Er du macho Farvel til en kæmpe - Kattens Værn

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 1 • marts 2010 

Kattens Værn siger 

Farvel 

til en 

kæmpe 

Vær ærlig, hvis du er 

Træt af 

katten 

Er du 

macho 

Mars ud af kattekurven 

Træk på andres erfaringer 

Om at få en voksen kat

LEDER Af Michael Christiansen 

KaTTEns VEnnEr 1 2010 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen 

Kattens Værn 

Udkommer 4 gange årligt 

Oplag: 19.000 

ISSN 0902-9745. 

Deadline 

Materiale til Kattens Venner nr. 2 skal være 

os i hænde senest 30.04. 2010. 

Bladet udkommer primo juni 2010. 

Layout og tryk 

Essens Kommunikation ApS. 

Indlæg 

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk 

for indsenderens holdning. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte 

indsendte artikler. Indsendt materiale returneres 

ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for 

manuskripter med videre, som indsendes 

uopfordret. 

ansvarshavende 

Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn. 

redaktør 

Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. 

Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 


Nummer 1 • marts 2010 

02 

Kattens Værn siger 

Farvel 

til en 

kæmpe 

Vær ærlig, hvis du er 

Træt af 

katten 

Er du 

macho 

Mars ud af kattekurven 

Træk på andres erfaringer 

Om at få en voksen kat 

Forsidefoto: 

Henrik Nielsen, www.henrikfotografi.dk 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 

”Kong vinter regerer” 

Det har vi alle måttet erfare! 

Michael Christiansen, direktør 

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand 

Kære medlemmer og andre læsere 

Og synes du, at det er en kold og kedelig tid, med 

snedækkede veje, cykelstier og fortove, forsinkelser og 

aflysninger i bus- og togdrift, snerydning så armene 

bliver lange og besværligheder med alt, hvad der ellers 

ikke er besværligt i dagligdagen, så skulle du prøve at 

være en vildtlevende eller herreløs kat i disse tider! 

Vores inspektører gør deres bedste for at hjælpe alle 

de mange katte, vi får meldinger om er i knibe i denne 

tid – men vi må erkende, at mange af de vildtlevende 

katte ikke når at få den hjælp de har fortjent. Ikke 

fordi vi ikke kan nå det, men ganske enkelt fordi de 

ikke får opmærksomhed nok og derfor går til, uden at 

deres omgivelser reagerer på det. 

Det er en ubarmhjertig tid at være udendørs på – det 

har vi alle mærket de sidste par måneder. Tænk derfor 

på kattene, hjælp dem hvis I kan eller betænk Kattens 

Værn med lidt ekstra penge, så vi kan gøre endnu mere 

for at hjælpe vores fælles venner. 

Bladet indeholder denne gang et par historier om, 

hvordan det er at få en voksen kat i sin husstand. 

Mange potentielle katteejere er lidt nervøse ved tanken 

om at erhverve sig en voksen kat – læs her om de 

positive oplevelser andre har haft. Og disse oplevelser 

skal selvfølgelig læses på den baggrund, at vi får ganske 

mange voksne katte ind på vores internater i disse år. 

Den årlige generalforsamling står for døren, og I finder 

indkaldelsen inde i bladet, sammen med årsberetningen 

2009 for vores organisation. Der er naturligvis 

også navne på vinderne af vores julekonkurrence og en 

mængde andet godt stof, som vi håber, at I alle vil tage 

godt imod, herunder en nekrolog over Poul Holm, 

vores mangeårige formand, som døde i november måned. 

Og læs, med det glimt i øjet, som også artiklen har, 

end skønt den er seriøst videnskabelig, om mænds 

(manglende) lyst til at erkende at de elsker deres kat, 

og at de er gode til både pasning og kommunikation 

med katten. 

Vi prøver at gøre indholdet i bladet så bredt favnende 

som muligt – Husk, at I alle er velkomne til at komme 

med et bidrag til bladet, fx artikler, fotos eller gode 

ideer til form og indhold. Den eneste bøn vi har er at 

artikler og fotos meget gerne må sendes via mail, for 

det gør vores arbejde med at redigere bladets indhold 

meget nemmere. 

På gensyn om tre måneder, hvor det forhåbentligt er 

solen, der har taget over.


Indhold nr. 1 2010 

04 Mars ud af kattekurven 

Om mænd og deres katte 

06 Tak for kampen! 

08 Vær ærlig, hvis du er træt af katten 

09 Det må fejres 

5 års fødselsdag hos Kattens Værn i Herning 

11 Indkaldelse til generalforsamling 

14 Samarbejde styrker hjælpen til dyrene 

Nekrolog over tidligere formand for Kattens Værn, Poul Holm 

18 Mis(s) Malou 

20 Om at få en voksen kat 

24 Årsberetning fra Kattens Værn 

26 Vindere af julekonkurrencen 

I hVErT nuMMEr 

10 Støt kattene 

11 Nyt fra foreningen 

15 Læsernes egne sider 

22 Skyd på dyrlægen 

27 Lokalafdelingerne 

14 

08 

nr. 1 marts 2010 INDHOLD 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

Kattevelfærd 

Mars ud af 

kattekurven 

Af Ayoe Hoff 

Om mænd og deres katte 

”Hvem er vi katte-mænd egentlig” 

spørger Tom Cox i sin underholdende 

bog ’Under the Paw – Confessions of a 

Cat Man’ (Pocket Books, London, UK, 

2009), hvor han beskriver sin oplevelse af 

at være meget glad for katte og samtidig 

mand. Han beretter om en vis skepsis fra 

sine (mandlige) omgivelser over at han, 

som mand, indrømmer sin utilslørede 

fascination af alt, der har med katte at 

gøre. Samtidig undrer han sig over denne 

holdning, idet katten som bekendt er ved 

at overhale hunden som det mest populære 

kæledyr i det meste af den vestlige 

verden, hvilket jo ikke kun kan skyldes, 

at kvinder anskaffer sig flere katte. Der 

må være mange mænd derude, der dagligt 

lader sig koste rundt af de små jernnæver 

i silkepoter, og som måske har lidt svært 

ved at hoppe ud af kattekurven og indrømme 

at de ikke kan leve uden katten 

”Felix” hjemme på dynen? 

Det kan dog være svært at få mænd til 

at tale om deres katte! Den engelske katteadfærds 

konsulent og forfatter Vicky 

Halls udførte i 2006/2007 en undersøgelse 

blandt engelske katteejere for at finde 

ud af, hvordan de både opfattede og forholdt 

sig til deres kat. Og at hele 96% af 

undersøgelsens deltagere var kvinder kan 

antyde, at mænd enten blot ikke synes, 

at det er relevant at sætte ord på deres 

forhold til ”Felix” hjemme på sofaen, eller 

måske stadigvæk synes det er lidt pinligt 

offentligt at springe ud som katteejer? 

Men det er af mange grunde interessant 

at finde ud af hvilket forhold mænd har 

til deres katte, om dette afviger fra kvin- 

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

dernes forhold til katten, og om katteejende 

mænd selv synes, det er lidt tøset at 

dele bord (og sikkert seng) med ”Felix”: 

Det kan være godt at vide for en organisation 

som Kattens Værn, idet det vil 

gøre det nemmere at sige de rigtige ting 

til manden, der har listet sig ind for at se 

på formidlings-kattene (’den er en rigtig 

lille tiger – fuld fart frem og knurhårene 

tilbage’ hitter måske mere hos manden 

end ’den elsker at blive båret rundt som 

en baby’?). 

Og det er vigtigt for en aspirerende katteadfærds 

konsulent (og derfor forfatter 

til denne artikel) som mig, idet løsningen 

på problematisk adfærd hos katte 

oftest omfatter analyse af forholdet 

mellem ejer og kat. 

For derfor at få ”mændene 

ud af kattekurven”, udførte 

jeg i efteråret 2009 en lille 

dansk undersøgelse, svarende 

til Vicky Halls undersøgelse, 

men kun rettet mod 

mænd. Til undersøgelsen 

brugte jeg en oversat udgave 

af Vicky Halls spørgeskema, 

hvilket gjordet det muligt at 

sammenligne ”mine” mænds 

svar med den oprindelige undersøgelse 

(der med 96% kvindelige 

besvarelser godt kan antages kun at 

udtrykke kvinders forhold til deres 

katte). Min undersøgelse havde en 

deadline, idet den var en del af en 

stor opgave, og derfor lykkedes det 

mig ’kun’ at få 38 katte-ejende mænd 

i garnet, men selv med dette meget 

begrænsede materiale fremstod der 

tydeligt nogle rigtigt interessante ten- 

denser i mænds forhold til deres katte og 

desuden nogle markante forskelle mellem 

mænds og kvinders syn på den lille tiger 

i sofaen. 

Mænd har tillid til at katten 

kan finde sikkert hjem selv 

Undersøgelsen viste for det første at 

mænd ser ud til at bruge mindre energi 

end kvinder på at gå rundt og bekymre 

sig om deres kats sikkerhed; 

42% af 

mændene mod 

76% af

kvinderne er bange for, at deres kat vil 

forsvinde eller komme til skade, når den 

er udendørs. 

Det er kun 50% af mændene (mod 60% 

af kvinderne), der godt kan lide at vide 

hvor deres kat er hele tiden, mens 82% 

mænd og 93% kvinder kontrollerer, hvor 

deres kat er, hvis de ikke har set den et 

stykke tid. Og endelig reagerer 45% af 

mændene aktivt (mod 60% af kvinderne), 

uanset hvornår på døgnet deres kat 

opsøger dem og vil kæles for og nusses. 

Til gengæld reagerer hele 74% af mændene, 

når katten opsøger dem i dagtimerne. 

Dette sidste kan måske også have 

noget at gøre med, at når manden sover, 

skal der meget til at vække ham, men når 

han først er vågen, er han rigtigt meget 

opmærksom på sit kæledyr. 

Tilsammen antyder svarene, at mænd har 

mere tillid end kvinder til kattens egen 

evne til at klare sig igennem hverdagen, 

hvilket sikkert er yderst befriende for 

katten selv. 

Manden er kattens bedste 

ven? 

En række spørgsmål omhandlende 

hverdagen med katten antyder på mange 

måder, at manden måske er kattens bedste 

ven, hvilket nok vil komme som en 

noget ubehagelig overraskelse for mange 

kvinder. For det første ser mænd ud til at 

være mere aktive med katten end kvinder; 

42% af mændene (sammenlignet med 

20% af kvinderne) mener, at de oftere 

opsøger katten for leg/kæl, end katten 

opsøger dem. Sjovt nok mener 53% af 

mændene (sammenlignet igen med 20% 

kvinder), at katten opsøger dem oftere for 

leg/kæl end omvendt. 

Så det virker som om at mænd generelt 

er mere opmærksomme end kvinder når 

katten indleder kontakt, og at mænd 

måske også i højere grad end kvinder selv 

tager kontakt til katten? 

Endvidere ser det også ud til at mænd i 

højere grad end kvinder accepterer kattens 

behov for fred, idet kun 26% mænd 

(sammenlignet med 46% kvinder) siger, 

at de ofte vækker katten for at lege/kæle 

med den - mænd har nok en naturlig 

respekt for en god lur i fred og ro! Dette 

bliver for mændene belønnet ved, at 

55% mænd (mod 26% kvinder) ofte 

oplever, at katten springer op på deres 

skød, når de sidder ned. Og katten er jo 

netop kendt for at søge de personer ud, 

der ikke hele tiden følger i hælene på 

den og pylrer! Derfor virker det også lidt 

paradoksalt, at kun 29% af mændene 

(mod 46% af kvinderne) mener, at katten 

foretrækker dem frem for andre personer 

i husholdningen 

Dette faktum indikerer, at manden, som 

katten åbenlyst vælger ud for leg og hygge 

på skødet, skal være meget mere bevidst 

om, hvor meget katten faktisk holder af 

ham! 

Manden vil gerne beskytte 

sin kat 

I tråd med påstanden ovenfor om manden 

som kattens bedste ven viser det sig 

også, at mænd i højere grad end kvinder 

føler et behov for at beskytte deres kat. 

79% af mændene (mod 49% af kvinderne) 

mener, at deres kat vil savne dem, 

hvis de er væk i længere tid. Og ligeledes 

mener 37% af mændene (mod kun 18% 

af kvinderne), at katten vil have svært ved 

at klare sig uden dem. Omvendt mener 

kun 18% af mændene (mod 43% af 

kvinderne), at ingen andre kan tage sig så 

godt af deres kat som dem selv. 

Manden vil altså gerne beskytte sin kat, 

men ved også, at han ikke er den eneste 

der kan gøre det, hvilket jo i bund og 

grund er en sund holdning. 

Videre viser det sig, at mænd ikke har det 

samme behov som kvinder for kattens 

omsorg og støtte; Kun 22% af mændene 

(mod 71% af kvinderne) mener, at katten 

har støttet dem i en svær periode i livet 

(sygdom/skilsmisse/tab). Ligeledes mener 

kun omkring 20% af mændene, at deres 

kat forstår, når de er syge/deprimerede/ 

stressede, mod omkring 60% af kvinderne. 

Og endelig mener 29% af mændene 

(mod 41% af kvinderne), at katten forstår 

hvad de siger. 

