Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
v/Ruth Olsen<br />
Om livets opståen<br />
Ude midt i Stillehavet, ca. 800 km syd for Acapulco,<br />
finder et mindre vulkanudbrud sted på 2,6 km’s dybde.<br />
Få måneder efter er et forskerhold i undervandsbåd på<br />
stedet og filmer. Gennem en sværm af hvide fnug nærmer<br />
kameraet sig kraterhullet. Fnuggene viser sig at være<br />
bakterier, og da man kommer tættere på, åbenbarer der<br />
sig et helt hierarki af levende organismer.<br />
I dette evige mørke, midt i en<br />
livløs ørken der strækker sig<br />
hundreder af kilometer til alle<br />
sider, var der på få måneder<br />
opstået et selvregulerende<br />
biologisk system. Jernsvovlbakterier<br />
gav næring til rejer<br />
og farvestrålende rørorme, og<br />
øverst i fødepyramiden blinde<br />
hvide krabber og underlige<br />
fisk. Hvor er de kommet fra,<br />
spørger forskerne undrende<br />
sig selv. At krabber eller krabbeæg<br />
skulle kunne forcere<br />
hundredvis af kilometer gold havbund for at opsøge dette<br />
lille sted med tilpas varme og mad, lyder ikke sandsynligt.<br />
Og udviklingen fra bakterier til krabber og fisk kan ikke<br />
ske i løbet af få måneder. Hvordan kan “dødt stof” så hurtigt<br />
forvandle sig til komplicerede levende organismer?<br />
Denne historie har fået Jesper Overgaard (i Diføt-Nyt nr.<br />
81/2005) til at minde os om alle de forskere, der i tidens<br />
løb med eksperimenter har påvist, hvor nemt det er at<br />
“skabe liv” i såkaldt dødt stof. Wilhelm Reich beskrev<br />
det i sin bog “Die Bione”, englænderen Robert Brown<br />
i 1880’erne, franskmanden og professor i kemi Antoine<br />
Béchamp (1816-1908) m. fl.<br />
Opskriften lyder ifølge Overgaard: Man tager noget uopløseligt<br />
stof som sand, kul, metalspåner el. lign., varmer<br />
det op til hvidglødende hede, tilsætter væske, gerne vand,<br />
steriliserer det hele, så man er sikker på, alt livskim er tilintetgjort.<br />
Efter en tid kan man i et kraftigt lysmikroskop<br />
iagttage, hvordan væsken myldrer med bittesmå, blålige,<br />
bevægelige blærer. Ved at dyrke disse i agar, bouillon<br />
el.lign. formerer de sig lystigt. Hvis man så fryser væsken<br />
ned og tør den op igen, vil der inden længe udvikle sig<br />
celler med kerne og encellede dyr som amøber.<br />
Dette sammenlignes med de smådyr, der ligesom “af<br />
sig selv” opstår i damme og gammelt blomstervasevand.<br />
Det fik mig til at tænke på, hvordan den mystiske<br />
bog “Oahspe” beskrev, hvordan livet på Jorden opstod.<br />
Nemlig sådan: Da Jorden var afkølet nok til, at der var<br />
dannet en skorpe af faste klipper, hvor det vand kunne<br />
blive liggende, som var dannet i atmosfæren ved fusion<br />
af brint og ilt, dannedes der på steder med nogenlunde<br />
stillestående vand en slimet hinde af alger, som dannede<br />
basis dvs næring for inkarnerende små væsener, der igen<br />
dannede næring for inkarnering af stadig højere udviklede<br />
væsner osv.<br />
Vi kan altså konstatere rigtigheden af, hvad Martinus<br />
har fortalt os: livet inkarnerer overalt, hvor der er levemuligheder<br />
for det. Det videnskaben endnu ikke forstår<br />
er, at livet er evigt og allestedsnærværende, og så snart<br />
der er fysisk mulighed for at inkarnere, dvs et passende<br />
miljø og stof til at opbygge sig en organisme, griber det<br />
chancen. Derfor myldrer det med småkryb i vore hjem,<br />
uanset hvor meget vi gør rent! Og derfor gror der mug<br />
på vor mad, når det kommer ud i stuetemperatur, uanset<br />
hvor meget vi har haft det i fryseren. Ja selv i lufttætte<br />
beholdere, vil f.eks. mel og gryn efter en tid myldre med<br />
små væsner.<br />
Vi kan altså ikke disinficere os ud af bakterieproblemet.<br />
Vi kan for en tid forhindre bakteriernes inkarnation ved at<br />
skabe dårlige livsmuligheder for dem. Men som vi har set,<br />
har de stor tilpasningsevne. Det er jo hele evolutionens<br />
princip. Ifølge åndsvidenskaben tiltrækker vi såvel som<br />
vort jor<strong>dk</strong>lodevæsen de organismer, vi/den er på bølgelængde<br />
med. Altså vil destruktive bakterier inkarnere på<br />
jorden lige så længe, vi selv udsender destruktive energier.<br />
Også her er det egentlige forsvar nemlig dette: at skabe<br />
sig en aura af kærlighedsenergi!<br />
17
Change language