PDF udgave - side 32-64 - Det Centrale Handicapråd
PDF udgave - side 32-64 - Det Centrale Handicapråd
PDF udgave - side 32-64 - Det Centrale Handicapråd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Det</strong> sundhedspolitiske område<br />
Stop for vederlagsfri fysioterapi til handicappede -<br />
et angreb på kompensationsprincippet<br />
I sommeren 1999 indgik regeringen en økonomiaftale med amterne,<br />
hvor man bl.a. enedes om, at der skulle sættes et loft for<br />
den vederlagsfri fysioterapi på 72 moduler, svarende til ca. 25 timer<br />
på et helt år. Ud over dette loft skulle den handicappede selv<br />
betale for fysioterapien, kun med almindelig amtsrefusion. Årsagen<br />
til indgrebet var, at udgifterne til ordningen havde udviklet sig<br />
stærkere, end man havde forventet. Derimod var der ikke foretaget<br />
nogen undersøgelse af, hvad der egentlig lå til grund for denne<br />
udvikling. Ordningen med vederlagsfri fysioterapi til svært fysisk<br />
handicappede var blevet indført ved finanslovsforliget 1989.<br />
Hvis denne aftale blev gennemført, ville man havde brudt med et<br />
af de helt grundlæggende principper i dansk handicappolitik,<br />
nemlig at den handicappede ikke skal betale for sit handicap,<br />
altså at handicappet kompenseres uden udgift for den handicappede,<br />
det være sig i form af behandling, hjælpemidler eller anden<br />
særlig bistand og støtte.<br />
På Rådets septembermøde drøftede man dette brud på kompensationsprincippet,<br />
samt hvad der kunne være årsag til udgiftsudviklingen.<br />
På det tidspunkt havde sundhedsministeren allerede i<br />
Folketinget kunnet oplyse, at i 1998 var der mindst 6200 personer,<br />
som var blevet henvist til og havde modtaget vederlagsfri fysioterapi,<br />
selvom de ikke var berettiget hertil. Rådet var også af<br />
den opfattelse, at fejlhenvisninger var en væsentlig årsag til stigningerne<br />
i udgifterne, men hertil kom, at såvel afinstitutionaliseringen<br />
som pensionsudbetalingen til institutionsbeboerne har bevirket,<br />
at fysioterapi, der hidtil var konteret som en institutionsudgift,<br />
nu figurerede som vederlagsfri fysioterapi. Heri lå altså<br />
ikke en stigning, blot en anderledes kontering.<br />
Rådet opfordrede derfor sundhedsminister Carsten Koch og regeringen<br />
til at revurdere aftalen, så mennesker med handicap, der<br />
kan kompenseres for handicappet med individuel fysioterapi,<br />
også fremover kan få denne ydelse vederlagsfrit hele året rundt.<br />
Samtidig opfordrede Rådet til at få undersøgt, om administrationen<br />
var sket i overensstemmelse med ordningens regler og formål.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> <strong>32</strong>
ICIDH-2<br />
I december kom sundhedsministerens svar, og han oplyser, at<br />
man er i gang med at undersøge alternative modeller til begrænsning<br />
af udgifterne. For ham er det centrale, at vederlagsfri fysioterapi<br />
forbeholdes den gruppe patienter, ordningen er tiltænkt, så<br />
disse ikke presses ud af patienter eller patientgrupper, for hvem<br />
ordningen ikke er velbegrundet eller nødvendig.<br />
Endelig oplyser ministeren, at Sundhedsstyrelsen netop har udarbejdet<br />
et udkast til nye retningslinier for fysisk handicappede personers<br />
adgang til vederlagsfri fysioterapi, som i det væsentligste er<br />
en præcisering af henvisningskriterierne til ordningen med det<br />
hovedformål at sikre, at kun de, der opfylder kravene, får tilbuddet.<br />
<strong>Det</strong> præciseres heri, at personen skal have et svært fysisk<br />
handicap, tilstanden skal være varig, og fysioterapien skal have til<br />
formål at forbedre eller vedligeholde den fysiske funktionsevne<br />
eller forhale en forringelse af denne. Udkastet vil, lover ministeren,<br />
blive sendt ud til en bredere høring. Og ministeren ser hermed<br />
gode muligheder for at finde en løsning, der kan fastholde et<br />
godt, fagligt begrundet tilbud om gratis fysioterapi til de alvorligt<br />
handicappede, der hele tiden har været ordningens målgruppe.<br />
Sundhedsstyrelsen, der er dansk klassifikationsmyndighed for<br />
sundhedsvæsnet, er p.t. i færd med at oversætte Verdenssundhedsorganisationens<br />
(WHO) 2. <strong>udgave</strong> af en klassifikation på<br />
handicapområdet ICIDH-2 (International Classification of Functioning<br />
and Disabilities) til dansk. ICIDH-2 hører til den familie af<br />
klassifikationer, der er udviklet af WHO til anvendelse og belysning<br />
af forskellige sundhedsaspekter.<br />
ICIDH-2 er en gennemgribende revision af International Classification<br />
of Impairments, Disabilities and Handicaps (ICIDH), som<br />
WHO udsendte i en prøve<strong>udgave</strong> i 1980 med henblik på afprøvning,<br />
men som aldrig har fået større udbredelse og ej heller er<br />
blevet oversat til dansk. Den første råoversættelse er nu ude til<br />
høring med henblik på diskussion om klassifikationens egnethed<br />
som værktøj og fællessprog i danske sammenhænge. ICIDH-2 vil<br />
blive underkastet systematisk afprøvning og yderligere diskussion<br />
frem til 2001 og blive færdiggjort i overensstemmelse med resultaterne<br />
af afprøvningerne. WHO har understreget, at klassifikationen<br />
ikke skal klassificere mennesker, men kun helbredstilstande i<br />
samspil med den bestemte livssituation og omgivelsernes påvirkning.<br />
<strong>Det</strong> overordnede sigte med ICIDH-2 klassifikationen er at<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 33
Information og samtykke ved<br />
biomedicinske forsøg på<br />
mennesker<br />
tilbyde et samlet og standardiseret sprog, og en tilsvarende<br />
ramme til beskrivelse af menneskers funktionsevne og funktionsnedsættelse,<br />
som en vigtig del af den enkeltes helbredstilstand.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> følger med stor interesse arbejdet med<br />
ICIDH-2, der giver mulighed for et mere nuanceret syn på begrebet<br />
handicap, idet f.eks. to personer med den samme lidelse kan<br />
have forskellige funktionsniveauer, og to personer med samme<br />
funktionsniveau kan have forskellige helbredstilstande som baggrund.<br />
I 1999 har Rådet afgivet høringssvar til en bekendtgørelse om information<br />
og samtykke ved biomedicinske forsøg på mennesker.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har tidligere taget skarpt afstand fra, at<br />
der tillades forsøg på personer, som på grund af et handicap<br />
mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. I sit høringssvar konstaterer<br />
Rådet dog, at lovgivningen nu giver mulighed for dette.<br />
Rådet har derfor understreget, at der bør fastsættes klare og meget<br />
strenge regler for, hvornår der kan gennemføres forsøg på denne<br />
gruppe personer.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 34
Arbejdsmarkedet<br />
Besøg af arbejdsministeren<br />
Forbedring af<br />
kompensationsloven<br />
Arbejdsmarkedstemaet indgik i Rådets arbejdsplan i 1999 og var<br />
på som temadrøftelse ved Rådets junimøde. På mødet blev problemstillingerne<br />
omkring handicappede og arbejdsmarkedet diskuteret<br />
meget bredt, idet diskussionen spændte lige fra problemerne<br />
omkring den manglende dokumentation for effekten af de<br />
arbejdsmarkedspolitiske initiativer på handicapområdet til den<br />
manglende adgang for handicappede til efter- og videreuddannelse.<br />
<strong>Det</strong> var med stor glæde, at Rådet havde besøg af arbejdsministeren<br />
ved rådsmødet i december. Ved dette møde fortalte arbejdsministeren,<br />
at der arbejdes på at permanentgøre isbryderordningen<br />
og ordningen om personlig assistance til handicappede<br />
under efter- og videreuddannelse. Disse blev indført som forsøgsordninger,<br />
samtidig med at lov om kompensation til handicappede<br />
i erhverv m.v. trådte i kraft i juni 1998. Foreløbig er forsøgsordningerne<br />
forlænget indtil slutningen af 2000. Rådet er meget<br />
glad for dette, da Rådet mener, at begge ordninger er med til, at<br />
flere handicappede får/fastholder deres ansættelser på det ordinære<br />
arbejdsmarked. Ministeren fortalte bl.a. også, at reglerne<br />
om fleksjob ville blive forbedret i forhold til reglerne om ledighedsydelse<br />
(de nye regler trådte i kraft 1. januar 2000), og at der<br />
også arbejdes på at forbedre reglerne om seniorydelse. Endelig<br />
lovede arbejdsministeren at kigge på problemet med, at handicappede<br />
i beskyttet beskæftigelse og på beskyttede værksteder<br />
ikke er dækket af arbejdsmiljøreglerne.<br />
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev i løbet<br />
af 1999 forbedret, idet det er muligt frem til 31. december 2001<br />
at rekvirere en personlig assistent fra et vikarbureau. Kravet til<br />
indholdet af arbejdsmarkedetsrådets årlige beretninger er udvidet<br />
til også at skulle indeholde oplysninger om tildeling af personlig<br />
assistance under efter- og videreuddannelse, anvendelse af isbryderordningen<br />
og tildeling af hjælpemidler. Endelig indeholder<br />
ændringen af lov om kompensation til handicappede i erhverv<br />
