^
- 13 -
har haft foretræde 3 gange. Han henvendte sig til professor Henrik Møller, fordi han er af
den opfattelse, at Henrik Møller og hans team er eksperter i lydstudier. Henrik Møller på­
pegede i en rapport, at der var fejl i WM-rapporten, og dette medførte, at der blev lavet en
supplerende VVM-redegørelse og vedtaget en ændring til den oprindelige lov. Testcentret
er bygget, og der er opsat 2 møller. Begge møller er opsat af Siemens, og han mener, at den
højeste af møllerne er 198 meter høj. Det er hans opfattelse, at de afværgeforanstaltninger,
der er lavet vedrørende kvælstofudledning til Vullum sø, ikke har den ønskede virkning.
Han mener heller ikke, at området er tilstrækkeligt undersøgt for truede dyrearter.
Kent Klemmensen har forklaret, at han er uddannet speditør. Han har været ejer af ejen­
dommen Blovsgårdsvej 10. Han er født og opvokset på stedet og boede der fast indtil star­
ten af 90'eme. Han købte ejendommen i 1997 og har drevet den som fritidslandbrug siden.
Han kender Blovsgårde, hvor han er kommet hele sit liv. Der har altid været mange gæs og
sangsvaner i området, især først på året og efter høst. Der har været tale om kæmpeflokke.
Der avles fortsat kom og græs i området. Gæs og svaner tiltrækkes af stubmarker og frisk
græs. Han er ikke bekendt med, at nogle lokale folk er blevet spurgt om deres observatio­
ner af gæs og svaner. Han mener, at det fremgår af loven, at 360 hektar landbrugsjord skul­
le tages ud til ekstensiv drift. Han mener kun, at der på nuværende tidspunkt er udtaget
omkring 100 hektar. Billederne fremlagt i ekstrakten på side 285 ff. er taget i november
2011 og viser grøfter, der er gravet for at lede vand væk fra anlægsarbejdet. Det er hans
opfattelse, at der er udledt for meget kvælstof til Vullum sø, som er modtager af vandet fra
de grøfter, der er gravet.
Anders Kristensen Bundgaard har forklaret, at han er landmand. Han var ejer af en af de
eksproprierede ejendomme og har boet på egnen i 54 år. Han mødte nogle folk fra Orbi­
con, da de var ude for at undersøge naturen og dyrelivet i området. De fortalte, at de skulle
lave noget af WM-redegørelsen, og at de havde faet at vide af Miljøministeriet, at redegø­
relsen skulle laves på en måde, så testcentret kunne etableres. De fortalte, at de havde fun­
det så meget natur og dyreliv på egnen, at testcentret aldrig ville blive etableret. De lovede
at sende ham det materiale, der viste dette, men det kom aldrig, og efterfølgende var der
ingen fra Orbicon, der ønskede at tale med ham.
Procedure
Sagsøgeme har til støtte for, at testcenterloven er vedtaget af Folketinget i strid med habi-

2Æ--9.5'—SCT s-^aMgoogsSjr-; .Ssss. 1-7275
- 14-
tatdirektivets artikel 6, stk. 3, nærmere anført, at der efter EU-domstolens fortolkning af
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, gælder et forsigtighedsprincip, hvorefter der er risiko for,
at en plan kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, hvis det ikke på grundlag af ob­
jektive omstændigheder tilvejebragt før projektets vedtagelse kan udelukkes, at dette vil
være tilfældet. Habitatdirektivet finder også anvendelse på et projekt, der skal realiseres
uden for habitatområder, men hvor projektet kan påvirke ind i Natura 2000-områder. Der
skal ved vurderingen af påvirkningsrisikoen anvendes bedste videnskabelige viden, og
WM-vurderingen kan ikke erstatte proceduren efter habitatdirektivet.