Igen antyder dette at manden har et mere 

nøgternt forhold til sin kat end kvinden: 

Det er bekræftende at kunne tage sig af 

og beskytte den, men han forventer ikke 

det samme til gengæld. 

Katte-manden: Tøset eller 

maskulin? 

Endelig medtog jeg en række spørgsmål 

vedrørende mandens syn på sig selv som 

katteejer, og han virker bestemt ikke 

beskæmmet over, at det er ”Felix” og ikke 

hunden ”Fido”, der byder gæsterne velkommen 

derhjemme. 89% af mændene 

mener ikke, at det er hverken fjollet eller 

sentimentalt, at en mand holder af sin 

kat! Dog mener kun 32%, at det er 

maskulint at holde kat, mens 23% er 

uenige i dette, og 45% ikke kan finde ud 

af om det maskulint eller ej. 

Den samme usikkerhed ses, når mændene 

bliver spurgt, om kvinder føler sig 

tiltrukket af mænd der ejer katte. 39% 

af mændene er enige i dette, mens 42% 

er usikre. Her tager manden dog helt 

fejl, idet en undersøgelse udført af Cats 

Protection i England i 2004 viste, at 82% 

af de adspurgte kvinder mente, at mænd, 

der ejer dyr, er mere attraktive end mænd, 

der ikke gør det! 

Ud af kurven mand! 

Ovenstående resultater fra min lille undersøgelse 

giver et billede af en katte-mand, 

der holder meget af sin kat og måske på 

mange måder i højere grad end kvinder, 

gør det på kattens egne præmisser? 

Han er ikke bange for at indrømme, at 

katten beriger hans liv, men er samtidig 

ikke totalt afhængig af den. Han vil gerne 

beskytte den, men forventer ikke en overvældende 

grad af støtte til gengæld. Og 

da vi alle kender katten som et individ, 

der bestemt værdsætter hygge og bekvemmelighed, 

men også sætter pris på private 

stunder, ville manden måske i højere grad 

end kvinden være kattens valg af den 

perfekte partner? 

Personligt kan jeg, selv en noget overbeskyttende 

katteejer, ikke lade være 

med at beundre manden for hans mere 

tilbagelænede forhold til katten, og jeg 

kan kun opfordre ham til at komme ud af 

sin ”kattekurv” og tale om sin pelsede ven 

derhjemme. Det ser ud til, at vi kvinder 

nok kunne lære et og andet om at pylre 

mindre og give vores kat mere rum til sig 

selv! 

Artiklen giver kun et udpluk af 

de samlede resultater af undersøgelsen. 

Alle resultaterne, beskrevet i 

opgaven ’Mars out of the Cat- 

Basket – Men and their cats’ kan 

rekvireres ved at sende en mail til 

ayoeh@get2net.dk. 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

05

♥Du er alligevel min (s)kat 

Tak for kampen 

Af Lise Thorsen 

Det har sneet. 

Og det har sneet. 

Hele vinteren. 

Jeg personligt synes, sne er rigtig dejligt. 

Men det er jeg ret alene om at synes. For 

en gangs skyld har husets tre katte nemlig 

været helt enige. Sne er højst noget, man 

kigger ud på, når man sidder i vindueskarmen. 

Men der er ingen – absolut 

ingen - grund til også at gå ud i den. 

Nu er der bare den hage ved sagen, at 

alle tre er udekatte. Og de bliver frygtelig 

irriterende at være sammen med, når 

de ikke kommer ud hver dag. De bliver 

simpelthen rastløse. 

Især ham med mest krudt i. Hvis han 

ikke selv melder sig ved døren, plejer jeg 

at smide ham ud med besked om at løbe 

nogle gange rundt om huset, før han 

kommer ind igen. For jeg kan jo godt 

høre, når det er ved at være på tide med 

lidt motion. 

Når der går for længe imellem, han kommer 

ud, udvider han repertoiret. Løber 

op og ned ad væggene. Kradser i tæpperne. 

Kræver konstant opmærksomhed. 

Går i vejen for alt og alle. Så er det, jeg 

insisterer på, at han får lidt frisk luft, og 

vi andre får en tiltrængt pause. Men når 

jeg lukker døren op en times tid senere og 

tænker, at nu har han da nok fået brugt 

nogle kræfter, sidder han lige uden for 

døren og ser bebrejdende ud. Ikke en 

meter har han rørt sig. 


”Du er alligevel min (s)kat” er en klumme, hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage 

med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis. 

Hans bror er i forvejen ikke meget for at 

gå ud i den store farlige verden. Så han 

får lidt længere snor. Men ind imellem 

synes jeg alligevel, at også han trænger til 

at komme lidt ud. Det er bare lettere sagt 

end gjort. For han går ikke frivilligt. Han 

skal bæres. Men han hører ikke til de 

slanke. Og han kæmper som en løve for 

at komme fri. Så det er en kunst at lukke 

døren op, sætte katten ud på trappen og 

så få smækket døren i, inden han er inde 

igen. For på trods af sit omfangsrige korpus 

er han forbløffende hurtig til at vende 

i luften og lande lige inden for igen. Så 

ca. en gang om ugen har der udspillet sig 

en sand kamp i døråbningen mellem ham 

og mig. Jeg håber bare ikke naboerne ser 

det, for så får de sig da et billigt grin. 

Husets tredje kat går mere eller mindre i 

hi hele vinteren. Det er sådan set ok, for 

han er både gammel og gigtplaget. Men 

alligevel sker det, at han adstadigt går hen 

til fordøren og vil ud. Og det kommer 

han så. Kun for fire minutter senere at 

banke hidsigt og bebrejdende på havedøren. 

Bebrejdende som i ”du-kunne-da-godtha´-sagt-at-det-var-koldt-og-vådt”. 

Som 

om det lige er MIN skyld, at det er blevet 

vinter…. 

Ind imellem ser jeg genboens flotte røde 

kat spankulere rundt i sneen. Glad og 

tilfreds og tilsyneladende fuldstændig 

ligeglad med vejret. Det forklarer jeg så 

pædagogisk den del af katteflokken, der 

tilfældigvis sidder i vindueskarmen og ser 

ud: ”Når han kan, så kan I også”. Men 

den opfordring bliver ikke mødt med 

andet end et enkelt løftet øjenbryn. 

Så, jo. Jeg glæder mig til foråret. Glæder 

mig til at slippe for overfyldte kattebakker 

og kattehår over det hele. Glæder mig til 

at slippe for rastløse og småfornærmede 

katte. Jeg tror faktisk også, kattene glæder 

sig. For når foråret kommer, ryster vi 

nemlig pote og siger ”tak for kampen”.

Samme 

kvalitet 

Lavere 

priser 

Med nye, lavere priser på næsten 100 

Hill's produkter får du endnu mere for 

dine penge, når du køber den unikke 

ernæring fra Hill's Science Plan og 

Hill's Prescription Diet. 

• Klinisk dokumenterede sundhedsfordele 

• Nøje afbalanceret foder 

• Dyrlægens første valg af foder til sin 

egen hund og kat 

Spørg personalet hos din forhandler i 

dag om de nye lavere priser 

www.hillspet.dk 

vets’ no.1 choice 

Hill's produkter forhandles hos 

dyrlæger og dyrehandlere 


*Vejl.udsalgspris fra marts 2010 

Varemærker tilhører Hill’s Pet Nutrition, Inc. ©2010 Hill’s Pet Nutrition, Inc. 

07

Vær ærlig hvis du er dødtræt af katten 

Af Anne-Sofie Holten 

Har vi klokket i det og taget et dyr til os, 

vi ikke skulle have haft, så skal vi være 

ærlige omkring det. Ærlighed hjælper 

katten, siger leder af Kattens Værns internater 

Tine Fosdal. Hun oplever jævnligt, 

at folk rent ud siger, at de er dødtrætte 

af at have kat, at det slet ikke passer ind 

i deres liv. De vil af med den. Og den 

åbne ærlighed foretrækker Tine Fosdal 

frem for, at folk i nattens mulm og mørke 

smider katten ud, og siger ”Den klarer 

sig nok”. Når Katteejeren er ærlig, så har 

vi en mulighed for i fællesskab at hjælpe 

katten, siger Tine Fosdal. 

Som det første skal vi have noget at vide 

om katten. Egner den sig til at blive 

formidlet videre til en ny familie? Der 

kan være spørgsmål om alder, helbred og 

om kattens psyke. Er det en meget sky og 

nervøs kat, kan den tur, den skal igennem 

først på internat og så ud i et nyt hjem, 

være mere, end det er rimeligt at byde 

katten. De katte, vi har på vores internater, 

har ofte haft det godt, og de er søde 

og tillidsfulde. De er blevet til overs på et 

tidspunkt, hvor deres menneskers liv har 

stået over store forandringer. For eksempel 

ny bolig, hvor man ikke må have kat. 

Et af Tine Fosdals første spørgsmål til katteejeren 

er, om katten er neutraliseret og 

øremærket. Det skal den nemlig være, når 

den går videre til et nyt hjem efter et ophold 

hos Kattens Værn. Og her forpligter 

Tine Fosdal katteejeren til at deltage med 

ca. 500 kr. i udgifterne til Kattens Værns 


Man skal være ærlig, hvis der lige pludselig ikke er plads 

til katten i ens liv. Tine Fosdal fra Kattens Værn fortæller 

her, hvordan man bedst hjælper katten til et nyt godt liv. 

Katteklinik, hvis katten ikke er neutraliseret 

og øremærket. Selve opholdet i internatet 

betaler Kattens Værn. Alligevel kan 

der være mennesker, som siger, ”Så vil vi 

hellere have den aflivet”. Det er jo deres 

valg, siger Tine Fosdal. Hun mener dog, 

at det er svært at få aflivet og kremeret 

en kat for 500 kroner i dagens Danmark. 

Det er heller ikke særlig venligt over for 

katten, siger hun. 

Hav lidt tålmodighed 

Det er ikke umiddelbart nemt at finde 

et nyt godt hjem til en kat. De, der har 

forsøgt på egen hånd blandt familie og 

venner, ved lidt om det. 

- Desværre kontakter folk os først, når 

de er sat ud af lejligheden, eller skal flytte 

i morgen og har prøvet alle muligheder. 

Vi er deres sidste alternativ, siger Tine 

Fosdal. De ringer til et af vore internater 

og bliver meget overraskede over, at vi 

ikke har uanede mængder af plads til 

katte og masser af enlige ældre mennesker 

på ventelister, der bare søger en sød lille 

mis. ”Der må da være nogle ældre mennesker, 

som går hjemme”, siger de, uden 

at tænke over at ældre mennesker i dag er 

meget aktive, så det er ikke dem, der sidder 

hjemme og aftager de aflagte kæledyr. 

Kattens Værn vil gerne hjælpe, men vi 

bliver nødt til at bede ejeren om at passe 

på katten, indtil vi har plads til den. 

Hvis de så i deres fortravlethed spørger, 

om der er andre muligheder, siger vi til 

dem, at de er velkomne til fortsat selv at 

forsøge i vennekredsen. Men der er én 

ting, man ikke må, og det er at gå ud og 

sige: ”Hvis I ikke vil have den, så er jeg 

nødt til at aflive den”. Sådan hjælper man 

ikke sin kat, og det er ganske urimeligt 

over for de mennesker, som så siger, ”Så 

må vi hellere redde den”. Egentlig var 

de helst fri for kat. Den står i princippet 

stadigvæk til en aflivning, det er bare 

rykket lidt ud i fremtiden. Så når du 

finder et nyt hjem til katten, så skal det 

være et permanent sted, som opfylder de 

behov, som du ved katten har. Er den kat, 

man giver videre til andre, neutraliseret, 

øremærket og registreret i Det Danske 

Katteregister, så skal man huske at få 

katten registreret i den nye ejers navn. 

Det er noget rod, hvis man ikke husker 

det. Så har man nemlig stadig ansvaret for 

katten, selvom den er givet væk, og man 

selv er flyttet til den anden ende af landet. 

Det sker, at vi får katte ind på internatet, 

som er øremærkede, men når vi kontakter 

ejeren, vil han eller hun ikke kendes ved 

katten. Har ikke haft katten i årevis. Men 

hvor er den nuværende ejer, som katten er 

blevet væk fra? Det er der ingen der ved! 

Det handler grundlæggende om at have 

orden i sit kattehold, siger Tine Fosdal. 

Når man går ud og anskaffer en kat, han 

som hun, så sørger man for, at den bliver 

neutraliseret, øremærket og registreret. Vi 

har et ansvar for ikke at være med til at 

sætte killinger i verden, for der er allerede 

alt for mange katte. En kat lever ca. 16 år, 

og ingen kan se så langt ud i fremtiden. 

Har vi pludselig ikke mulighed for at 

have vores kære kat længere, så hjælper 

Kattens Værn med at sikre den et godt 

liv. Det er et stort arbejde, for vi skal helst 

ramme plet, når vi introducerer kattene 

til deres nye familier. Men kattene får en 

ny chance. Det er det vigtigste. Det, man 

virkelig ikke kan være bekendt som menneske, 

er at gå i panik og bare overlade 

katten til sin egen skæbne. Kattens Værns 

inspektører fanger masser af dejlige kælemisser, 

”vildkatte”, som viceværter i større 

bebyggelser er blevet trætte af at have rendende. 

