Hindsgavl slot og anlæg - Realdania Byg

projektet videre, og han satte gang i skovplantningen.
Fæsterne var dog ikke begejstrede. De blev jo også frataget
deres lodder, og det skabte en del bitterhed og
debat, at kammerherren uden videre anlagde en ny
fredskov, Staurby Skov (en fredskov var en skov, der
var beskyttet mod rydning, kreaturgræsning m.m., og
fredskovene var en reaktion på, at stadig mere skov
var blevet ryddet). Bønderne gik rettens vej, men uden
held. Og selv “Bondevennernes” fører, oberst A.F.
Tscherning, deltog i debatten, da han skrev et længere
indlæg i Middelfart Avis. 13 Lige lidt hjalp det dog.
Godsejeren fi k sin vilje – og Staurby sin fredskov.
Herregårdsliv
Hindsgavl Gods var et lille samfund i samfundet. I årene
1850-1910 talte godssamfundet 40-60 personer, der
boede på eller ved selve herregården (se tabel side 90).
Dertil kom alle de andre, der arbejdede for herregården,
men som boede andre steder.
Øverst på den sociale rangstige var selvsagt herskabet,
og hovedbygningen og haven var rammen om
det herskabelige liv. Herskabets børn havde f.eks. deres
egne små haver ved siden af rosenhaven, anlagt i
1870’erne. Der var også en legeplads med gynger og
vippe, og den lå klos op af to kastanietræer. Til herska-
bets adspredelser hørte en hviletime i lysthuset Abrahams
Skød, en spadseretur i haven eller en sejltur til
Fænø.
Blandt dem, der tøff ede rundt i hovedbygningens
gemakker og vartede herskabet op, var blandt andet en
kammertjener, en kammerjomfru, en husholderske,
en kokkepige og en stuepige. Der var et klart hierarki
blandt de ansatte. I toppen var kammertjeneren og
kammerjomfruen, og så fulgte husjomfruen, herskabskusken
og kokkepigen, mens folk som barnepigen,
vægteren, staldkarlen og køkkenkarlen lå i bunden.
Avlsgården havde sit helt eget liv – den var centrum
for det arbejdsliv, der var knyttet til drift en af
landbruget, og som lå i hænderne på forpagteren, hvis
godskontor lå i Adelerhus. I folkestuen, der lå i køkkenfl
øjen, kom en broget forsamling af ansatte, der
talte mejerske, bryggerpiger, malkepiger, røgtere, avls-
og arbejdskarle. Tyendet passede blandt andet herregårdens
mange dyr, og røgterne fodrede og mugede ud
i staldene, hvor blandt andet malkekøer stod på rad og
række.
Noget tyder på, at man levede ganske godt på
Hindsgavl, selv om godsets økonomi var mere end anstrengt.
Nytårsaft en blev der altid serveret fl æskesteg
for de ansatte i folkestuen, og hos forvalteren, i kammerstuen
og i køkkenet stod menuen på en hel gås. 14
87