Der var ikke forud for vedtagelsen af testcenterloven tilvejebragt et samlet dokument, der
overbevisende angav at være udarbejdet under iagttagelse af bedste videnskabelige viden,
og som skulle bekræfte, at betingelserne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, var over­
holdt i forhold til de nærliggende Natura 2000-områder. Den bærende dokumentation for,
at testcentret ikke påvirker de omkringliggende Natura 2000-områder væsentligt, er VVM-
redegørelsen. Det bestrides, at redegørelsen opfylder betingelserne i habitatdirektivets arti­
kel 6, stk. 3, hvilket for så vidt følger af redegørelsens egen ordlyd og bestyrkes af Miljø­
ministeriets høringsnotat om VVM-redegørelsen, der viser, hvor kritiske høringssvarene
var. Miljøministeriets sammenfattende notat med tilhørende bilag opfylder heller ikke kra­
vene i artikel 6, stk. 3, og de supplerende, ustrukturerede undersøgelser, der er gennemført
efter VVM-redegørelsen, afhjælper ikke manglerne.
Særligt vedrørende fugle medfører Miljøministeriets fejlfortolkning af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, om, at bestemmelsen ikke omfatter projekter uden for et Natura 2000-
område, men som påvirker ind i området, i sig selv, at ministeriets undersøgelser ikke kan
udgøre tilstrækkelig dokumentation. DMU's notat af 7. maj 2010 viser også, at betingel­
serne ikke er opfyldt, og det er forkert, når Miljøministeriet tager VVM-redegørelsen og
DMU's notat til indtægt for, at der ikke vil være risiko for bestanden af fugle i de nærlig­
gende fuglebeskyttelsesområder. Tværtimod udtales det af begge, at der ikke er foretaget
fyldestgørende undersøgelser, og DMU peger på potentiel stor kollisionsrisiko for arter
omfattet af udpegningsgrundlaget ved fourageringstræk eller andre lokale bevægelser. Hvis
blot én af fuglene fra habitatsområdeme flyver ud af området for at fouragere og derved
mister livet i en af møllerne, er det en påvirkning af et Natura 2000-område.
Særligt vedrørende udvaskning af næringssalte har sagsøgeme gjort gældende, at der ikke
ved WM-redegørelsen er tilvejebragt dokumentation for, at der ikke som følge af udslip

- 15 -
af næringssalte er risiko for væsentlig påvirkning af Vullum sø, der er et habitatområde.
Der er heller ikke senere tilvejebragt sådan dokumentation. Tværtimod fremgår det af de
fremlagte fotos, at der er gravet grøfter, som afleder store mængder vand fra testcenterom­
rådet til Vullum Sø.
Endelig viser det erkendte behov for efterfølgende udarbejdelse af en implementerings-
plan, at kravene efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ikke var opfyldt ved lovens vedta­
gelse.
Sagsøgeme har til støtte for, at testcenterloven er vedtaget i strid med VVM-direktivets
artikel 1, stk. 5, nærmere anført, at det fremgår af bestemmelsen, at direktivet ikke finder
anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en national særlov. Dette medfører,
at VVM-direktivets artikel 1, stk. 5, ikke kan anvendes, hvis projektet ændres efter lovens
vedtagelse.
Ved vedtagelsen af testcenterloven forudsatte Folketinget, at der efterfølgende skulle udar­
bejdes en implementeringsplan, der bl.a. skulle afdække det konkrete behov for afværge­
foranstaltninger. Kravet i WM-direktivets artikel 1, stk. 5, om, at projektet ikke må æn­
dres efter lovens vedtagelse, er således ikke opfyldt.
Det er også et krav for anvendelse af VVM-direktivets artikel 1, stk. 5, at man, inden loven
vedtages, kender de nødvendige elementer til vurderingen af projektets indvirkning på mil­
jøet. Dette krav var heller ikke opfyldt ved vedtagelsen af testcenterloven, idet Folketinget
ikke inden lovens vedtagelse havde faet forelagt samtlige de oplysninger, der oplistes i
bilag 4 til WM-bekendtgørelsen. Folketinget kunne derfor ikke vedtage testcenterloven på
et fyldestgørende og oplyst grundlag, hvilket den efterfølgende ændring af loven er et selv­
stændigt vidnesbyrd på. Ændringerne i projektet, herunder nedjusteringen af behovet for
skovrydning og fastlæggelsen af de konkrete afværgeforanstaltninger, nødvendiggjorde
endvidere en fornyet miljøvurdering, herunder bl.a. en fornyet vurdering af alternative pla­
ceringsmuligheder.