De er hverken neutraliserede eller 

øremærkede. Deres ejere efterlyser dem 

ikke. De er kommet af med et problem. 

Men hvad med samvittigheden? 

Mere om kattevelfærd på: 

www.kattens-vaern.dk

Det må fejres 

Lørdag d. 7. november 2009 havde Kattens 

Værn i Herning slået dørene op til 

den årlige kattedag. Denne gang med 

internatets 5 års fødselsdag som ballast og 

igen med kåring af Mis(s) Herning. 

Mis(s) Herning er en uformel katteudstilling, 

hvor alle katte kan deltage, uansat 

race og herkomst. Der var ca. 20 katte, 

der deltog, og heldigvis var der mange 

af vores tidligere internatskatte udstillet. 

Det var dejligt at se dem igen, synes vi 

– ikke at det nødvendigvis var gengældt, 

men det er jo fordi de har det så godt, der 

hvor de er nu. 

Dagen starter med det obligatoriske 

sundhedscheck af kattene, udført af vores 

fast tilknyttede dyrlæger fra Herning 

Dyrehospital. Herefter bliver kattene 

indlogeret i udstillingsbure, og så er det 

5 års fødselsdag hos Kattens Værn i Herning 

udstillernes tur til lidt morgenmad, med 

rundstykker og kaffe. 

Inden den store bedømmelse af kattene 

var det tid til for de fremmødte at blive 

lidt klogere på et par emner, som vi i 

dagens anledning havde taget op – ”Går 

katte på pension” og ”Hvad sker der når 

min kat bliver gammel” – hvor der blev 

fortalt om bl.a. tandproblemer, gigt og 

ernæringsrigtig kost (seniorfoder). 

Der var også mulighed for at få en rundvisning 

på dyrehospitalet og få forklaret, 

hvad de forskellige maskiner og remedier 

bliver brugt til. 

Så var det endelig tid til bedømmelse 

af vores mange udstillingskatte. Som 

bedømmer havde vi fået den kompetente 

dyrlæge, Pia Bisgaard Andersen, fra Kattens 

Værns bestyrelse. Hun delte flittigt 

ud af titler som ”Den mest stribede kat”, 

”Det sprødeste mjav”, ”Hvideste hvæs”, 

”Grønneste øjne” og ”Blødeste poter”, 

blandt mange andre. I alle kategorier blev 

Pia bestemt sat på prøve, men heldigvis 

er det hele kun for sjov og fornøjelse, og 

det var bestemt også det bærende element 

under hele konkurrencen. Alle fik en 

kommentar med på vejen, og det var helt 

sikkert, at den mest perfekte udstillingskat 

næppe kunne have overgået vores 

”sødeste gråstribede huskat”. 

Publikums favorit (den kat der fik flest 

stemmer) blev til slut kåret som Mis(s) 

Herning. 

Selvfølgelig havde vi amerikansk lotteri 

med fine præmier til fordel for Kattens 

Værn i Herning. Tine Fosdal (internatsleder 

hos Kattens Værn på Frederiksberg) 

havde taget den lange tur fra øen og over 

til den jyske muld, så det var oplagt at bede 

Tine om at stå for præmie uddelingen. 

For at alle kunne være med i konkurrencen 

om en af de flotte præmier, havde 

vi også lavet en tipskupon, som kunne 

udfyldes og afleveres. 

Alt i alt havde alle ansatte og frivillige 

på internatet en rigtig god dag med ca. 

100 besøgende. Internatskattene var godt 

trætte på den gode måde, så de trængte til 

en velfortjent middagssøvn, da de hektiske 

timer først på dagen var overstået – et par 

timer, hvor alle besøgende var ude i vores 

store kattevoliere, og tale, nusse og kæle 

med kattene – og så bliver man altså træt 

til sidst, hvis man er kat!! 

Vi håber, denne dag har givet nogle gode 

oplevelser til alle besøgende, med gode informationer 

om Kattens Værn og det store 

arbejde, vi gør for kattene i Danmark. 

Denne dag kunne ikke have været tilrettelagt 

og afviklet, hvis det ikke havde 

været for vores frivillige. De har alle været 

til rådighed med tankespin, ideer, praktisk 

opsætning af bure og ikke mindst 

oprydning efter arrangementet. Tusind 

tak til jer alle og til vores regionale katteinspektør 

Michala, der var til rådighed 

for evt. spørgsmål hele dagen. 

Tak for alle de positive tilbagemeldinger 

vi har fået – vi vender stærkt tilbage 

næste år. 


09

Støt kattene 

Det arbejde som 

Kattens Værn udfører, 

kræver mange ansatte. 

Derfor har vi og kattene 

brug for din hjælp... 

Ved at støtte Kattens Værn økonomisk er du med til at 

opretholde vores arbejde. Du er med til at sørge for foder til 

herreløse katte, til dyrlægkontrol, øremærkning og genudsætning 

af vildtlevende katte, og til at vi har medarbejdere overalt 

i landet til at besvare dine telefonopkald. 

Testamente 

Men også efter din bortgang kan du betænke de vildtlevende 

og herreløse katte. 

Kattens Værn er den eneste organisation, der tager sig af disse 

katte. Det arbejde koster mange penge. Hele dit testamenterede 

beløb går ubeskåret til Kattens Værns arbejde. Foreningen 

er godkendt efter §8A og betaler derfor ikke boafgift til staten. 

Testamentet oprettes gratis hos foreningens advokat: 

Jytte Holm-Larsen, ADVODAN, 

Toftebæksvej 2, 2800 Lyngby, 

e-mail: jyhl@advodan.dk, Tlf.: 45880555. 

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb: 

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: 


Kontingent (200 kr. pr. år): Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat. 

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. 

Startmåned: År: 

Navn: Adresse: 

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes! 

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.: 

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift: 

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk 

send kuponen i en lukket kuvert mærket ”LG” til: Kattens Værn, administrationen, att. Regnskabschef Lene Gjerløw, 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg. 

Fradragsregler i 2010 

Kattens Værn er fritaget for gave- og boafgift. Det betyder, 

at du kan få et skattefradrag, hvis du giver gaver og bidrag 

til Kattens Værn, når gaven overstiger 500 kr. I 2010 er det 

maksimale fradragsbeløb 14.500 kr. Bidrag til de enkelte 

foreninger skal andrage mindst 500 kr., og de første 500 kr. 

af det samlede bidrag til almenvelgørende foreninger er ikke 

fradragsberettigede. 

Kattens Kattens Værn takker alle bidragsydere for at hjælpe landets 

katte. Alle bidragsydere vil blive vist på www.kattens-vaern.dk, 

i 3 mdr. fra vi har registreret indbetalingen. 

Betalingsservice 

Vi er glade for de mange, der allerede har meldt sig til at betale 

via Betalingsservice-kuponen i vores medlemsblade. Hvis ikke 

du har gjort det endnu, skal du blot udfylde kuponen her på 

siden og sende den til os. Så sparer du turen til banken eller 

posthuset – og de dyre gebyrer for indbetaling af girokort. 

Det er også en fordel for kattene, da Kattens Værn bedre kan 

planlægge den langsigtede indsats for blandt andet de 

vildtlevende, herreløse katte. Det er både muligt at tilmelde 

sin kontingentindbetaling samt give en årlig eller månedlig 

gave til foreningen. Hvis du er er interesseret i at kunne kunne 

fratrække gave-beløb på selvangivelsen, er det meget vigtigt, 

du sætter kryds i i feltet om, at vi må videregive dit cpr.nr. 

til skattemyndighederne.

Generalforsamling 

Indkaldelse til Kattens Værns 

årlige generalforsamling 

Dagsordenen er følgende 

• Valg af dirigent 

• Indlevering og godkendelse af fuldmagter 

• Bestyrelsens beretning 

• Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 

• Indkomne forslag 

• Fastsættelse af kontingent 

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 

• Valg af revisor og revisorsuppleant 

• Eventuelt 

10% rabat 

til medlemmer 

af Kattens Værn 

Generalforsamlingen finder sted 

torsdag den 15. april, kl. 15.30 til kl. 17.30. 

KATTESYGEFORSIKRING 

Vi hjælper dig – når du har mest brug for det... 

Statene 12 · 5970 Ærøskøbing · Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk 

Generalforsamlingen afholdes i år i: 

Byggeriets Hus, 

Godthåbsvej 33, 

2000 Frederiksberg 

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol 

af medlemsnumre m.v. fra kl. 15.00. 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen 

wiegaarden.dk


Samarbejde styrker 

hjælpen til dyrene 

Af Anne-Sofie Holten 

Af vækst var han lille og tætbygget, sådan 

som en rigtig sømand skal være. Af vilje 

var han en kæmpe person. Som formand 

for Kattens Værn var Poul Holm 

evigt i kamp for de udstødte, herreløse 

katte, som lever en kummerlig tilværelse. 

Øverst på hans ønskeseddel stod en kattelov. 

Den nåede ikke at komme inden 

hans død. Men der kæmpes videre. Her 

fortæller Kattens Værns Dyrlæge Tom 

Schantz Kristensen, Kattens Værns advokat 

Jytte Holm-Larsen og formanden for 

Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, 

DOSO, Peter Mollerup 

om manden, der troede på samarbejde, 

men ikke mindst troede på egne evner til 

dyreværn at føre. 

Altid i gang for kattene 

Da Poul Holm kom ind i Kattens Værn, 

gik der ikke lang tid, før han var formand. 

Han havde formatet til det. Han 

havde indsigt og var ikke bange for at 

kontakte politikerne. Han vidste, at det 

var den vej, man skulle for at opnå noget. 

Selv var han i en periode medlem af Fre- 


Kunsten at hjælpe i flok, når man vil hjælpe 

dyr, var indlysende for Kattens Værns 

formand gennem 14 år, orlogskaptajn og 

cand. Jur. Poul Holm. Han døde den 18. 

november 2009, i en alder af 78 år. Tre af 

hans nære samarbejdspartnere omkring 

dyreværn mindes ham her. 

deriksberg Kommunalbestyrelse og havde 

mange tillidshverv specielt omkring 

miljø, natur og kultur. Det fortæller 

dyrlæge Tom Schantz Kristensen, Kattens 

Værns Katteklinik på Frederiksberg og 

suppleant i Kattens Værns Bestyrelse. 

- Pouls netværk var kæmpestort. Han 

var en sober mand med en kultiveret 

fremtoning og en stor indsigt, meget 

bredt vidende. Pouls militæruddannelse 

afspejlede sig tydeligt i hans måde at styre 

bestyrelsesmøderne i Kattens Værn, hvor 

han som Orlogskaptajn sad for bordenden 

og brugte sine maritime udtryk og 

styrede med rimelig fast hånd. Nogen 

gange lidt for fast, ville nogen synes, 

men han opnåede, at der blev taget nogle 

beslutninger. Han var ikke bange for at 

sige sin mening, også når det drejede sig 

om problematiske forhold. Samtidig var 

han en venlig mand, der bekymrede sig 

meget om sine medmennesker, så han var 

vellidt. 

Han har efterladt Kattens Værn som en 

betydeligt større og stærkere forening i 

forhold til, da han startede. Og han har 

støbt nogle kugler, vi kan arbejde videre 

med, ikke mindst ønsket om en kattelov. 

Kæmpede for en kattelov 

Det var kunsthandler Valdemar Larsen 

på Frederiksberg, der via Arbejdsgruppen 

Dyrenes Stemme fik Poul Holm ind 

i arbejdet for dyrene. De to fik et godt 

samarbejde om at hjælpe dyrene, også 

gennem Fonden Majmånedskatte, der 

gav bidrag til kattemennesker, der gjorde 

en særlig indsats for kattene. Han var en 

mand, der påtog sig at kæmpe for dyrene 

over for politikerne i skarpe vendinger. 

Ikke mindst gennem DOSO, Dyreværns- 

Organisationernes SamarbejdsOrganisation, 

som han var hovedkraften bag. 

I alle årene kæmpede Poul utrætteligt for 

en lov om katte. Den nåede ikke at komme 

inden hans død, men den er tættere 

på end nogensinde. Han tog initiativet 

til Det Danske Katteregister, som er et 

landsdækkende register bygget på Kattens 

Værns oprindelige register. 

Hans kærlighed til katte var ikke kun på 

det overordnede plan. Han var aldrig på 

besøg noget sted, hvor der var katte, for 

eksempel i foreningens internater, uden 

at skulle have sig en snak med de enkelte 

katte og lige kæle lidt for dem. Hans egen 

kat gennem mange år husker jeg som

noget arrig. Jeg behandlede den nogle 

gange, og den var meget svær at komme 

til. Men Poul elskede den kat! Jeg tror, 

den blev 20 år! 

Han tog sig også af kattene i nærmiljøet 

oppe ved sommerhuset på Sjællands 

Odde. Han købte fisk på havnen og fik 

en god kontakt til fiskerne og sørgede for, 

at de vildtlevende katte, der var der, blev 

neutraliseret og genudsat og blev fodret. 

Så på den måde lavede han også lokalt 

katteværnsarbejde. 

