Hindsgavl slot og anlæg - Realdania Byg

Hindsgavl var allerede stærkt forfaldent, og den svenske
belejring gjorde kun ondt værre.
Svenskerne fortsatte deres sejrsmarch, og den
danske konge var tvunget i knæ. Danmark måtte skrive
under på en ydmygende fredsaft ale, hvor landet afgav
Skåne, Halland og Blekinge.
Der var sluttet fred, men de svenske tropper blev
i landet, og snart blussede krigen op igen. I eft eråret
1659 vendte krigslykken, da danskerne fi k støtte fra
udenlandske hjælpetropper. Jylland blev snart renset
for svenskere – og for mad – og de fremmede tropper
var klar til at sætte over Lillebælt. På den fynske side
havde svenskerne bygget skanser og løbegange for at
hindre en landgang, og de holdt stand en tid. I fl ere
måneder var Hindsgavl omdrejningspunkt for krigen.
Først i november 1659 blev de danske hjælpetropper
sejlet over Lillebælt, og eft er en heft ig kanonade
gjorde tropperne landgang mellem Middelfart og
Hindsgavl, som blev stormet. Nu var det ca. 100 svenske
soldater, der måtte fl ygte for livet. Hindsgavl var
erobret tilbage.
Eft er landgangen på Fyn faldt 18 svenske kanoner
i de danske hjælpetroppers hænder. Den ene af disse
Øverst: en stejl trappe fører ned mod Sudden og
den gamle slotsbanke, der kan anes øverst i billedet til højre.
Modsatte side: Den ene af de svenske kanoner har overlevet til i dag
og står nu på Hindsgavl som pynt ved en af slottets udsigtsposter.
kanoner har overlevet til i dag og står på Hindsgavl,
hvor den i nyere tid er opsat som pynt ved en af slottets
udsigtsposter. Svenskekrigene er også synlig på Fænø
og Fænø Kalv, hvor man den dag i dag kan se rester af
1600-tallets fæstningsanlæg – de såkaldte svenskebatterier
og deres volde. Kalven har grave og volde langs
øens kant, og på Fænø skimtes skanser på både syd- og
nordspidsen.
Svenskekrigene var en mavepuster for Hindsgavl,
og den gamle borg genvandt aldrig sin betydning. Først
hærgede svenskerne borgen, og siden kom de danske
og fremmede hjælpetropper. Det sled hårdt på borgen,
og i 1660’erne noteres det fl ere gange, at alle borgens
værelser var fuldstændig ubeboelige.
Den gamle kongeborg blev nu kastebold mellem
kongemagten og adelen. Da enevælden blev indført i
1660, var det endegyldigt forbi med, at kongen rejste
land og rige rundt i embeds medfør, og derfor boede
han heller ikke længere i perioder på Hindsgavl. København
blev nu residensstad og kongens faste bopæl.
Svenskekrigene tog på statens fi nanser, og de økonomiske
problemer fi k mange konsekvenser. Meget af krongodset
blev solgt eller pantsat. Det gjaldt også Hindsgavl.
39