Det forhold, at Folketinget ved ændringsloven til testcenterloven havde mulighed for at
forholde sig til nye oplysninger om væsentlige miljømæssige virkninger af opførelsen af
testcenteret, kan ikke bevirke, at vedtagelsen af testcenterloven dermed var lovlig, idet
betingelserne for anvendelse af VVM-direktivets artikel 1, stk. 5, ikke var opfyldt på tids-

2S.-.0&-2&.tS-ICSSgSSStSC; .Ses s: T-7275-.T2
- 16-
punktet for den oprindelige lov, og efterfølgende lovændringer ændrer ikke herved. Lov­
ændringen er derimod netop bevis på, at projektet ikke var fastlagt i alle enkeltheder, og at
Folketinget derfor ikke var forelagt et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vedtage loven.
Sagsøgeme har til støtte for påstand 2 gjort gældende, at kravet i grundlovens § 73 om, at
ekspropriation kun kan ske ifølge lov, ikke kan anses for opfyldt, såfremt den lov, der in­
deholder hjemmel til ekspropriation, enten er vedtaget i strid med fællesskabsretlige regler,
eller hvis realiseringen af det projekt, hvortil der eksproprieres, vil stride mod fællesskabs­
retlige regler. Til støtte for denne fortolkning har sagsøgeme fremhævet, at det er en be­
tingelse for ekspropriation, at almenvellet kræver det, hvilket indebærer, at indgrebet skal
udspringe af almene, saglige og samfundsmæssige vurderinger. At gennemføre ekspropria­
tion på et grundlag, der strider mod Danmarks fællesskabsretlige forpligtelser, kan ikke
siges at udspringe af sådanne vurderinger.
Det forhold, at "er" i påstand 2 er ændret til "var" er alene en konsekvens af, at der nu, i
modsætning til da påstanden oprindelig blev nedlagt, er sket ekspropriation. Ændringen
medfører derfor ingen ændring af påstandens indhold. Hvis sagsøgernes påstand 1 om test­
centerlovens ugyldighed tages til følge, vil det i øvrigt være en refleksvirkning heraf, at
påstand 2 skal tages til følge. Det bestrides derfor, at der kan ske afvisning af påstanden.
Miljøministeriet har nærmere anført, at det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at
det på tidspunktet for Folketingets vedtagelse af testcenterloven uden rimelig tvivl skulle
kunne lægges til grund, at etableringen og driften af vindmølletestcentret ikke ville skade
muligheden for at bevare eller opnå gunstig bevaringsstatus i de omkringliggende Natura
2000-områder for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til.
Vurderingen heraf skal foretages af virkningen på Natura 2000-områdeme, herunder også
en eventuel virkning udefra ind i områderne. Områderne kaster imidlertid ikke "skygge"
uden for deres geografiske afgrænsning, sådan at arter eller naturtyper, som områderne er
udpeget for, også nyder særlig beskyttelse efter direktivets artikel 6, stk. 3, uden for områ­
derne. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, retter sig således mod områderne, hvor leveste­
derne for arterne beskyttes. Arealer uden for områderne, som besøges af arter, der har leve­
sted inde i områderne, er ikke omfattet af beskyttelsen i artikel 6, stk. 3.

- 17-
Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, stiller ikke formkrav til vurderingen efter bestemmelsen,
da kravet er af indholdsmæssig karakter. Kravet er, at det skal være godtgjort uden rimelig
tvivl, at et projekt ikke vil kunne skade et områdes integritet.
