Er du macho Farvel til en kæmpe - Kattens Værn

noget arrig. Jeg behandlede den nogle
gange, og den var meget svær at komme
til. Men Poul elskede den kat! Jeg tror,
den blev 20 år!
Han tog sig også af kattene i nærmiljøet
oppe ved sommerhuset på Sjællands
Odde. Han købte fisk på havnen og fik
en god kontakt til fiskerne og sørgede for,
at de vildtlevende katte, der var der, blev
neutraliseret og genudsat og blev fodret.
Så på den måde lavede han også lokalt
katteværnsarbejde.
Han troede på sig selv som
kattenes beskytter
- Når Kattemennesker som Poul Holm
kalder sig selv for specielle, så mener de i
virkeligheden dybt engagerede, for katten
er det husdyr, der nok er mest populært,
men samtidig har flest fjender blandt
mennesker, siger Jytte Holm-Larsen,
advokat for Kattens Værn og tidligere bestyrelsesmedlem.
Derfor kæmper de, der
kæmper for kattene, ekstra hårdt. Poul
forsvarede kattene med stort engagement.
I modsætning til hunden findes der katte,
som er vildtlevende, og det er de vildtlevende
kattes kummerlige vilkår, som altid
har ligget os på sinde i Kattens Værn.
Alle de ofte livstruende situationer som
katten kommer i, når folk overlader den
til sig selv, og når herreløse katte bliver
en plage og en irritation for andre. Poul
var optaget af at få de vildtlevende kattes
liv lagt i rammer, hvor de bliver fodret
og holdt sygdomsfrie og ikke bliver for
mange. Så kan de vildtlevende katte være
både til glæde og til nytte. Og det er der
blevet gjort meget for med stor succes i
hele landet.
Genudsætningsprojekter, hvor små grupper
af vildtlevende katte bliver indfanget,
øremærket, neutraliseret og vaccineret og
genudsat til et liv under en foderværts
bevågenhed, var en mærkesag for Poul.
Også internaterne, som Poul så som
foreningens repræsentation overfor omverdenen.
Han gjorde samtidig et stort
arbejde for dannelsen af Det danske Katteregister
sammen med andre dyreværnsforeninger
og dyrlægeforeningen. Det var
han klart initiativtager til.
Jeg tror, at hans kærlighed til katte var
en naturlig del af hele hans almindelige,
menneskelige omsorg for dyr og for
naturen. Poul var så privilegeret, at han
som Orlogskaptajn blev pensioneret fra
Søværnet i en tidlig alder. Det betød, at
han kunne bruge sin tid på at lave frivilligt
arbejde, og det var en mulighed han
i høj grad benyttede, og han var stolt af
at kunne hjælpe frivilligt. Det var meget
væsentligt for ham, at der ikke var penge
i det, at han ikke modtog honorarer.
Hans kontor var hans lukaf
Som bestyrelsesformand var han både
meget styrende og meget underholdende.
Han hørte på andres meninger, men var
som regel fast forankret i sine egne. Han
var meget sikker på, at det, han gjorde,
var det rigtige. Han var ”skibets kaptajn”
og de maritime udtryk forlod aldrig Poul.
I Kattens Værn var de ansatte ”mandskabet”,
og hans kontor var hans lukaf, og
når vi skulle spise, skulle vi have skafning.
I sine unge dage var Poul på Kongeskibet
Dannebrog, og han elskede at fortælle
historier fra den gang og de togter, han
havde været på. Der var festlige historier
om, når Kong Frederik den Niende, der
jo også var en rigtig sømand, kom ned
til mandskabet. Det var meget yndet
underholdning.
Andre sider af Poul var hans historiske interesse
for København og Frederiksberg.
Han var rundviser og meget vidende
om de historiske steder. Han sad også
i andre bestyrelser, blandt andet Jytte
Abildstrøms teater i Riddersalen i Lorry.
Mangfoldigheden var stor, og så var han
familiemenneske om noget og meget stolt
af de to døtre og tre børnebørn.
Han tog initiativ til DOSO -
samarbejdet
- Poul Holm og jeg havde kendt hinanden
i flere år, da vores egentlige samarbejde
begyndte for ca. otte år siden. Det
var, da han tog initiativ til DOSU som
er forkortelsen af Dyreværnsorganisationernes
Samarbejdsudvalg, fortæller
Peter Mollerup, tidligere administrerende
direktør i Gyldendal og stifter af og formand
for dyreværnsforeningen Dyrenes
Venner.
- Det var Poul, der indkaldte til det første
møde, som foregik på Kattens Værn.
Hans filosofi var, at hvis vi større og mindre
dyreværnsforeninger stod sammen
uanset vores forskellige specialområder, så
stod vi stærkt. Og det har vist sig at være
rigtigt. Vi startede med at være otte dyreværnsforeninger
fra hele landet. Samarbejdet
var frivilligt. Man hjalp hinanden,
når der var vanskelige dyreværnssager,
man udvekslede erfaringer og enedes om
at melde fælles ud, hvor man kunne. Vi
skrev under på en loyalitetserklæring om
at stå sammen, men kunne i øvrigt gøre,
hvad vi ville ved siden af.
Det var en kaffeklub. Men det ændrede
sig efter et møde, hvor folketingsmedlem
Christian H. Hansen havde bedt om at få
lov at være med. Det foregik hjemme hos
mig. Og jeg husker, hvordan vi sad 20
måbende mennesker i stuen og modtog
en ordentlig omgang. Vi fik ikke nok
ud af vores arbejde, vi skulle være mere
professionelle og mere slagkraftigt og
udadvendt organiseret, sagde Christian
H. Hansen. Og han havde ret!
- Så gik Poul og jeg i gang med at lave
vedtægter, kontingenter og så videre. Vi
holdt en stiftende generalforsamling,
og DOSU skiftede navn til DOSO,
Dyreværns - Organisationernes Samarbejds
-Organisation, og i dag er vi
store. Repræsenterer nu 16 dyreværnsforeninger
med en medlemsskare på
mere end 100.000 mennesker. DOSO er
høringsberettiget, når der skal laves love
og bekendtgørelser om dyr, og sidder i
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister
13