Er du macho Farvel til en kæmpe - Kattens Værn

More documents

Recommendations

Info

Nekrolog over tidligere formand for Kattens Værn, Poul Holm Samarbejde styrker hjælpen til dyrene Af Anne-Sofie Holten Af vækst var han lille og tætbygget, sådan som en rigtig sømand skal være. Af vilje var han en kæmpe person. Som formand for Kattens Værn var Poul Holm evigt i kamp for de udstødte, herreløse katte, som lever en kummerlig tilværelse. Øverst på hans ønskeseddel stod en kattelov. Den nåede ikke at komme inden hans død. Men der kæmpes videre. Her fortæller Kattens Værns Dyrlæge Tom Schantz Kristensen, Kattens Værns advokat Jytte Holm-Larsen og formanden for Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, DOSO, Peter Mollerup om manden, der troede på samarbejde, men ikke mindst troede på egne evner til dyreværn at føre. Altid i gang for kattene Da Poul Holm kom ind i Kattens Værn, gik der ikke lang tid, før han var formand. Han havde formatet til det. Han havde indsigt og var ikke bange for at kontakte politikerne. Han vidste, at det var den vej, man skulle for at opnå noget. Selv var han i en periode medlem af Fre- 12 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister Kunsten at hjælpe i flok, når man vil hjælpe dyr, var indlysende for Kattens Værns formand gennem 14 år, orlogskaptajn og cand. Jur. Poul Holm. Han døde den 18. november 2009, i en alder af 78 år. Tre af hans nære samarbejdspartnere omkring dyreværn mindes ham her. deriksberg Kommunalbestyrelse og havde mange tillidshverv specielt omkring miljø, natur og kultur. Det fortæller dyrlæge Tom Schantz Kristensen, Kattens Værns Katteklinik på Frederiksberg og suppleant i Kattens Værns Bestyrelse. - Pouls netværk var kæmpestort. Han var en sober mand med en kultiveret fremtoning og en stor indsigt, meget bredt vidende. Pouls militæruddannelse afspejlede sig tydeligt i hans måde at styre bestyrelsesmøderne i Kattens Værn, hvor han som Orlogskaptajn sad for bordenden og brugte sine maritime udtryk og styrede med rimelig fast hånd. Nogen gange lidt for fast, ville nogen synes, men han opnåede, at der blev taget nogle beslutninger. Han var ikke bange for at sige sin mening, også når det drejede sig om problematiske forhold. Samtidig var han en venlig mand, der bekymrede sig meget om sine medmennesker, så han var vellidt. Han har efterladt Kattens Værn som en betydeligt større og stærkere forening i forhold til, da han startede. Og han har støbt nogle kugler, vi kan arbejde videre med, ikke mindst ønsket om en kattelov. Kæmpede for en kattelov Det var kunsthandler Valdemar Larsen på Frederiksberg, der via Arbejdsgruppen Dyrenes Stemme fik Poul Holm ind i arbejdet for dyrene. De to fik et godt samarbejde om at hjælpe dyrene, også gennem Fonden Majmånedskatte, der gav bidrag til kattemennesker, der gjorde en særlig indsats for kattene. Han var en mand, der påtog sig at kæmpe for dyrene over for politikerne i skarpe vendinger. Ikke mindst gennem DOSO, Dyreværns- Organisationernes SamarbejdsOrganisation, som han var hovedkraften bag. I alle årene kæmpede Poul utrætteligt for en lov om katte. Den nåede ikke at komme inden hans død, men den er tættere på end nogensinde. Han tog initiativet til Det Danske Katteregister, som er et landsdækkende register bygget på Kattens Værns oprindelige register. Hans kærlighed til katte var ikke kun på det overordnede plan. Han var aldrig på besøg noget sted, hvor der var katte, for eksempel i foreningens internater, uden at skulle have sig en snak med de enkelte katte og lige kæle lidt for dem. Hans egen kat gennem mange år husker jeg som
noget arrig. Jeg behandlede den nogle gange, og den var meget svær at komme til. Men Poul elskede den kat! Jeg tror, den blev 20 år! Han tog sig også af kattene i nærmiljøet oppe ved sommerhuset på Sjællands Odde. Han købte fisk på havnen og fik en god kontakt til fiskerne og sørgede for, at de vildtlevende katte, der var der, blev neutraliseret og genudsat og blev fodret. Så på den måde lavede han også lokalt katteværnsarbejde. Han troede på sig selv som kattenes beskytter - Når Kattemennesker som Poul Holm kalder sig selv for specielle, så mener de i virkeligheden dybt engagerede, for katten er det husdyr, der nok er mest populært, men samtidig har flest fjender blandt mennesker, siger Jytte Holm-Larsen, advokat for Kattens Værn og tidligere bestyrelsesmedlem. Derfor kæmper de, der kæmper for kattene, ekstra hårdt. Poul forsvarede kattene med stort engagement. I modsætning til hunden findes der katte, som er vildtlevende, og det er de vildtlevende kattes kummerlige vilkår, som altid har ligget os på sinde i Kattens Værn. Alle de ofte livstruende situationer som katten kommer i, når folk overlader den til sig selv, og når herreløse katte bliver en plage og en irritation for andre. Poul var optaget af at få de vildtlevende kattes liv lagt i