Vurderingen beror derfor på konkrete miljøfaglige undersøgelser og overvejelser. I forhold
til testcenterloven blev vurderingen heraf foretaget af By- og Landskabsstyrelsen på bag­
grund af de foreliggende miljø- og naturmæssige undersøgelser og det øvrige faglige mate­
riale samt styrelsens biologiske ekspertviden og erfaringer med virkninger af vindmøller,
herunder andre testcentre, og øvrige tekniske anlægs virkninger på beskyttede områder.
By- og Landskabsstyrelsens opsamlende notat udgør den samlede habitatvurdering på bag­
grund af VVM-redegørelsen og de forskellige faglige baggrundsnotater, der blev udarbej­
det inden og under Folketingets behandling af testcenterloven. By- og Landskabsstyrelsens
vurdering i notatet støttede sig på de undersøgelser af projektets mulige virkninger på om­
råderne, som var gennemført af eksterne aktører - dvs. af DMU og miljørådgivningsfirmaet
Orbicon - men det var også baseret på By- og Landskabsstyrelsens ekspertviden og erfa­
ringer med andre aktiviteter tæt på de beskyttede områder, herunder f.eks. vindmølletest­
centret ved Høvsøre. By- og Landskabsstyrelsen har herudover et indgående kendskab til
områderne fra naturplanlægning. Både DMU, miljørådgivningsfirmaet Orbicon og By- og
Landskabsstyrelsens fagfolk vurderede, at vindmølletestcentret ikke vil have en skadelig
virkning på de relevante områders muligheder for at opnå og bibeholde en gunstig beva­
ringsstatus for de arter, de er udpeget for.
Dette gav By- og Landskabsstyrelsen - og dermed lovgiver - et tilstrækkelig sikkert grund­
lag for at vurdere, at der ikke ville være risiko for skade på Natura 2000-områdemes inte­
gritet som følge af testcentrets etablering og drift.
Sagsøgeme har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Både undersøgelsen foretaget af DMU og VVM-redegørelsen peger på, at en del af fuglene
på udpegningsgrundlaget for områderne kunne komme uden for disse og fouragere. Derved
kunne de potentielt også komme ind i testcenterområdet og møde møllerne. Det gøres som
nævnt gældende, at områderne ikke "skygger" uden for deres egen territoriale afgrænsning,
og de fugle, der forekommer uden for områderne, er derfor ikke omfattet af habitatdirekti­
vets artikel 6, stk. 3.

2?—:fM>-'29:1:3-•KSSS!.9'9iS.CS-^s s t- '?275 i *
- 18-
Det er imidlertid også By- og Landskabsstyrelsens vurdering, at testcentret ikke vil have
væsentlig betydning for de fouragerende arter, hvilket styrelsen bygger på de miljømæssige
vurderinger foretaget af DMU og i VVM-redegørelsen, hvoraf bl.a. fremgår, at arealerne
omkring vindmøllerne ikke er vigtige lokaliteter for de relevante arter, og at det er usand­
synligt, at de ville blive det selv med en rydning af skovarealeme. Endelig blev der plan­
lagt en række afværgeforanstaltninger for at undgå kollision med fugle, og der blev plan­
lagt et overvågningsprogram for nøje og løbende at kunne monitorere og sætte ind, hvis
testcentret viste sig at udgøre et problem i forhold til trækfugle. Under hensyn til disse til­
tag og de stedfundne undersøgelser var det Miljøministeriets samlede vurdering, at også
kollisionsrisikoen i forhold til større fugleflokke, herunder trækfugle, ville være nedbragt
til et niveau, hvor der ikke ville være tale om at påvirke fuglebestande negativt.
Særligt vedrørende risikoen for udvaskning af næringssalte til Vullum Sø har Miljømini­
steriet anført, at det fremgår af WM-redegørelsen, at projektet indebærer en vis risiko for
en øget tilførsel af næringsstoffer fra jorden via nedbør til vandmiljøet, da den planlagte
fældning af plantage vil frigive et forhøjet niveau af næringssalte over kort tid. Miljøråd­
givningsfirmaet Orbicon foreslog derfor en række afværgeforanstaltninger til opsamling af
den potentielle merudvaskning.