m.v. også en forbedring af klagemulighederne. <strong>Det</strong> er nu muligt<br />
også at klage over afslag over personlig assistance under efter- og<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 35
Problemer med<br />
arbejdsmarkedspensioner<br />
AMU<br />
videreuddannelse, afslag vedrørende isbryderordningen samt tilskud<br />
til nødvendige arbejdsredskaber. Arbejdsmarkedets Ankenævn<br />
kan ligeledes udtale sig om, hvorvidt offentlige myndigheder<br />
har overtrådt reglerne om samtale- og forhandlingspligt ved<br />
fortrinsadgang til ledige stillinger og bevillinger hos offentlige<br />
arbejdsgivere/bevilligesmyndigheder. I forbindelse med vedtagelsen<br />
af ændringsloven til lov om kompensation til handicappede i<br />
erhverv m.v. har Rådet afgivet høringssvar, og Rådet er meget tilfreds<br />
med de foreslåede ændringer.<br />
Efter fremlæggelsen af Center for Ligebehandling af Handicappedes<br />
beretning for 1997, hvor Centret gør opmærksom på det ligebehandlingsproblem,<br />
der foreligger, når lønmodtagere med et<br />
handicap ikke kan tegne en obligatorisk arbejdsmarkedspension<br />
på lige vilkår med ikke handicappede lønmodtagere, besluttede<br />
Rådet, at der skulle arbejdes videre med problemstillingen. Der<br />
har efterfølgende været afholdt et orienteringsmøde, hvor Centret<br />
og Rådet samt Forsikring og Pension havde mulighed for at udveksle<br />
synspunkter og afklare spørgsmål af forsikringsmæssig karakter.<br />
Den 24. august 1999 afholdt Centret i samarbejde med<br />
DSI en høring om emnet på Christiansborg. Da der er tale om en<br />
kompliceret problemstilling og en problemstilling, der bliver mere<br />
og mere udbredt, er der enighed om at forsætte arbejdet med<br />
at søge at få den løst blandt de implicerede parter.<br />
Også inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er der sket meget i<br />
løbet af 1999. Arbejdsministeriet har i perioden fra 1998 til 2001<br />
afsat 23 mio. kr. til iværksættelse af to handlingsplaner: en om<br />
undervisningen og en vedrørende den fysiske tilgængelighed. I<br />
april afholdt Rådet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen en<br />
konference, hvor målet var at oplyse de mennesker, som er involverede<br />
i tilrettelæggelsen og afholdelsen af AMU-uddannelser,<br />
om initiativerne. Der er udarbejdet to foldere om ordningerne,<br />
som informerer om de muligheder, der er for at hente hjælp i forbindelse<br />
med handicappede kursister. Samtidig er et tema-hæfte<br />
om handicappede og AMU ved at være klar til udsendelse. Hæftet<br />
skal oplyse om forsøgsordningen og sætte temaet ‘handicap’<br />
på dagsordenen. Hæftet udarbejdes i et samarbejde mellem Rådet<br />
og Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 36
Endelig kan nævnes, at Rådet har diskuteret diskriminationsforbuddet<br />
i Amsterdamtraktatens artikel 13, som forventes at få<br />
betydning inden for arbejdsmarkedsområdet. Se nærmere om<br />
dette under det internationale afsnit.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 37
Fysisk tilgængelighed<br />
Trafikcafé<br />
Initiativer for<br />
handlingsplanen<br />
<strong>Det</strong> fremgår af regel nr. 5 i FN’s Standardregler om Lige Muligheder<br />
for Handicappede, at tilgængelighed er altafgørende for opnåelse<br />
af lige muligheder i alle områder af samfundet. Videre<br />
fremgår det af regel nr. 5, at de enkelte lande bør indføre handlingsprogrammer<br />
med henblik på at gøre de fysiske omgivelser<br />
tilgængelige for mennesker med handicap. <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong><br />
er ganske enig i dette, og begrebet tilgængelighed har altid<br />
haft høj prioritet i Rådets arbejde.<br />
Med udgangspunkt i FN’s Standardregler nedsatte regeringen i oktober<br />
1995 det tværministerielle udvalg, og i 1997 præsenterede<br />
by- og boligministeren udvalgets handlingsplan. Siden 1998 har<br />
Rådet været repræsenteret i følgegruppen, der består af de involverede<br />
ministerier samt repræsentanter for De Samvirkende Invalideorganisationer<br />
og Center for Ligebehandling af Handicappede.<br />
Følgegruppen skal løbende følge med i arbejdet med udførelsen<br />
af handlingsplanen og i udviklingen af denne. Med oprettelsen<br />
af det tværgående ministerudvalg blev følgegruppen nedlagt.<br />
Som et led i regeringens handlingsplan afholdt by- og boligministeren<br />
i samarbejde med trafikministeren i september 1999<br />
“Trafikcafé” , hvor man satte fokus på temaet “ Den sammenhængende<br />
rejse - for alle”. Rådet deltog i denne konference, der viste,<br />
at der stadig mangler meget, før vi kan tale om en sammenhængende<br />
rejse for alle, men at der trods alt også er en del gode eksempler,<br />
der viser, at det kan lade sig gøre at skabe en sammenhængende<br />
rejse for alle.<br />
Der er i løbet af 1999 taget forskellige initiativer i forbindelse<br />
med regeringens handlingsplan. F.eks. kan nævnes:<br />
• By- og Boligministeriet påbegyndte i 1999 udgivelsen af det<br />
kvartalsvise nyhedsbrev om tilgængelighed. Nyhedsbrevet sætter<br />
fokus på information og gode erfaringer om tilgængelig indretning<br />
af omgivelser.<br />
• By- og Boligministeriet gennemførte i marts 1999 en landsdækkende<br />
informations- kampagne med TV-spot og foldere om tilgængelighed.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 38
Landsplanredegørelsen<br />
• Ved statsligt byggeri skal der udnævnes en bygherreansvarlig<br />
person, der skal være ansvarlig for, at byggeriet bliver tilgængeligt<br />
for handicappede.<br />
• By- og Boligministeriet har i 1999 arbejdet på en vejledning til<br />
kommunerne om varetagelse af dispensationskompetencen på<br />
handicapområdet. <strong>Det</strong>te arbejde har Rådet fulgt tæt gennem Center<br />
for Ligebehandling af Handicappede.<br />
• Udarbejdelsen af en standard for tilgængelighed, som beskriver<br />
funktionen af tilgængelighed på de forskellige områder og giver<br />
anvisninger på, hvordan udformningen kan ske. Rådet har ligeledes<br />
fulgt dette arbejde tæt gennem Center for Ligebehandling af<br />
Handicappede.<br />
Begrebet tilgængelighed er også kodeordet i Rådets høringssvar<br />
vedrørende landsplanredegørelsen “Lokal identitet og nye udfordringer”.<br />
Forslaget til landsplanredegørelsen 1999 indeholder regeringens<br />
mål for landsplanpolitikken og forslag til handlinger,<br />
som kan bidrage til at virkeliggøre målsætningerne. Forslaget peger<br />
eksempelvis på, at amter og kommuner bør bruge den fysiske<br />
planlægning som led i den lokale erhvervsstruktur, ligesom man i<br />
stedet for at bygge nye transportanlæg bør anvende transportinfrastrukturen<br />
fornuftigt, hvis transporten skal blive mere effektiv og<br />
miljøvenlig. I sit høringssvar henviser Rådet til FN’s Standardregler<br />
og til Folketingsbeslutning B 137 om forbedring af trafik- og<br />
adgangsforhold for handicappede.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 39
Internationalt arbejde<br />
Antidiskriminationsdirektiv på beskæftigelsområdet<br />
er på vej<br />
I december 1999 modtog Rådet fra EF-Specialudvalget vedr. arbejdsmarkedet<br />
og sociale forhold EU-Kommissionens forslag til<br />
anti-diskriminationspakken.<br />
Anti-diskriminationspakken er en omsætning til praksis af beføjelserne<br />
i EF-Traktatens artikel 13, efter hvilken Rådet med enstemmighed<br />
på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa Parlamentet<br />
kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe<br />
forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,<br />
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.<br />
Pakken består af fire dele:<br />
• Udkast til meddelelse om visse fællesskabsforanstaltninger til<br />
bekæmpelse af diskrimination.<br />
• Forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser<br />
om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv<br />
• Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af ligebehandling<br />
af alle uanset race eller etnisk oprindelse samt<br />
• Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram<br />
for bekæmpelse af forskelsbehandling.<br />
<strong>Det</strong> er set ud fra et handicapsynspunkt navnlig den anden del, der<br />
påkalder sig opmærksomheden. <strong>Det</strong> er et såkaldt horisontalt direktiv,<br />
der er tale om, idet man ønsker at beskytte samtlige de i artikel<br />
13 opregnede grupper mod at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet.<br />
Undtaget er alene kønsdiskrimination, som allerede er<br />
reguleret i artikel 141 og i to ligebehandlingsdirektiver om ligebehandling<br />
mellem mænd og kvinder.<br />
Udkastet til det horisontale direktiv har til formål at knæsætte<br />
ligebehandlingsprincippet i medlemslandene hvad angår adgang<br />
til beskæftigelse og erhverv. Herved forstår man bl.a. forfremmelse,<br />
erhvervsuddannelse, ansættelsesvilkår samt medlemskab<br />
af visse organisationer. Direktivet er ikke til hinder for et højere<br />
beskyttelsesniveau i de enkelte lande, det er altså et såkaldt<br />
minimumsdirektiv.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 40