Han troede på sig selv som 

kattenes beskytter 

- Når Kattemennesker som Poul Holm 

kalder sig selv for specielle, så mener de i 

virkeligheden dybt engagerede, for katten 

er det husdyr, der nok er mest populært, 

men samtidig har flest fjender blandt 

mennesker, siger Jytte Holm-Larsen, 

advokat for Kattens Værn og tidligere bestyrelsesmedlem. 

Derfor kæmper de, der 

kæmper for kattene, ekstra hårdt. Poul 

forsvarede kattene med stort engagement. 

I modsætning til hunden findes der katte, 

som er vildtlevende, og det er de vildtlevende 

kattes kummerlige vilkår, som altid 

har ligget os på sinde i Kattens Værn. 

Alle de ofte livstruende situationer som 

katten kommer i, når folk overlader den 

til sig selv, og når herreløse katte bliver 

en plage og en irritation for andre. Poul 

var optaget af at få de vildtlevende kattes 

liv lagt i rammer, hvor de bliver fodret 

og holdt sygdomsfrie og ikke bliver for 

mange. Så kan de vildtlevende katte være 

både til glæde og til nytte. Og det er der 

blevet gjort meget for med stor succes i 

hele landet. 

Genudsætningsprojekter, hvor små grupper 

af vildtlevende katte bliver indfanget, 

øremærket, neutraliseret og vaccineret og 

genudsat til et liv under en foderværts 

bevågenhed, var en mærkesag for Poul. 

Også internaterne, som Poul så som 

foreningens repræsentation overfor omverdenen. 

Han gjorde samtidig et stort 

arbejde for dannelsen af Det danske Katteregister 

sammen med andre dyreværnsforeninger 

og dyrlægeforeningen. Det var 

han klart initiativtager til. 

Jeg tror, at hans kærlighed til katte var 

en naturlig del af hele hans almindelige, 

menneskelige omsorg for dyr og for 

naturen. Poul var så privilegeret, at han 

som Orlogskaptajn blev pensioneret fra 

Søværnet i en tidlig alder. Det betød, at 

han kunne bruge sin tid på at lave frivilligt 

arbejde, og det var en mulighed han 

i høj grad benyttede, og han var stolt af 

at kunne hjælpe frivilligt. Det var meget 

væsentligt for ham, at der ikke var penge 

i det, at han ikke modtog honorarer. 

Hans kontor var hans lukaf 

Som bestyrelsesformand var han både 

meget styrende og meget underholdende. 

Han hørte på andres meninger, men var 

som regel fast forankret i sine egne. Han 

var meget sikker på, at det, han gjorde, 

var det rigtige. Han var ”skibets kaptajn” 

og de maritime udtryk forlod aldrig Poul. 

I Kattens Værn var de ansatte ”mandskabet”, 

og hans kontor var hans lukaf, og 

når vi skulle spise, skulle vi have skafning. 

I sine unge dage var Poul på Kongeskibet 

Dannebrog, og han elskede at fortælle 

historier fra den gang og de togter, han 

havde været på. Der var festlige historier 

om, når Kong Frederik den Niende, der 

jo også var en rigtig sømand, kom ned 

til mandskabet. Det var meget yndet 

underholdning. 

Andre sider af Poul var hans historiske interesse 

for København og Frederiksberg. 

Han var rundviser og meget vidende 

om de historiske steder. Han sad også 

i andre bestyrelser, blandt andet Jytte 

Abildstrøms teater i Riddersalen i Lorry. 

Mangfoldigheden var stor, og så var han 

familiemenneske om noget og meget stolt 

af de to døtre og tre børnebørn. 

Han tog initiativ til DOSO - 

samarbejdet 

- Poul Holm og jeg havde kendt hinanden 

i flere år, da vores egentlige samarbejde 

begyndte for ca. otte år siden. Det 

var, da han tog initiativ til DOSU som 

er forkortelsen af Dyreværnsorganisationernes 

Samarbejdsudvalg, fortæller 

Peter Mollerup, tidligere administrerende 

direktør i Gyldendal og stifter af og formand 

for dyreværnsforeningen Dyrenes 

Venner. 

- Det var Poul, der indkaldte til det første 

møde, som foregik på Kattens Værn. 

Hans filosofi var, at hvis vi større og mindre 

dyreværnsforeninger stod sammen 

uanset vores forskellige specialområder, så 

stod vi stærkt. Og det har vist sig at være 

rigtigt. Vi startede med at være otte dyreværnsforeninger 

fra hele landet. Samarbejdet 

var frivilligt. Man hjalp hinanden, 

når der var vanskelige dyreværnssager, 

man udvekslede erfaringer og enedes om 

at melde fælles ud, hvor man kunne. Vi 

skrev under på en loyalitetserklæring om 

at stå sammen, men kunne i øvrigt gøre, 

hvad vi ville ved siden af. 

Det var en kaffeklub. Men det ændrede 

sig efter et møde, hvor folketingsmedlem 

Christian H. Hansen havde bedt om at få 

lov at være med. Det foregik hjemme hos 

mig. Og jeg husker, hvordan vi sad 20 

måbende mennesker i stuen og modtog 

en ordentlig omgang. Vi fik ikke nok 

ud af vores arbejde, vi skulle være mere 

professionelle og mere slagkraftigt og 

udadvendt organiseret, sagde Christian 

H. Hansen. Og han havde ret! 

- Så gik Poul og jeg i gang med at lave 

vedtægter, kontingenter og så videre. Vi 

holdt en stiftende generalforsamling, 

og DOSU skiftede navn til DOSO, 

Dyreværns - Organisationernes Samarbejds 

-Organisation, og i dag er vi 

store. Repræsenterer nu 16 dyreværnsforeninger 

med en medlemsskare på 

mere end 100.000 mennesker. DOSO er 

høringsberettiget, når der skal laves love 

og bekendtgørelser om dyr, og sidder i 


13


Poul kendte Verden uden for Danmark. Det fik vi glæde af, da Kattens Værn var på Malta på Dansk Folkeferies Feriecenter. 

Vi havde sagt ”ja” til at etablere en kattepolitik for stedets mere eller mindre vildt levende katte. Inden kattene blev neutraliseret 

skulle de testes for katteaids og leukæmi. Da vi tog blodprøve på den første ud af mere end 100 katte, viste det sig, at den var 

leukæmi positiv. Så alle skulle testes. Vi var nødt til at rekvirere flere tests fra Danmark. De kom også hurtigt med fly, men vi kunne 

ikke få dem udleveret, fordi jeg var udenlandsk dyrlæge. Hvad skulle vi gøre? Poul tog en hurtig beslutning. Vi kørte til lufthavnen! 

Her forsvandt Poul ind på et kontor, mens vi andre ventede i bilen. Der gik lang tid, vi begyndte at blive urolige. Vi kunne se ham 

energisk gå fra det ene kontor til det andet. Endelig kom han ud med et stort smil og med pakken under armen. ”Hvordan fik du 

den udleveret?” Man kan opnå meget med en lille smule bestikkelse”, svarede han med et stort grin. 

Kattens Værns dyrlæge, Tom Schantz Kristensen 

mange udvalg om bedre dyrevelfærd, ikke 

mindst for landbrugsdyrene. Så det var en 

god ide Poul fik, da han ville have dette 

samarbejde, for vi bliver hørt. Og ånden 

om at støtte hinandens mærkesager lever 

sideløbende. For eksempel kører Dyrenes 

Venner i øjeblikket en protest mod seksuelt 

misbrug af dyr, og den støtter de andre 

medlemsforeninger så samtidig i deres 

medlemsblade. Det er guld værd. 

Han holdt af traditioner 

Ingen, der kendte Poul godt, kan 

lade være at tænke på ham, når 

det er fuldmåne! Han og hans 

kone Birthe havde den tradition 

at drikke en flaske champagne, 

hver gang det var fuldmåne. Og det 

gjorde de i hele deres lange 

liv. Det siger meget om hans 

kærlighed til traditioner. Han sagde 

også altid, ”Inden jeg går i seng, 

tager jeg en whisky og et stykke 

chokolade, så sover man så godt”. 


Poul var grøn 

Poul sad i mange år for bordenden i 

DOSO, men så foreslog han for et par 

år siden, at jeg blev formand. Det gjorde 

Poul, fordi han var meget bevidst om, at 

det ikke var alle, der havde det lige godt 

med hans meget korte, kontante facon. 

Når dyrevenner mødes, så har de også 

brug for at hyggesnakke og udveksle erfaringer 

fra dagligdagen. Den slags havde 

Poul ikke tålmodighed til, og han vidste 

godt selv, at der var noget der, som var 

vigtigt, men som han ikke var så god til. 

Han mente, at jeg var et mere imødekommende 

gemyt. Selvom vi var meget 

forskellige, så fik vi et godt venskab, Poul 

og jeg. Min kone Bibi og jeg var med, da 

han fyldte 75 og besøgte Poul og Birthe 

både på Frederiksberg og i sommerhuset 

på Sjællands Odde. Han og jeg spiste 

frokost sammen en gang hver tredje 

måned, hvor vi gennemgik de forskellige 

dyreværnsproblemer, vi arbejdede med. 

Det foregik i vegetarrestauranten Den 

Grønne Kælder i Pilestræde i København. 

Poul var jo grøn! Både i Danmarks Naturfredningsforening 

og i en periode som 

medlem af et grønt parti i Frederiksberg 

Kommune. 

Sidste gang, jeg så Poul, var til DOSO’s årlige middag. Han var syg, men så ikke syg ud og var meget underholdende. Han 

fortalte historien om den gang, han og Klaus Vestergaard, som var forsker i dyrevelfærd på Landbohøjskolen og medlem af Dyrenes 

Beskyttelses bestyrelse, var til generalforsamling i Danmarks Husdyrpark, Oregård på Fyn, hvor man samler gamle husdyrracer. 

Klaus Vestergaard var formand, og Poul var kasserer, men de var ikke særligt velkomne og opdagede snart en slet skjult dagsorden 

om, at få dem smidt ud af bestyrelsen på Oregård. Der var på det tidspunkt en diskussion om de gamle racers renhed og dermed 

projektets berettigelse til at få offentlige tilskud. Klaus Vestergaard havde sat fingeren på et ømt punkt, og man ville have ham og 

Poul til at aflevere pengekassen og medlemslisten. Men det ville de ikke. De rejste sig for at forlade mødet. Men et par store 

kraftige doormantyper spærrede vejen for dem. De kunne ikke komme ud, hvis ikke de afleverede! Efter et stykke tid bad Poul om 

at måtte gå på toilettet. Der ude fra ringede han til politiet, som kom og eskorterede ham og Klaus Vestergaard ud. 

”Medlemslisten tog de fra os, men pengekassen fik de ikke fat i!” grinede Poul. 

Formand for DOSO, Peter Mollerup

Katten og 

den store fasan 

Af Bodil Trangbæk 

En mørk og sort januaraften mistede jeg 

min lille sorte tamkat, som jeg havde haft 

i 14 mdr. Den blev kørt over, og selv om 

jeg fik hjertelig og varm hjælp fra Buddinge 

Dyreklinik, stod kattens liv ikke til 

at redde. 

Men allerede i februar fik jeg gennem 

internatet på Frederiksberg en billedskøn 

fem måneder gammel, stribet kat. Dens 

søskende hed ”Snip” og ”Snap”, og derfor 

var han selv kommet til at hedde ”Snude”. 

Jeg gav ham nu et andet navn og var 

spændt på, hvordan han ville klare det 

frie liv i Hjortekær med Dyrehaven som 

nærmeste nabo. Han havde jo aldrig for 

alvor prøvet at være udendørs. Det gik nu 

fint, for katten lærte hurtigt kattelemmen 

at kende og blev med det samme gode 

venner med min 16 år gamle kat. 

Men – jeg har en fasankok, som kommer 

og spiser sammen med de andre fugle 

næsten hver dag. Det var for spændende 

for katten, som absolut skulle prøve at 

udfordre den store fugl. Han for af sted 

efter fasanen, som omgåede kvitterede 

med et hak i panden på katten, fulgt til 

dørs af den karakteristiske skryden. 

Katten kom pibende hjem gennem kattelemmen, 

og siden har han ikke set til fasanens 

side. Den lurer til gengæld på ham 

– men alt i alt i fred og fordragelighed. 

Mig og min 

nye madmor 

Af Anny Meldgaard 

Jeg ved ikke, hvor jeg kommer fra. Jeg 

Læsernes egne sider... 

tror, jeg havde en familie før, hvor jeg 

ikke var velkommen mere. Så en dag var 

jeg overladt til mig selv. Gik og tiggede 

mad, og pludselig var der en, der kaldte 

på mig. Jeg hvæsede og blev bange, men 

hun kaldte bare venligt på mig, strøg mig 

over min pjuskede pels og gav mig mere 

mad. Jeg skyndte mig væk, men kom 

alligevel tilbage, og efterhånden blev vi 

gode venner. 

Nu har jeg været her et stykke tid, og vil 

gerne ud igen. Men min nye madmor 

skal af sted nogle dage, og siger jeg må 

vente, til hun kommer hjem igen. Det 

glæder jeg mig til, for så skal vi kæle igen. 

Jeg skal bare passe på, jeg ikke kommer til 

at spænde ben for hende, så hun falder. 

Jeg skal også til dyrlægen og kastreres, 

for min madmor synes det er synd, der 

kommer killinger til verden, som ikke 

har nogen, der vil tage sig af dem, og som 

ender med at gå for lud og koldt vand. 

