PDF udgave - side 32-64 - Det Centrale Handicapråd

More documents

Recommendations

Info

Telekommunikation Telekommunikation flyder uden hensyn til landegrænser og får stigende indflydelse i hverdagen. Det er derfor af stor betydning, at nye tjenester og nyt udstyr udvikles, så det også kan benyttes af handicappede. Som eksempel på udviklingsmuligheder kan nævnes, at Telestyrelsen i 1999 har udarbejdet “Udredningen om UMTS” (Universal Mobile Telecommunications System), som Det Centrale Handicapråd har haft til høring. Konceptet for UMTS indebærer, at brugerne skal have adgang til personlig kommunikation, i princippet hvor som helst og når som helst, det vil sige individualiseret kommunikation med global anvendelighed. Blandt de muligheder, der forventes, er f.eks. kommunikationstjenester såsom videotelefoni og videokonferencer. Det er vigtigt, at Det Centrale Handicapråd som aktiv høringspart har mulighed for at fremsætte handicappolitiske synspunkter, når Forskningsministeriet skal fastlægge den danske holdning med henblik på stemmeafgivning i EU-Kommissionen, når der stemmes om nye direktiver på telekommunikationsområdet, og efterfølgende når direktiverne skal implementeres i dansk telelovgivning. EU er som udgangspunkt opmærksom på, at alle borgere i EU bør have adgang til at udnytte de muligheder, som telekommunikation rummer, bl.a. for at fremme og styrke EU’s position og konkurrenceevne. Det Centrale Handicapråd har også i 1999 ved Forskningsministeriets høringer over EU-initiativer gentagne gange påpeget vigtigheden af, at handicapaspektet inddrages i udviklingen af nye tjeneste- og medietyper og udstyr, således at også handicappede har mulighed for at deltage i og tage medansvar for det samfund, de lever i. Men trods de gode intentioner er handicapaspektet (fortsat) ikke indføjet blandt de “væsentlige krav” i Europa-Parlamentets og Ministerrådets direktiv (99/5/EF) om radio- og terminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse, til trods for at direktivet er udstedt ud fra en betragtning om bl.a., at telekommunikation er af afgørende betydning for handicappedes livskvalitet og beskæftigelse. I høringssvar til Forskningsministeriet over forslaget til dansk lovgivning, hvori oven for omtalte EU-direktiv om radio- og terminaludstyr implementeres, anførte Det Centrale Handicapråd, at Årsberetning 1999 Det Centrale Handicapråd 55
Information man var af den opfattelse, at de krav, der skal være opfyldt, for at apparaterne frit kan markedsføres, hvilket loven bl.a. har til formål, bør udbygges med kravet om tilgængelighed for handicappede. Det Centrale Handicapråd har i 1999 deltaget i et udvalgsarbejde med tilknytning til “Det Digitale Danmark”, hvor kommissoriet flyttede fokus fra udviklingen af de infrastrukturelle forudsætninger for informationssamfundet til det liv, der leves i og med informationssamfundet. I et notat konstaterede Det Centrale Handicapråd i den anledning, at den nuværende forsyningspligtlovgivning er meget dårlig, når det gælder om at sikre forskning, udvikling og implementering af nye løsninger og nye tjenester, og at der derfor er et presserende behov for at få suppleret forsyningspligtstrategien med nye elementer, som sikrer, at eksisterende tjenester fornyes i takt med den teknologiske udvikling, og at der sker forskning i og udvikling af nye tjenester. Det Centrale Handicapråd har i januar 2000 påpeget dette i et høringssvar til Forskningsministeriet over forslag til ny forsyningspligtlovgivning. Forskningsministeren fremlagde den 9. december 1999, en uge efter lanceringen af udvalgsrapporten om “Det Digitale Danmark”, en IT-og telepolitisk redegørelse i Folketinget med titlen “Omstilling til Netværkssamfundet”. Ifølge redegørelsen vil Forskningsministeriet bl.a. gøre status over de hidtidige IT-initiativer, der retter sig mod handicapområdet. Målet er at samle op og eventuelt komme med forslag til nye initiativer i forbindelse med forskningsministerens næste redegørelse til Folketinget. Samtidig skal det sikres, at regeringens nye IT-politiske initiativer indeholder overvejelser om tilgængelighed for alle, herunder handicappede. Redegørelsen nævner også, at der, for at højne de offentlige hjemmesiders kvalitet, skal gennemføres kvalitetstjek fire gange årligt, bl.a. også for at sikre større brugervenlighed, herunder almen tilgængelighed for handicappede. Også nedsættelsen af det tværgående ministerudvalg for handicapområdet, der er omtalt i forordet er omtalt i IT-redegørelsen. Årsberetning 1999 Det Centrale Handicapråd 56
Page 1 and 2: Det sundhedspolitiske område Stop
Page 3 and 4: Information og samtykke ved biomedi
Page 5 and 6: Problemer med arbejdsmarkedspension
Page 7 and 8: Fysisk tilgængelighed Trafikcafé
Page 9 and 10: Internationalt arbejde Antidiskrimi
Page 11 and 12: Internationalt i øvrigt Rådets pl
Page 13 and 14: Busdirektivet Taxibekendtgørelsen
Page 15 and 16: Justitsministeriets område Tidsube
Page 17 and 18: Indenrigspolitiske område Tilgæng
Page 19 and 20: Kultur Tekstning af TV for døve og
Page 21 and 22: Udvikling af handicapforskningen De
Page 23: I programområdet Social integratio
Page 27 and 28: Friere valg på de kommunale servic
Page 29 and 30: Amterne Børnehaveklassetilbud på
Page 31 and 32: Vores egen verden Fleksjobpjecen Be
Page 33 and 34: Særligt sagkyndige Indstillet af K
Page 35: Årsberetning 1999 Det Centrale Han

PDF udgave - side 32-64 - Det Centrale Handicapråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?