Se pdf - Danske Erhvervsskoler

Weekendavisen 25. januar 2013, 1. sektion, side6
For alment. Ungdomsuddannelserne vil have adgangsbegrænsning for at slippe for de ringeste og
dovne elever. Tilstrømningen til gymnasierne skaber et studenterproletariat. Det er den mørke
bagside af 95-procents-målsætningen.
Af HENRIK DØRGE
De almengymnasiale uddannelser er succeshistorien nærmest uden ende.
I løbet af ti år er antallet af nye elever på stx og hf vokset med anseelige 68 procent, og det er især den
tre-årige stx, der appellerer til de unge. Herfra blev der sidste sommer udklækket 24.200 studenter. Dertil
kommer eleverne med eksamener fra hf og fra de erhvervsgymnasiale uddannelser, handelsgymnasiet
hhx og det tekniske gymnasium htx. Tilsammen fik 41.300 nye studenter i 2012 papir på, at de har
bestået en af de studieforberedende ungdomsuddannelser, og det rekordstore antal vidner
tilsyneladende om en ungdomsårgang med kurs mod de videregående uddannelser i et hidtil uset
omfang.
Som formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, der repræsenterer cheferne på de
almengymnasiale uddannelser, burde Jens Boe Nielsen altså om nogen være en glad mand. De unge
vælter ind ad dørene, så dansk uddannelsespolitiks helligdom -målsætningen om at 95 procent skal
have en ungdomsuddannelse -nu pludselig ligger inden for rækkevidde.
Helt fornøjet er Jens Boe Nielsen alligevel ikke, og utilfredsheden beror på, at det almene gymnasium
groft sagt er blevet for alment. I dag slipper for mange unge ind på stx uden at have evnerne eller den
nødvendige arbejdsmoral. Ifølge Jens Boe Nielsen vil mellem fire og otte procent af eleverne på det
almene gymnasium reelt være bedre tjent med at få en anden ungdomsuddannelse, fortrinsvis på
erhvervsskolerne, og han ser gerne, at gymnasierektorerne får flere muskler for at stå som dørmænd
ved indgangspartiet og holde de mindst egnede væk. En løsning kan være, mener Jens Boe Nielsen, at
elever, der får under syv ved folkeskolens afgangsprøver i kernefagene dansk, engelsk og matematik,
skal gennem en optagelsesprøve til gymnasiet for at blive lukket ind. Man kan nemlig langt fra altid stole
på vurderingerne af de unges uddannelsesparathed: »Vi har fornemmelsen af, at nogle
uddannelsesvejledere ligger under for forældre, der presser på og siger, at ' min pige skal ind på
gymnasiet'.
For os betyder det så, at vi er nødt til at gøre os alle mulige anstrengelser for samle elever med ringe
forudsætninger op og forsøge at hjælpe dem igennem, selv om de i sidste ende måske ikke har fået
alverden ud af undervisningen og får dårlige karakterer, som de ikke kan bruge til ret meget bagefter,«
siger Jens Boe Nielsen, som ikke vil bebrejde de bogligt svage elever for at ville ind på gymnasiet: »De
har ikke forudsætningerne og måske heller ikke viljen til at lave rugbrødsarbejdet, men de ved, at på stx
kommer de ind i et ungdomsmiljø med masser af kammerater, en god blanding af drenge og piger, fede
fester og de kan være med i den årlige musical. Men når vi er blevet så vældigt populære hos de unge,
skyldes det næppe alene et tilvalg. Det beror formentlig mere på et fravalg af erhvervsuddannelserne.
De har fået et belastende omdømme, der er mangel på praktikpladser, og det er ikke så fint at blive
tømrer eller elektriker. Hele diskursen er jo blevet, at du skal være veluddannet for at klare dig,« siger
Jens Boe Nielsen.