Kærlig hilsen 

Lillemis. 

”Stemningsbillede 

med kat” 

Af Karen Sørensen 

Oil og mor 

Af Charlotte Hansen 

Hej, jeg hedder Oil. ”Oil” betyder olie 

på engelsk, og jeg hedder Oil, fordi jeg er 

helt sort. 

Min mor elsker katte og har haft katte i 

mange år. Hun er uddannet dyreassistent 

og har læst alverdens kattebøger. Min 

mor fandt mig for halvandet år siden. 

Først turde jeg ikke rigtig komme frem, 

men min mor fulgte lyden af min mjaven, 

og til sidst kom jeg frem fra den bil, 

jeg havde gemt mig under. Jeg var meget 

lille – mellem otte og ti uger gammel – 

meget ulykkelig og meget tynd. 

Min mor tog mig med hjem og fodrede 

mig, for jeg var meget sulten og tørstig. 

I dag bor jeg hos min mor. Jeg er indekat, 

men har været hos dyrlægen og blevet 

vaccineret alligevel. Dyrlægen siger, at 

jeg er meget nem, fordi jeg hverken bider 

eller kradser, når han undersøger mig. 

Men jeg er også en meget stædig pigemis, 

som kun vil drikke, hvis min mor sidder 

med mig. 

Vi har planer om at få en kat mere fra 

et internat, for jeg kan ikke så godt lide 

at være alene hjemme. Min mor har en 

drøm om at åbne sit eget katteinternat. Så 

hvis hun vinder den store gevinst i lotto, 

køber vi et nedlagt landbrug og indretter 

det. Der er så mange katte, der bliver 

forladt, og min mor kan ikke lide, at dyr 

har det dårligt. 

Mange kattehilsner fra Oil og 

mor Charlotte. 

Der sidder en kat på min dyne 

Og når jeg er ude af syne 

Så ser han sit snit 

Til at putte sig lidt 

For ”måske det ku’ tordne og lyne” 

Nu ligger den under min dyne 

Og så kan det tordne og lyne 

Vi putter os lidt 

Snart ser jeg mit snit 

Til at liste mig ”ude af syne” 

Det ’ kun mine ben der kan sove 

I denne vor fælles alkove 

Han ligger på tværs 

I mit søvn univers 

At vække ham ej jeg tør vove 


15

Butiksvarer 

Småt og godt 

l Spillekort 

l Refleksbånd til voksne og børn 

l Polet til indkøbsvogne 

25,pr. 

stk. 

Flotte t-shirts 

59,- 

Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra 

glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de 

stort set ikke ændrer sig i vask. 

Str.: S –XXL 

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse 

mindre end du normalt bruger – så passer den. 

Drikkedunke 

Fri for phtalater 

Kan komme i opvaskemaskinen 

opvaskemaskinen 

Lås i tuden og EU-godkendt 

Mål: Mål: Ø 7,5 cm cm x 25,3 cm 

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger. 

Handy taske 

Rummelig tilbehørstaske til nøgler, 

pung og telefon, når du ikke har brug 

for din sædvanlige taske eller rygsæk. 

Lavet i polyester med PVC-bund. 

God størrelse til de få nødvendige ting. 

Mål 20 cm x 2 cm x 35 cm. 

45,- 

35,pr. 

stk. 

118,- 

35,- 

Krus 

Hverdagskrus af en 

solid kvalitet, der tåler 

maskinopvask. 

Kroge 

Hårde plastkroge med 

assorterede kattemotiver. 

Selvklæbende pude på 

bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

Madkasse 

38,- 

Praktisk madkasse til junior 

med rumdeler, 3 rum. Fri for 

phtalater. Mål: 14 cm x 8,5 cm. 

168,- 

Skuldertasker 

Dokumenttaske med stort foret rum med plads til 

din PC og ekstra lomme. Velcrolukning, aftagelig 

skulderrem med metalspænde. Polstret håndtag, der 

sikrer behageligt greb. Mål: 32 cm x 40 cm x 14 cm. 

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,stk. 

T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,stk. 

Drikkedunke á kr 45,- stk. Polet á kr. 25,stk. 

Drikkedunke á kr 45,- stk. Tilbehørstasker á kr. 118,stk. 

Skuldertasker á kr 168,- stk. Krus á kr. 35,stk. 

Skuldertasker á kr 168,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,stk. 

Termokander á kr 165,stk. 

Termokander á kr 165,stk. 

Plastkroge á kr 35,stk. 

Madkasser á kr. 38,- 

OBS: Vi sender kun indlandspakker. 

2 krus i sæt m/ske 

135,- 

Ren luksus, for den der vil have sit eget krus, i 

unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende 

porcelænsskeer. Tåler maskinopvask. 

165,- 

Termokander 

Det er nu lykkedes os at få skaffet 

de eftertragtede termokander, der 

tidligere har været en del af vores 

merchandise sortiment. De holder 

rigtig godt på varmen, skulle vi hilse 

og sige fra ejere af termokanden. 

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. 

HUSK at lægge kr. 70,00 til porto, oveni det samlede beløb. 

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften): 

E-mail: 

Sort 

Blå 

Grøn 

Rød 

Vinrød 

Orange 

Hvid 

Sølv

Mis(s) 

Malou 

Af Isabella Comas 

Madammen hedder Malou, 

et navn hun kender og 

lystrer, når det passer hende. 

Hun var 5½ år, da vi hentede hende på 

Falster, hvor hun var endt på et kattehjem, 

fordi hendes mennesker skulle skilles 

og bo i lejlighed og ikke kunne have 

hende med. Smuk, elegant kat med den 

flotteste sølvgrå pels og store turkisfarvede 

øjne, en indladende facon og bestemt 

meget opsøgende; og med en lille ekstra 

krølle på opførslen, som katteherbergpersonale 

generelt ynder at kalde en stor 

personlighed (hvilket vi senere afkodede 

som synonym for “plagemaskine med 

stædighed i æselkategorien”). 

Men vi var glade... indtil ca. 10 min. efter 

hjemturen var startet. En hylen, tuden, 

kradsen og jamren fra transportkassen var 

begyndt og stoppede ikke før hun blev 

lukket ud igen 1½ time senere. Der var 

intet, der kunne formilde hende undervejs. 

Rasende som en furie var hun, og 

som førstegangskatteejere var vi allerede 

RET bekymrede. Men vel hjemme nord 

for København blev hun lukket ud igen 

og spankulerede rundt og indtog sine 

nye besiddelser. Tydeligvis fornærmet 

over den elendige behandling med 

transportkasse og uendelig køretur. Vi 

fandt snart ud af, at vores nyerhvervede 

pelsede veninde var møgforkælet, meget 

snakkende, yderst durkdreven og vedholdende, 

især når det gjaldt om at plage om 

mad og undgå ubehageligheder såsom at 

overnatte i bryggerset. Hun var tydeligvis 


vant til, at mad udelukkende bestod af 

Whiskas, og at vand ikke var noget man 

gav ordentlige katte. Det skulle hellere 

være mælk og allerhelst fløde! Tørkost var 

langt under hendes værdighed og hun 

ville da blæse på, hvor sundt det var for 

tænder, pels og alskens lidelser. 

Magtkampen startede og min mand viste 

sig at være den mest hårdføre af de to. 

Han havde i sit hjertes godhed købt kødboller 

og regnede med at det måske ville 

hjælpe lidt på den kræsne attitude. Men 

madammen ville ikke så meget som røre 

ved dem og lavede katteklassikeren for 

foragt ved at vende bagperronen til madskålen 

og sparke bagud. Vorherre bevares 

for noget bras at byde hende. Han var 

standhaftig og præsenterede hende ikke 

for andet end kødboller tre dage i træk, 

trods højlydt plagen og miaven og fornærmede 

blikke. Da de tre dage var gået 

og kødbollerne spist (sulten sejrede), var 

tørkosten pludselig et meget mere tåleligt 

alternativ, og siden har vi sjovt nok aldrig 

mere haft problemer med at få hende til 

at spise tørkost! Er der optræk til brok, 

siger vi bare ”KØDBOLLER” og så spiser 

hun uden at kny. 

I starten kunne man forvente et dask med 

en sømforet vante, hvis man formastede 

sig til at nusse hende på hendes runde, 

pelsbløde mave, eller hvis man rørte 

hende, uden at hun selv havde gjort de 

indledende øvelser. Men med tiden er 

hun blevet uendeligt meget mere medgør- 

lig, selvom hun stadig er en bestemt 

dame. Hendes tillid er blevet så stor at 

hun gerne lægger sig på ryggen, så hendes 

efterhånden ikke helt ubetydelige vom 

er klar til at blive aet. 

Hendes snakkesaglighed er ikke blevet 

mindre med årene og hun har et imponerende 

og varieret repertoire - og 

lydniveauet er ligeledes væsentligt over, 

hvad man forventer sig af en kat. Stemmepragten 

bliver i særdeleshed brugt om 

morgenen. Fruen starter med at komme 

med små venlige miavlyde for at gøre 

opmærksom på sin tilstedeværelse (som 

om man nogensinde var i tvivl), og så 

stiger mislydene gradvist til et øredøvende 

crescendo, indtil min mand har givet 

hende de 5 dråber mælk, som han har 

gjort til en del af hendes morgenritual. 

Mest af hensyn til husfreden, så han kan 

få sine havregryn med mælk i fred og ro. 

Lige efter vi havde fået hende, var vi kortvarigt 

gået ud af stuen for at hente noget 

under morgenmaden. Da vi kom tilbage, 

stod hun med forpoterne på bordet og 

drak mælk af de opøste havregryn med 

mælk på, uden at ænse at vi var kommet 

tilbage og stod med hænderne i siden 

og så bistre ud. Det er muligt, hun ellers 

ikke er til fals for bestikkelse, men 

hun gør hvadsomhelst for mælk, og det 

er ganske indlysende, at hun anser os 

for at være ret nemme at narre, for hun 

gentager plageriet med jævne mellemrum

i løbet af dagen, når en af os nærmer os 

køleskabet... - det KUNNE jo være, at vi 

havde glemt, at hun havde fået sin daglige 

dosis. 

Det siges, at katte er vanedyr, men en 

meget kærkommen afbrydelse i rutinerne 

i Malous kattetilværelse er besøg af mine 

gamle forældre, som altid har en dåse af 

den forjættede kattemad med. Så bliver 

der guffet, og det asketiske tørkostliv får 

en ny og bedre dimension for en kort 

stund. 

Hun nyder uden tvivl at have mulighed 

for at gå ud og ind, som det passer hende 

gennem kattelemmen, men det er helt 

sikkert, at hvis vi skulle flytte til en lejlighed, 

så ville det ikke være det største offer 

for hende at skifte vores blomsterbede ud 

med en kattebakke. Hun går helst ikke, 

hvor man kan risikere at blive møget til, 

og de steder, hvor vi har flisegange, foretrækker 

aristokatten at gå på disse fremfor 

det beskidte græs! Hun har den reneste, 

mest velplejede kattepels der er set nogensinde, 

og de få pauser i snorkeriet i sofaen 

bliver tydeligvis brugt på at behandle 

pelsen efter alle kunstens regler. 

Een ting hun aldrig vænner sig 

til, er at blive proppet ned i en 

transportkasse, hvilket er en nødvendighed 

ved det årlige dyrlægeeftersyn. 

Det er en begivenhed vi altid ser frem 

til med en vis bæven. Malou er en stor 

kat, hun har kræfter, og hun er klog. 

Hvis hun ser transportkassen er løbet 

kørt. Hverken rejer, fløde, dåsemad eller 

søde ord hjælper hende så meget som 

en centimeter nærmere den forbistrede 

kasse. Det er på med handsker og i gang 

med en kæmpe slåskamp for at få 7-8 kilo 

hylende kat med poter i alle retninger ind 

i kassen, vel at mærke, hvis man altså har 

nået at forhindre hende i at stikke af forinden. 

Men men men, for et par år siden 

lurede jeg hende for første gang. 

Hun lå på reposen på 1. sal og slangede 

sig fra en position uden udsyn til trappen. 

Så jeg placerede strategisk kassen uden for 

hendes synsvidde, satte mig ned og nussede 

katten, som afslappet nød den udelte 

opmærksomhed - og så, SLAM! uden varsel 

slog jeg til og nuppede hende i hoved 

og bagdel. To splitsekunder senere var 

hun nede i kassen og jeg hamrede låget 

på, inden hun overhovedet havde overve- 

Ååhhhh nej...! 

Lopper? Flåter? 

Beskyt med 

Frontline Combo 

regelmæssigt hver 4. uge 

Læs mere på www.frontline.com 

jet at ytre sit første miav. Triumf. Hun var 

helt klart blevet overrumplet, og jeg må 

indrømme, at jeg var tæt på at tage en 

sejrsrunde omkring gadekæret hvor vi bor. 

Vi gentog manøvren igen i år. Dog havde 

jeg min mand med denne gang - bare i 

tilfælde af, at hun kunne se paralleller til 

sidste års totale nederlag, udspekuleret 

som hun er. Ja, folk griner nok, men lur 

mig om hun ikke kan huske den slags. 

Men igen fik vi skovlen under hende. 