Hverken direkte eller indirekte diskrimination er tilladt. Ved indirekte<br />
forskelsbehandling forstås når en bestemmelse, et kriterium<br />
eller en praksis, skønt tilsyneladende neutral, stiller de diskriminationsbeskyttede<br />
ringere end andre. Her kan dog gøres undtagelser,<br />
hvis dette er hensigtsmæssigt og nødvendigt og kan begrundes<br />
i objektive faktorer.<br />
Også chikane af de omtalte grupper bliver forbudt, hvis der herved<br />
skabes et generelt truende, fjendtligt, krænkende eller forstyrrende<br />
arbejdsmiljø.<br />
Af stor betydning bliver det, at der skal sørges for passende faciliteter<br />
for at give handicappede personer mulighed for adgang til<br />
eller øget deltagelse i beskæftigelse. Undtaget er dog, hvis det<br />
medfører uforholdsmæssigt store ulemper. I såvel England som<br />
Sverige findes allerede sådanne bestemmelser, men vi har her at<br />
gøre med et felt, hvor der er modstand, fordi det ofte vil koste<br />
penge at stille de omtalte faciliteter til disposition.<br />
Der indføres delt bevisbyrde, forstået således at den krænkede<br />
først skal sandsynliggøre, at der er sket diskrimination, hvorefter<br />
den anklagede skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke blev<br />
krænket.<br />
Der skal sikres nationale retslige og/eller administrative procedurer<br />
for håndhævelse af reglerne og 2 år efter vedtagelsen, skal direktivet<br />
være gennemført nationalt<br />
Der er ikke i direktivforslaget sket en definition af begrebet handicap.<br />
En vedtagelse af det horisontale direktiv på arbejdsmarkedsområdet<br />
vil få indgribende betydning også i Danmark.<br />
<strong>Handicapråd</strong>et er imod at gennemføre princippet om ligebehandling<br />
af handicappede ved bindende regler og sanktioneret med<br />
straffebestemmelser. Vi foretrækker i stedet en løbende dialog<br />
med myndigheder og private personer og virksomheder.<br />
Rådet vil følge direktivets vej gennem instanserne i Danmark og<br />
EU, hvor man håber på en vedtagelse i juni 2000.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 41
Internationalt i øvrigt<br />
Rådets plads i Rådet for<br />
Internationalt Udviklingssamarbejde<br />
Ministerrådet vedtog i maj 1999 sin resolution om lige muligheder<br />
for handicappede for beskæftigelse. Et tidligere udkast til resolutionen<br />
havde <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> haft til høring, og vi<br />
var dengang bekymrede for fokuseringen på særlige job, beregnet<br />
for handicappede, og på mindstestandarder. <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong><br />
ønskede i stedet lige muligheder på arbejdsmarkedet,<br />
kompensation for handicappet og så hellere incitamenter i form<br />
af handlingsprogrammer frem for lovgivning på området.<br />
Den vedtagne resolution er langt bedre end udkastet. Allerede i<br />
overskriften nævnes lige muligheder, og fokus ligger på mainstreaming.<br />
Handicapintegrationen skal ske inden for de nationale<br />
handlingsplaner for beskæftigelse, strukturfondene nævnes med<br />
de muligheder, der ligger heri, ligesom informationssamfundets<br />
muligheder fremhæves. Brugerne skal inddrages, og Rådet opfordrer<br />
Kommissionen til at fremme lige muligheder for beskæftigelse<br />
af handicappede i sine egne institutioner - et felt, hvor Kommissionen<br />
har været særdeles sendrægtig.<br />
Resolutionen efterlyser analyser på området, man ønsker nye strategier<br />
udviklet, og det slås fast, at de lige muligheder hænger nøje<br />
sammen med tilgængelighed, uddannelse og efteruddannelse,<br />
med arbejdspladsindretning, med hjælpemidler etc.<br />
Rådet har længe forsøgt at få tættere kontakt til Udenrigsministeriet<br />
med henblik på at blive hørt, når handicapspørgsmål drøftes i<br />
internationale sammenhænge. Rådets ønsker kom frem i en brevveksling<br />
med udenrigsminister Niels Helveg Petersen i 1998, og<br />
det endte med, at udenrigsministeren meddelte, at i EU-regi må<br />
samarbejdet gå gennem de relevante ministerier, mens samarbejdet<br />
på udviklingsministerens område kunne ske via Rådet for Internationalt<br />
Udviklingssamarbejde, hvori <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong><br />
kunne få en plads. Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde<br />
har til opgave at følge Styrelsen for internationalt Udviklingssamarbejdes<br />
virksomhed, modtage beretning fra Styrelsen og<br />
fremkomme med råd og henstillinger. Rådet har mere end 70<br />
medlemmer. <strong>Handicapråd</strong>et indstillede sin næstformand John<br />
Møller, som den 11. marts 1999 af udviklingsministeren blev udnævnt<br />
til medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde<br />
frem til 31. december 2001.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 42
Trafik<br />
Individuelle<br />
kørselsordninger<br />
Trafikministeriets<br />
årlige status<br />
Siden 1995 har Rådet arbejdet på at få trafikministeren til at rette<br />
op på en række problemer ved administrationen af de individuelle<br />
kørselsordninger for bevægelseshæmmede. Problemerne<br />
handler især om antallet af ture, aldersgrænser, taksering og kørsel<br />
fra dør-til-dør i stedet for fra kantsten-til-kantsten. <strong>Det</strong> arbejde<br />
er nu nået så langt, at Trafikministeriet er i gang med at se på<br />
praksis i sammenhæng med regelsættet. Ministerens mål er at<br />
finde en løsning i samarbejde med Amtsrådsforeningen.<br />
Rådet har ved flere lejligheder udtrykt sin utålmodighed med<br />
hensyn til at finde en løsning - ikke mindst fordi Rådet er af den<br />
opfattelse, at amternes praksis i flere tilfælde er ulovlig. Folketingets<br />
Ombudsmand har bedt trafikministeren om at blive holdt<br />
orienteret om, hvordan sagen forløber, og holder på den måde<br />
øje med, at der faktisk sker noget.<br />
Trafikministeren har i år udarbejdet en status over Trafikministeriets<br />
indsats over for handicappede, sådan som ministeren havde<br />
lovet på mødet med <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> i september<br />
1998. Ministeriets statusoversigt viser, at der på mange punkter<br />
gøres meget for at sikre handicappede lige muligheder for at<br />
bruge transportsystemet. Samtidig kan Rådet konstatere, at oversigten<br />
ikke er udtømmende, og at der stadigvæk mangler en indsats<br />
på en række områder. Især er der problemer med sammenhængen<br />
mellem forskellige transportformer, og der er også eksempler<br />
på, at kun enkelte handicapgrupper er inddraget i planlægningen<br />
af nye tiltag, hvorefter der senere har vist sig at være<br />
tilgængelighedsproblemer for andre grupper.<br />
Generelt ser Rådet meget positivt på trafikministerens indsats<br />
med at udarbejde en status, og Rådet har foreslået, at der udarbejdes<br />
en redegørelse om trafikområdet en gang om året, og at<br />
ministeren drøfter denne med handicaporganisationerne, så indsatsen<br />
kan bedømmes og diskuteres med regelmæssige mellemrum.<br />
Trafikministeren har meldt tilbage, at hun gerne udarbejder<br />
skiftevis en egentlig oversigt det ene år og en kort status det næste,<br />
som bagefter bliver drøftet med handicaporganisationerne. I<br />
den nærmeste fremtid vil ministeren satse på at få en nærmere<br />
vurdering af vejreglerne, de individuelle kørselsordninger og af<br />
togtrafikken.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 43
Busdirektivet<br />
Taxibekendtgørelsen<br />
Rådet har været involveret i forskellige forslag til ændringer i<br />
regelsættet for busser og buskørsel. EU’s busdirektiv har været til<br />
høring igen i foråret 1999 i en ny <strong>udgave</strong> med EU-parlamentets<br />
ændringsforslag til EU-kommissionens oprindelige udkast. Rådet<br />
var meget tilfreds med forslaget, der blandt andet gav direktivet et<br />
bredere handicapbegreb, som også omfattede personer med nedsatte<br />
sensoriske og mentale evner. Derudover var direktivet indrettet<br />
på at skulle sætte standarder, der også gør det muligt at<br />
rejse med el-kørestole. Rådet støttede et forslag om, at der blev<br />
nedsat en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a.<br />
handicaporganisationerne, som skulle fastsætte de mere præcise<br />
tekniske bestemmelser, og anbefalede i øvrigt, at fastspænding af<br />
kørestole blev en obligatorisk anordning. Desværre er direktivforslaget<br />
foreløbig strandet i EU-systemet, hvor Kommissionen er<br />
imod den del af forslaget, der handler om, at en teknisk arbejdsgruppe<br />
skal finde frem til de mere detaljerede regler.<br />
I forbindelse med høring over ændringer i busbekendtgørelsen og<br />
buskravsbekendtgørelsen har Rådet udtalt anerkendelse af, at<br />
Færdselsstyrelsen i samarbejde med Dansk Standard og handicaporganisationerne<br />
arbejder på at løse de tekniske problemer<br />
omkring sikkerhedsseler til kørestolsbrugere i busser, hvor kørestolen<br />
er fastspændt i bussen.<br />
Rådet har afgivet høringssvar på Trafikministeriets ændringer af<br />
taxiloven og -bekendtgørelsen. I denne sag er det afgørende for<br />
Rådet at få gennemført kompensationsprincippet, så der ikke opkræves<br />