En ond cirkel
Ønsket om at kunne sortere de dårligst egnede elever fra deler man på erhvervsuddannelserne, selv om
udgangspunktet på erhvervsskolerne ikke har meget til fælles med situationen på det almene
gymnasium. Andelen af en ungdomsårgang, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse er faldet fra knap
30 til ca. 20 procent i løbet af bare fem år. Samtidig døjer de erhvervsfaglige uddannelser med et stort
frafald. I 2011, det seneste år som Ministeriet for Børn og Undervisning har tal for, var
fuldførelsesprocenten kommet ned på 53 procent, hvad der er det laveste i ti år.
Erhvervsuddannelserne er med andre ord havnet i en ond cirkel.
Rundt regnet burde hver tiende elev aldrig være lukket ind på erhvervsuddannelserne, mener direktør
Lars Kunov fra organisationen Danske Erhvervsskoler og peger på, at der vil være store gevinster at
hente på at holde de dårligst kvalificerede og mest demotiverede unge væk fra skolerne. Det vil gøre de
erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive, fordi man kan slippe af med det stigmatiserede omdømme
som taberfabrikker, og kvaliteten af undervisningen bliver højnet: »I dag får vi for mange elever, som
ikke er egnede, fagligt eller personligt, og som fylder utrolig meget på skolerne,« siger Lars Kunov og
efterlyser bl. a. en »mere kontant« og differentieret vurdering af de unges uddannelsesparathed: »I dag
tager erklæringerne ikke ordentligt højde for, om de unge overhovedet har en levende chance for at
gennemføre en erhvervsuddannelse.
Desuden er der altså 110 uddannelser på erhvervsskolerne; alligevel vurderer man
erhvervsuddannelserne under ét, selv om det jo ikke er ligegyldigt, om man skal arbejde i landbruget
eller på et kontor,« tilføjer Lars Kunov. Hvis ikke folkeskolen bevæger sig væk fra det snævre fokus på at
afsætte de unge til de gymnasiale uddannelser, og hvis ikke erklæringerne af de unges evner til at
gennemføre en uddannelse strammes, finder han det nødvendigt, at erhvervsskolerne får adkomst til

selv at screene de ikke-egnede elever fra.
Såfremt gymnasierne og erhvervsuddannelserne får øgede beføjelser til at lave adgangsbegrænsning
og sortere de ringeste elever fra, vil restgruppen af unge, som ikke lukkes ind på en af de eksisterende
ungdomsuddannelser, selvsagt vokse. Dermed vil 95 procents målsætningen muligvis også fortabe sig
til en fjern og uopnåelig drøm.
Det er dog værd at bemærke, at den toneangivende erhvervsorganisation, Dansk Industri , også presser
på for at indført en form for adgangsbegrænsning til ungdomsuddannelserne. Ifølge direktør Lars B .
Goldschmidt er der især brug for at løfte erhvervsuddannelsernes anseelse. Som det er nu, hvor omtrent
revl og krat lukkes ind på erhvervsskolerne, giver man bare flere nederlag til de dårligst funderede
elever, oven i dem de allerede har fået i folkeskolen.
»Vi er nødt til at tænke nærmere over, hvem man lukker ind på ungdomsuddannelserne. Det kan
muligvis føre til, at færre starter på dem.
Men der vil være flere, som gennemfører,« siger Lars B . Goldschmidt .
Børne-og undervisningsministeren vil ikke på nuværende tidspunkt give ungdomsuddannelserne flere
rettigheder til at sige nej til at optage elever: »Vi har ikke taget stilling til det. Men man skal passe på
med at lave en forsimplet adgangsbegrænsning, hvor man lukker døren for de unge,« tilføjer Christine
Antorini.
Hun er til gengæld parat til at se på, om vurderingerne af de unges muligheder for at tage en uddannelse
skal skærpes, ligesom ministeren gerne vil rykke erklæringerne frem, så de unge får dem allerede i 8.
klasse. Det vil give folkeskolen mere tid til at lave »turboforløb«, der kan løfte de unge fagligt og give
dem bedre chancer for at klare sig på ungdomsuddannelserne. Christine Antorini forstår dog ikke helt
gymnasierektorernes bekymringer. Hun peger på, at i fire ud af ti tilfælde, hvor uddannelsesvejledningen
stempler en ung som uegnet, slipper gymnasiet alligevel den unge ind.
