Titel: Elementbyggeri ved Fjorden - Rikke og Jakob Hausgaard Lyngs

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
Figur 34: Planskitse der viser placering af det undersøgte profil, element 16+17, i konstruktionen.
Tværsnitskonstanterne for de resterende elementer er udregnet med et CAS-program. I bilag A.5
beskrives fremgangsmåden for beregningen af lastfordelingen for profilet. Resultaterne ses i detailstabilitet.xls
på den vedlagte cd-rom.
Der er for den ændrede opbygning af stabiliserende vægge udregnet de lastpåvirkninger, som hvert
enkelt vægelement bliver påvirket af i A.5.2. Af disse vægelementer er det valgt at se nærmere på
element 16+17, der udgør en del af en trappeskakt i bygningen. Element 16+17 er vist på figur 35.
36
Figur 35: Vægelement 16+17 med ydre mål i mm.
Idet samlingerne af væggene i elementet udføres på en sådan måde, at de kan overføre forskydningskræfter,
regnes elementet som ét profil. Tyngdepunkt, forskydningscenter, hovedaksernes orientering,
samt inertimomenterne om disse er udregnet i bilag A.5.
Herefter er der undersøgt normal- og forskydningsspændinger i et snit over fundamentet, og elementet
er undersøgt for eventuelle løft- eller glidningsproblemer. Elementet er beregnet i lastkombination
2.2, idet det er vurderet, at egenlasten har en afgørende betydning, samt at den lodrette last virker
til gunst, ud fra et totalstabilitetsmæssigt syn. Spændingerne er fundet ved en elastisk beregningsmetode,
idet der forudsættes urevnede elementer samt, at der tillades ikke store deformationer.