særlig betaling for kørestolsbrugeres eller andre handicappedes<br />
kørsel med taxi. I 1999 har Trafikministeriet gennemført<br />
ændringer af taxibekendtgørelsen, så der nu står tydeligt, at man<br />
ikke kan kræve særlig betaling for en passagers behov for at benytte<br />
en lift til for eksempel kørestole. Altså forbud mod særligt<br />
gebyr for kørsel med lifttaxi og forbud mod særligt gebyr for brug<br />
af liften i en lifttaxi. Rådet havde derudover foreslået, at ministeriet<br />
også indførte et forbud mod opkrævning af en højere takst for<br />
kørsel med lifttaxi, men dette forslag blev ikke gennemført, og det<br />
er derfor stadigvæk lovligt at gøre det dyrere for kørestolsbrugere<br />
at køre med taxi, når de har brug for en lifttaxi.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 44
Parkeringskort<br />
Nye vejregler<br />
Rådet har afgivet høringssvar til Trafikministeriets udkast til ny bekendtgørelse<br />
om parkeringskort for handicappede. Rådet har rost,<br />
at kortet foreslås at blive personligt, og også vil kunne bevilges til<br />
personer, der benytter den individuelle kørselsordning. <strong>Det</strong> gør<br />
parkeringskortet langt mere fleksibelt og anvendeligt også i de situationer,<br />
hvor den bevægelseshæmmede ikke kører i sin egen<br />
bil.<br />
Rådet har haft nye regler om tilrettelæggelsen af vejarealerne til<br />
høring. Her har Rådet lagt vægt på Folketingsbeslutning B 137 fra<br />
1987 om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede<br />
og på FN’s Standardregler. Rådet har forespurgt i Dansk<br />
Blindesamfund om, hvorledes fodgængerovergange bør udformes<br />
af hensyn til synshandicappede, og har givet Dansk Blindesamfunds<br />
anbefalinger videre til Vejdirektoratet.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 45
Justitsministeriets område<br />
Tidsubestemte domme<br />
Straffelovrådet barslede med en betænkning om tidsbegrænsning<br />
af de tidsubestemte domme til psykisk udviklingshæmmede og<br />
sindslidende i 1999. Betænkningen er et resultat af justitsministerens<br />
henstilling til Straffelovrådet om at se på de tidsubestemte<br />
domme, efter at Center for Ligebehandling af Handicappede i<br />
1995-96 gennemførte en undersøgelse om brugen af tidsubestemte<br />
retsfølger over for psykisk udviklingshæmmede lovovertrædere.<br />
Rådets formand havde møde med justitsministeren herom i vinteren<br />
1997.<br />
Straffelovrådet afviser en konsekvent gennemførelse af et tidsbestemt<br />
sanktionssystem. Men i 4 forskellige modeller åbnes der<br />
op for, at der kan ske en ændring af det nuværende system. Model<br />
1, som er den, justitsministeren har fremlagt i et lovforslag om<br />
ændring af straffeloven i efteråret 1999, indebærer, at der indføres<br />
en tidsgrænse på 5 år for lovovertrædelser af “ikke-personfarlig”<br />
karakter, hvis foranstaltningen lyder på institutionsanbringelse eller<br />
åbner mulighed herfor. I særlige tilfælde kan dommen udstrækkes<br />
i yderligere 2 år, så den samlede varighed bliver 7 år. Er<br />
der tale om en dom til andet end institutionsanbringelse (f.eks. tilsyn),<br />
indføres en tidsgrænse på 3 år, der ligeledes i særlige tilfælde<br />
kan udstrækkes yderligere 2 år.<br />
Er der tale om lovovertrædelser af “personfarlig” karakter, så<br />
idømmes der som i dag tidsubegrænsede foranstaltninger.<br />
Rådet fandt det dybt skuffende, at Straffelovrådet alene havde baseret<br />
sig på udtalelser fra Retslægerådet, da de i betænkningen<br />
konkluderede, at tidsubestemte foranstaltninger stemte bedst<br />
overens med de forebyggende og terapeutiske retningslinier. <strong>Handicapråd</strong>et<br />
kunne derfor ikke tiltræde betænkningens forslag og<br />
anbefalede, at man fik undersøgt det terapeutiske perspektiv i<br />
dommene hos de sociale myndigheder og andre med viden om<br />
udviklingshæmmede samt afventede resultaterne af de overvejelser,<br />
der pågår i de øvrige nordiske lande om sanktionssystemet til<br />
udviklingshæmmede, inden en ændring af straffeloven. <strong>Det</strong>te er<br />
imidlertid ikke sket. Lovforslaget er fremsat.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 46
Adoptionsloven<br />
Arveloven<br />
I juni 1999 vedtog Folketinget en række ændringer af adoptionsloven.<br />
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse og under Folketingets<br />
behandling af forslaget blev der bl.a. sat fokus på de<br />
krav, der stilles til adoptionsansøgeres helbredsmæssige forhold.<br />
Der bør ske en lempelse af praksis, således at personer med handicap<br />
i højere grad end i dag kan godkendes som adoptanter.<br />
Handicappede skal naturligvis individuelt vurderes som adoptanter<br />
ligesom alle andre.<br />
Civilretsdirektoratet besluttede, som led i den nærmere udmøntning<br />
af lovændringen, at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende<br />
kravene til adoptionsansøgeres helbredsmæssige forhold. <strong>Det</strong><br />
<strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> blev bedt om at udpege to repræsentanter,<br />
hvorefter en medarbejder fra Center for Ligebehandling af Handicappede<br />
og en afdelingsleder fra Center for Små Handicapgrupper<br />
blev udpeget. Rådet imødeser med forventning resultatet af<br />
arbejdsgruppens indstillinger.<br />
På baggrund af den kritik, der har været af arveloven, er der blevet<br />
udarbejdet en “Redegørelse om behovet for ændringer af arveloven”.<br />
Rådet havde i sit høringssvar enkelte bemærkninger til afsnittet<br />
om psykisk udviklingshæmmede. Rådet fandt det fornuftigt at lovfæste<br />
den praksis, som gennem en årrække har fundet sted i Justitsministeriets<br />
forvaltning af sager, hvor forældre ønsker at testamentere<br />
på vegne af deres psykisk udviklingshæmmede børn. Når<br />
der er tale om psykisk udviklingshæmmede, som ikke opfylder de<br />
fornuftsmæssige krav for at kunne oprette testamente, er det hensigtsmæssigt<br />
at formalisere forældres mulighed for at indsætte arvinger,<br />
der kan arve, hvad der måtte være tilbage af arven efter<br />
forældrene, den dag den udviklingshæmmede falder bort.<br />
Rådet fandt dog redegørelsens formulering: “en psykisk udviklingshæmmet,<br />
som ikke selv opfylder de fornuftsmæssige minimumskrav<br />
for at kunne oprette testamente” uheldig. Med denne<br />
formulering er der ikke sat nogen grænse for, hvem der kan testere.<br />
Der skal derfor tages stilling til, hvornår en psykisk udviklingshæmmet<br />
person kan oprette eget testamente. <strong>Det</strong> kan ikke<br />
generelt udelukkes, at nogle psykisk udviklingshæmmede kan oprette<br />
testamente. Der er endnu ikke fremsat lovforslag om ændring<br />
af arveloven, men når dette sker, vil Rådet anbefale, at det<br />
nøje defineres, hvilke personer reglerne kan rettes imod.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 47
Indenrigspolitiske område<br />
Tilgængelighed til<br />
offentlig information<br />
Diskriminering i integrationsloven<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> og De Samvirkende Invalideorganisationer<br />
(DSI) har rettet henvendelse til indenrigsministeren og udtrykt<br />
bekymring for, om handicappede tilgodeses i tilstrækkelig<br />
grad i forbindelse med integrationsloven.<br />
Kommunalbestyrelsen kan undlade at give udlændinge tilbud om<br />
aktivering, hvis den pågældende ikke er i stand til at deltage i aktivering<br />
på grund af et handicap. Indenrigsministeriet har fastsat<br />
bestemmelser i integrationslovgivningen om, at kommunerne ikke<br />
er forpligtet til at tilbyde udlændinge med handicap aktivering.<br />
Denne forskelsbehandling fandt Rådet og DSI helt uacceptabel,<br />
og derfor blev indenrigsministeren opfordret til at revurdere integrationslovgivningen.<br />
Indenrigsministeren mente imidlertid ikke,<br />
at der var behov for at fastsætte særlige regler for handicappede<br />
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Rådet og DSI er<br />
ikke enig heri, men afventer foreløbig resultatet af en lovændring<br />
af integrationsloven. Af lovændringen fremgår bl.a., at udlændinge<br />
med handicap skal kunne tilbydes revalidering eller fleksjob<br />
efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik i stedet for et introduktionsprogram<br />
efter integrationsloven. Rådet imødeser derfor med<br />
interesse den praktiske udmøntning af ændringen af integrationsloven.<br />
Tilgængelighed bliver traditionelt knyttet tæt sammen med fysisk<br />
tilgængelighed som adgangsforhold, transportmuligheder m.v.<br />
Men tilgængelighed er også relevant, når vi taler om tilgængelighed<br />
til offentlig information. I 1997 kom en betænkning “Information<br />
til tiden” - en betænkning som i høj grad fokuserer på<br />
handicappedes adgang til information.<br />
Siden betænkningen fremkom, er der imidlertid sket meget lidt.<br />
Arbejdet med at sikre handicappede adgang til information ligger<br />
ikke i et bestemt ministerie. <strong>Det</strong> er en fælles opgave, der her skal<br />
løftes. Rådet har derfor rettet henvendelse til justitsminister Frank<br />