Disse afværgeforanstaltninger bestod i anlæg af vådområder mv., der optager næringsstof­
ferne. Afværgeforanstaltningerne var genstand for betydelige overvejelser både før og un­
der lovforslagets behandling i Folketinget, og Orbicons beregningsforudsætninger er gen­
nemgået nøje i samarbejde med Miljøcenter Aalborg for at sikre, at der ikke på grund af
skovrydningen sker nogen mertilførsel af kvælstof til Natura 2000-områdeme, som test­
centerområdet afvander til. Afværgeforanstaltningerne blev accepteret af Folketinget og
bevirker, at det ved lovens vedtagelse måtte anses for godtgjort uden rimelig tvivl, at pro­
jektet ikke ville medføre en næringsstofpåvirkning af de omkringliggende Natura 2000-
områder, herunder Vullum Sø.
Afværgeforanstaltningerne ændrer ikke vandtilførslen til søen, men bygger alene på, at
næringsstofferne omsættes og optages i planterne på vej til Vullum Sø. Det bestrides, at de
fremlagte fotos kan danne grundlag for en anden vurdering.
I relation til WM-direktivets artikel 1, stk. 5, har Miljøministeriet gjort gældende, at de

- 19-
oplysninger, som Folketinget og miljøministeren havde til rådighed i forbindelse med ved­
tagelsen af testcenterloven, fuldstændig svarer til de oplysninger, der ville være til rådighed
under en almindelig VVM-procedure, og der er ikke grundlag for at antage, at projektet
skiftede grundlæggende karakter, således at Folketinget ikke havde alle de oplysninger til
deres rådighed, som ville være tilgængelige under en almindelig VVM-procedure.
Miljøministeriet har videre gjort gældende, at det forhold, at der efterfølgende viste sig
behov for mindre skovrydning end forudsat i lovteksten, ikke fører til, at projektet ikke
blev vedtaget i enkeltheder. Der var heller ikke tale om en væsentlig ændring med potentiel
miljøskadelig virkning, som i sig selv krævede fornyet VVM, eller som indebar en så væ­
sentlig ændring af projektet, at dette krævede gennemførelse af VVM-proceduren for hele
testcentret på ny.
Heller ikke implementeringsplanen indeholder nye væsentlige elementer i forhold til det
projekt, som Folketinget havde vedtaget i loven. Planen er ikke et resultat af en efterføl­
gende tilladelses- eller godkendelsesbehandling og var ikke en betingelse for lovens ikraft­
træden eller gyldighed. Planen giver derfor ikke grundlag for at antage, at testcenterloven
og ændringsloven hertil ikke opfyldte VVM-direktivets artikel 1, stk. 5, eller indeholdt
projektændringer. Selv hvis der var tale om ændringer, ville de under alle omstændigheder
være uvæsentlige set i forhold til det vedtagne projekt. Under alle omstændigheder forelå
implementeringsplanen, da ændringsloven om støj blev behandlet af Folketinget i foråret
2011, og efter lovforslagets bemærkninger blev Folketinget bedt om at tage stilling til, om
det nu foreliggende projekt skulle fastholdes. Folketinget har derfor med sin vedtagelse af
ændringsloven godkendt projektet inklusive implementeringsplan.
I november 2010 konstaterede Miljøministeriet, at Frøstrup-lejren og byen Hjardemål i den
oprindelige WM-redegørelse fra 2009 var beskrevet som værende almindelig nabobebo­
else, men at områderne efter regleme i bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om
støj fra vindmøller var undergivet såkaldt "støjfølsom arealanvendelse". Der blev derfor
udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse, og efter en forudgående høring af offentlig­
heden fremsatte ministeren den 25. januar 2011 et forslag til ændring af testcenterloven.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget gav Folketinget mulighed for
på ny at forholde sig til, om projektet skulle gennemføres med de nye oplysninger. Miljø­
ministeren har med lovændringen givet Folketinget mulighed for at tage stilling til projek-

2£.-f}£—2,0:13—i£S3£.Q3SS£'SÆSS f—7275.1-6.
