Hindsgavl slot og anlæg - Realdania Byg

Hindsgavl, gårdfacaden. Tegningen tillægges arkitekten Hans Næss. Samlingen af Arkitekturtegninger (Det Kongelige Bibliotek).
Men de to godser minder meget om hinanden. Det
gælder herregårdenes vestibule med to kannelerede
joniske søjler og en dobbelttrappe. Også 1. salen med
midtkorridor og de to hovedportaler minder om hinanden.
Hindsgavl er arkitektonisk også beslægtet med
Frederiksgave, hvorfra Karen Basse Fønss stammede,
så der kan have været fl ere inspirationskilder.
Adeler var tydeligvis glad for sin herregård, og
han lod indmure en egetræsplade over havedøren med
indskrift en:
Her kan jeg staa og se den føytende Søe
Her kan jeg gøre mig en Tanke om at døe
Som Skibet fl øtter sig snart frem og snart tilbage
Jeg gaar derfra og til med alle vore Dage
Det nye Hindsgavl Slot blev bygget og indrettet i tidens
smag. Med brandtaksationens udførlige beskrivelse
af godset og indboet i hånd – og med hjælp fra
kunsthistorikeren Knud Voss – kan man få indtryk af
den nye hovedbygning. Alt interiøret var malet i lyse
farver – perlegråt træværk og pastelfarver på væggene.
Gardinerne var hvide. I underetagen lå havesalen,
spisestuen og dagligstuen. Ved siden af havesalen lå
til venstre den røde stue og til højre kaff estuen. Der
var også en skrivestue og et kabinet, der var forsynet
med et utal af malerier. Kammerherre Adeler satte tydeligvis
pris på malerier. Havesalen var udstyret med
to spejle i mahognirammer og forgyldte dekorationer,
der var også to spilleborde af mahogni, 12 lænestole
med lyseblåt silkestof og blandt andet et stort papegøjebur
af messing. Der omtales ligeledes spillekammer,
billardstue, tobaksstue, gæsteværelser og soveværelse,
der lå ovenpå.
Hindsgavls selskabsliv
Det nye Hindsgavl indbød til selskaber, og med kammerherre
Adeler var et helt nyt herskab fl yttet ind, der
satte pris på selskabslivet.
Herskabet levede med en vis pomp og pagt. Når
parret tog til kirke i Middelfart om søndagen, blev kareten
trukket af et forspand af fi re vældige gangere. Da
hestene ikke skulle stå udenfor i al slags vejr, mens herskabet
hørte på præstens prædiken, lod kammerherren
opføre en rejselade på Fisketorvet. Her kunne heste
og vogn stå, mens gudstjenesten stod på.
Herskabet havde eft er sigende også en løber foran
kareten, og han løb altid med en bambusstok, hvorpå
der var et hoved af poleret sølv. Det var løberens opgave
at løbe i forvejen, og når herskabet ankom, stod han
og bukkede for dem. Når herskabet var godt af vejen,
59