Jensen, som er ansvarlig for de overordnede principper for offentlig<br />
forvaltningsvirksomhed, for at få ham til at påtage sig ansvaret.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 48
Nej til antidiskriminationsklageorgan<br />
Indenrigsminister Thorkild Simonsen er også blevet kontaktet, da<br />
mange informationsaktiviteter til borgerne ligger i kommunerne.<br />
Begge ministersvar er positive, men indeholder ikke konkrete forslag<br />
til initiativer, de to ministerier vil sætte i værk for at sikre<br />
handicappedes adgang til information. Dog har indenrigsministeren<br />
orienteret de kommunale parter om korrespondancen med<br />
Rådet.<br />
Rådet er kritisk over for et fælles klageorgan i diskriminationssager<br />
mod bestemte, diskriminerede minoritetsgrupper, som foreslået<br />
af Nævnet for Etnisk Ligestilling.<br />
Der findes endnu ikke i Danmark regler, der forbyder diskrimination<br />
af mennesker på grund af handicap, og Rådet er kritisk over<br />
for indførelsen af sådanne regler. Forebyggelse af diskrimination<br />
mod handicappede skal efter Rådets opfattelse ske gennem oplysning,<br />
information og påvirkning af befolkningens holdninger til<br />
handicappede. Diskriminationslovgivning og individuel klageadgang<br />
løser efter Rådets opfattelse ikke handicappedes problemer.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 49
Kultur<br />
Tekstning af TV for døve og<br />
hørehæmmede<br />
Centrets undersøgelse af<br />
tilgængelighed til<br />
folkebiblioteker<br />
Kulturministeriets handlingsplan<br />
Kulturministeriets handlingsplan for handicappedes adgang til<br />
kulturen blev endelig offentliggjort 18. oktober 1999.<br />
Handlingsplanen satser på indarbejdelse af tilgængelighedskrav i<br />
kontrakter og bekendtgørelser og på en oplysningskampagne rettet<br />
mod de forskellige kultursektorer. Oplysningskampagnen vil<br />
bestå i udgivelse af temahæfter og eksempelsamlinger samt afholdelse<br />
af konferencer og seminarer.<br />
Blandt de enkelte initiativer, som handlingsplanen nævner, skal<br />
en ændring af bekendtgørelsen om arkitektuddannelsen fremhæves.<br />
Fremover stilles et nyt færdighedskrav om, at de studerende<br />
skal kende til og have viden om tilgængelighed. <strong>Det</strong>te er en sag,<br />
som Rådet længe har arbejdet for, og vi er glade for initiativet. Et<br />
andet konkret punkt i handlingsplanen drejer sig om handicappedes<br />
mulighed for at gennemføre de uddannelser, som ligger under<br />
Kulturministeriet. Kulturministeren vil her tage skridt til sikre, at<br />
alle handicappede, der iøvrigt opfylder optagelseskravene, får<br />
mulighed for at gennemføre uddannelse på de pågældende institutioner.<br />
TV-stationernes mangelfulde tekstning af dansksprogede TV-udsendelser,<br />
som gør en lang række TV-udsendelser utilgængelige<br />
for døve og hørehæmmede, er en gammel traver i Rådets arbejde.<br />
Der har også i 1999 været flittig brevveksling mellem Danske<br />
Døves Landsforbund, Landsforeningen for Bedre Hørelse, <strong>Det</strong><br />
<strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong>, bestyrelserne for DR og TV2, kulturministeren<br />
og statsministeren om den mangelfulde tekstning af ikke<br />
mindst nyheds- og aktualitetsudsendelser. Efter opfordring fra kulturministeren<br />
er der nu etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter<br />
for Danske Døves Landsforbund, Landsforeningen for Bedre<br />
Hørelse, DR og TV2 med henblik på at udarbejde en fælles<br />
indstilling til ministeren. Denne indstilling skal være færdig i begyndelsen<br />
af år 2000.<br />
Center for Ligebehandling af Handicappede offentliggjorde i april<br />
1999 resultatet af deres undersøgelse af tilgængeligheden til de<br />
danske folkebiblioteker. Undersøgelsen peger på udbredte problemer,<br />
både hvad angår den fysiske tilgængelighed, tilgængelig-<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 50
Lov om Biblioteksvirksomhed<br />
hed til materialer og bibliotekernes elektroniske søgefaciliteter og<br />
i bibliotekspersonalets kendskab til betjening af handicappede<br />
brugere. Oven på dette triste resultat kontaktede Rådet kulturministeren<br />
og bad hende om at rette henvendelse til samtlige kommuner<br />
med opfordring til, at bibliotekerne gøres tilgængelige for<br />
alle, og til at handicapaspektet integreres i Danmarks Biblioteksskoles<br />
bibliotekaruddannelse via lov om Danmarks Biblioteksskole.<br />
Endelig opfordredes ministeren til at tage initiativ til etablering<br />
af en tilgængelighedspulje, der kan yde kommunerne tilskud<br />
til forbedring af bibliotekers tilgængelighed. Samtidig sendte Rådet<br />
kopi af brevet til borgmestrene i landets kommuner med en<br />
opfordring til, at der også herfra sættes fokus på problemstillingen.<br />
Kulturministeren understreger i sit svar, at hun anser folkebibliotekerne<br />
som et af de væsentligste kulturpolitiske indsatsområder.<br />
Hun mener, at rapporten om bibliotekers tilgængelighed<br />
udgør et godt udgangspunkt dels for revision af lov om biblioteksvirksomhed,<br />
dels for forhandlinger med Danmarks BlindeBibliotek<br />
(DBB) om den fremtidige rådgivningsfunktion for folkebibliotekerne<br />
og endelig for forhandlingerne om resultatkontrakt med<br />
Danmarks Bibliotekskole.<br />
Kulturministeren fremsatte i efteråret så sit lovforslag til lov om<br />
biblioteksvirksomhed, som erstatter biblioteksloven. Blandt de<br />
vigtigste elementer i forslaget er en udvidelse af de medietyper,<br />
som folkebiblioteket skal stille til rådighed. Danmarks BlindeBibliotek<br />
får med loven rolle som en ‘overcentral’ for folkebibliotekerne,<br />
for så vidt angår materiale til blinde, svagtseende, ordblinde<br />
og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har<br />
vanskeligt ved at læse trykt tekst. Samtidig tildeles DBB med forslaget<br />
en rådgivningsfunktion i forhold til folkebibliotekernes betjening<br />
af blinde, svagtseende og læsesvage brugere, herunder<br />
rådgivning i, hvordan biblioteker udformer deres hjemme<strong>side</strong>, så<br />
den er tilgængelig for denne gruppe. Rådet ser meget positivt på<br />
den rolle, DBB med loven tildeles. Rådet fik inden fremsættelsen<br />
af forslaget lejlighed til at afgive høringssvar. I sit høringssvar foreslår<br />
Rådet forskellige tydeliggørelser med henblik på at fremme<br />
bibliotekernes tilgængelighed (i bred forstand) for handicappede.<br />
<strong>Det</strong> endelige lovforslag inddrager tilgængelighedsaspektet i bemærkningerne<br />
til loven, men Rådet ville have foretrukket en klar<br />
lovbestemmelse.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 51
Udvikling af handicapforskningen<br />
<strong>Det</strong> er titlen på den pjece, der i 1999 blev udgivet af Socialforskningsinstituttet.<br />
Hermed blev det initiativ publiceret, som Socialministeriet,<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> og Socialforskningsinstituttet<br />
har stået fadder til.<br />
Socialforskningsinstituttet har set i øjnene, at forskning i handicapspørgsmål<br />
har været nedprioriteret, og med igangsætningen af<br />
handicapforskning som et særligt tværgående udviklingsområde i<br />
4 årsperioden 1999 - 2002 bliver der nu igangsat en kompetenceopbygning<br />
på handicapområdet i Socialforskningsinstituttet.<br />
Handicapforskningen skal ske i tilknytning til fem af Socialforskningsinstituttets<br />
ti programområder, og nogle projekter er allerede<br />
i fuld gang, andre er i planlægningsfasen.<br />
Inden for programområdet Socialpolitik er der 7 handicapprojekter:<br />
1) Forældre til handicappede børn og deres møde med systemet,<br />
som er et af de felter, hvor Rådet længe har gjort opmærksom på<br />
behovet for forskningsbaseret viden. <strong>Det</strong> samme gælder 2) Brugerinddragelsens<br />
omfang og former. 3) Den sociale dækning af<br />
handicappede i forhold til nutidens levevilkår, herunder betydningen<br />
af de mange skåne-og fleksjob, og betydningen af et eventuelt<br />
privatfinansieret forsikringssystem i fremtiden, hvilket Rådet<br />
også finder nødvendigt. 4) Evaluering af rådgivningsfunktionerne i<br />
Fyns Amt, et evaluerings- og organisationsprojekt. 5) Funktionshæmmedes<br />
brug af de offentlige systemer, såsom social-, sundheds-<br />
og arbejdsmarkedspolitiske ydelser. 6) Begreber i dansk<br />
handicappolitik, som skal beskrive integrations- og normaliseringspolitikkens<br />
baggrund, realisering og konsekvenser samt udviklingen<br />
i begreberne over tid. Også dette er et felt, hvor Rådet<br />
har peget på behovet for forskning.<br />
Og sidst, men ikke mindst, et projekt, som Rådet længe har haft<br />
placeret meget højt på ønskesedlen: 7) Befolkningens viden om<br />
og holdninger til handicappede. Projektet belyser, hvad danskerne<br />
forstår ved at være handicappet, og hvem der har negative,<br />
henholdsvis positive generelle eller specifikke holdninger.<br />
<strong>Det</strong> sætter holdninger, viden og adfærd i forhold til hinanden.<br />
Projektet vil give os viden om, hvilke parametre, der er bestemmende<br />
