PDF udgave - side 32-64 - Det Centrale Handicapråd

Adoptionsloven
Arveloven
I juni 1999 vedtog Folketinget en række ændringer af adoptionsloven.
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse og under Folketingets
behandling af forslaget blev der bl.a. sat fokus på de
krav, der stilles til adoptionsansøgeres helbredsmæssige forhold.
Der bør ske en lempelse af praksis, således at personer med handicap
i højere grad end i dag kan godkendes som adoptanter.
Handicappede skal naturligvis individuelt vurderes som adoptanter
ligesom alle andre.
Civilretsdirektoratet besluttede, som led i den nærmere udmøntning
af lovændringen, at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende
kravene til adoptionsansøgeres helbredsmæssige forhold. Det
Centrale Handicapråd blev bedt om at udpege to repræsentanter,
hvorefter en medarbejder fra Center for Ligebehandling af Handicappede
og en afdelingsleder fra Center for Små Handicapgrupper
blev udpeget. Rådet imødeser med forventning resultatet af
arbejdsgruppens indstillinger.
På baggrund af den kritik, der har været af arveloven, er der blevet
udarbejdet en “Redegørelse om behovet for ændringer af arveloven”.
Rådet havde i sit høringssvar enkelte bemærkninger til afsnittet
om psykisk udviklingshæmmede. Rådet fandt det fornuftigt at lovfæste
den praksis, som gennem en årrække har fundet sted i Justitsministeriets
forvaltning af sager, hvor forældre ønsker at testamentere
på vegne af deres psykisk udviklingshæmmede børn. Når
der er tale om psykisk udviklingshæmmede, som ikke opfylder de
fornuftsmæssige krav for at kunne oprette testamente, er det hensigtsmæssigt
at formalisere forældres mulighed for at indsætte arvinger,
der kan arve, hvad der måtte være tilbage af arven efter
forældrene, den dag den udviklingshæmmede falder bort.
Rådet fandt dog redegørelsens formulering: “en psykisk udviklingshæmmet,
som ikke selv opfylder de fornuftsmæssige minimumskrav
for at kunne oprette testamente” uheldig. Med denne
formulering er der ikke sat nogen grænse for, hvem der kan testere.
Der skal derfor tages stilling til, hvornår en psykisk udviklingshæmmet
person kan oprette eget testamente. Det kan ikke
generelt udelukkes, at nogle psykisk udviklingshæmmede kan oprette
testamente. Der er endnu ikke fremsat lovforslag om ændring
af arveloven, men når dette sker, vil Rådet anbefale, at det
nøje defineres, hvilke personer reglerne kan rettes imod.
Årsberetning 1999 Det Centrale Handicapråd 47