Bæstet var betvunget og vi kunne næsten 

ikke få armene ned. 

Malou er nu 13 år gammel, still going 

strong og en evig kilde til morskab. Det 

var ikke løgn, hvad de sagde på Falster i 

sin tid. Madammen har personality. Hun 

er en virkelig sjov kat og et højt skattet 

medlem af familien. 

PRODUKTINFORMATION: Frontline Combo Vet. er et middel til brug på 

huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt 

stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide 

egenskaber (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter 

og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op 

til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at 

hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra 

æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over 

for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling 

af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 

uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: Må ikke 

anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. 

Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. 

Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. 

Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 

0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 

20- 40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 

pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund 

og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: Blandt de meget 

sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner 

på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, 

kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, 

reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, 

depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. 

Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end 

en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes 

virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr 

slikker hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed 

indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. 

Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr 

eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør 

undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. 

Pakninger: Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. 

Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Februar 2009. Indehaver af markedsføringstilladelsen 

i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, 

tlf. 4454 0040. 

- igen og igen og igen… 

FL/DK/A/02.09

Om at 

få en 

voksen 

kat 

Hvorfor skrive denne artikel 

Jeg læste nyligt om et katteinternat, 

som havde rigtig mange katte i 

øjeblikket, som de søgte nye hjem 

til. Det var både killinger og voksne 

katte, internatet havde svært ved at 

komme af med. 

Afsætningen af kattene var 

ligeledes væsentlig lavere for 

internatet, end normalt. Desuden 

stod i artiklen, at flere mennesker 

nu indleverer deres kat, fordi de 

ikke ser det muligt at beholde 

den. Årsagerne til dette er sikkert 

mange. 

Jeg har derfor skrevet denne artikel, 

da jeg for ca. 3 mdr. siden selv har 

fået en voksen kat, og gerne vil 

dele mine overvejelser og erfaringer 

med dette. Jeg er rigtig glad for 

den kat, jeg har fået, og den trives 

godt. Det er derfor mit håb, at andre 

kunne få lyst til at få en voksen kat. 


Af Jytte Molbech, Odense 

Jeg havde overvejet det længe. Kigget 

på nettet på racekatte, set på forskellige 

internaters hjemmesider, læst annoncer i 

avisen, o.s.v. Kunne ikke rigtigt bestemme 

mig. Eller skulle jeg i det hele taget 

anskaffe et dyr, som jeg blev afhængig af, 

og som begrænsede mine udfoldelsesmuligheder? 

Jeg havde hele tiden tænkt, hvis jeg skal 

have et dyr, vil jeg have det fra lille. Jeg 

ville selv præge det. Desuden vidste jeg 

fra tidligere, hvor jeg havde arbejdet både 

på hundepension, hestestutteri, samt en 

gård, at alle de dyr jeg havde haft med at 

gøre fra små, var blevet rolige, kærlige, 

raske, omgængelige. Så mit udgangspunkt 

har hele tiden været, nej, jeg skal 

ikke have en kat, som jeg ikke ved, hvad 

har været igennem, og hvad hvis den har 

taget skade af det, den har oplevet? 

En dag læste jeg på en internetside, at 

der også kunne være fordele ved at få en 

voksen kat. 

Den ville formentlig være ude over de 

værste spilopper, højst sandsynligt renlig 

og sikkert mere rolig. Oplysningerne 

skubbede til mine holdninger, så jeg 

ikke længere var helt så afvisende, over 

for tanken – og en dag lå der overraskende 

en seddel i min postkasse. 

Det drejede sig om en voksen kat på lidt 

over et år, som en familie havde fundet på 

en kattepension, hvor den ganske enkelt 

ikke var blevet afhentet efter pensionsopholdet, 

som ufrivilligt havde varet i tre 

måneder. Familien havde forbarmet sig 

over den, men katten var så territorial, at 

deres ”gamle” kat havde svært ved at være 

i eget hjem. Selv efter råd fra venner og 

dyrlæger, var det ikke lykkedes at få de to 

katte til at leve rimeligt sammen. Derfor 

søgte de nu et nyt hjem til ”pensionskatten”. 

Der havde været flere refleksioner 

på sedlen, og ejeren havde besøgt flere 

interesserede for at finde et forhåbentligt 

varigt hjem. Valget faldt på mig, efter vi 

havde talt sammen, uden at jeg endnu 

havde set katten. 

Jeg bor et sted, hvor katten kan færdes 

meget ude. Den må også gerne være i 

hele huset. Her er ikke megen trafik, så 

risikoen for at blive kørt ned er minimal. 

Jeg har ikke andre dyr, og planlægger 

heller ikke at få flere. Her er ikke længere 

små børn, så jeg bor nu alene med et 

arbejde, hvor jeg ofte er hjemme. Så det 

er et hjem, hvor der er roligt, og med 

kun en person i husstanden med tid og 

lyst til at tage sig af katten. Jeg er vant 

til at passe dyr, og kender deres signaler, 

selvom det eneste dyr, jeg selv har haft 

som voksen, var en kanin til min søn. 

Men jeg ved af erfaring, at det er vigtigt, 

at der tages hensyn til dyrets adfærd og 

psyke samt forhistorie, når der skal vælges 

et nyt hjem. Så er chancen for, at alle 

bliver tilfredse størst. 

Inden jeg fik katten, havde jeg besluttet, 

hvad den måtte og ikke måtte hos mig. 

Jeg havde også besluttet at være meget 

rummelig for at forhindre, at katten 

skulle flyttes mere i sit liv, men havde 

bestemt, at hvis den viste sig at være 

meget adfærdsvanskelig eller skør, ville 

jeg ikke beholde den for enhver pris. Jeg 

havde derudover lovet familien, at jeg 

ville kontakte dem som de første, hvis det 

ikke gik, og jeg ikke så mig i stand til at 

beholde katten. 

Jeg havde ligeledes besluttet at indgå 

nogle kompromiser i forhold til, hvad jeg 

ellers ville have accepteret ved anskaffelsen 

af et dyr for at hjælpe katten til 

at blive tryg hos mig i respekt for dens 

omskiftelige tilværelse. Derudover har 

familien, jeg købte hende af, været rigtig 

søde og hjulpet med til, at katten ville få 

en god start hos mig. Jeg fik fx hendes 

hidtidige tørkost, hendes kattehule og 

kattetæppe med, så hun havde noget med 

sin egen lugt på, og hendes kattebakke, 

klargjort med rent kattegrus, af samme 

slags som hun plejede at bruge. Og der 

har ikke været ”uheld” inde. Katten blev 

løftet ind i sin kattebakke, da den havde 

spist første gang her. Bingo. Anden gang, 

da vi havde leget. Bingo. Øjeblikkelig ros 

begge gange. Efterfølgende blev bakken 

brugt uden problemer. 

Efter hun nu kan komme ud, som hun 

vil, har hun kun besørget ganske få gange 

i bakken. Jeg har den dog fortsat stående, 

så hun kan bruge den, hvis jeg ikke er 

hjemme, da her ikke er installeret kattelem. 

Desuden havde familien medbragt 

legetøj, noget vådfoder og givet hende 

en ampul mod lopper og flåt. Katten var 

steriliseret, vaccineret og øremærket. 

Og et af mine kompromiser var, at 

hun måtte sove i min seng og i sofaen, 

hvilket har vist sig at være de foretrukne

steder. På sofaen lagde jeg det tæppe, der 

fulgte med fra de tidligere ejere. Katten 

havde tidligere været vant til at måtte 

være overalt, også på køkkenborde og 

vindueskarme. Dette vil jeg dog ikke 

have, ingen dyr, hvor jeg har min egen 

mad, eller hvor katten evt. kan komme til 

skade og brænde eller skolde sig. 

Min kat lagde selvfølgelig ud med at 

hoppe op på alle borde og vindueskarme. 

Den har skam også væltet og smadret 

en enkelt blomst. Jeg fjernede dog hurtigt 

de ting jeg ikke ville have væltet og ødelagt, 

for at spare mig selv for ærgrelser, 

men også i det håb, at de måske kunne 

komme op igen, senere. I øvrigt er det 

jo ikke muligt at leve helt som man plejer, 

når der kommer levende væsener ind 

i ens bolig. Jeg har dog hele tiden haft i 

baghovedet, at alt ikke skulle indrettes 

efter katten – jeg bor her jo også, så katten 

må også indrette sig efter mig. 

Jeg har fjernet hende øjeblikkeligt, når 

hun er hoppet op et forbudt sted, med 

et roligt, konsekvent og bestemt ”NEJ”, 

og derefter løftet hende ned igen. Andre 

gange har jeg sagt ”NED”, og når hun så 

er hoppet ned, er hun blevet rost øjeblikkeligt. 

Selvfølgelig kunne jeg ikke kontrollere 

hende, når hun var alene hjemme og 

måske spankulerede rundt på køkkenbordene 

eller toiletsædet. I starten måtte jeg 

hele tiden huske på at lukke låget. Men 

jeg tror, man bliver træt af dyr, hvis man 

hele tiden skal huske på dit og dat, eller 

de kommer til at ødelægge for mange 

ting, fordi de ikke har lært det. Heldigvis 

er hun en klog kat, så det er muligt at 

lære nyt, selv som voksen. Jeg bruger det 

navn, hun havde, da jeg fik hende. Jeg 

mente det var bedst, for ikke at forvirre 

hende yderligere, men har senere læst, at 

dyr godt kan skifte navn. 

I starten ville katten kun snakke meget 

kortvarigt, og hun blev hurtigt ”sur” og 

bed og rev. Her sagde jeg også ”NEJ”, 

men holdt øjeblikkeligt op med at røre 

hende, og lod hende være. Snart efter 

valgte hun blot at gå ved et nej frem for 

at blive aggressiv, og det fik hun ros for. 

Lige fra starten har hun dog oftest opholdt 

sig lige i nærheden af mig, og hun 

har også fulgt efter mig, så der var ingen 

tvivl om, at katten vidste, hvor og hvem 

hun hørte til. Det viste jo også, hun var 

interesseret i kontakt, den skulle blot ikke 

være for tæt, omklamrende, eller langvarig. 

Hun bed og kradsede også i mine ben 

umiddelbart efter, at hun blev løftet på. 

Også her fik hun et konsekvent, promte 

og roligt ”NEJ”. Hun blev øjeblikkeligt 

sat ned, ladt i fred og ikke taget op igen 

før efter et godt stykke tid. Men gentaget, 

da det på sigt jo er nødvendigt, at 

kunne løfte på sin kat. Hele tiden er kattens 

grænser blevet respekteret i det håb, 

at jeg på den måde ville vinde hendes 

tillid. Og at hun ville lære, at jeg ikke var 

farlig og ville hende det godt. Nu kan jeg 

løfte katten kortvarigt, uden hun kradser 

eller bider. 

Nusseri – Tja, det har jeg gjort meget 

kort tid af gangen. Indimellem opsøgt 

katten, men har øjeblikkelig ladet den 

være i fred, hvis den har ønsket det. Det 

var kun få sekunder i starten, hun ville 

snakkes med, inden hun begyndte at rive 

og bide. Nu kan jeg nusse hende noget 

længere tid af gangen, og hun spinder 

flere gange om dagen. Da hun heller ikke 

vil have, at man aer hendes krop, går jeg 

også her ganske langsomt til værks. Det 

er trods alt bedst, hvis ejeren kan komme 

til sin kat alle steder, især hvis hun bliver 

syg, og tilsyn og pleje bliver nødvendigt. 

Det er en rigtig god musefanger, jeg har 

fået og hun kommer ofte hjem med en 

mus. Den første blev leveret på adressen 

1 1/2 time efter, hun blev sluppet 

løs første gang. Hun er en slagssøster, 

og hun har fået flere knubs herude. Jeg 

håber dog, kattene heromkring får fundet 

hierarkiet uden for mange skrammer. 

Det bliver vist ”happy end” for min kat, 

trods alle hendes skift. Hun trives. Jeg er 

også glad for hende, hun er en dejlig kat, 

der er tro på sin egen måde, og hun bliver 

mere kælen for hver dag der går. Desuden 

er hun meget smuk. Hun har også 

rigtig mange rovdyrinstinkter bevaret, så 

jeg bruger megen tid på blot at iagttage 

hende. 

Nøgleordene for den voksne kat, jeg 

købte, med den psyke og den forhistorie 

den har, har været tålmodighed, tålmodighed 

og atter tålmodighed, samt en 

god portion viden om dyrs adfærd og signaler. 

Desuden rummelighed, ro, respekt, 

forståelse, gentagelser og tolerance, men 

også grænser og konsekvens........ 

Hun er endnu ikke helt, som jeg kunne 

ønske mig, og bliver det måske heller 

ikke, men jeg tager hende som hun er, og 

det er da hidtil gået fremad næsten hver 

dag – og man skal heldigvis aldrig sige 

aldrig.......... 


21

Brevkassen 

skyd på 

dyrlægen... 

Hej. 

Når en kat bliver gammel, ? kan den så blive underlig 

oppe i hovdet? Og hvordan 

ved man det? 

Kan en kat godt bliver sur(jaloux) over, 

at man får en til kat? 

Hilsen fra Emma 

Hej Emma 

Tak for din mail til Kattens ! Værn. 