for holdningerne, og vil dermed pege på værktøjer i inte-<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 52
grations- og ligebehandlingsarbejdet. Både Rådet og Center for<br />
Ligebehandling af Handicappede er repræsenteret i følgegruppen<br />
til denne undersøgelse.<br />
Inden for programområdet Komparativ velfærdsforskning findes<br />
projekt 8) Reintegration af langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet,<br />
hvor man vil undersøge effekten af forskelle i regler omkring<br />
fyring og arbejdsgiveransvar og vurdere effekten af forskelle i<br />
kompensationsgrader i overførselsindkomsterne i Danmark og<br />
Holland.<br />
Programområdet Børn, unge og familier har to handicapprojekter,<br />
nemlig 9) Børn med handicap i dagtilbud og klub-fritidstilbud.<br />
Projektet sætter fokus på mødet mellem handicappede og<br />
ikke-handicappede børn i legen for at belyse processer og mekanismer,<br />
der hæmmer eller fremmer deres sociale udvikling. Og<br />
10) Unge handicappede, med fokus på overgangen fra barn til<br />
voksen. Hvilken grad af integration og segregation er optimal i<br />
overgangsfasen, når den handicappede unge skal udvikle selvstændighed<br />
og modenhed? Kontinuiteten i indsatsen skal sikres,<br />
selvom børnereglerne adskiller sig væsentligt fra voksenreglerne.<br />
Også dette forskningsfelt har Rådet efterlyst.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 53
I programområdet Social integration og marginalisering finder vi<br />
11) Handicaps betydning for arbejdsmarkedsstatus. Projektet vil<br />
vurdere en arbejdsudbudsfunktion for handicappede og se på<br />
indkomst, lønelasticiteter, arbejdsudbuddets og beskæftigelsesomfangets<br />
følsomhed over for handicappets omfang og karakter<br />
samt betydningen af overførselsindkomsterne.<br />
Og i programområdet Arbejdsmarkedets rummelighed har vi<br />
12) Måling af virksomhedernes sociale engagement, der vil belyse<br />
udviklingen i virksomhedernes beskæftigelse af handicappede,<br />
og hvor på arbejdsmarkedet ansatte med handicap er beskæftiget.<br />
Samt 13) Effekten af adfærden hos både medarbejdere<br />
og ledere i virksomheder på integrationen af svagere grupper, herunder<br />
handicappede. Hvordan spiller de to gruppers adfærd sammen<br />
i forhold til ansættelse og fastholdelse af ressourcesvage<br />
medarbejdergrupper som bl.a. handicappede?<br />
<strong>Det</strong> må også nævnes, at Rådet har fået en plads i Socialforskningsinstituttets<br />
Rådgivende Forskningsudvalg.<br />
Socialforskningsinstituttet holdt i januar 1999 et handicapforskningsseminar<br />
om socialpolitik og handicap som et led i kompetenceopbygningen.<br />
Her kom der en god dialog i stand mellem<br />
forskerne og interessenter som f.eks., Socialministeriet kommuner,<br />
amter og handicaporganisationer og <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong>.<br />
Socialforskningsinstituttet har ydermere taget initiativ til at skabe<br />
et dansk netværk af handicapforskere. På en workshop i november<br />
1999 fremlagde og drøftede en række af disse deres planlagte,<br />
igangværende eller netop afsluttede projekter på handicapområdet.<br />
Workshoppen viste klart, at der er et stort behov for at<br />
udveksle erfaringer, og Socialforskningsinstituttet vil også i 2000<br />
samle handicapforskere til en workshop.<br />
Alt i alt er der inden for den sociale sektor nu sket en bemærkelsesværdig<br />
opprioritering af handicapforskningen, der vil give os<br />
eksakt viden på en række væsentlige felter af stor handicappolitisk<br />
betydning. Rådet håber, at denne satsning vil få en dominoeffekt,<br />
så handicapforskning også bliver genstand for interesse og<br />
satsning i Forskningsministeriet, i Forskningsforum, i forskningsrådene<br />
og i de øvrige sektorforskningsinstitutioner.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 54
Telekommunikation<br />
Telekommunikation flyder uden hensyn til landegrænser og får<br />
stigende indflydelse i hverdagen. <strong>Det</strong> er derfor af stor betydning,<br />
at nye tjenester og nyt udstyr udvikles, så det også kan benyttes af<br />
handicappede. Som eksempel på udviklingsmuligheder kan nævnes,<br />
at Telestyrelsen i 1999 har udarbejdet “Udredningen om<br />
UMTS” (Universal Mobile Telecommunications System), som <strong>Det</strong><br />
<strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har haft til høring. Konceptet for UMTS indebærer,<br />
at brugerne skal have adgang til personlig kommunikation,<br />
i princippet hvor som helst og når som helst, det vil sige individualiseret<br />
kommunikation med global anvendelighed. Blandt<br />
de muligheder, der forventes, er f.eks. kommunikationstjenester<br />
såsom videotelefoni og videokonferencer.<br />
<strong>Det</strong> er vigtigt, at <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> som aktiv høringspart<br />
har mulighed for at fremsætte handicappolitiske synspunkter, når<br />
Forskningsministeriet skal fastlægge den danske holdning med<br />
henblik på stemmeafgivning i EU-Kommissionen, når der stemmes<br />
om nye direktiver på telekommunikationsområdet, og efterfølgende<br />
når direktiverne skal implementeres i dansk telelovgivning.<br />
EU er som udgangspunkt opmærksom på, at alle borgere i EU bør<br />
have adgang til at udnytte de muligheder, som telekommunikation<br />
rummer, bl.a. for at fremme og styrke EU’s position og konkurrenceevne.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har også i 1999 ved<br />
Forskningsministeriets høringer over EU-initiativer gentagne gange<br />
påpeget vigtigheden af, at handicapaspektet inddrages i udviklingen<br />
af nye tjeneste- og medietyper og udstyr, således at også<br />
handicappede har mulighed for at deltage i og tage medansvar<br />
for det samfund, de lever i.<br />
Men trods de gode intentioner er handicapaspektet (fortsat) ikke<br />
indføjet blandt de “væsentlige krav” i Europa-Parlamentets og Ministerrådets<br />
direktiv (99/5/EF) om radio- og terminaludstyr samt<br />
gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse, til trods for<br />
at direktivet er udstedt ud fra en betragtning om bl.a., at telekommunikation<br />
er af afgørende betydning for handicappedes livskvalitet<br />
og beskæftigelse.<br />
I høringssvar til Forskningsministeriet over forslaget til dansk lovgivning,<br />
hvori oven for omtalte EU-direktiv om radio- og terminaludstyr<br />
implementeres, anførte <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong>, at<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 55
Information<br />
man var af den opfattelse, at de krav, der skal være opfyldt, for at<br />
apparaterne frit kan markedsføres, hvilket loven bl.a. har til formål,<br />
bør udbygges med kravet om tilgængelighed for handicappede.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har i 1999 deltaget i et udvalgsarbejde<br />
med tilknytning til “<strong>Det</strong> Digitale Danmark”, hvor kommissoriet<br />
flyttede fokus fra udviklingen af de infrastrukturelle forudsætninger<br />
for informationssamfundet til det liv, der leves i og med informationssamfundet.<br />
I et notat konstaterede <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong><br />
i den anledning, at den nuværende forsyningspligtlovgivning<br />
er meget dårlig, når det gælder om at sikre forskning, udvikling<br />
og implementering af nye løsninger og nye tjenester, og at<br />
der derfor er et presserende behov for at få suppleret forsyningspligtstrategien<br />
med nye elementer, som sikrer, at eksisterende tjenester<br />
fornyes i takt med den teknologiske udvikling, og at der<br />
sker forskning i og udvikling af nye tjenester. <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong><br />
har i januar 2000 påpeget dette i et høringssvar til Forskningsministeriet<br />
over forslag til ny forsyningspligtlovgivning.<br />
Forskningsministeren fremlagde den 9. december 1999, en uge<br />
efter lanceringen af udvalgsrapporten om “<strong>Det</strong> Digitale Danmark”,<br />
en IT-og telepolitisk redegørelse i Folketinget med titlen<br />
“Omstilling til Netværkssamfundet”. Ifølge redegørelsen vil Forskningsministeriet<br />
bl.a. gøre status over de hidtidige IT-initiativer,<br />
der retter sig mod handicapområdet. Målet er at samle op og<br />
eventuelt komme med forslag til nye initiativer i forbindelse med<br />
forskningsministerens næste redegørelse til Folketinget. Samtidig<br />
skal det sikres, at regeringens nye IT-politiske initiativer indeholder<br />
overvejelser om tilgængelighed for alle, herunder handicappede.<br />
Redegørelsen nævner også, at der, for at højne de offentlige<br />
hjemme<strong>side</strong>rs kvalitet, skal gennemføres kvalitetstjek fire gange<br />
årligt, bl.a. også for at sikre større brugervenlighed, herunder almen<br />
tilgængelighed for handicappede. Også nedsættelsen af det<br />
tværgående ministerudvalg for handicapområdet, der er omtalt i<br />
forordet er omtalt i IT-redegørelsen.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 56
Finansiering af<br />
kompensationsprincippet<br />