-20-
tet på baggrund af de samlede oplysninger, og Folketinget har således med vedtagelsen af
lovændringen tilsluttet sig det samlede projekt på det nye faktiske grundlag.
De kompetente myndigheder har derfor til fulde rettet op på manglerne ved den oprindeli­
ge VVM-redegørelse i overensstemmelse med de i dansk ret almindeligt gældende regler,
hvilket er, hvad EU-retten kræver.
Miljøministeriet har til støtte for sin påstand om afvisning af sagsøgernes påstand 2 gjort
gældende, at ændringen af påstanden har medført, at påstanden har faet et helt nyt indhold,
og at fristen for anlæg af søgsmål om ekspropriationsaktemes lovlighed er overskredet, jf.
ekspropriationsproceslovens § 26, stk. 1, jf. testcenterlovens § 15, stk. 5. Det gøres endvi­
dere gældende, at påstanden i sin nuværende udformning er uden retsvirkninger for rets­
forholdet mellem parterne, idet der reelt er tale om et anbringende. Endelig er det gjort
gældende, at påstanden udgør en udvidelse af de påstande, sagsøgeme nedlagde under for­
beredelsen, og dette bør nægtes tilladt jf. retsplejelovens, § 358, stk. 1.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ved landsrettens kendelse af 29. august 2011 blev Miljøministeriets påstand om afvisning
af den daværende påstand 3 taget til følge over for Landsforeningen for Bedre Miljø, da
foreningen ikke havde påvist en individuel interesse i at få prøvet spørgsmålet om ekspro­
priation af faste ejendomme som angivet i påstanden. Derimod blev Miljøministeriets på­
stand om afvisning over for de enkelte sagsøgere ikke taget til følge, da det på daværende
tidspunkt ikke var fastlagt præcist, hvilke ejendomme der skulle eksproprieres.
Sagen er anlagt ved stævning af 5. oktober 2010, og ekspropriationerne blev gennemført i
løbet af sommeren og efteråret 2011. Påstand 2, således som den er formuleret i det sam­
menfattende processkrift af 22. april 2013, svarer til den daværende påstand 3 bortset fra,
at det nu er præciseret, at påstanden kun vedrører de sagsøgere, hvis ejendomme er omfat­
tet af ekspropriationerne, og "er uberettiget" er ændret til "var uberettiget", da ekspropria­
tionerne nu er gennemført. Da disse ændringer må anses for sproglige tilpasninger til den
situation, der nu foreligger, er der ikke grundlag for at afvise påstanden i medfør af eks­
propriationsproceslovens § 26, stk. 1, eller for at anse påstanden for en udvidelse af de på­
stande, som blev nedlagt under forberedelsen, og som derfor kræver rettens tilladelse.

3^r-flS:-3Q:T.3-KSSK!99S.C:.* Sess. 1—7275: T7
-21 -
Testcentret for store vindmøller ved Østerild ligger omgivet af områder, der i medfør af
habitatdirektivet er udpeget som særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000,
hemnder de særligt beskyttede områder, der er udlagt i medfør af nu Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv af 30. november 2009 (2009/147) om beskyttelse af vilde fugle (fugle­
beskyttelsesdirektivet). I habitatdirektivets artikel 6 om særlige bevaringsområder er det i
stk. 3 anført, at planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige
for lokalitetens forvaltning, men som kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, skal vurde­
res med hensyn til virkningen på lokaliteten og først iværksættes, når de kompetente natio­
nale myndigheder har sikret sig, at de ikke skader lokalitetens integritet. EU-Domstolen
har om bestemmelsen udtalt, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet
med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, vurderes med hensyn til deres virkning
på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningen for denne lokalitet, såfremt det på
baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, at planen eller projektet i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke den pågældende lokalitet væsentligt
(præmis 238 i sag C-418/04 "Irland"). Alle de aspekter af en plan eller et projekt, som i sig
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsæt­
ningen for lokaliteten, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste
videnskabelige viden på området. De kompetente nationale myndigheder giver kun tilla­
delse til en aktivitet på den beskyttede lokalitet på betingelse af, at de har opnået vished
for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den pågældende lokalitets integritet.