Katte kan som mennesker 

godt blive lidt ”mærkelige”, når de 

bliver gamle. De kan blive senile og vise 

adfærdsændringer, lige som mennesker 

med Alzheimers sygdom. De kan finde 

på at gøre ting de ikke normalt gør. Måske 

kan de blive lidt urenlige. Deres syn 

og hørelse kan svækkes. Det kan betyde, 

at de f.eks. ikke reagerer, som de plejer 

og måske har lidt svært ved at orientere 

sig. Men langt de fleste katte får ikke 

disse senile forandringer og opfører sig 

normalt hele livet. Selvfølgelig bliver de 

mindre aktive og sover mere med alderen, 

og hvis de får kroniske lidelser 


Skriv til Kattens Værns dyrlæge 

Tom Kristensen og få svar på dine 

spørgsmål omkring katte. 

som f.eks gigt, sukkersyge eller hjerteproblemer, 

så vil de måske ikke udføre de 

sædvanlige rutiner som f.eks af soignere 

sig. Katte kan godt blive jaloux, hvis der 

kommer en ny kat ind i huset. Der er 

også katte, der slet ikke kan acceptere en 

ny kat. De fleste katte vil dog inden for 

1 måneds tid acceptere en ny tilkommen 

kat. De første dage er det helt naturligt, 

at de vil hvæse ad hinanden, men stille 

og roligt bliver det bedre. 


Tom Schantz Kristensen 

Katteklinikken på Kattens Værn 

Hej kattens værn, 

Jeg har en meget lille hankil- ? ling, som jeg gerne vil have 

kastreret hurtigst muligt, da 

vi også har to voksne kastrater og ikke 

vil have slåskampe om rang. Jeg ved ikke 

hvor gammel han er, da vi har fundet 

ham. Har givet ham ormekur. Han vejer 

ca. 400 gram, men tager fast føde til 

sig og er meget rolig. Hans sten er ikke 

faldet og han har stadig blå øjne. Jeg har 

meget småt med penge, så jeg vil helst 

først til dyrlæge, når han skal kastreres. 

Mange hilsner 

Sarah lauritzen. 

Hej Sarah 

Tak for din mail. ? Når man ser billedet af killingen 

som du har vedhæftet 

mailen, sammenholdt med oplysningen 

om, at den vejer ca. 400 gram, så tror jeg 

ikke at den er mere end 5-6 uger gammel. 

Vi anbefaler, at killingen vaccineres, 

når den er 12 og 16 uger gammel. Den 

sidste vaccination kan så normalt foretages 

sammen med kastration eller sterilisation. 

Katte fødes, i modsætning til 

hundehvalpe, med testiklerne nedsteget i 

pungen, så umiddelbart skulle du kunne 

føle eller se de små ”buler”. 




? 

Kære dyrlæge, 

Tom Kristensen. 

Sommeren 2008 vandrede 

vores 12 årige kastrerede 

hankat med høj haleføring, ud i sommernatten 

fra vores sommerhus på 

Djursland. Vi så den aldrig mere. Vi 

gjorde alt hvad vi kunne for at finde den 

- uden resultat. 

Jeg trøstede mig med at den sikkert var 

taget af en ræv - natur er jo natur. 

Da jeg fortalte det til min svigerinde

mente hun, at det overhovedet ikke 

kunne lade sig gøre. 

Så det er mit spørgsmål: ”Kan en ræv 

overraske en kat og æde den?” 


Tulle Eeg Nordvig 

! 

Hej Tulle 

Tak for din mail til Kattens 

Værn. 

Ja, ræve kan godt tage katte. 

De gør det primært i perioden, hvor de 

har unger, altså forår/sommer. Hvis en 

ræv får fat i en kat, så vil katten enten 

straks blive dræbt eller meget svært 

lemlæstet. 

I andre sammenhænge ser vi dog, at 

katte faktisk godt kan finde på at jagte 

en ræv, uden dog at kunne skade ræven, 

men bare jage den væk. 




? 

Allergi-venlige katte? 

Jeg håber I kan hjælpe mig 

med et svar på mit spørgsmål. 

Jeg elsker katte, og jeg har haft kat i 

hjemmet i flere år. For et par år siden, da 

jeg fyldte 20, blev jeg som mange andre 

allergisk over for katte. Katten bor nu 

hos min mor og har det godt, men jeg 

er så ked af ikke at kunne være i nærheden 

af de kære dyr og et af mine største 

ønsker er at kunne få kat i mit hjem. 

En hjemmeside påstår at have fremavlet 

katte uden det allergi-fremkaldende protein. 

Selvom prisen er høj, vil jeg høre 

jer, om I har nogen erfaringer med, om 

det er fup eller fakta? Kan det lade sig 

gøre at finde en kat, der ikke fremkalder 

allergi? 

Her er linket til hjemmesiden: 

www.chrisco.dk/Default.aspx?ID=319” 

På forhånd mange tak. 

Venligste hilsener 

Helene Ersted Deleuran 

Hej Helene, 

Tak for din mail til Kattens ! Værn. 

Kedeligt med din allergi over 

for katte. Jeg går ud fra, at du er rigtigt 

undersøgt med ”priktest” etc. Jeg har 

ikke hørt om den allergifri kat. Det er 

både hudskæl og elementer fra hårene, 

der kan fremkalde allergien. Det hjælper 

derfor heller ikke, at anskaffe sig en kat 

uden pels, en Sphynx kat. Det siges i 

visse racekattekredse, at katteracen ”Rex” 

skulle være mindre allergifremkaldende 

end andre katte. Jeg kan ikke afgøre om 

det er fup eller fakta med den omtalte 

allergifri kat, men ingen herhjemme kender 

til ”produktet”. Under alle omstændigheder 

er det jo en kostbar kat (38.000 

kr.), som skal hjemføres fra USA. Og 

hvad så, hvis den alligevel giver allergi..?? 




? 

Hej kattedoktor, 

Vores gamle kat - 16 år - er 

af blandet race, ligner en 

skovkat, altså langhåret. 

For et par år siden var vi inde hos jer, for 

at få redt en masse filtrede ”totter” ud af 

hendes pels. 

Dengang bedøvede I hende, hun var 

meget groggy da vi hentede hende. 

Nu er hun begyndt at få totter igen, jeg 

prøver at bruge både kam og den knivagtige 

kam vi købte hos Jer. Det er hun 

meget utilfreds med. 

Nu vil jeg så spørge om vi selv kan 

”bedøve” hende lidt, så vi bedre 

kan få hende trimmet igen. 

Hvis ja, hvad skal/kan vi så bruge…?? 

Jeg tager selv en hjertemagnyl hver dag, 

på 75 mg, er den for stærk til hende. 

Hun vejer 3 kg. 

Håber på svar. 

mange hilsner 

Birgit og Jørgen 

! 

Hej Birgit og Jørgen. 

Tak for jeres mail til Kattens 

Værn. 

Jeg kan godt huske jeres 

Pjuske. Det er 3½ år siden, vi havde 

den inde til pelspleje. Vi var nødt til at 

give den en bedøvelse for at komme til 

at klippe den. Samme fremgangsmåde 

bliver sikkert nødvendig igen - I kan 

desværre ikke give katten en ”bedøvelse” 

i form af tabletter eller lignende, hjemme 

hos jer selv. Efter at katten er befriet for 

sine filtre, er det vigtigt at man straks 

vænner katten til at blive redt og soigneret, 

inden den filtrer igen. Man skal ikke 

vente, til den igen har dannet filtre, for 

så er det for sent. Der findes naturligvis 

”frisører”, hvor man kan få sin kat klippet 

og redt, men jeg tror nu nok, at det 

er nødvendigt med en let narkose i jeres 

tilfælde. 

I må ikke give jeres kat hjertemagnyl 

eller lignende, heller ikke smertestillende 

præparater, beregnet for mennesker. 

Katte kan ikke tåle den form for medicin 

og kan blive dødeligt syge af det. 





23

Årsberetningen 

Årsberetning 

– for Kattens Værn, 2009 

Af: Michael Christiansen, direktør KV 

– KV’s medlemmer og andre læsere skal 

naturligvis have lidt information om 

alle de områder, vi har beskæftiget os med 

i løbet af det forgangne år, malet med 

en bred pensel uden dog at gøre indholdet 

overfladisk. Og husk, at er noget gået 

galt i løbet af året, er det mig læseren skal 

rette skytset imod, hvorimod succeserne 

er medarbejdernes fortjeneste. 

Katteværnstjenesten 

Ingen nye medarbejdere er ansat – ergo 

kan de nuværende medarbejdere godt lide 

deres arbejdsplads, ikke..? 

Udskiftningen af katteinspektørernes biler 

foregår fortløbende, den nye bilpark af 

Toyota High Ace modeller er kommet fint 

fra start, og alle er tilfredse med bilernes 

driftssikkerhed. 

Vores kommunikationssystem er særdeles 

velfungerende – alle data samles på 

de enkelte inspektørers i-Phones, hvortil 

inspektørerne også kan tilføje data. Alle 

indfangninger kan aflæses, status på kommunale 

og private rekvisitioner, antal af 

indfangede katte og meget mere. Der er 


Igen i år vil jeg sige, at indholdet i beretningen 

ikke er så svært at forholde sig til 

GPS i telefonen og selvfølgelig opkobling 

til Internettet, som er basis i alt hvad vi og 

kommunerne foretager os, på webrekvisitionssystemet, 

som styrer alle indfangningssager. 

At man så også kan tage billeder, 

føre samtaler og sende sms’er, gør jo 

ikke telefonen mindre anvendelig. Design 

og udvikling af webrekvisitionssystemet 

har vi selv stået for, læs Brian Gerfort, 

vores IT-ansvarlige. 

Vi har i løbet af året vedligeholdt andelen 

af de kommuner, vi har indfangningsaftaler 

med. Herudover har vi haft et projekt 

kørende på Langeland de sidste tre måneder 

af året. Kommunen har bidraget med 

økonomi, KV har bidraget, og vi har søgt 

og fået bevilget fondsmidler til projektet, 

så der i alt var kr. 150.000 at gøre godt 

med. Vi har derfor indfanget en stor del af 

øens vildtlevende katte, testet dem alle for 

sygdomme og genudsat så mange, som vi 

kunne skaffe foderværter til. Vi håber meget, 

at dette isolerede tiltag efterfølgende 

vil resultere i, at kommunen indgår en fast 

aftale med Kattens Værn. 

Vores katteinspektør Lars Johnsen har 

udviklet en helt ny fælde i aluminium, 

som kun vejer ca. 6 kg, altså næsten en 

halvering af vægten i forhold til de gamle 

træfælder. Og for at dette ikke skulle være 

nok, har Lars nu undersøgt muligheden 

for, at fælderne kan produceres i slagfast 

plast, så de bliver endnu lettere. Alle ser 

frem til de nye fælder efter at have afprøvet 

og nikket til aluminiumsfælderne. 

Vi har også sat en ny type fikseringsbure i 

produktion, igen udviklet med Lars Johnsen 

som idémand og igangsætter. 

Tak, Lars – du sidder sjældent stille og det 

nyder din arbejdsplads godt af i mere end 

én forstand. 

Internaterne 

Med åbningen af Svendborginternatet 

midt på året fik vi styrket vores udgangspunkt 

for at ekspandere vores kommunale 

indfangningsaftaler på Fyn – og vi fik et 

fristed for kattene på Sydfyn. 

Ellers har året været relativt roligt. At 

formidle katte til nye hjem er altid en fornøjelse, 

men man kan blive helt svedt ved 

tanken om, at hver gang man formidler 

en kat, er der to katte der står udenfor og 

”banker” på for at få den ledige internatsplads. 

Alle internatsmedarbejdere har fået ens 

beklædning, så man altid er sikker på at 

henvende sig til den rette som besøgende 

på internaterne – og så er det heller ikke så 

besværligt at vælge tøj om morgenen, når 

man ikke er helt vågen. 

Sekretariatet 

Samme besætning hele året – alle knokler 

med at få de mange arbejdsopgaver, der 

naturligt ligger i en administrationsafdeling, 

til at hænge sammen. Det gælder 

både udvikling og tilpasning af vores 

regnskabs- og rapporteringssystemer, 

kundeservice, pasning af wepshoppen og 

meget andet praktisk arbejde, primært i 

relation til vores medlemmer og samarbejdspartnere. 

Medlemmerne 

Vores webshop (butikken) har vi selv 

administreret i hele 2009 modsat tidligere,

hvor kundekontakt og udsendelse af varer 

blev foretaget af et eksternt firma. Vi har 

fornyet varesortimentet og vi håber, at 

alle medlemmer synes om de nye varer i 

butikken. Vi satser på at skifte sortimentet 

løbende, så butikken fremstår levende og 

interessant, fx når medlemmerne tænker 

på gaver til venner og familie 

Brian Gerfort har blandt meget andet 

designet og implementeret vores nye 

hjemmeside, et stort og flot stykke arbejde. 

Vores mål har været at lave en overskuelig 

hjemmeside med et lyst og venligt design. 

Herudover har målet været at skabe en 

hjemmeside, hvor de enkelte internater 

kan råde over deres egen side med frem- og 

efterlysninger af katte og billeder af katte, 

der trænger til et nyt hjem hurtigt. 