I 1998 aftalte regeringen og de kommunale parter at søge at fjerne<br />
en række barrierer for effektiv drift på hjælpemiddelområdet,<br />
så det herved blev lettere at realisere de opsatte målsætninger. I<br />
perioden 1987-1997 var udgifterne på området steget med ca.<br />
33% fra 1,5 mia. kr. til 2,0 mia. kr, hvilket svarer til en gennemsnitlig<br />
årlig stigning på 2,9%.<br />
Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle gennemgå de offentlige<br />
tilskudsordninger. Arbejdsgruppen skulle bl.a se på hensigtsmæssigheden<br />
i den nuværende tilskudsstruktur og udgiftsstyring<br />
på sygesikrings- og hjælpemiddelområdet. Arbejdsgruppen<br />
skulle vurdere, om de offentlige tilskud fordeles hensigtsmæssigt,<br />
og om de rette incitamenter sikres. Samtidig skulle arbejdsgruppen<br />
undersøge muligheden for at kombinere adgangen<br />
til frit valg med egenbetaling, hvis der vælges et dyrere hjælpemiddel<br />
end det tilbudte.<br />
I juni 1999 udkom rapporten “Offentlige tilskud på hjælpemiddelområdet”<br />
som et resultat af arbejdet.<br />
Rapporten kommer med forslag til, hvordan udgifterne til hjælpemidler<br />
kan begrænses, således at udgiftsniveauet ikke stiger så<br />
voldsomt fremover: Modtagerkredsen kan begrænses, begrænsning<br />
i antallet af hjælpemidler, der ydes støtte til, og begrænsning<br />
af den offentlige støtte til det enkelte hjælpemiddel.<br />
Hvis sådanne indskrænkninger i grundlaget for tildeling af hjælpemidler<br />
gennemføres, vil det få alvorlige konsekvenser for de<br />
personer, som er afhængige af at få støtte til hjælpemidler for at<br />
kunne klare f.eks. hverdag, job m.v. <strong>Det</strong> ville være et brud på det<br />
kompensationsprincip, hvorefter et handicap skal kompenseres<br />
bedst muligt gennem støtte fra det offentlige, uafhængigt af<br />
modtagerens økonomiske vilkår i øvrigt.<br />
På baggrund af rapporten rettede Rådet henvendelse til finansministeren.<br />
I henvendelsen advarede Rådet kraftigt mod et angreb<br />
på kompensationsprincippet. Desuden henledte Rådet opmærksomheden<br />
på nogle faktorer, som også kunne være årsag til den<br />
voldsomme stigning i udgifterne til hjælpemidler, herunder ophævelsen<br />
af institutionsbegrebet, hvorved alene konteringen af<br />
udgiften blev anderledes.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 57
Friere valg på de kommunale<br />
serviceydelser?<br />
Finansministeren har besvaret Rådets henvendelse og oplyst, at<br />
regeringen ikke har planer om at ændre på kriterierne for tildeling<br />
af hjælpemidler.<br />
Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale<br />
om, at borgerne på de relevante kommunale serviceområder bør<br />
have flere valgmuligheder mellem kommunale institutioner inden<br />
for og på tværs af kommunegrænserne og/eller mellem kommunale<br />
og private udbydere. Som resultat af aftalen har der været<br />
nedsat et fælles udvalg, som havde til formål at: - kortlægge i<br />
hvilket omfang kommunerne allerede tilbyder borgerne frit valg<br />
på de kommunale serviceområder - også frit valg, der ikke er lovbestemt<br />
- identificere barrierer for yderligere udbredelse af frit<br />
valg - stille forslag til yderligere udbredelse af frit valg i kommunerne<br />
- udvikle mulighederne for at stille kvalitetsvurdering og<br />
sammenligning institutionerne imellem til rådighed for borgerne i<br />
sammenlignelig form.Udvalget har haft repræsentanter for Stats-,<br />
Økonomi-, Indenrigs-, Social-, Undervisnings-, Sundheds-,<br />
Forsknings- og Finansministeriet, Kommunernes Landsforening,<br />
Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.<br />
Der er kun i meget begrænset omfang en ret til valgfrihed inden<br />
for kommunale serviceydelser, men i en lang række tilfælde er<br />
muligheden til stede. Denne mulighed udnyttes dog kun i meget<br />
begrænset omfang. Udvalget foreslår, at adgangen til friere valg<br />
kan øges ved at udvide borgernes lovfæstede ret til frit valg, ved<br />
at indgå forpligtende aftaler mellem stat og kommuner om udvidelse<br />
af de eksisterende aftaler på landsplan, ved tilskyndelse<br />
gennem økonomiske incitamenter og ved at understøtte den<br />
igangværende udvikling gennem analyser, forsøg, vejledning og<br />
fjernelse af barrierer.<br />
Udvalgets arbejde har været begrænset til en række kommunale<br />
ydelser, såsom hjemmehjælp, hjælpemidler, ledsagelse og andre<br />
tilskud til psykisk og fysisk handicappede.<br />
I Rådets høringssvar blev fysisk tilgængelighed og informationstilgængelighed<br />
anført som forudsætninger for reelt frit valg. Rådet<br />
anførte samarbejdsaftaler som en mulighed for at øge frit valg af<br />
dagbeskæftigelse m.v., og til fremme af brugerindflydelse har Rådet<br />
anbefalet, at der indføres ret til frit valg af botilbud, specialundervisning,<br />
særlige dagtilbud til børn, valg mellem offentlig og<br />
privat leverandør samt personligt udpegede hjælpere.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 58
Kommunerne<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har <strong>side</strong>n FN’s vedtagelse i 1993 af<br />
FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede arbejdet<br />
på at få reglerne efterlevet i Danmark.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> er af regeringen udpeget til nationalt<br />
koordinationsudvalg for FN’s Standardregler, se regel nr. 17, og<br />
skal i denne egenskab “tjene som nationalt samlingspunkt for<br />
handicapspørgsmål”.<br />
I første omgang rettede Rådets bestræbelser sig mod de centrale<br />
myndigheder, men ved 5 års jubilæet for Standardreglerne i 1998<br />
besluttede Rådet at forsøge også at få amter og kommuner til at<br />
tage fat på implementeringen af Standardreglerne. Når dette er<br />
specielt vigtigt, er årsagen jo, at overordentlig mange af de offentlige<br />
beslutninger, som har betydning for handicappedes lige muligheder<br />
her i landet, er decentraliseret til amter og kommuner. Så<br />
hvis Standardreglerne skal få succes, er det helt afgørende, at<br />
også amter og kommuner tager opgaven på sig.<br />
Rådet besluttede, at der skulle udarbejdes en pjece, der som<br />
værktøjskasse kunne anvendes af kommuner og amter i implementeringen<br />
af Standardreglerne netop på de områder, hvor det<br />
direkte ansvar for handicaprelevante afgørelser ligger i det decentrale<br />
niveau.<br />
Kolding kommune, der allerede var i fuld gang med at gennemføre<br />
Standardreglerne kommunalt, var en god inspiration.<br />
Pjecen blev færdig i år og blev den 1. september sendt ud til<br />
borgmestre, udvalgsformænd, kommunalbestyrelse og kommunaldirektør<br />
i alle landets kommuner, og til amtsborgmester, udvalgsformænd,<br />
amtsråd og amtskommunaldirektør i alle landets<br />
amter. Pjecen består, udover et forord ved Rådets formand, af et<br />
afsnit kaldet ‘Starthjælp’ med ideer til organisering af arbejdet, et<br />
afsnit ‘Et skridt foran’ med interview med tre ildsjæle fra Kolding<br />
kommune og endelig af ‘Værktøjskassen’, der regel for regel<br />
kommer med ideer til kommunale initiativer.<br />
I erkendelse af, at der nok skal mere til for generelt at gøre kommunerne<br />
interesserede i FN’s Standardregler, har Rådet i november<br />
skrevet til Kommunernes Landsforenings formand Anker Boye<br />
og opfordret til, at man mødes for at drøfte, om Rådet og Kommunernes<br />
Landsforening i fællesskab kan gøre en indsats og tage<br />
nogle initiativer, som kan være med til at sætte fokus på kommunernes<br />
rolle i handicappolitiken.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 59
Amterne<br />
Børnehaveklassetilbud<br />
på specialskolerne<br />
Voksne på børneinstitutioner<br />
Siden 1995 har <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> beskæftiget sig med<br />
antallet af handicappede voksne, der ulovligt bor på døgninstitutioner<br />
for børn og unge. Center for Ligebehandling af Handicappede<br />
har undersøgt antallet årligt. Antallet af voksne på børneinstitutioner<br />
er faldet for hvert år, men samtidig har der i 1997<br />
og 1998 været et voksende antal konverterede pladser, hvor<br />
voksne formelt har ophold i et tilbud for voksne, men den enkelte<br />
placering er stadig rent fysisk på en døgninstitution for børn og<br />
unge.Der er flere problemer i forhold til voksnes ophold på institutioner<br />
for børn og unge. <strong>Det</strong> ene består i, at serviceloven giver<br />
mulighed for, at unge mellem 18 og 20 år kan have ophold på en<br />
institution for børn og unge, hvis den unge/voksne er indforstået.<br />
Servicelovens regler om institutioner for børn og unge giver derimod<br />
ikke mulighed for at forlænge opholdet udover det fyldte 20.<br />
år. Derudover er der et mere principielt problem i, at voksne vedbliver<br />
at opholde sig i et miljø for børn og unge.Den seneste undersøgelse<br />
af problemet er gennemført af Amtsrådsforeningen i<br />
januar/februar 1999. Ifølge Amtsrådsforeningens undersøgelse har<br />
i alt 50 personer over 18 år, heraf 20 personer over 20 år, nu ophold<br />
på en institution for børn og unge. Samlet set viser Amtsrådsforeningens<br />