Det forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan
fastslås, at der ikke er sådanne virkninger (præmis 59 i sag c-127/02 "Waddenzee" og
præmis 243 i sag C-418/04 "Irland").
Den daværende By- og Landskabsstyrelse har forud for vedtagelsen af loven om testcentret
foretaget en sammenfattende vurdering af testcentrets konsekvenser for Natura 2000-
områdeme. Vurderingen er foretaget på grundlag af undersøgelser foretaget af miljøråd­
givningsfirmaet Orbicon - Leif Hansen A/S og af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. By- og Landskabsstyrelsen, der har betydelig erfaring med naturbeskyttelse og
naturplanlægning, har i overensstemmelse med miljørådgivningsfirmaet og Danmarks Mil­
jøundersøgelser anført, at det alene på grund af afstanden til møllerne uden rimelig tvivl og
uden yderligere undersøgelser kan afvises, at fugle på udpegningsgrundlaget påvirkes inde
i områderne. For så vidt angår centrets almindelige virkning på fugle uden for Natura
2000-områdeme, herunder fugle på udpegningsgrundlaget, har By- og Landskabsstyrelsen
på baggrund af de foretagne undersøgelser vurderet, at det er sandsynliggjort, at etablerin-

20 ,
?3:--KS!t9!9!9tS€'.' •SÆSS. T -7275
-22-
gen af testcentret ikke vil medføre en sådan risiko for kollisioner med vindmøllerne, at det
vil have betydning for bestandene af fugle. Det er endvidere vurderet, at placeringen af
testcentret kun vil have en ubetydelig indflydelse på fordelingen af fouragerende gæs og
svaner, der er omfattet af beskyttelsesgrundlaget for Natura 2000-områdeme, som følge af
vindmøllernes barrierevirkning.
Som krævet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er der således foretaget en vurdering af
testcentrets virkning på de omliggende Natura 2000-områder, og sammenfattende er det
miljømyndighedernes vurdering, at testcentret ikke vil påvirke disse områder væsentligt,
og at testcentret uden for disse områder ikke vil have væsentlig betydning for fuglenes ud­
nyttelse af områderne. Der er ikke forelagt landsretten oplysninger, der giver grundlag for
at anfægte denne vurdering.
For så vidt angår spørgsmålet om udledning af næringsstoffer til Natura 2000-området ved
Vullum Sø fremgår det af VVM-redegørelsen, at testcentret indebærer en vis risiko for
øget tilføring af næringsstoffer til søen. Risikoen er efter miljømyndighedernes vurdering
imødegået ved etablering af vådområder i henhold til de afværgeforanstaltninger, der ind­
gik i grundlaget for vedtagelsen af testcenterloven, og som indgår i den implementerings­
plan, der efter en bred politisk aftale skulle sikre, at der blev taget størst muligt hensyn til
naturen ved en skånsom etablering af testcentret. Disse vådområder skal som biologisk
fdter sikre mod forøget tilførsel af næringsstoffer uden at mindske vandtilførslen til søen.
Det er således forud for lovens vedtagelse vurderet, at der med de påtænkte afværgeforan­
staltninger ikke ville ske en væsentlig påvirkning af området. Heller ikke i denne relation
er der forelagt landsretten oplysninger, der giver grundlag for at anfægte denne vurdering.
