Hindsgavl slot og anlæg - Realdania Byg

32
Nationalmuseets udgravninger af Hindsgavl Slot i 1942.
De arkæologiske udgravninger gav et nogenlunde sikkert
indtryk af den middelalderlige borg (Nationalmuseet).
der vogtede adgangen til borgen. Murene var 1-2 meter
tykke, og tårnet var 12-14 meter højt, hvor det var
højest. Tårnet vidnede om, at borgen var et forsvarsanlæg,
hvor den isolerede beliggenhed dog nok var det
bedste værn. Klos op af tårnet lå et 24 meter langt hus,
kaldet fruerstuen. Tårnet og fruerstuen var begge bygget
eft er 1500, men under dem lå ældre bygningsrester.
Fruerstuen var af bindingsværk og var formentlig bolig
for lensmanden.
På slotsbankens sydside lå et hus i bindingsværk,
der var noget yngre. Det var opført i 1607 på foranledning
af Christian 4. og var i to stokværk. Bygningen
var formentlig hentet på Vamdrupgaard og Nygaard
ved Kolding, hvor den var pillet ned og herfra fl yttet til
Hindsgavl. Bygningen var bestemt som gemakker for
kongen og dronningen, når de opholdt sig på Hindsgavl,
og Christian 4. var med sikkerhed på Hindsgavl
i 1614, hvor han blandt andet lod den fynske adel beskatte.
Arkæologerne fandt desuden en staldbygning
mod øst og en mur, der løb parallelt med bankens
nordlige side. Over gårdspladsen lå to lag toppede
sten. I synsforretningen fra 1643 tales om et langt hus,
hvor der blandt andet var dejstue, pigekammer, skriverstue
over porten, bryggers og mælkehus. Slottets
ladegård lå lidt fra selve borgen og bestod af tre huse:
En lade, en stald og et vognskur. Og på slotspladsen
blev i 1600-tallet anbragt en “vandkunst”, der fi k vand
fra skoven på den anden side. Vandet løb over 440 meter
gennem en trærende. Vandkunsten var sikkert ikke
kun til pynt, men blev formentlig også brugt som en
slags “vandhane” til drikkevand.
Alt i alt var der ikke tale om nogen imponerede
borg, når man tager i betragtning, at Hindsgavl var hovedsæde
for et af Danmarks vigtigste len.