undersøgelse et fald på ca. 10% i antallet af<br />
voksne, der fysisk befinder sig på en institution for børn og unge.<br />
Men antallet af personer over 20 år, der bor på institution efter<br />
servicelovens børneregler, er faktisk steget med 3, <strong>side</strong>n Centrets<br />
undersøgelse i juli/august 1998.<br />
På rådsmødet i juni blev dette problem diskuteret. Da der var<br />
bred enighed om, at problemerne med voksne på børneinstitutioner<br />
bør løses, blev konklusionen, at Amtsrådsforeningen en gang<br />
årligt gennemfører en undersøgelse af, hvor mange voksne der<br />
fortsat opholder sig på en børneinstitution. Den fortsatte fokus på<br />
området vil forhåbentlig medføre, at reglerne følges, således at ingen<br />
voksne skal have ophold på børneinstitutioner i strid med<br />
lovgivningen på området.<br />
I 1998 gennemførte Ligebehandlingscentret en undersøgelse af<br />
amternes tilbud om børnehaveklassepladser til børn omfattet af<br />
den vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20,<br />
stk. 2. <strong>Det</strong> viste sig, at nogle amter slet ikke havde tilbud til den-<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 60
Amternes specialrådgivning<br />
på handicapområdet<br />
ne gruppe børn, hvilket indebærer, at et antal børn med behov for<br />
vidtgående specialundervisning ikke tilbydes 11 års skolegang således<br />
som andre børn.<br />
Rådet henvendte sig i maj 1999 til Amtsrådsforeningen på baggrund<br />
af resultaterne af Centrets undersøgelse. I henvendelsen<br />
gjorde Rådet opmærksom på den forskelsbehandling, der sker<br />
mellem børn med behov for vidtgående specialundervisning og<br />
andre børn, når det gælder tilbud om børnehaveklasse.<br />
Amtsrådsforeningen svarede, at man er opmærksom på dette problem,<br />
og at situationen vil blive ændret i forbindelse med en<br />
igangværende reform af reglerne om vidtgående specialundervisning,<br />
hvor børnehaveklasser vil blive <strong>side</strong>stillet med det øvrige<br />
skoleforløb.<br />
Udviklingscenter for Specialrådgivning har i april 1999 udgivet<br />
rapporten „Amternes specialrådgivning på handicapområdet - status,<br />
tendenser og anbefalinger“. Rapporten gennemgår den samlede<br />
amtslige specialrådgivning på handicapområdet, det vil sige<br />
det enkelte amts indsats, de amtslige specialkonsulentordninger,<br />
amternes videnscentre og de lands- og landsdelsdækkende institutioner.<br />
Rapporten giver en kort status over de enkelte områder<br />
og peger samtidig på problemstillinger inden for de enkelte områder,<br />
som det er vigtigt at arbejde videre med. I rapportens afsluttende<br />
kapitel opsamles disse problemstillinger i i alt 10 meget<br />
præcist beskrevne initiativer, som bør iværksættes. Der er tale om<br />
en usædvanlig god og spændende rapport, som udmærker sig ved<br />
at være meget direkte og præcis. Udover at være arbejdsprogram<br />
for Udviklingscentret, så er rapporten også et meget nyttigt informationsmateriale<br />
for enhver, som ønsker overblik over den amtslige<br />
specialrådgivning på handicapområdet.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 61
Vores egen verden<br />
Fleksjobpjecen<br />
Beretning og nyhedsbreve<br />
Rådets arbejdsplan for 1999 - 2000<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har for årene 1999 - 2002 udarbejdet<br />
en arbejdsplan. På marts-mødet drøftede Rådet forslag til temaer,<br />
der tages op både på kort sigt for 1999 og på lidt længere sigt<br />
frem til 2002. <strong>Det</strong> blev på mødet også besluttet at tage arbejdsplanen<br />
op hvert år i marts med henblik på eventuel justering.<br />
I 1999 har Rådet haft besøg af socialminister Karen Jespersen på<br />
marts-mødet og arbejdsminister Ove Hygum på december-mødet.<br />
Der har været temadrøftelser om handicappede og arbejdsmarkedet<br />
på juni-mødet, retssikkerhed på september-mødet og handicappede<br />
og uddannelse på december-mødet.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> har i samarbejde med Socialministeriet<br />
udgivet pjecen Fleksjob. 1. oplag blev udgivet i januar 1998,<br />
og pjecen er så efterspurgt, at den med den seneste rettede version<br />
forelå i 6. <strong>udgave</strong> i marts 1999. <strong>Det</strong> samlede oplag er nu på<br />
210.000.<br />
Ifølge forretningsordenen for <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> skal sekretariatet<br />
efter Rådets direktiv udarbejde en beretning om Rådets<br />
virksomhed hvert år. Beretningen sendes til socialministeren og<br />
offentliggøres efter aftale med Socialministeriet. Beretningen for<br />
1998 udkom i marts 1999 i et oplag på 1.800 eksemplarer.<br />
<strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> udsendte i maj 1995 sit første nyhedsbrev,<br />
som for en bred kreds af interesserede afløste rådsmødereferater.<br />
Siden er nyhedsbrevene udkommet 4 gange årligt umiddelbart<br />
efter rådsmøderne. Nyhedsbrevene indeholder mindre artikler<br />
med udgangspunkt i de emner, Rådet har haft oppe til diskussion.<br />
I 1999 er nyhedsbrevene udkommet i januar i et oplag på 1.000,<br />
og i maj, juni og oktober har oplaget været 1.200.<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 62
Rådets medlemmer<br />
Formand<br />
Medlemmer<br />
Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 11. december<br />
1997 om et Centralt <strong>Handicapråd</strong> § 1 virker <strong>Handicapråd</strong>et for en<br />
4-årig periode fra 1. juli i året efter kommunalvalget, dog således<br />
at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges.<br />
Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren, de<br />
14 medlemmer efter indstilling fra nedennævnte organisationer,<br />
ministerier og kommuner.<br />
Rådets medlemmer og særligt sagkyndige, der er beskikket for perioden<br />
1. juli 1998 til udgangen af juni 2002, er følgende:<br />
Fhv. social-og finansminister Palle Simonsen<br />
Indstillet af De Samvirkende Invalideorganisationer:<br />
Formand for DSI, John Møller, valgt til Rådets næstformand<br />
Medlem af forretningsudvalget i Nyreforeningen, Willy Jagd Jensen<br />
Formand for Danske Døves Landsforbund, Knud Søndergaard<br />
Næstformand i Landsforeningen for Laryngectomerede, Gudrun<br />
Mørup<br />
Medlem af Scleroseforeningen, Henny Jacobsen<br />
Formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede<br />
- PTU, Holger Kallehauge<br />
Medlem af DAMP-foreningen Birgit Christiansen<br />
Indstillet af Amtsrådsforeningen:<br />
Amtsborgmester Søren Eriksen,Vestsjællands Amt<br />
Indstillet af Kommunernes Landsforening:<br />
Viceborgmester Anny Winther, Støvring Kommune<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 63
Særligt sagkyndige<br />
Indstillet af Københavns og Frederiksberg Kommune:<br />
Socialudvalgsformand Lilian Nilsson, Frederiksberg kommune<br />
Indstillet af Arbejdsministeriet:<br />
Konsulent Elsebeth Foged<br />
Indstillet af Socialministeriet:<br />
Afdelingschef Grethe Buss<br />
Indstillet af Sundhedsministeriet:<br />
Kontorchef Peter Bak Mortensen<br />
Fratrådt den 9. september 1999 og efterfulgt af:<br />
Kontorchef Søren Hansen Thomsen<br />
Indstillet af Undervisningsministeriet:<br />
Undervisningsinspektør Jørgen Hansen, Kontoret for børn, unge<br />
og voksne med særlige behov<br />
Boligforhold:<br />
Kontorchef Ella Blousgaard, By- og Boligministeriet<br />
Trafikforhold:<br />
Fuldmægtig Bente Moeslund Laursen, Trafikministeriets planlægningsafdeling<br />
Fratrådt den 9.december 1999 og efterfulgt af:<br />
Kontorchef Helga Theil Thomsen, Trafikministeriets planlægningsafdeling<br />
Forvaltningsret:<br />
Fuldmægtig Lars Findsen, Justitsministeriet<br />
Fratrådt den 6. april 1999, og der er ikke beskikket en efterfølger.<br />
Kultur:<br />
Afdelingschef Lene Witte, Kulturministeriet<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> <strong>64</strong>
Sekretariat<br />
Kommunikation:<br />
Kontorchef Jette Plenge Jakobsen, Telestyrelsen, Forskningsministeriet<br />
Tværsektoriel sagkundskab i forskning:<br />
Professor, dr.med. Thomas Sinkjær, Center for Sansemotorisk<br />
Interaktion, Aalborg Universitet<br />
Sekretariatschef Mogens Wiederholt<br />
Sekretariatsleder Lene Kann-Rasmussen<br />
Inspektør Lise From<br />
Overassistent Elsebet Bonde Jakobsen<br />
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 65
Årsberetning 1999 <strong>Det</strong> <strong>Centrale</strong> <strong>Handicapråd</strong> 66<br />
Illustrationer<br />
<strong>Det</strong> er Jacob Kjeldberg, der med sine<br />
oliekridttegninger og akvarelbilleder har<br />
illustreret Rådets beretning 1999.<br />
Jacob Kjeldberg er 54 år og<br />
udviklingshæmmet. Billederne fremstiller han<br />
i aktivitetscentret Rørhuset, som er tilknyttet<br />
Sølund i Skanderborg.<br />
Jacob benytter sine billeder som sit sprog til<br />
at fortælle omverdenen om de indtryk han<br />
møder, og om ønsker han måtte have. En<br />
varm tak til Jacob Kjeldberg og til hans lærer<br />
Else Marie Mortensen, for lov til at bruge<br />
Jacobs billeder til illustrationer i beretningen.