Impuls feb..indd - Nyimpuls.dk

frem. Det, der sker, er i virkeligheden det, at den sidste
krig for alvor er begyndt. Det vil sige den eneste krig,
der virkelig kan gøre en ende på al strid og ufred. Dette
lyder jo som et paradoks, for hvordan kan nogen bringe
fred gennem krig?
Men denne “sidste krig” vil ikke blive ført på en blodig
slagmark med våben, og den kommer ikke til at bringe
død og lemlæstelse til et eneste levende væsen. Det er
ikke en krig, der vil blive ført på nogen ydre fysisk front.
“Den sidste krig” er nemlig den krig, som hvert eneste
ufærdigt menneske må føre i sit eget sind imod de rester
af dyreriget, som vi alle slæber rundt med i vor mentalitet.
Det er ikke en krig, der sigter mod at overvinde og
underkue andre levende væsner, men en krig, der har
til formål at frigøre alt det virkeligt menneskelige i det
jordiske menneskes sind fra de millionårige lænker, som
den dyriske del af vor bevidsthed endnu holder os i.
Men alligevel er denne “sidste krig” ikke nogen nem affære.
Allerede i oldtiden vidste man noget om det, idet
man sagde, at den der overvandt sig selv, var større end
den, der indtager en stad. Så denne den sidste af alle krige
er ikke af ny dato. Den bliver udkæmpet i de levende
36
væsners sind overalt i universet, hvor et dyrerige er ved
at gå under til fordel for et nyt menneskeriges opståen.
Denne kamp begyndte, da vi drog op fra dyreriget for at
vandre den lange vej til det rigtige menneskerige. Alle de
tårer, vi har grædt på denne lange vej, har været en del af
vor kamp mod mørket.
Vi ser, at her på vor klode, i vor verden, bliver denne
sidste “krig” mere og mere tilspidset år for år, og der er
intet der tyder på, at modsætningerne vil blive mindre
skarpe i den kommende tid. Og dog er der ingen grund til
at blive pessimist. Selv om det på en måde bliver værre
dag for dag, så viser Martinus’ analyser jo urokkeligt
klart og logisk, at denne ubehagelige tilstand ikke alene
er absolut nødvendig, men også at den i virkeligheden er
en velsignelse, fordi kun på den måde er det muligt at få
skabt den bevidsthed, vi længes så inderligt efter.
Den bevidsthed, som vil gøre det muligt for os at opleve
og glæde os over livet i den verden, der skal komme.
Den verden, hvor der “ingen død skal være mere, ejheller
skrig, ejheller pine, thi det, som var før, er nu
forsvundet.”(Johs.åb.21,4) Den verden, som af Martinus
har fået navnet “Det rigtige menneskerige.”
Globaliser
udsyn.
Nogle tegninger har skabt
mere medieomtale verden
over end selv 11.sep.2001.
Denne sag har udløst stærke
mentale kræfter, der nu
vibrerer jorden over, og
vil bidrage til en øget åndelig
globalisering. Flere
vil opdage og erkende, at
jordkloden er en enhed,
vi er fælles om, og menneskeheden
er en enhed,
der skal lære at fungere
harmonisk sammen.