Titel: Elementbyggeri ved Fjorden - Rikke og Jakob Hausgaard Lyngs

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
egenvægt, som skal modvirke opdrift på kælderen, når indfatningen fjernes ved byggegrubens ophør.
Belastningen er ikke taget i regning og vurderes at være uden betydning for resultaterne, fordi kohæsionen
i lerlaget har tilstrækkelig kapacitet til at optage den forøgede belastning.
Det er givet, at jordtrykspåvirkede konstruktioner bryder som forudsat i dimensionering. Derfor kan
en vilkårlig statisk og kinematisk tilladelig brudmåde anvendes ved dimensionering af spunsvægge
[Harremoës et al. 2003, p12.7-8] Den fri spunsvæg tænkes at rotere omkring et punkt under byggegrubens
bund. For forankrede spunsvægge har det vist sig økonomisk, at forudsætte en brudmåde,
hvor der udvikles et enkelt flydeled i væggen samtidig med, at jorden foran væggen giver efter.
Brudmåderne er vist på figur 97.
Brudmåde
Anker
Brudmåde
Figur 97: Brudmåder for henholdsvis fri og forankret spunsvæg.
Spunsvæggen regnes som fuldstændig ru. Derfor vil dette også være den reelle brudform. Da dimensioneringen
er holdt på et skitsemæssigt niveau, er der ikke foretaget beregninger med en glat væg.
Dette kunne medføre mindre dimensioner ved beregning for ler i korttidstilstanden, fordi leret er
omrørt. [DS 415:1998, p66]
Resultater
For den fri spunsvæg er der fundet en fordeling af differensvandtryk og enhedstryk, som vist på figur
98. I beregningerne bliver det aktive jordtryk i leret negativt, svarende til en trækspænding. Disse er
vist på figur 98 ved en stiplet linie og værdier i parentes. Disse er ikke medregnet ved dimensioneringen.
[DS 415:1998, p67]
99