Etableringen af testcentret blev vedtaget ved lov nr. 647 af 15. juni 2010, og Miljøministe­
riet har gjort gældende, at projektet er vedtaget i medfør af dagældende VVM-direktivs
artikel 1, stk. 5, hvorefter direktivet ikke finder anvendelse på projekter, der vedtages i
enkeltheder ved en særlig national lov. Det følger af EU-Domstolens praksis, at denne und­
tagelse kun kan anvendes, hvis direktivets formål, hemnder det formål, som består i at stil­
le oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen. Det er endvidere en betin­
gelse, at projektet vedtages i enkeltheder ved loven, dvs. tilstrækkelig præcist og endeligt,
således at den i lighed med en tilladelse indeholder alle de elementer i projektet, som er
relevante for vurderingen af dettes indvirkning på miljøet, efter at lovgiver har taget disse i
betragtning. Et projekt kan ikke anses for vedtaget i enkeltheder ved en lov i artikel 1, stk.

2S:-m~^l-3-mm9S3€: Ses- 1-7275
-23 -
5's forstand, når loven dels ikke indeholder de nødvendige elementer til vurderingen af
projektets indvirkning på miljøet, men foreskriver, at der skal foretage en undersøgelse
heraf, som må foretages efterfølgende, dels gør det nødvendigt at træffe andre foranstalt­
ninger for at give bygherren ret til at gennemføre projektet (præmis 57, 59 og 62 i sag C-
435/97 "WWF"). Det er derimod ikke udelukket, at et projekt kan anses for vedtaget i en­
keltheder, selv om forskellige varianter af fysiske løsninger ikke er blevet fastlagt i loven,
blot disse varianter af lovgiver er anerkendt at have tilsvarende indvirkning på miljøet
(præmis 58 i sag C-287/98 "Linster"). Forud for testcenterlovens vedtagelse var der foreta­
get omfattende undersøgelser af testcentrets virkning på miljøet, herunder udarbejdet en
WM-redegørelse. Projektet er beskrevet i denne redegørelse og i forarbejderne til loven,
og som foran anført, blev der inden lovens vedtagelse på grundlag af undersøgelser foreta­
get en vurdering af centrets indvirkning på miljøet. Projektet må derfor anses for vedtaget i
enkeltheder i artikel 1, stk. 5's forstand, således som denne bestemmelse skal fortolkes ef­
ter EU-Domstolens praksis. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der derudover
blev indgået en bred politisk aftale om, at en implementeringsplan skulle sikre, at der blev
taget størst muligt hensyn til naturen ved en skånsom etablering af testcentret, eller at area­
let for skovfældning senere blev reduceret. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering,
at det som følge af, at områder tæt på centret viste sig at være undergivet "støjfølsom are­
alanvendelse", var nødvendigt efter udarbejdelse af en supplerende WM-redegørelse at
vedtage den ændring, som blev gennemført ved lov nr. 159 af 1. marts 2011. Det fremgår
af bemærkningerne til forslaget til denne lov, at loven gav Folketinget mulighed for at for­
holde sig til, om projektet skulle gennemføres også efter de nye oplysninger.
Som følge af det anførte er der ikke grundlag for at statuere, at lov nr. 647 af 15. juni 2010
om et testcenter for store vindmøller ved Østerild som ændret ved lov nr. 159 af 1. marts
2011 er vedtaget i strid med habitatdirektivet eller VVM-direktivet. Landsretten tager der­
for Miljøministeriets påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens udfald og da sagsøgeme har fri proces under sagen, skal statskassen betale
sagsomkostninger til Miljøministeriet med 550.000 kr. til dækning af udgifter til advokat­
bistand. Beløbet er inkl. moms, da Miljøministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten
har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang.

SS - O*?— 2013- JC^SS^^SC ' Ses s 1 — vo-7=; on
Miljøministeriet frifindes.
-24-
Thi kendes for ret:
Statskassen skal betale sagens omkostninger til Miljøministeriet med 550.000 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens § 8 a.
Ulrik Jensen Linda Hangaard Rasmus Damm
Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Vestre Landsret,
Viborg den 27. juni 2013
TCristina Lager
elev
(kst.)