B1614015 - FM UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ...

-43 -
herunder, at der i perioder på op til 3 år, hverken har været korrespondance mellem parter
ne om kravet eller nogen egentlig grund til, at KMS afstod fra at gøre sit krav gældende
ved domstolene, må indebære, at der er indtrådt retsfortabende passivitet, såvel i relation til
den af KMS’ nedlagte anerkendelsespåstand som den nedlagte påstand om betaling af ve
derlag og navnlig i relation til påstanden om betaling af bøde. Det forhold, at NV fortsat
fremstiller nye kort og trykker nye eksemplarer af disse kort, kan ikke i sig selv medføre, at
der ikke er indtrådt passivitet. KMS har til stadighed været bekendt med, at NV fortsatte
med at fremstille nye kort og trykke eksemplarer af disse, og de har desuagtet intet foreta
get sig, hvorfor KMS’ eventuelle rettigheder er bortfaldet ved passivitet. I det omfang ret
ten måtte komme til, at der ikke er indtrådt retsfortabende passivitet mod fremstilling af
eksemplarer af nye kort gøres det subsidiært gældende, at der er indtrådt passivitet i relati
on til at kræve vederlag for den påståede krænkelse, som har fundet sted forud for sagsan
lægget, hvorfor KMS’ vederlags-/erstatningskrav må bortfalde.
Det bestrides, at NV skal ifalde bødeansvar i henhold til ophavsretslovens § 76 og 77. Det
gøres særskilt gældende, at der ikke kan pålægges NV bodeansvar med henvisning til den
meget lange tid, der er forløbet, fra KMS første gang kontaktede NV, og til stævningen
faktisk blev indleveret. Det gøres endelig gældende, at NV har handlet i god tro ved at ha
ve indhentet tilladelse fra DHI, som oprindeligt i Tyskland udgav de kort, som omfatter de
omtvistede områder.
NV kan for så vidt tiltræde, at ophavsretslovens § 83 hjemler mulighed for tildeling af ri
meligt vederlag. Dette vederlag skal i mangel af anden oplysning i henhold til praksis op
gøres til maksimalt 5 % af krænkerens omsætning. Det er KMS, som har bevisbyrden for,
at royaltysatsen eventuelt skal være en anden. Det bemærkes vedrørende KMS’ anbringen
de om, at rimeligt vederlag bør opgøres til 15 % af NV’s beregnede omsætning, dels, at
KMS ikke fremlægger dokumentation for den påståede royaltysats, dels, at den anførte
royaltysats vedrører udnyttelse af elektroniske data, hvilket ikke kan sidestilles med for
holdene i nærværende sag, hvor NV har gjort brug af analoge data. Den anførte sats kan
således ikke lægges til grund. Såfremt retten finder, at NV skal betale royalty til KMS af
NV’s kort, kan dette højest andrage de takster, som KMS har tilbudt NV, dvs. 9 %. Det
bemærkes endvidere, at nærværende sag alene omfatter en meget begrænset del af de data,
som fremgår af KMS’ kort, og at NV ved salg af sine kortprodukter sælger pakkeløsninger,
som udover søkort også indeholder andre elementer, såsom en havnelods, og kort over
fremmede farvande. For så vidt angår spørgsmålet om eventuel yderligere skade har KMS