rammer, hvor de bliver fodret og holdt sygdomsfrie og ikke bliver for mange. Så kan de vildtlevende katte være både til glæde og til nytte. Og det er der blevet gjort meget for med stor succes i hele landet. Genudsætningsprojekter, hvor små grupper af vildtlevende katte bliver indfanget, øremærket, neutraliseret og vaccineret og genudsat til et liv under en foderværts bevågenhed, var en mærkesag for Poul. Også internaterne, som Poul så som foreningens repræsentation overfor omverdenen. Han gjorde samtidig et stort arbejde for dannelsen af Det danske Katteregister sammen med andre dyreværnsforeninger og dyrlægeforeningen. Det var han klart initiativtager til. Jeg tror, at hans kærlighed til katte var en naturlig del af hele hans almindelige, menneskelige omsorg for dyr og for naturen. Poul var så privilegeret, at han som Orlogskaptajn blev pensioneret fra Søværnet i en tidlig alder. Det betød, at han kunne bruge sin tid på at lave frivilligt arbejde, og det var en mulighed han i høj grad benyttede, og han var stolt af at kunne hjælpe frivilligt. Det var meget væsentligt for ham, at der ikke var penge i det, at han ikke modtog honorarer. Hans kontor var hans lukaf Som bestyrelsesformand var han både meget styrende og meget underholdende. Han hørte på andres meninger, men var som regel fast forankret i sine egne. Han var meget sikker på, at det, han gjorde, var det rigtige. Han var ”skibets kaptajn” og de maritime udtryk forlod aldrig Poul. I Kattens Værn var de ansatte ”mandskabet”, og hans kontor var hans lukaf, og når vi skulle spise, skulle vi have skafning. I sine unge dage var Poul på Kongeskibet Dannebrog, og han elskede at fortælle historier fra den gang og de togter, han havde været på. Der var festlige historier om, når Kong Frederik den Niende, der jo også var en rigtig sømand, kom ned til mandskabet. Det var meget yndet underholdning. Andre sider af Poul var hans historiske interesse for København og Frederiksberg. Han var rundviser og meget vidende om de historiske steder. Han sad også i andre bestyrelser, blandt andet Jytte Abildstrøms teater i Riddersalen i Lorry. Mangfoldigheden var stor, og så var han familiemenneske om noget og meget stolt af de to døtre og tre børnebørn. Han tog initiativ til DOSO - samarbejdet - Poul Holm og jeg havde kendt hinanden i flere år, da vores egentlige samarbejde begyndte for ca. otte år siden. Det var, da han tog initiativ til DOSU som er forkortelsen af Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg, fortæller Peter Mollerup, tidligere administrerende direktør i Gyldendal og stifter af og formand for dyreværnsforeningen Dyrenes Venner. - Det var Poul, der indkaldte til det første møde, som foregik på Kattens Værn. Hans filosofi var, at hvis vi større og mindre dyreværnsforeninger stod sammen uanset vores forskellige specialområder, så stod vi stærkt. Og det har vist sig at være rigtigt. Vi startede med at være otte dyreværnsforeninger fra hele landet. Samarbejdet var frivilligt. Man hjalp hinanden, når der var vanskelige dyreværnssager, man udvekslede erfaringer og enedes om at melde fælles ud, hvor man kunne. Vi skrev under på en loyalitetserklæring om at stå sammen, men kunne i øvrigt gøre, hvad vi ville ved siden af. Det var en kaffeklub. Men det ændrede sig efter et møde, hvor folketingsmedlem Christian H. Hansen havde bedt om at få lov at være med. Det foregik hjemme hos mig. Og jeg husker, hvordan vi sad 20 måbende mennesker i stuen og modtog en ordentlig omgang. Vi fik ikke nok ud af vores arbejde, vi skulle være mere professionelle og mere slagkraftigt og udadvendt organiseret, sagde Christian H. Hansen. Og han havde ret! - Så gik Poul og jeg i gang med at lave vedtægter, kontingenter og så videre. Vi holdt en stiftende generalforsamling, og DOSU skiftede navn til DOSO, Dyreværns - Organisationernes Samarbejds -Organisation, og i dag er vi store. Repræsenterer nu 16 dyreværnsforeninger med en medlemsskare på mere end 100.000 mennesker. DOSO er høringsberettiget, når der skal laves love og bekendtgørelser om dyr, og sidder i Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 13
Page 1 and 2: Medlemsblad for dyreværnsforeninge
Page 3 and 4: kattensvenner Indhold nr. 1 2010 04
Page 5 and 6: kvinderne er bange for, at deres ka
Page 7 and 8: Samme kvalitet Lavere priser Med ny
Page 9 and 10: Det må fejres Lørdag d. 7. novemb
Page 11: Generalforsamling Indkaldelse til K
Page 15 and 16: Katten og den store fasan Af Bodil
Page 17 and 18: Madkasse 38,- Praktisk madkasse til
Page 19 and 20: i løbet af dagen, når en af os n
Page 21 and 22: steder. På sofaen lagde jeg det t
Page 23 and 24: mente hun, at det overhovedet ikke
Page 25 and 26: hvor kundekontakt og udsendelse af
Page 27 and 28: Lokalafdelinger Internater 1. Katte

Er du macho Farvel til en kæmpe - Kattens Værn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?