Den hellige grav
Forestillingen om, at med en studenterhue på hovedet er de unge godt i vej, bygger nu på lidt af et
falsum. Omkring hver tiende, som får en gymnasial uddannelse, tager aldrig nogen yderlige uddannelse.
Der er altså et betydeligt studenterproletariat, som må tage til takke med ufaglært arbejde, hvis der vel at
mærke er noget at få. Problemet angår navnlig dem med de røde studenterhuer. De har muligvis stiftet
bekendtskab med Platon og kan måske fortolke en abstrakt novelle, men almen dannelse alene giver
ikke en adgangsbillet til jobmarkedet. Blandt de 40-44-årige, som tilhører den del af befolkningen med
det stærkeste fodfæste på arbejdsmarkedet, har kun 75 procent med en almengymnasial baggrund som
den højeste uddannelse et job. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen 86 procent blandt
jævnaldrende med en erhvervsuddannelse som for eksempel håndværker, metalarbejder eller sosuassistent.
Et svendebrev giver altså langt større chancer for at få arbejde end en traditionel
studentereksamen.
Eftersom syv ud af ti unge i dag kommer ind på en gymnasial uddannelse, når de går ud af grundskolen
, vil problemet med studenter uden jobkvalifikationer formentlig vokse i de kommende år, og ifølge
Dansk Industri er det en årsagerne til, at 95 procents målsætningen er »utilstrækkelig«. Det giver mere
mening, at de unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse end at succeskriteriet alene handler
om andelen med en ungdomsuddannelse.
»Det uddannelsestraditionelle syn er jo, at en studentereksamen i sig selv er en succes, og at får du
den, er den hellige grav velforvaret. Men målet må jo være, at alle får en kompetence, der kan bruges på
arbejdsmarkedet,« siger Lars B .
Goldschmidt .
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig: »Du kan ikke bruge en studentereksamen til noget i sig selv.
Derfor er det underligt, at vi styrer efter en målsætning, som ikke kan anvendes til noget i den virkelige
verden,« siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl.
Den politisk uafhængige tænketank DEA har fulgt studenterne fra årgang 2000. Efter ti år havde hver
sjette ikke taget en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og langt de fleste af dem var
heller ikke i gang med det.
Samtidig viser DEAs fremskrivninger, at der vil blive mangel på faglært arbejdskraft frem mod 2020.
Mens arbejdsmarkedet har en udfordring med at skaffe nye jobs til ekstra 34.000 danskere med en
videregående uddannelse, har de erhvervsfaglige uddannelser en opgave med at skulle producere
11.000 flere faglærte.
Som direktør Stina Vrang Elias siger: »Dengang man satte 95 procents målsætningen op, havde ingen
fantasi til at forestille sig, at så mange unge ville vælge gymnasiet, og at så mange ville fravælge
erhvervsskolerne. Derfor handler det nu om at udvikle erhvervsuddannelserne, så de bliver attraktive.
Man kan også spørge, hvor klogt det er, at vi lukker så mange ind på gymnasiet, hvis en del af de unge
bare halter sig igennem og får et tre-tal i snit, som de jo ikke kan bruge til noget. Den side af sagen har vi
overset, fordi vi har stirret os blinde på 95 procents målsætningen.«.
Kommentarer:

»Vi er nødt til at tænke nærmere over, hvem man lukker ind på ungdomsuddannelserne. Det kan muligvis
føre til, at færre starter på dem. Men der vil være flere, som gennemfører,« siger Lars B . Goldschmidt,
direktør i DI.
Billedtekst:
Råd til at gå på café. Et svendebrev giver langt større chancer for at få arbejde end en traditionel
studentereksamen. FOTO: SCANPIX