Kattens Venner er fortsat i udvikling. Det 

nye layout er på plads og vi arbejder i hvert 

nummer med at gøre artiklerne relevante 

og spændende, men også med at få så 

mange medlemsindlæg med som muligt. 

Økonomi 

Ikke noget fremragende år for Kattens 

Værn, skal jeg være den første til at 

erkende. 

Vi har ikke haft de indtægter der var 

budgetteret med – Sønderborg og Omegns 

Kattelaug er ikke blevet tilgodeset med 

hverken fondsmidler eller arvesager som de 

normalt bliver i løbet af et år, og overordnet 

set har vi fået ca. en million kroner 

mindre ind i gavebeløb og større donationer, 

end budgettet tilsagde. 

Til gengæld er udgifterne ikke faldet og 

det betyder, at vi i skrivende stund kan 

imødese et underskud på driften for 2009 

på mellem en og to millioner kroner. 

Dette betyder også, at 2010 bliver et år, 

hvor vi må fokusere på omkostningsniveau 

i endnu højere grad end hidtil. Kort 

sagt, de næste par år bliver en udfordring 

rent økonomisk, og vi skal være mere end 

opmærksomme på områder, hvor vi kan 

bringe vores omkostninger ned. 

På positivsiden har vi i løbet af året søgt 

tilskud og fonde, bl.a. Lotto- og Tipsmidler, 

Kulturministeriets Bladpulje og 

Justitsministeriets Dyrevelfærdspulje. Vi er 

igen blevet tilgodeset i alle vores ansøgninger, 

og det tolker vi stadig som et udtryk 

for, at vores arbejde for kattene er særdeles 

kendt – og anerkendt. 

Hvad er året ellers gået med 

– et udpluk af de mere 

specielle opgaver 

– ARBEJDSTILSYNET 

Vi har i løbet af året udarbejdet biologisk 

arbejdspladsvurdering med beskrivelse af 

alle kendte sygdomme, der kan overføres 

fra katte til mennesker, med tilhørende 

billedmateriale og forholdsregler, hvis man 

bliver bidt eller kradset af en kat. Vi har 

udarbejdet rengøringsmanual med beskrivelse 

af de rengøringsmidler vi bruger, 

hvordan de skal bruges og hvilke forholdsregler, 

der skal iagttages ved brugen. Alle 

internater har nu manualerne hængende 

fremme, så alle medarbejdere er bekendt 

med indholdet i disse manualer. Meget 

stort og tidskrævende stykke arbejde, som 

ikke mindst vores dyrlæge Tom Schantz 

Kristensen og Tine Fosdal fra internatet 

på Frederiksberg har været med i arbejdet 

omkring. 

– ISOBRO (vores brancheorganisation) 

Vi har udarbejdet ”Etiske retningslinier” 

for Kattens Værn, en frivillighedspolitik og 

en ny ”kontrakt” for de frivillige medarbejdere, 

herunder at der fremover gælder 

en fælles ulykkesforsikring for de frivillige. 

Det hele kan ses på vores hjemmeside 

www.kattens-vaern.dk 

– FRIVILLIGE 

Vi har gennem året både personer, der afsoner 

samfundstjeneste, personer i arbejdsprøvning, 

personer i jobtræning og flere 

andre typer aktivering. Vi samarbejder 

med de kommuner, i hvilke vores internater 

er placeret, kriminalforsorgen og et par 

private organisationer, der har til formål at 

indsluse mennesker på arbejdsmarkedet. 

Alle frivillige har fået ens arbejdsbeklædning 

– på ryggen af poloshirts, sweatshirts 

og veste står der ”det er cool at være 

frivillig” og alle har taget rigtigt godt imod 

tøjet. Det er vigtigt at signalere, at vi er en 

enhed og det er vigtigt, at alle besøgende 

på internaterne kan se, hvem der arbejder 

på internatet. 

– LOVGIVNING 

Justitsministeriet har gennem året arbejdet 

på en ny bekendtgørelse om ”Erhvervs- 

mæssig handel med og opdræt af katte 

samt kattepensioner og katteinternater”. 

Bekendtgørelsen regulerer forholdene for 

katte, der medvirker til avl, er i pension 

eller sidder på et internat. Reguleringerne 

gælder burstørrelser, adgang til løbegårde, 

motion, aktivering og meget mere. Vi har 

haft adgang til at kommentere de forskellige 

udkast og vi hilser reguleringerne velkomne 

til glæde for kattene. Den endelige 

bekendtgørelse ventes at blive præsenteret i 

løbet af foråret 2010. 

GENUDSÆTNINGSAFTALE 

Vi har i løbet af året forhandlet med Praktiserende 

Dyrlægers Arbejdsgiverforening 

(PDA) om en ny genudsætningsaftale. 

Vilkårene, der forhandles, er primært de 

økonomiske aspekter i en aftale, og vi 

nåede i november måned til enighed om 

en ny aftale for 2010 og 2011. Aftalen gør 

det billigere for en borger at få foretaget en 

genudsætning, uanset om vores inspektør 

henter katten, eller borgeren selv bringer 

katten til dyrlægen. Enhver genudsætningskat 

koster derfor fremover kun foderværten 

(hos hvem katten genudsættes) kr. 

500,00 inkl. moms. 

Afsluttende bemærkninger 

Vi mistede i løbet af året Poul Holm, vores 

mangeårige formand. Savnet er naturligvis 

stort hos Kattens Værn, men endnu større 

hos Pouls kone og hans børn og børnebørn. 

Poul vil blive husket for sine klare 

holdninger, store hjerte for kattene og sin 

utrættelige arbejdsindsats for dyrevelfærd i 

Danmark. 

Vi mistede også vores mangeårige medarbejder 

Else i Aalborg – Else havde en særlig 

evne til at få alle typer katte til at føle sig 

hjemme på internatet, og for Else var alle 

internatskatte hendes egne. Også Else vil 

efterlade et tomrum i tiden fremover. 

Både Else og Poul døde sidst på året – æret 

være deres minde. 

Dette var så ordene om 2009 aktiviteterne 

– tilgiv venligst, hvis noget skulle være 

smuttet i min hukommelse i farten, eller 

hvis jeg har været for omfattende i min 

beskrivelse af enkelte aktiviteter. 

Jeg håber at I alle har læst beretningen i 

samme positive ånd, som den er skrevet. 


25

Vindere i julekonkurrencerne 

fra Kattens Venner nr. 4, 2009 

Børnetegningskonkurrencen 

Vinderne er fundet efter lodtrækning 

blandt de rigtigt mange tegninger vi 

har fået tilsendt i løbet af december og 

januar: 

Vinder af børnetegnekonkurrencen 

Sita Stern 

Ørnholmvej 36 

3070 Snekkersten 

1. præmie, et stk. elektronisk kattelem 


Mange tak for den store tilslutning til både børne- og 

voksenkonkurrence. Det har selvfølgelig givet os lidt 

blod på tanden, om man så må sige, så vi vender 

tilbage igen med nye udfordringer i løbet af 2010. 

2 3 

Signe Dam Grønning 

c/o Rahbek 

Olafsvej 25 

7000 Fredericia 

2. præmie, bogen ”Wilbur, den gule kat” 

Frida Kjær Olsen 

Skjoldborgsvej 24 A 

5270 Odense N. 

1 

3. præmie, bogen ”Wilbur, den gule kat” 

Voksenkonkurrencen 

I den lille julequiz har det heller ikke 

skortet på interessen. Også her, efter simpel 

lodtrækning, har vi fundet følgende 

vindere: 

Fritz Pedersen 

Pramvej 3 

8940 Randers 

1. præmie, et stk. elektronisk kattelem 

Tina Møller 

Houlkærvej 4 

8800 Viborg 

2. præmie, to stk. luksuskrus m/teske 

Ruth Jespersen 

Bakkegårdsvej 1 

Sandkås 

3770 Allinge 

3. præmie, to stk. luksuskrus m/teske 

De rigtige svar på quizzen var: 

A. 1904 --- 

B. 200 kr. --- 

C. 7/6-2009 --- 

D. 18 --- 

E. Justitsministeriet

Lokalafdelinger 

Internater 

1. Kattens Værn Frederiksberg 

Internatsleder Tine Fosdal 

Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, 

telefon 38 88 12 00, 

telefontid mandag til torsdag 10 – 13. 

Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13 til 18, 

første lørdag i måneden kl. 13 til 16. 

E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk 

2. Kattens Værn Odense 

Internatsleder Sonja A. Nielsen 

Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. 

Telefon: 65 95 71 75, telefontid onsdag til lørdag kl. 13 – 15 

Åben for formidling: onsdag til torsdag kl. 15 – 17, 

fredag kl. 15 – 19 og lørdag kl. 15 – 17. 

E-mail: odense@kattens-vaern.dk 

3. Kattens Værn aalborg 

Internatsleder Christian R. Poulsen 

Struervej 80, 9220 Aalborg Ø 

Telefon: 98 15 12 88 

Åben for salg onsdag og fredag fra kl. 13.00 til kl. 18.00 og 

lørdag fra kl. 13.00 til kl. 16.00 

E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk 

4. Vorup Dyrehospital 

Kattens Værn Randers 

ved/ veterinærsygeplejerske Grete Garbus 

Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV 

www.vorupdyrehospital.dk 

Telefon: 29 90 80 90, telefontid: mandag til fredag kl. 9 – 13 

og lørdag kl. 9 – 11. 

Åben for formidling alle hverdage kl. 9 – 16 samt lørdage 

kl. 9 – 11. 

E-mail: vorup@kattens-vaern.dk 

6 

5 

3 

4 

2 

9 8 

7 

5. sønderborg og Omegns Kattelaug 

Formand: Solvejg Johanning 

Damgade 92 A, 6400 Sønderborg 

www.kattelaug.dk 

Telefon: 74 42 13 10 

Åben for formidling: mandag & tirsdag kl. 12-14, 

onsdag kl. 19-21 og lørdag kl. 14-16. 

E-mail: soenderborg@kattens-vaern.dk 

6. herning Dyrehospital 

v/ veterinærsygeplejerske Heidi Jensen 

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. 

www.herningdyrehospital.dk 

Telefon: 97 12 77 44 

Telefontid oplyses på telefonsvarer eller på 

www.kvherning.dk 

Åben for formidling hverdage kl. 13-16, eller efter aftale. 

7. slagelse Dyrehospital a/s 

Internatsleder Bettina Petersen 

Rugvænget 12, 4200 Slagelse 

www.slagelsedyrehospital.dk 

Telefon: 58 50 51 44 

Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13 – 15 

Åben for formidling: onsdag kl. 15.30 - 17.30 

Lørdage i lige uger kl. 12 – 15 

E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk 

8. svendborg Dyrehospital 

Ryttervænget 6, 5700 Svendborg 

Telefon: 63 21 61 66 

Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. 

Formidling: Torsdag 15.00 - 17.00, Lørdag 10.00 - 12.00 

E-mail: svendborg@kattens-vaern.dk 

Kattens Værns repræsentanter 

9. Kattens Værns repræsentant på Fyn 

Yvonne Thomsen 

E-mail: yft@kattens-vaern.dk 

OBs: Kattens Værns repræsentanter formidler ikke katte, 

men giver udelukkende rådgivning. 

1 

KaTTEns Værn 

Butik 

www.kattens-vaern-butik.dk 

Telefon: 38 88 12 00 

Telefontid man. til fre. kl. 10.00 - 14.00 

Kattens Værns bestyrelse 

• Mogens Wilbert, formand 

• Grethe Gren Jensen 

• Ib Rasmussen 

• Helle Christiansen 

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge 

• Bent Hermann 

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge 

suppleant 

• Karen-Margrethe Bloch 

Kattens Værns administration 

Administrationschef Tina Johansen, 

e-mail: tj@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn: 

• Driver internater over hele landet 

• Har landsdækkende formidling 

af katte fra vores internater 

• Støtter genudsætning af 

vildtlevende herreløse katte 

• Er medlem af foreningen Det Danske 

Katteregister 

• Giver professionel rådgivning om katte 

Gavebeløb og medlemskab 

Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. 

Det skattefradragsberettigede 

bidrag er fra 2009 steget til 14.500 kr. årligt. 

Bidrag til den enkelte forening skal andrage 

mindst 500 kr. 

OBS: De første 500 kr. af det samlede bidrag 

til almenvelgørende foreninger godkendt 

efter § 8A er ikke fradragsberettigede. Du 

kan finde flere oplysninger på www.skat. 

dk. Det koster 200 kr. at være medlem af 

Kattens Værn. 

Gaver og kontingenter kan indbetales på 

giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens 

hjemmeside www.kattens-vaern.dk 

eller du kan få tilsendt et girokort ved at 

henvende dig til Kattens Værns sekretariat. 

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice 

via kuponen på side 10. 

Husk altid at skrive navn, adresse samt 

om der er tale om et gavebeløb eller et 

kontingent på din indbetaling. 

Kattens Værn er medlem af 

Dyrenes Dags Komité og 

Dyreværnsorganisationernes 

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO 


27

Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200 

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15 

sekretariatets adresse: 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 

Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) 

Dog lukket mellem 12 – 12.30 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID: 42244

Er du macho Farvel til en kæmpe - Kattens Værn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?